KØDBYEN 2015 KØDBYEN KØBENHAVNS EJENDOMME ØKONOMIFORVALTNINGEN

KØDBYEN 2015 KØDBYEN KØBENHAVNS EJENDOMME ØKONOMIFORVALTNINGEN

VI ARBEJDER MED UDVIKLING AF KØDBYEN Mads Uldall Leder af Kødbyen Niels Birk Kvartermanager Ulf Wennerwald Byggesagkyndig Rasmus Sanchez Hansen Udlejning 2

INDHOLD 4 Store forandringer og stort potentiale 5 Visionen Dialog og samarbejde 7 Kødbyen og Københavnerfortællingen Livskvalitet i Kødbyen Innovation og vækst i Kødbyen 9 Om Kødbyen 10 Højdepunkter fra 2015 Politisk opmærksomhed på Kødbyen Nye lejere Mere liv i Den Grå Kødby Kødbyens Mad & Marked 13 Hvad sker der i 2016? Ny parkering på Flæsketorvet og i Den Grå Kødby Stofindtagelsesrum i Halmtorvet 17 Nye byggerier omkring Kødbyen 15 Hvordan bliver vi klogere sammen? Hvad siger brugerne? Hvad siger eksperterne? 17 Lejerliste På de følgende sider vil vi fortælle om årets højdepunkter i Kødbyen. Vi vil også opridse vores målsætninger for den fremtidige udvikling af Kødbyen og pege på Kødbyens betydning for København. Det gør vi for at skabe en fælles forståelse af Kødbyens potentialer og de muligheder, vi har, for sammen at realisere dem. I et appendiks kan du læse mere om en række konkrete indsatser, som vi har arbejdet med i 2015. 3

LEDELSESBERETNING STORE FORANDRINGER OG STORT POTENTIALE Kødbyen har i løbet af de sidste 10 år udviklet sig fra et lukket område for fødevarevirksomheder til et åbent område med en blanding af fødevareproduktion og kreative virksomheder. Når jeg taler med lejere og besøgende i Kødbyen, fortæller de, at Kødbyen i dag er et fantastisk sted med et mangfoldigt liv, som skiller sig ud fra resten af København. Udviklingen er gået hurtigt og nogle vil måske mene for hurtigt men jeg er sikker på, at vi er i gang med at udvikle Kødbyen i en positiv retning til glæde for både lejere og gæster i Kødbyen. Vi har i år haft særligt fokus på den ændrede anvendelse af Kødbyen og samlet op på de udfordringer, det giver, når et byområde ændrer karakter. Men vi har også kigget fremad. Sammen med lejere, gæster og eksperter har vi drøftet, hvordan Kødbyen skal udvikle sig i fremtiden. Kødbyen har en særlig rolle for København som et af de mest interessante byområder og som et kreativt vækstcenter. Det er et kæmpe potentiale, som vi skal realisere sammen. Med den store samarbejdsvillighed og gejst, jeg har mødt hos vores mange lejere og samarbejdsparter, er jeg sikker på, at Kødbyen går en spændende fremtid i møde. Jeg håber, at du vil finde vores fortælling om 2015 interessant og være med til at udvikle verdens bedste Kødby til glæde for københavnere, for turister og for København. God fornøjelse Mads Uldall, leder af Kødbyen 4 Mads Uldall, Leder af Kødbyen

VISIONEN VISIONEN Kødbyen skal være en unik attraktion i København med et dynamisk byliv, som er hjemsted for slagtere, kreative og kunstnere. Det er kernen i den politiske vision for området. I strategien for Den Hvide Kødby fra 2011 fremhæves en række konkrete indsatsområder: Åbne og aktive byrum. Åbning af Kødbyen. Plads til fødevareerhverv og kreative erhverv. Siden april har en nyetableret udviklingsafdeling haft fokus på, hvordan vi udnytter Kødbyens store potentiale til glæde for lejerne og København. Kødbyen har i dag en særlig rolle for København som et af de mest interessante byområder og som et kreativt vækstcenter. Men Kødbyen har potentia le til mere. Vi skal udvikle byrummene så de bliver oplevelsesrige og trygge. Vi skal åbne Kødbyen op og skabe forbindelser mellem områdets tre dele. Vi skal nøje udvælge nye lejere, der vil indgå i synergier med eksisterende lejerne. Og vi skal understøtte synergier mellem Kødbyens lejere og resten af København således, at Kødbyen styrkes som en kreativ motor for erhvervsudviklingen i hele byen. Det er vigtigt, at vi udvikler disse potentialer samtidig med, at vi bevarer den helt særlige stemning, der er i Kødbyen. For det vigtigste aktiv for Kødbyen er den unikke blanding af Kød og Kreativitet. Dialog og samarbejde Borgerrepræsentationen besluttede i 2005, at Kødbyen skal udvikles i et samarbejde mellem Københavns Ejendomme og lejerne i Kødbyen. De tre dele af Kødbyen set fra luften 5

VISIONEN Det er ikke kun hensynet til de virksomheder, som allerede har til huse i Kødbyen, der ligger til grund for ønsket om at inddrage lejerne. Vi er overbevist om, at dialog og samarbejde er en forudsætning for at realisere Kødbyens potentiale. Lejerne i Kødbyen har den viden og de ressourcer, som er nødvendige for at gøre Kødbyen til Københavns mest spændende byområde og kreative vækstcenter. Vi kan skabe gode rammer i form af attraktive byrum, gode lejemål og en professionel ejendomsdrift, men det er lejerne, der fylder rammerne ud. Det er ikke Københavns Ejendomme, som gør Kødbyen til et fantastisk sted. Det er lejernes fortjeneste. Omvendt vil de mange innovative, kreative og entreprenante lejere have svært ved at drive virksomhed, hvis ikke Københavns Ejendomme sørger for, at rammerne er i orden. ler for slappe eller, at der bruges for mange eller for få penge på at renholde Kødbyen. Og ja, vi kan gøre det bedre. Og vi vil gerne gøre det bedre i samarbejde med lejerne i Kødbyen. Og med brugerne af Kødbyen. Og med vores samarbejdspartnere i de andre forvaltninger. Og med de, som har en interesse, viden eller ressourcer, der kan bruges til at udvikle Kødbyen. Jo bedre vi er til at udvikle Kødbyen sammen, jo større værdi har Kødbyen for lejerne, for lejernes kunder og for København. Kødbyen skal udvikles i et samspil med virksomhederne i Kødbyen, fordi netop samspillet er det, der kan gøre stedet helt unikt, og således også er en forudsætning. Den politiske beslutning om åbning af Kødbyen, 2005 Nogle lejere synes måske, at udviklingen går for hurtigt eller for langsomt, at reglerne er for strenge el- 6 Vi skaber rammerne, og lejerne skaber liv

KØDBYEN OG KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN KØDBYEN OG KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN Kødbyen spiller en central rolle for hele København. Dels som et interessant og velbesøgt byområde; dels som en kreativ vækstmotor for erhvervsudviklingen i byen. Kødbyen er et godt eksempel på, hvordan København skal udvikle sig. Den overordnede vision for udviklingen af København hedder Københavnerfortællingen. Sammenhængen mellem livskvalitet og vækst er kernen i fortællingen: København skal være en by præget af både vækst og livskvalitet. For vækst og livskvalitet er hinandens forudsætninger. LIVSKVALITET bymiljø oplevelser samarbejde innovation VÆKST I Kødbyen spiller netop livskvalitet og vækst sammen. Innovation og samarbejde skaber vækst, mens oplevelser og bymiljø skaber livskvalitet i Kødbyen. I fremtiden vil vi sammen med lejerne yderligere styrke rammerne for at skabe vækst og livskvalitet. Livskvalitet i Kødbyen Kødbyen emmer af storbykultur og skaber oplevelser for både københavnere og turister. Her har restauranter, spillesteder, teatre, gallerier, kreative kontorer og forsamlingshuse indtaget de historiske bygninger sammen med de traditionelle køderhverv. Det skaber den særlige stemning af Kød og Kreativitet, som gør Kødbyen til et af de mest interessante og innovative steder i København. Kødbyen er med til at gøre København til en af verdens bedste byer at leve i. Denne viden udbredes, når udenlandske medier som The New york Times, The Guardian og Wallpaper Magazine skriver om det danske Meatpacking District. Senest har det amerikanske innovationssite Fastcompany sammenlignet Kødbyen med New Yorks Meatpacking District. Fastcompany peger på fordelene ved, at Københavns Kommune ejer Kødbyen. Som ejere kan kommunen styre udviklingen af Kødbyen i en retning, som kommer både lejere, brugere og byen til gode: As the landlord in Kødbyen, the city can take a more hands-on approach to shaping its meatpacking neighbourhood into the ideal mix of business and pleasure. 7

KØDBYEN OG KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN Innovation og vækst i Kødbyen Kødbyen kan skabe mere end gode oplevelser. Vi kan også skabe vækst. Kødbyen huser den højeste koncentration af kreative virksomheder i København og har alle forudsætninger for at udvikle sig til et kreativt kraftcenter i byen, som kan skabe vækst. IKEA er en af de virksomheder, der har øje for Kødbyens potentiale. De har valgt at placere deres internationale innovationsafdeling på Flæsketorvet. Her indgår de i et innovationssamarbejde med det kreative netværk Rebel Agency. Om deres placering i Kødbyen fortæller de: Når vi placerer os i Kødbyen, er det fordi vi gerne vil bruge den dynamik, der er i området. Vi vil gerne have impulser og ideer udefra, og det vil være optimalt i Kødbyen. I de følgende år vil vi have fokus på at styrke det kreative miljø i Kødbyen yderligere ved at skabe forbindelser mellem de kreative startups og det mere etablerede erhvervsliv. Det vil gøre Kødbyen til en motor for kreativ erhvervsudvikling i København. Kødbyen spiller nu også en vigtig rolle i udviklingen af Københavns Kommunes velfærdsløsninger. Kommunens nye Innovationshus er rykket ind på Halmtorvet, hvor de i samarbejde med borgere, brugere og erhvervsliv udvikler og tester nye løsninger, som kan udbredes i hele kommunen. Projekterne i Innovationshuset vil resultere i nye byggerier, digitalisering og services, der giver mere kvalitet til borgerne, effektivitet i kommunen og vækst i byens virksomheder. Placeringen af Innovationshuset i Kødbyen er et strategisk valg for Københavns Kommune for at udnytte den innovative kraft, der er i Kødbyen. 8 Space10, IKEA og Rebel Agencys nye living lab på Flæsketorvet

OM KØDBYEN OM KØDBYEN Københavns Kødby ligger på Vesterbro mindre end 250 meter fra Københavns Hovedbanegård. Bydelen er opført i tre etaper mellem 1878 og 1934 og består af Den Brune, Den Grå og Den Hvide Kødby. Københavns Kommune anlagde Kødbyen for at sikre københavnerne ferskt kød, som var produceret under hygiejniske forhold. Siden har Kødbyens funktion ændret sig, men området tilhører stadig Københavns Kommune. I dag udlejer Københavns Ejendomme lokaler i Kødbyen til ca. 120 virksomheder og institutioner. Nogle af lejerne fremlejer igen til andre virksomheder, og i alt holder ca. 350 virksomheder og institutioner til i Kødbyen. Den Brune Kødby Kun enkelte af de oprindelige lejere som Dat Schaub og H. W. Larsen findes endnu i Kødbyen, men der er kommet nye engrosfødevarevirksomheder til. Blandt de 26 engrosfødevarevirksomheder, som i dag findes i Kødbyen, er det særligt syv kødgrossister, der bevarer en levende forbindelse til Kødbyens oprindelige funktion. I løbet af de sidste 10 år har restauranter, gallerier og kreative erhverv også slået sig ned i Kødbyen. Over halvdelen af virksomhederne anslås at være kreative erhverv. Heriblandt 25 spisesteder, som tilsammen har ca. 4.500 spisende gæster på en god fredag aften. Den Grå Kødby Lejemålene i Kødbyen er eftertragtede og Københavns Ejendomme modtager årligt mellem 600 og 700 forespørgsler på lokaler i Kødbyen. Vi udlejer til de virksomheder, som bedst understøtter den politiske vision om Kød og Kreativitet. Den Brune og Den Hvide Kødby er i dag fredede og hele Kødbyen er udnævnt til ét af Danmarks 25 nationale industriminder. Den Hvide Kødby 9

HØJDEPUNKTER FRA 2015 HØJDEPUNKTER FRA 2015 I 2015 har en række nye lejere og udendørs arrangementer skabt mere liv i Kødbyen. Samtidig er øget politisk interesse blevet til nye investeringer i bydelen. Politisk opmærksomhed på Kødbyen Borgerrepræsentationen har afsat ca. 75 mio. kr. til at udvikle og genoprette Kødbyen. Midlerne er givet i forbindelse med budget 2014 og 2015. De 75 mio. bliver brugt således: Halmtorvet 17B: Bygningen renoveres og indrettes til kreative erhverv for 29,2 mio. kr. Udendørs: Vinduer, facader og asfalt m.v. renoveres. Kødbyens byrum udvikles med blandt andet ny belysning og cykelparkering. Der er afsat 35,9 mio. kr. Indendørs: Der investeres i klargøring af lejemål. Desuden investeres der i forbedring af eksisterende lejemål mod en stigning i husleje. Der er afsat 9,7 mio. kr. Det er meget positivt, at der bliver investeret i Kødbyen. Arbejdet med at genoprette og udvikle Kødbyen skaber periodesvise gener for lejerne, men vi bestræber os på at forstyrre hverdagen mindst muligt. Nye lejere Der er kommet mange nye lejere i Kødbyen det sidste år. Blandt dem er syv nye spisesteder, et snedkeri, et teater, en slagter, et bryggeri, musikere, kunstnere, en designer, to innovationsafdelinger og Fotografisk Center. 10 Fleisch Slagter og Restaurant

HØJDEPUNKTER FRA 2015 På tværs af faggrænser har alle nye lejere en klar vision for deres arbejde, og alle går op i at levere produkter, oplevelser og viden af høj kvalitet. Københavns Ejendomme arbejder for at tiltrække virksomheder, der ønsker at skabe et område, som er kendt for de bedste oplevelser, varer og services. De nye virksomheder og institutioner skal yde et bidrag til Kødbyen og have lyst til at samarbejde med os og Kødbyens andre lejere. Det vil styrke synergieffekter, klynger og netværk. Udvælgelsen af nye lejere sker ud fra en målsætning om at skabe en god balance mellem kultur, innovation, kød og kreativitet. Samtidig arbejder vi for en mere jævn fordeling af aktiviteter i Kødbyen døgnet igennem. Lige nu betyder det, at vi prioriterer nye lejere, der bringer mere liv til Kødbyen i dagtimerne og mere aktivitet i Den Grå Kødby om aftenen. Over halvdelen af Kødbyens ca. 350 små og store virksomheder er kreative erhverv. Mere liv i Den Grå Kødby Den Grå Kødby ligger gemt mellem Den Brune og Den Hvide Kødby. Det er et lidt hemmeligt sted, som de færreste københavnere endnu kender, men flere og flere opdager Den Grå Kødbys charme. Det sidste år er der sket meget i Den Grå Kødby. Fra Buchers Lab løber motionister frem og tilbage ad Staldgade, mens Folkekøkkenet trækker fulde huse ved fællesspisning hver mandag. Inde hos naboen, er der Jazz i forsamlingshuset hele sommeren. Der er i det hele taget kommet liv og aktivitet i de gamle bygninger. Lopper i Den Grå Kødby 11

HØJDEPUNKTER FRA 2015 I 2016 åbner Teater Sort/Hvid i Staldgade med forestillinger de fleste aftener, og et madinnovationshus åbner i Slagtehusgade. Aktiviteten vil fortsat vokse i Den Grå Kødby, da flere eksisterende lejere har planer om nye udadvendte aktiviteter i deres lejemål. Der er nu så mange aktiviteter i Den Grå Kødby, at vi har besluttet at åbne alle portene mellem Den Brune og Den Grå Kødby og mellem Halmtorvet og Den Grå Kødby. For at tage hensyn til de mange fødevarevirksomheder, der er i Den Grå Kødby, har vi etableret et mindre lukket område i Slagtehusgade. Kødbyens Mad & Marked Hver weekend fra april til september har Kødbyens Mad & Marked fået Flæsketorvet til at summe af liv. I 27 weekender i 2015 har markedet været et væsenligt indslag på torvet, som ellers er domineret af trafik og parkering. Markedet er i løbet af en enkelt sæson blevet et vartegn for Kødbyen. I alt skønnes det, at ca. 150.000 har besøgt Kødbyen i det forgangne år for at handle, spise og hygge sig på markedet. Som følge af markedets store succes er der opstået enkelte udfordringer, som en følgegruppe med blandt andet repræsentanter for lejerne har været med til at finde hurtige og gode løsninger på. Flere af lejerne i Kødbyen har deltaget i markedet, og andre har oplevet en øget omsætning på grund af de mange ekstra besøgende i Kødbyen. Markedet har med sin blanding af mad, mennesker, musik, stemning og dialog med lejere og naboer stor betydning i forhold til at synliggøre og åbne Kødbyen. Vi ser frem til, at markedssæsonen starter op igen den første weekend i april 2016. Læs mere om hvad der er sket i Kødbyen i 2015 i appendikset. 12 Kødbyens Mad & Marked

HVAD SKER DER I 2016 HVAD SKER DER I 2016? Vi kan allerede nu sige, at 2016 bliver et lige så begivenhedsrigt år som 2015. Mange af de initiativer, vi har sat i gang, i år i forhold til genopretning og udvikling af Kødbyen bliver realiseret til næste år. Samtidig sker der en række nye ting, som får betydning for Kødbyens udvikling. Ny parkering på Flæsketorvet og i Den Grå Kødby I forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 2016 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skal etableres op til 250 pladser til beboerparkering på Flæsketorvet. Teknik- og Miljøforvaltningen overtager i den forbindelse Flæsketorvet og udarbejder nye regler for parkeringen på området. Parkeringsreglerne ligger ikke fast endnu, men Teknik- og Miljøforvaltningens forslag er, at der på den vestlige del af Flæsketorvet forsat vil være tidsbegrænset parkering, mens der på den østlige del af Flæsketorvet vil være betalingsparkering. Lejere i Kødbyen med adresse på Flæsketorvet vil have mu- lighed for at parkere på Flæsketorvet med en erhvervslicens. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i dialog med virsomheder og brugere udarbejde de konkrete parkeringsregler i starten af 2016. I Den Grå Kødby vil der også ske ændringer i parkeringsreglerne. I dag holder der biler alle steder, men snart vil parkering kun være tilladt i afmærkede båse. Dermed bliver det sikrere for cyklister og gående at færdes i Den Grå Kødby og lettere for virksomhederne i Den Grå Kødby at få leveret varer. Stofindtagelsesrum i Halmtorvet 17 Det nye stofindtagelsesrum i Halmtorvet 17 åbner til august 2016. Det vil skabe bedre forhold for de mange stofbrugere på Vesterbro, da de her vil kunne indtage deres stoffer under kontrollerede forhold. Det nye stofindtagelsesrum og dets brugere vil få indflydelse på bylivet i Kødbyen. Særligt i Den Grå Kødby kan der opstå nogle nye udfordringer. Det er Københavns Ejendomme løbende i dialog med de sociale myndigheder og Københavns Politi om. Visualisering af det nye stofindtagelsesrum 13

HVAD SKER DER I 2016 En ny vagtordning med mere synlige vagter, som kan samarbejde med de sociale myndigheder og politiet vil i 2016 betyde, at lejere og besøgende fortsat vil føle sig trygge i Den Grå Kødby. Vi arbejder også på at indrette byrummene i Den Grå Kødby således, at der vil komme øget aktivitet uden relation til stofindtag. Tanken er at jo flere københavnere med forskelligartede gøremål, der opholder og bevæger sig gennem Den Grå Kødby, jo færre gnidninger vil der opstå som følge af stofbrugernes tilstedeværelse. Det er vigtigt, at vi er åbne for den nye brugergruppe. De er en del af vores sammensatte by og bliver nu en del af den mangfoldige Kødby. Nye byggerier omkring Kødbyen Langs Skelbækgade har der været livlig byggeaktivitet i løbet af de sidste år. Byggeriet vil forsætte de kommende år. I 2016 står det første byggeri færdigt. SOPU, som er et uddannelsescenter for sundhed, omsorg og pædagogik med ca. 700 studerende, åb- ner den 1. februar. Lige ved siden af opføres de kommende år et nyt hotel med 370 værelser, restauranter, konferencefaciliteter mv. Byggeaktiviteten slutter ikke her. Københavns Kommune er ved at udarbejde en ny lokalplan for Den Hvide og Den Grå Kødby, der blandt andet skal muliggøre byggeri på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade samt på Halmtorvet 15. Vi forventer, at lokalplanen vil fastslå, at Kødbyen stadig skal være et område for kreative erhverv og fødevareproduktion og, at Kødbyen skal åbnes mere op med nye forbindelser på tværs og mellem Kødbyen og resten af byen. Planen er, at det om få år være muligt at komme ind i Kødbyen fra en ny plads ved Dybbølsbro. Der etableres også et nyt grønt byrum og en passage mellem Kødbyen og Skelbækgade i forbindelse med det nye hotel. Hotellet står færdigt i februar 2018. 14 Kød og kreativitet er stadig kernen i Kødbyen

VI BLIVER KLOGERE SAMMEN VI BLIVER KLOGERE SAMMEN Hvad siger brugerne om Kødbyen? Vi anstrenger os for at blive klogere på Kødbyen. I 2015 blev vi blandt andet klogere ved at tale med Kødbyens brugere og observere livets gang på tæt hold. Det gjorde vi ved at tilbringe 24 timer i Den Hvide Kødby i april måned. I et helt døgn registrerede vi livet i Den Hvide Kødby i skrift, billeder og interviews. I alt blev 131 personer interviewet om deres holdninger til Kødbyen. Først og fremmest oplevede vi en stor kærlighed til Kødbyen blandt områdets brugerne. De pegede på mangfoldigheden, livet og råheden som nogle helt særlige kendetegn for området. Disse kvaliteter vil vi sammen værne om. Brugerne fortalte os, at Den Hvide Kødby er både rå og hyggelig på samme tid, fordi der er en god balance mellem områdets industrielle udtryk og de nye lejeres indretninger. Balancen er skrøbelig. Flere brugere var bekymrede for, at Kødbyen kan blive for eksklusiv og pæn. Brugerne fortalte også, at de oplevede folk i Kødbyen som åbne og imødekommende over for hinanden på tværs af vidt forskellige fag, aldre og gøremål. Bylivsundersøgelsen viste os, at kun få mennesker kender til fredningen af Kødbyen. Fremadrettet vil vi lægge vægt på at kommunikere fredningen og Kødbyens særlige kulturhistoriske værdi tydeligere. 24 18 06 12 Døgnet i Slagterboderne 15

VI BLIVER KLOGERE SAMMEN Der var mange flere gode forslag til, hvordan vi kan udvikle Kødbyen og, hvad vi skal være opmærksomme på at bevare. Dem kan du læse om i bylivsanalysen på: Billeder www.koedbyen.dk/artikel/24-timers-undersøgelse-af-livet-i-den-hvide-kødby Hvad siger eksperterne? I 2015 inviterede vi ti fagfolk, politikere og lejere til en gåtur i Kødbyen. Vi bad dem hver især om at give deres bud på Kødbyens styrker, svagheder, udfordringer og potentialer. I snak med en medarbejder fra Hartz Mange pegede på arkitekturen som både en styrke og et stort potentiale. Arkitekturen adskiller Kødbyen fra den omkringliggende by. Samtidig er arkitekturen og atmosfæren meget forskellig de tre dele af Kødbyen imellem. Det kan udnyttes til at skabe spændende oplevelser, når brugerne bevæger sig fra den hyggelige Brune Kødby gennem den kringlede selvgroede Grå Kødby til de åbne funktionalistiske byrum i Den Hvide Kødby. Vi skal arbejde sammen med lejerne om at skabe mere og bedre flow på tværs af de tre dele af Kødbyen. Samtidig skal vi understøtte lejerne i at bruge hinanden og skabe nye samarbejder. Vi skal synliggøre lejerne både overfor hinanden og overfor omverdenen. Så kan der opstå stærke netværk og synergi virksomheder og institutioner imellem. I snak med to elever fra Rysensteen Gymnasium Kødbyen er 5 gange større end Rådhuspladsen. Arealet på 140.000 m 2 udgør ca. 4% af Vesterbro. 16 En gåtur med SLA Landskabsarkitekter

LEJERLISTE LEJERLISTE Fødevareproduktion & catering Anker & Genz BC Meat Bo Bojesen Chokolade DAT-SCHAUB Deli Food Franks Kødengros Frokostplus Full House Hartz Pickles og Salater HB Kødgros Husted vin INCO Jacob Kongsbak Lassen J K Salater Kalu Import-Export Kornerup Catering Københavns Madhus Liebling Frokost Madkastellet Merricks Catering Nordic Food Export Reserveret Raabo Detail S.B.B.C. Slagteren på Kultorvet Tulip Food Co. Spisesteder Bakken BioMio Bollyfood Café Mandela Chicky Grill Fleisch Gorilla Harveys Høkeren Juicy Burger Kødbyens Fiskebar Kødbyens Mad og Marked Magasasa Mangal Mesteren og lærlingen Mother Nose2Tail Nose2Tail - Meat and Seafood Paté Paté PH Cafeen Restaurant KUL Spisehuset The Jock Tommi s Burger Joint Warpigs Wedofood Kunst & kultur Billedskolen DGI-Byen Forsamlingshuset Forsamlingshuset 5e Fotografisk Center Galleri Bo Bjerggaard Gallery Poulsen Gether Contemporary Husets Teater Kulturstaldene Kunstnerpladser Lot 45 Musikforeningen Vesterbro (MUVE) Musikskolen Råhuset Slagtehus 40 Teater Sort/Hvid Teaterbutikken V1 Gallery Warehouse9Råhuset Øksnehallen 17

LEJERLISTE Kreative kontorer & værksteder Abemad Produktion ArtCast Badsberwikke Enterprise BEMERK Bjarne Schläger Design Clara Kunstmann og Sita Simonsen Copenhagen Film Company Das Büro de Place Furniture Electric Park Erik Møller Arkitekter Fuzz Film George Best Music H.W. Larsen Hartmanns I. Nielsens tegnestue Innovationshuset Kridt Kødbyens Arbejderfællesskab Kødbyens Tegnestue Liquidminds Makropol Ministi Film Mitco NOHO Café og Kontorhotel Pipeline Distribution Production Service Scanman Holding Slowmotion FX Soho Kontorhotel Space10 - IKEA & RebelAgency Spleen United Thomas Barfod Toke Kunst & Kleinsmed Toolbox Film Underwerket Undervisning Københavns Sprogcenter Rysensteen Gymnasium Butikker Aldi supermarked Baisikeli BC Meat Brdr. A & O Johansen Butchers & Bicycles H.W. Larsen I m a Kombo Kakshidi Food Maxjenny! Superbrugsen Tante T Barer Bakken Jolene Bar KB 3 KB 18 Mesteren og Lærlingen Lager Brødrene Knudsen Fest Falaffelboden Christiania Frisk Fisk 4 U Henrik Kellberg Niche Vine Stadsarkivet Tulip Food Andet Bogholderiet Butchers Lab Ejendomsselskabet af 25.10 1993 ISS Facility Service Mændenes Hjem Naked The Rehab 18

LEJERLISTE Nye lejere i 2015 Spleen United / Bjarke Nieman Musik George Best Music Nye kunstnere i Staldgade 74 Naked Aps Fotografisk center Teater Sort/Hvid Innovationshuset Space 10 - RebelAgency & IKEA Mitco Aps MaxJenny! Badsberwikke Enterprise Aps Kødbyens Mad & Marked Mangal Magasassa The Jock Spisehuset Fleisch Nose2Tail - Meat and Seafood Udover lejerne på listen er der mange virksomheder, som bor i kontorhotellerne SOHO og NOHO eller hos en af de andre lejere med ekstra plads. Vores bedste bud er at der er 350-400 aktive virksomheder i Kødbyen. LEJERFORDELING Her ses de 141 listede virksomheder og institutioner fordelt på erhvervsgrupper: 19

FØLG MED I FREMTIDEN HJEMMESIDE www.kodbyen.kk.dk NYHEDSBREV kodbyen.kk.dk/artikel/få-kødbyens-nyhedsbreve HELPDESK Driftssager skal meldes til HelpDesk Tlf. 3366 6100 KØDBYFORENINGEN Kødbyforeningen repræsenterer lejerne i Den Hvide og Grå Kødby. Adresse: Soho, Flæsketorvet 68 Hjemmeside: www.kødbyen.dk Mail: kodbyeninfo@gmail.com. Tak for et godt år til vores samarbejdspartnere og alle lejerne, som hver dag gør Kødbyen til et levende og overraskende sted!