Hi3G Anne.LouiseVogensen@3.dk 16. oktober 2013 Fremsendes alene via email /mobljo Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald, terminering af sms samt samtrafikpunkter i Hi3G s mobilnet i 2014 1 Indledning Hi3G er ved markedsafgørelser i 2012 blevet udpeget som SMP-udbyder på terminering af taleopkald og sms til kunder tilhørende Hi3G s mobilnet. Hi3G er i den forbindelse blevet pålagt en priskontrolforpligtelse. Denne prisafgørelse udmønter priskontrolforpligtelsen og fastsætter den maksimale pris for terminering af taleopkald og terminering af sms i Hi3G s mobilnet i 2014. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk 2 Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer følgende afgørelse: Prisen på terminering af taleopkald i Hi3G s mobilnet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 må maksimalt udgøre 6,68 øre pr. minut. Prisen på terminering af sms i Hi3G s mobilnet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 må maksimalt udgøre 6 øre pr. sms. Priserne for samtrafikpunkter må maksimalt udgøre de priser, der er angivet i tabel 6 nedenfor. Afgørelsen træffes i medfør af følgende markedsafgørelser og i medfør af telelovens 46 1 : - Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 30. november 2012 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 7) over for Hi3G, og - Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 30. november 2012 på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet over for Hi3G Hi3G blev ved ovennævnte afgørelser udpeget som udbyder med SMP og blandt andet pålagt en forpligtelse om priskontrol. 1 Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og tjenester med senere ændringer.
2/14 Afgørelsen træffes på baggrund af LRAIC-mobilmodellen, som kan findes på følgende link: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil 3 Begrundelse Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af taleopkald i mobilnet fremgår af Europa-Kommissionens termineringshenstilling (herefter benævnt henstillingen) 2. Henstillingen tilsiger, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte maksimalpriserne på mobilterminering uden bidrag til dækning af fællesomkostninger, også kaldet pure LRIC. Ved pure LRIC skal mobiltermineringsprisen alene dække de inkrementelle omkostninger ved at udbyde dette produkt, givet alle andre tjenester allerede produceres. Kommission anfører endvidere i henstillingen en række argumenter for indførslen af pure LRIC-principperne. Det fremgår blandt andet, at jo mere termineringstaksterne afviger fra pure LRIC-omkostningerne, jo større konkurrencemæssig forvridning vil der være mellem fastnet- og mobilmarkedet og/eller mellem operatører med asymmetriske markedsandele og trafikmønster. På denne baggrund finder Kommissionen det berettiget at anvende en pure LRIC-tilgang til fastsættelse af mobiltermineringspriserne. Kommissionen fremfører yderligere, at den hidtidige mangel på harmonisering inden for EU af anvendelsen af principperne for omkostningsberegning på termineringsmarkederne demonstrerer behovet for en fælles tilgang, som vil skabe større juridisk sikkerhed og bedre incitamenter for potentielle investorer og mindske regelbyrden for operatører, der er aktive i flere medlemsstater. En væsentlig målsætning i Kommissionen henstilling er at skabe symmetri mellem landene ved reguleringen af termineringspriser i EU. For så vidt angår anvendelsen af pure LRIC-principperne i Danmark, bemærkes det, at det fremgår af bemærkningerne til telelovens 46, stk. 4, at Erhvervsstyrelsens udformning af priskontrolforpligtelsen, herunder blandt andet valget af priskontrolmetode, skal ske under nøje hensyntagen til blandt andet henstillinger fra Europa-Kommissionen tilpasset danske forhold. Erhvervsstyrelsen har ikke konstateret forhold på det danske marked, der skulle tale for en fravigelse af pure LRIC-principperne som fastlagt i Kommissionens henstilling. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at anvendelse af pure LRIC er den priskontrolmetode, der er bedst egnet til at adressere de på markedet kon- 2 Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (2009/396/EF).
3/14 staterede konkurrenceproblemer. Valget af LRAIC-metoden tilpasset pure LRIC-principperne er således efter styrelsens vurdering proportionalt i forhold til de konkurrenceproblemer, der adresseres. Det er videre styrelsens vurdering, at de tilpasninger af LRAIC-metoden, der er nødvendige for at leve op til pure LRIC-principperne, ligger inden for rammerne af LRAIC-metoden, jf. priskontrolbekendtgørelsens 3-5. At telelovens 46 giver mulighed for at anvende pure LRIC-principperne til fastsættelse af mobiltermineringspriser, blev fastslået med Teleklagenævnets afgørelse dateret den 14. december 2012. Nævnet stadfæstede i den forbindelse Erhvervsstyrelsens prisafgørelser over for Telenor og Telia, idet nævnet ikke gav Telenor og Telia medhold i, at styrelsens disposition, hvor styrelsen havde anvendt pure LRIC, savnede materiel hjemmel i teleloven. Principper for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af sms i mobilnet findes ikke i henstillingen. Erhvervsstyrelsen har derfor vurderet, at sms-terminering fortsat skal indeholde et bidrag til dækning af fællesomkostninger, kaldet LRAIC+. Principperne for fastlæggelse af maksimalpriser for samtrafikpunkter følger de samme principper, som følges i LRAIC-fastnetmodellen. De priser, der fastsættes i nærværende afgørelse, og som er gældende fra 1. januar 2014, er baseret på omkostningerne hos en generisk effektiv udbyder. Maksimalpriserne beregnes i styrelsens LRAIC-mobilmodel. I arbejdet med opdateringen af modellen har Erhvervsstyrelsen indhentet data hos de regulerede mobilnetselskaber (MNO er). Disse data danner grundlag for nærværende afgørelse, jf. markedsafgørelserne på marked 7 og markedet for engrosterminering af sms i individuelle mobilnet. 3.1 Revision af modellens parametre 3.1.1 Netdeling og markedsandele Telia og Telenor har indgået et netdelingssamarbejde. Som følge heraf vil der for radiodelens vedkommende nu være tre særskilte mobilnet. For core-nettet vil der fortsat være fire særskilte net. For den generiske udbyder er der taget hensyn til denne forskel i markedsandele i de forskellige dele af nettet. 3.1.2 Migration fra 2G til 3G Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det i forbindelse med prisfastsættelsen af termineringspriserne for 2014 vil være hensigtsmæssigt at fastholde modellens lineære migrationsprofil, således at fuld migration af abonnenter og trafik først sker ved udgangen af 2019. Dette skyldes usikkerhed om anvendelsen af 2G-teknologien efter 2019, hvor tre af selskabernes nuværende 900 MHz tilladelser udløber.
4/14 3.1.3 Opdatering af trafikmængderne Erhvervsstyrelsen har indhentet de seneste data om trafik- og abonnentudviklingen hos MNO erne. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse vurderet de fremskrivninger, som indgår i modellen. Tale og sms De seneste data har ikke ændret Erhvervsstyrelsens forventninger om udviklingen i tale og sms. For så vidt angår taleminutter, er endemålet 150 originerende minutter og 80 indkommende minutter pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling i forbruget. For så vidt angår sms, er endemålet et samlet antal på 210 (sendte og modtagne) sms pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling i forbruget. Erhvervsstyrelsen forventer en gradvis (lineær) tilpasning til endemålet. Datatjenester De seneste data viser, at dataforbruget er steget væsentligt fra 2011 til 2012, hvilket har fået Erhvervsstyrelsen til hæve forventningen til dataforbruget pr. forbruger i 2025. For at kunne foretage en mere nuanceret fremskrivning af den samlede udvikling i forbruget, har Erhvervsstyrelsen i lighed med tidligere separat vurderet udviklingen af dataforbruget på henholdsvis håndsæt (telefon med adgang til internettet) og dongles (mobilt modem med adgang til internettet). For så vidt angår håndsæt, vurderer styrelsen, at dataforbruget må forventes at stige. Forbruget pr. abonnent må dog omvendt forventes at falde i takt med, at flere 2G-abonnenter med et lavere forbrug migrerer til 3G, således at det samlede gennemsnitlige forbrug pr. 3G-abonnent falder. Det må samtidig forventes, at abonnenter med et højt forbrug i stigende grad vil migrere til LTE i takt med, at dækningen forbedres. For så vidt angår dongles, vurderer styrelsen, at dataforbruget pr. abonnent må forventes at stige, hvilket dog er betinget af tilgængelige datahastigheder, som afhænger af andre abonnenters forbrug. Migrationen fra 2G til 3G vurderes ikke at have en signifikant betydning for dataforbruget via dongles. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere effekten af fremkomsten af LTE. Abonnenter med højt forbrug må forventes at migrere til LTE, hvilket samtidig giver mulighed for, at de tilbageværende abonnenter gør brug af den kapacitet, som herved frigøres. Det forventede dataforbrug for håndsæt og dongles kombineres, hvilket giver et endemål på 950 MB data pr. forbruger pr. måned i 2025.
5/14 3.1.4 Befolkningsstørrelse og inflation Fremskrivningen af befolkningsstørrelsen er opdateret i henhold til Danmarks Statistiks seneste fremskrivning af befolkningsstørrelsen. De anvendte oplysninger i modellen om inflation er i overensstemmelse med seneste tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Den forventede inflation for de kommende år er i overensstemmelse med inflationsforventningerne i økonomiske redegørelse fra august 2013. 3 Der forventes således et inflationsniveau på 1,0 pct. for 2013 og 1,5 pct. for 2014. Efter 2014 forventes et inflationsniveau på 1,8 pct. i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks og Danmarks Nationalbanks langsigtede inflationsmålsætning. 3.1.5 Forrentning af den investerede kapital Det fremgår af telelovens 46, stk. 3, at der skal tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Den rimelige forrentningssats fastlægges ud fra WACC-metoden, og beregnes ved hjælp af følgende formel: WACC D D + = r E + r D 1 D E + E E τ ( c ) Hvor: E = Graden af egenkapital D = Graden af fremmedkapital r E = Forrentningen af egenkapitalen r D = Forrentningen af fremmedkapitalen τ c = Skattesatsen WACC en beregnes med udgangspunktet i nominelle termer. LRAICmodellen beregner omkostningerne i reale termer, og forretningssatsen skal derfor konverteres til en real (før-skat) WACC, hvilket sker som følger: Real før - skat WACC (1+ Nominel før - skat WACC) = 1 (1 + FPI ) 3 http://oim.dk/media/510074/pm%20%c3%98r%20aug%202013.pdf
6/14 Hvor FPI er den forventede, gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerprisindeks i de næste 10 år. Denne er fastsat til 1,8 pct., jf. ovenfor. Gearingen Erhvervsstyrelsen har i lighed med de tidligere år valgt at beregne WACC en ved en gældsandel på 0 pct. Forretningen af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM): R E = r f + ( r M r f ) β gearet Hvor: r f = den risikofri rente r M -r f = markedsrisikopræmien D β gearet = β ugearet 1 + ( 1 c ) τ E Risikofri rente Som mål for den risikofri rente anvendes renten på en 10-årig dansk statsobligation. Erhvervsstyrelsen anvender i den forbindelse data fra NASDAQ OMX Nordic. Et gennemsnit af dagsobservationerne fra den 17. oktober2011 til den 15. oktober 2013 udgør 1,45 pct. Markedsrisikopræmie Erhvervsstyrelsen anvender fortsat en markedsrisikopræmie på 3,85 pct. Beta-værdi Betaværdien udtrykker, hvor meget en aktie vil svinge med ændringer i et generelt indeks (f.eks. C20-indekset eller S&P 500) og giver dermed en indikation af aktiens volatilitet (risiko). Når betaværdien beregnes, anvendes de historiske data over kursudviklingen sammenholdt med det generelle indeks. En betaværdi over 1 betegner, at volatiliteten er større end indeksets, og en betaværdi under 1 betegner, at volatiliteten er mindre. Generelt gælder, at jo større volatiliteten er på en aktie, jo højere afkast forventer investorer. Erhvervsstyrelsen har undersøgt den gearede betaværdi for en række selskaber, der primært forestår mobilaktiviteter. Selskabernes betaværdier er beregnet på baggrund af offentligt tilgængelige aktiedata og er sammenholdt med MSCI World over 5-årige perioder. Der er i beregningerne anvendt daglige observationer. Udviklingen i den gearede betaværdi for selskaberne fremgår af nedenstående tabel:
7/14 Tabel 1. 5-årige gearede betaværdier for mobilselskaber 2004-2008 2005-2009 2006-2010 2007-2011 2008-2012 Vodafone 1,13 1,07 1,06 0,88 0,83 Mobistar 0,40 0,32 0,33 0,35 0,36 Drillisch 0,73 0,78 0,80 0,69 0,68 Sonaecom 0,78 0,71 0,76 0,76 0,73 Telenor 0,78 0,85 0,86 0,70 0,68 Det fremgår, at der i perioden 2004-2012 generelt er sket et fald i betaværdierne, særligt for Vodafone. På baggrund af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital 4 beregnes den ugearede betaværdi for perioden 2008-2012. Tabel 2. Ugearede betaværdier for mobilselskaber beta gearet D/E beta ugearet Vodafone 0,83 0,44 0,57 Mobistar 0,36 0,15 0,31 Drillisch 0,68 0,44 0,47 Sonaecom 0,73 0,81 0,40 Telenor 0,68 0,35 0,50 På denne baggrund vurderer Erhvervsstyrelsen, at det vil være rimeligt at anvende en ugearet betaværdi på 0,3-0,7 5. I forbindelse med opdateringen af LRAIC-mobilmodellen i 2012 blev der anvendt en ugearet betaværdi på 0,6. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, er betaværdierne faldet yderligere siden sidste års vurdering, hvorfor den anvendte betaværdi ligeledes bør reduceres. Erhvervsstyrelsen finder fortsat, at der bør ske gradvise tilpasninger af den anvendte betaværdi, og derfor finder Erhvervsstyrelsen det rimeligt at anvende en ugearet betaværdi på 0,5 ved fastsættelse af WACC en. Forrentningen af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: 4 Forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital er beregnet som et simpelt gennemsnit i perioden 2008-2012. 5 De ugearede betaværdier er beregnet uden skat. Inddrages skattesatserne i beregningerne fås aktivbetaværdier i interval fra 0,32 til 0,62, hvilket ikke ændrer intervallet fra 0,3 til 0,7.
8/14 rd = rf + kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmie Kreditrisikopræmien afhænger af gearingen. Erhvervsstyrelsen har valgt en gældsandel på 0, hvorfor kreditrisikopræmien ligeledes er 0. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats, som sænkes til 24, 5 pct. i 2014. I tabel 3 er vist Erhvervsstyrelsens valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og de på den baggrund beregnede WACC-værdi. Tabel 3. WACC-beregning Gældsandel 0 % Risikofri rente 1,45 % Kreditrisikopræmie 0 % Beta-ugearet 0,5 Markedsrisikopræmie 3,85 % Egenkapitalens forr. (efter skat) 3,38 % Nominel WACC før skat 4,47 % Inflation 1,80 % Real WACC før skat 2,62 % Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at fastsætte kapitalforrentningen (WACC en) til 2,62 pct. 3.2 Resultater fra modellen I overensstemmelse med de af Telia og Telenor oplyste rammer for netdelingssamarbejdet har Erhvervsstyrelsen angående terminering af taleopkald modelleret den generiske udbyders markedsandel i de forskellige dele af mobilnettet. Omkostningen for terminering af taleopkald baseres dermed på en vægtning, hvor den generiske operatør har en markedsandel på 33 pct. i radiodelen af nettet (Radio, LMA og BSC/RNC) og 25 pct. i core-nettet (Core og Overheads). Omkostningerne fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Terminering af taleopkald (øre pr. minut) 25 % 33 % Kombineret Radio 4,839 4,879 4,879 LMA 0,678 0,728 0,728 BSC/RNC 0,144 0,147 0,147 Core 0,486 0,547 0,486 Overheads 0,444 0,444 0,444 I alt 6,591 6,744 6,683 Omkostningen ved terminering af taleopkald er dermed 6,68 øre pr. minut i 2014.
9/14 Omkostningen for terminering af sms i 2014 for den generiske udbyder ses af tabel 5. Tabel 5. Terminering af sms (øre pr. sms) 25 % 33 % I alt 1,10 1,00 Erhvervsstyrelsen har ikke fundet det proportionalt at opdele omkostningen pr. sms på specifikke dele af nettet, da der kun vil være ringe effekt af at foretage denne øvelse. Omkostningerne til opsætning og drift af samtrafikpunkt og samtrafikkapacitet fastlægges separat i henhold til tabel 6. Tabel 6. Faste afgifter for udveksling af trafik, DKK 2014 Oprettelse Drift (pr. år) Lokalt samtrafikpunkt, incl. Samtrafikbundter 18.594 13.713 Samtrafikkapacitet 2.067 2.284 De faste afgifter for udveksling af trafik må maksimalt udgøre de priser, som er angivet i tabel 6. 3.3 Overgangsperiode for sms-terminering Modelresultaterne viser, at prisen for terminering af sms i den generiske udbyders net udgør ca. 1 øre pr. sms i 2014. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der bør foretages en gradvis reduktion af priserne til dette niveau. Erhvervsstyrelsen har foretaget sin vurdering af fastsættelse af prisloftet i nærværende afgørelse ud fra hensynet til at fremme et velfungerende og konkurrencebaseret marked. Erhvervsstyrelsen har i sin vurdering blandt andet inddraget hensynet til, at selskaberne gives mulighed for gradvist at tilpasse deres forretningsmodeller til de lavere engrospriser. Erhvervsstyrelsen tager med nærværende overgangsperiode hensyn til en potentiel øget forekomst af sms-baseret spam som følge af lavere termineringspriser, hvilket kan være skadelig for mobilselskabernes omdømme hos deres respektive slutbrugere. Selskaberne har på den baggrund en naturlig interesse i, at spam-trafikken ikke når frem til slutbrugerne. En overgangsordning giver mobilselskaberne mulighed for at opbygge itsystemer og indføre procedurer herunder at revidere samtrafikaftalerne som gør det muligt for selskaberne at afbryde trafik fra kunder, som sender spam. Det er på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering, at den regulerede sms-termineringspris bør reduceres til 6 øre pr. sms i 2014.
10/14 4 Baggrund Erhvervsstyrelsen gennemfører løbende markedsundersøgelser og træffer markedsafgørelser på telemarkedet for at afhjælpe konkurrenceproblemer. Som følge af de seneste markedsundersøgelser af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet og engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet, jf. afsnit 2, pålægges selskaber med SMP status blandt andet en priskontrolforpligtelse. Nærværende afgørelse om maksimal priser træffes på baggrund af den pålagte priskontrolforpligtelse. Lovgrundlaget er beskrevet i prisafgørelsens bilag 1. Høringsnotat er vedlagt som bilag 2.
11/14 5 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk. En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Morten Blad Johnsen
12/14 Bilag 1 Lovgrundlag m.v. De overordnede regler omkring principperne for pålæggelsen af en forpligtelse om priskontrol fremgår af 46 i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Bestemmelsen har følgende ordlyd: Forpligtelse til priskontrol 46. Ved forpligtelse til priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse i henhold til 41, stk. 1. Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. Stk. 3. Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Stk. 4. Ved pålæggelse af en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for slutbrugerne. Stk. 5. Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der ved isoleret anvendelse hver især skal dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf, skal IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelse foretage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne. Stk. 6. Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning hertil pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at udbyderen stiller en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samleti, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden. Stk. 7. Udbyderen med en stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, og afgive en overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen offentliggør overensstemmelseserklæringen for det enkelte år. Stk. 8. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse og opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår og i hvilket omfang branchen inddrages.
13/14 De nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fremgår af bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder (herefter priskontrolbekendtgørelsen) 3-5, der er fastsat i medfør af telelovens 46, stk. 8. Bestemmelserne har følgende ordlyd: LRAIC-metoden 3. Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden kan den samlede pris for et netadgangsprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, der er forbundet med det pågældende netadgangsprodukt. Stk. 2. Der kan kun indregnes effektivt afholdte omkostninger ved anvendelse af effektive, moderne teknologier. 4. IT- og Telestyrelsen udarbejder en omkostningsanalyse for hvert af de netadgangsprodukter, for hvilke styrelsen konkret i en markedsafgørelse har pålagt eller forventer at pålægge en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 2, nr. 1, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 5. Til brug for IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af omkostningsanalyser kan styrelsen pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at gennemføre en særskilt omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger med visse fremadrettede justeringer, hvor forældede løsninger erstattes med optimal teknologi (top-down-analyse). Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan efter høring af alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og øvrige interessenter fastsætte kriterier og minimumskrav til den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse. Af priskontrolbekendtgørelsens 10-13 fremgår de nærmere regler for udmøntningen af bl.a. LRAIC-priskontrolmetoden. Bestemmelserne har følgende ordlyd: Udmøntning af metoderne 10. IT- og Telestyrelsen fastlægger, i forbindelse med at der pålægges en forpligtelse om priskontrol efter 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, hvordan de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, skal finde anvendelse på det enkelte marked set i lyset af de konstaterede konkurrenceproblemer. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen vælger, hvilke af de i 2, nr. 1-4, nævnte priskontrolmetoder, der skal anvendes på de forskellige produkter eller tjenester, som er omfattet af markedsafgørelsen, hvilke omkostningsprincipper der skal anvendes, samt de omkostninger der kan medregnes ved fastsættelse af priser efter de valgte priskontrolmetoder. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan for at løse de konstaterede konkurrenceproblemer fastlægge, at priser skal fastsættes som maksimalpriser for de enkelte produkter og tjenester eller som overordnede prislofter for grupper af produkter eller tjenester, som samlet set skal overholdes.
14/14 11. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte en gyldighedsperiode for den enkelte pris, omkostningsanalyse, priskontrolmodel eller lignende. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter processen for opbygning, opdateringer eller ændringer af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende efter denne bekendtgørelse, herunder frister for udarbejdelse af de i 5, stk. 1, nævnte omkostningsanalyser og frister for aflevering af oplysninger efter 73 i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden. 12. Med henblik på at sikre størst mulig transparens inddrager IT- og Telestyrelsen alle interesserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt øvrige interessenter i processen vedrørende opbygning, opdatering eller ændring af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende. 13. IT- og Telestyrelsen skal i den nærmere fastlæggelse af procedurer og indhold i forbindelse med de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger og retningslinjer fastsat af Europa-Kommissionen. De markedsafgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere telelov, er opretholdt i henhold til telelovens 82, stk. 3, der har følgende ordlyd: Stk. 3. Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves. Bilag 2 Høringsnotat Høringsnotatet er fremsendt sammen med endelig prisafgørelse og kan sammen med prisafgørelsen findes på http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-mobil