Fritids- og idrætspolitik



Relaterede dokumenter
Forord. Claus Omann Jensen. Borgmester

Oversigt over indsatser i fritids- og idrætspolitikken

Oversigt over indsatser i fritids- og idrætspolitikken (seneste ændringer markeret med rødt)

Indhold. Tekst til fritids- og idrætspolitik UDKAST til høring

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

33l. Folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Kultur- og idrætspolitik

Viborg Kommune i bevægelse

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Idræts- og fritidspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2008

Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

VISION Svendborg Kommune vil:

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2012

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Fritidspolitik. Udkast

Folkeoplysningspolitik

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Fritids- og idrætspolitik 2012

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Folkeoplysningspolitik

Bilag 1: Notat vedr. udviklingen af foreningslivet i København

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Idræt og motion til alle københavnere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Folkeoplysningspolitik

Forord. Borgmester Torben Hansen

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Eventstrategi. for Furesø Kommune

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Idræts- og bevægelsespolitik

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Transkript:

Fritids- og idrætspolitik 2015

Indhold Forord... 5 Højere idræts-, motions- og fritidsdeltagelse generelt... 6 Kvalitet i idræts- og fritidsfaciliteter i byog naturrum... 8 Kvalitet i træner-, leder- og bestyrelsesarbejdet i foreningerne 10 Kendskab til de mange indsatser inden for idræt... 12 Det er attraktivt at være frivillig i Randers Kommune... 14 Der er gode vilkår for livslang læring... 16 Målsætning og opfølgning... 18

Denne politik tager udgangspunkt i byrådets vision 2021 og forholder sig til fritids- og idrætsområdet i perioden 2015-2017. Det øvrige kulturfelt behandles i en separat politik. I Vision 2021 står Kultur- og fritidsmulighederne rammerne omkring foreningsliv og egenaktiviteter overalt med det grønne lige udenfor døren opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i en dansk by. Sammen med Randers Stadion er Randers et kraftcenter inden for motion, idræt og oplevelser. Borgerne er storforbrugere af rammerne for breddekultur og idræt/-aktiviteter. Emnerne i fritids- og idrætspolitikken er Højere idræts-, motions- og fritidsdeltagelse generelt Kvalitet i idræts- og fritidsfaciliteter samt faciliteter i by- og naturrum Kvalitet i træner-, leder- og bestyrelsesarbejdet i foreningerne Kendskab til indsatserne inden for idræt og fritid i Randers Kommune Det er attraktivt at være frivillig i Randers kommune Der er gode vilkår for livslang læring Målsætning og opfølgning 3

Forord Borgmester Claus Omann Jensen

I Randers ønsker vi, at kultur- og fritidsmulighederne opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i en dansk by. Visionen er også, at borgerne er storforbrugere af rammerne for breddekultur og idræt. Det skal ganske enkelt være motiverende og tillokkende at udfolde sin fritid i de kronjyske rammer. Vores mål er derfor at idræt, fritidsaktiviteter og livslang læring er en naturlig del af enhver randersborgers hverdag. Vi har sat dette mål, fordi vi ønsker, at der i Randers Kommune bor aktive, engagerede og tilfredse borgere. De valgte mål skal være baggrunden for, at fortsat flere borgere flytter til vores kommune, men det skal også være af samme årsag, at de der allerede bor her, har lyst til at blive boende. Sammen med vores øvrige politikområder vil fritids- og idrætspolitikken bidrage til, at den enkelte borger har mulighed for et indholdsrigt liv med variation, oplevelser og selvvalgte udfordringer. Idræt, spejder, aftenskole, naturaktiviteter - der skal være plads til forskellighed. Forskellighed i forhold til fritidsinteresser men også forskellighed i forhold til, hvilket niveau man ønsker at dyrke den enkelte interesse på. Som kommune prioriterer vi at stille rammer til rådighed. Rammerne er blandt andet tilskud til foreninger og det er faciliteter. Rammerne fyldes ud af mange frivillige hænder fra ikke mindre end 290 folkeoplysende foreninger. Dette samspil er helt afgørende for, at vi kommer nærmere vores mål. Derfor må enhver politiker, borger og forening yde sit bidrag. Det gælder i forhold til at skabe mulighed for aktiviteter, men også at møde op som deltager i større og mindre events, så vi på denne vis gør noget for hinanden og sammen skaber en både aktiv og attraktiv kommune. Denne politik er lavet i dialog med foreninger og andre interessenter. Det har givet nyttige og konkrete ideer til tiltag, som foreningslivet og borgerne skal kunne se sig selv i. Det vil styrke politikken og det er en forudsætning for, at den bliver en succes. Som borgmester i Randers Kommune glæder jeg mig derfor til at se, at denne politik bliver et styringsredskab for administrationen på tværs af forvaltninger, men det er også min forventning, at den enkelte borger lader sig inspirere af den til at tage aktivt del i vores fælles fritids- og idrætsliv. Claus Omann Jensen Borgmester 5

Højere idræts-, motions- og fritidsdeltagelse generelt Vi ønsker, at der er en høj idræts-, motions- og fritidsdeltagelse i alle aldersgrupper. Derfor er det nødvendigt at fremme faciliteternes udnyttelsesgrad og tilgængelighed og også understøtte deltagelse i organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter.

Vi skal fremme betingelserne for det overordnede samarbejde mellem foreningslivet og Randers Kommune og vi skal fremme samarbejdet mellem foreninger, skole, SFO og daginstitutioner. Fritidslivet er for børn og unge tæt knyttet til deres skoleliv. Derfor vil vi udvikle relevante valgfag i folkeskolen, så det matcher foreningslivets behov for unge ledere. Børn i 0-6 års alderen er en ny målgruppe for mange foreninger. Vi ved, at det er de vigtigste år i barnets lærings- og modningsår. Vi vil derfor tilskynde en udvikling af idræt og bevægelsesmiljøer for denne målgruppe. Det vil være værdifuldt at understøtte pædagogers arbejde med bevægelse for børn. Iblandt os er borgere, der på forskellig vis har særlige udfordringer. Vi vil derfor tilstræbe, at der opnås reel lige adgang for alle, så fritids- og idrætslivets tilbud også når denne gruppe. I samarbejde med Bysekretariatet i Randers Nordby vil vi styrke den boligsociale indsats i forhold til fritidsaktiviteter. En højere idrætsdeltagelse ønsker vi at se inden for alle aldersgrupper. Herunder også hos ældre borgere, som i dag træner aktivt på b.la. ældrecentre og i foreninger. Handlingsplan Det gøres obligatorisk for alle folkeskoler eventuelt i samarbejde med andre skoler, foreninger og idrætsorganisationer at tilbyde valgfag i lederuddannelse i foreninger. Opkvalificere bevægelsesinspiratorer på skolerne gennem uddannelse og workshop med foreningsinstruktører. Uddanne foreningsinstruktører til et samarbejde i stil med tidligere Sportskaravane. Gå i dialog med idrætsforbundene om uddannelse af instruktører til idrætstilbud for børn i 0-6 års alderen. Opkvalificere foreninger så de kan etablere tilbud målrettet de ikke foreningsuvante. Give tilskud til etablering af adgangsmodul med sygesikringskort til større faciliteter. Justere kommunale tilskudsordninger på socialområdet så foreninger med eventuelle øgede udgifter i forbindelse med oprettelse af hold for personer med handicap kompenseres. I samarbejde med socialafdelingen vil vi på forskellig vis skabe mere idræt for udsatte borgere samt borgere med handicap. Etablere tættere samarbejde mellem Randers Sundhedscenter og foreninger med henblik på at styrke indsatser indenfor genoptræning og sundhedsfremme. Invitere bosteder for udviklingshæmmede til deltagelse i Randers Ugens Olympiske Park i Tronholmparken. Vi vil anspore idrætsforeningerne til at udbyde arbejdsmarkedsrettede tilbud i dagtimerne, så også ledige får udbytte af tilbud om fysisk aktivitet. Muligheden for at etablere kontingentstøtteordninger herunder en fritidspasordning undersøges nærmere. I samarbejde med sundhed- og omsorgsafdelingen vil kultur- og fritidsafdelingen understøtte idræt og andre aktiviteter for ældre 7

Kvalitet i idræts- og fritidsfaciliteter samt faciliteter i by- og naturrum Undersøgelser viser, at det er faciliteter der tiltrækker men relationer, der fastholder. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi vedligeholder vore faciliteter, så også de ældre faciliteter fremstår indbydende.

Vi vil prioritere faciliteter som foreninger og brugere efterspørger. Men særlig opmærksomhed skal en god vedligeholdelsesstandard ved fritids- og idrætsfaciliteter have. Vi vil derudover fremme etablering af alsidige aktiviteter og vi vil udnytte naturen og det offentlige rum til aktivitet. For at imødekomme et behov for aktivitet og bevægelse hos uorganiserede vil vi fremme etablering af motionsanlæg i by- og naturrum. Vi vil fortsætte samarbejdet i forskellige partnerskaber om naturen som aktivitetssted. Samarbejdet mellem Randers Kommune, Naturstyrelsen Kronjylland, Randers Produktionshøjskole og Bysekretariatet er et eksempel på, at vi med en fælles indsats øger værdien og skaber varierede muligheder for at anvende naturen til aktivitet. Handlingsplan Etablere en mark til traktortræk i samarbejde med private lodsejere. Sikre, at der fortsat kan dyrkes motocross på højt niveau på en bane i Randers Kommune. Lav sammen med paraplyorganisationer en prioriteringsplan over udvikling og vedligeholdelse af faciliteter. Afsætte flere midler til drift og vedligeholdelse. Afdække mulighed for energibesparende investeringer. Lav en tydelig, let og gennemsigtig procedure for foreningers ansøgning om midler til faciliteter. Etablere faciliteter til streetaktiviteter. Udbygge og sikre vedligeholdelse af etablerede stier og pladser i Randers Kommune. Indgå i tværforvaltning samarbejde om kommunens øvrige strategier på friluftsområdet. 9

Kvalitet i træner-, leder- og bestyrelsesarbejdet i foreningerne Undersøgelser peger på, at hvis skal man fastholde børn og unge i foreninger, så er det afgørende, at trænere og leders kvalifikationer er i top. Det viser sig, at en motivationsfaktor for at blive ved med at deltage i aktiviteter er, at jeg bliver bedre.

En anden væsentlig faktor er fællesskab. Det styrkes i særlig grad i samværet før og efter træning og det er derfor væsentligt, at både trænere og forældre også prioriterer dette aspekt. Vi vil således understøtte uddannelsestiltag, der øger kvaliteten hos foreningens trænere og ledere og også herigennem fremme motivationen hos de frivillige. Det vil kvalificere den enkelte i forhold til både foreningen, men også det civile liv. Og det vil medvirke til at skabe det trygge miljø, som er så afgørende for mange børn og unge. Vi har i mange år givet mulighed for udvikling af kompetencer indenfor idræt og fritid. Tendensen er imidlertid, at flere og flere vælger kurser fra. Det uagtet kursernes kvalitet og pris. Det er vores opfattelse, at praksisnær undervisning i lokalområdet har større chance for at slå igennem. Vi vil derfor fremme videns og erfaringsudveksling blandt foreningerne. Vi vil derudover understøtte vejledning af forældretrænere og ledere med begrænset erfaring. Handlingsplan Synliggøre uddannelsesmuligheder. Facilitere erfaringsuddeling mellem foreninger gennem ERFA-grupper og fokus grupper. Udvikle og vedligeholde Ressourcebanken. (Et inspirationskatalog til bevægelse i skolerne). I samarbejde med foreningernes paraplyorganisationer arbejdes for at tiltrække og fastholde nye frivillige. 11

Kendskab til de mange indsatser inden for idræt Randers Kommune har så meget at byde på. Året rundt afvikles en række større og mindre events. Det kan være vanskeligt selv for borgerne inden for kommunegrænsen at følge med i og bakke op om det hele. En af årsagerne kan være, at der trods gode intentioner ikke er nok kendskab til, at disse events eksisterer. Efterhånden øges kendskabet til nogle af disse events. Det er typisk enten de meget store eller de events, der gentages.

Udover de mange events ønsker vi også bedre opmærksomhed på hverdagens tilbud og muligheder. Vi har et rigt foreningsliv, som i høj grad bidrager til en bred vifte af aktivitetsudfoldelse i det daglige. Det fortjener fortsat stor opmærksomhed. Vi vil derfor i særlig grad understøtte foreningernes arbejde og tilbagevendende events og vi vil fremme informationsniveauet i og udenfor kommunegrænsen. Som borger i Randers Kommune vil det påvirke vores selvforståelse i en positiv retning og det vil styrke opfattelse af Randers Kommune som en kommune, hvor der er rigtig mange gode aktiviteter. Vi er en kommune med et stærkt uudnyttet potentiale! Handlingsplan Udbrede kendskabet til vor natur især omkring Gudenåen. I højere grad benytte fælles annonce og digitale by portaler. Med eksempelvis annoncering, materialer, økonomi, lokaler og faciliteter vil vi støtte tilbagevendende og enkeltstående events som eksempelvis Open Water og Randers Bike Week. 13

Det er attraktivt at være frivillig i Randers Kommune Foreningslivet er et vigtigt element i vores udvikling af demokratiforståelse og sociale kompetencer. Derfor vil vi arbejde for, at foreningstanken styrkes. Foreningskonceptet som vi ser det i dag, er imidlertid truet i den forstand, at det er langt vanskeligere at rekruttere frivillige til bestyrelsesposter og administrative opgaver end at skaffe frivillige til ad hoc opgaver.

Vi vil derfor understøtte frivilligheden i fritids- og idrætslivet primært ved at gøre det lettere at løse de administrative opgaver og derigennem give de folkeoplysende foreninger bedre mulighed for at bruge deres kræfter på foreningens kerneopgave. Vores tilgang til forenkling af regler vil være, at vi prioriterer enkelhed vel vidende, at jo enklere regler vi har, jo hyppigere vil nogle foreninger opleve ulighed i tildelingen af tilskud og i nogle tilfælde vil det medføre øget udgifter til tilskud. Vi vil fortsat prioritere at arrangere uddannelse og give rådgivning til styrkelse af foreningernes ledelse. Og vi vil i samarbejde med foreningerne arbejde for at flest mulige foreninger benytter disse tilbud. Handlingsplan Understøtte afholdelse af Frivillig Fredag. Tilbyde relevante kurser og øge information om krav til frivillige. I det omfang det er muligt, skal al indberetning gøres digital. Tilskudsreglerne i Randersordningen skal forenkles. Anskaffe et administrationssystem til alle tilskudsberettigede folkeoplysende foreninger 15

Der er gode vilkår for livslang læring Læring finder sted i mange sammenhænge. I skolen, på arbejdspladsen, i hjemmet og en lang række andre sammenhænge. Et område skiller sig ud fra dette set fra et folkeoplysningsperspektiv. Det er aftenskoleområdet, som i Randers Kommune ligger godt og stabilt.

Aftenskolen er én af flere formidlere, hvoraf biblioteker og sundhedscentre er andre. I den sammenhæng er aftenskoler blandt andet karakteriseret ved, at de har den ældre målgruppe, der er faste mødetidspunkter, der er mulighed for sociale relationer, der er gode instruktører og der er flere afdelinger lokalt i kommunen. At de på den måde adskiller sig, kan muligvis udnyttes bedre. Vi vil derfor se på, i hvilken udstrækning aftenskolerne kan blive mere synlige i den offentlige debat og også bruges som oplysningsorgan, gerne i samarbejde med lokale aktører eller andre relevante samarbejdspartnere. På den måde ser vi en mulighed for gennem fritidsaktiviteter at støtte bedre op om ikke mindst landdistrikterne. På tilsvarende vis vil et samarbejde med Bysekretariatet i nordbyen kunne øge muligheden for livslang læring hos områdets beboere. Handlingsplan Oprette et foreningshus som det moderne forsamlingshus med fleksible indretningsmuligheder. I forhold til ikke blot aftenskoler, men også øvrige folkeoplysende foreninger indenfor idræt og fritid, vil vi fortsat understøtte aktiviteter økonomisk, så alle har mulighed for at deltage i læringstilbud. Fortsat yde rådgivning og give mulighed for undervisning til foreningerne. 17

Målsætning og opfølgning Fritids- og idrætsområdet er en sammensat størrelse af en offentlig indsats og en indsats drevet af frivillige og uorganiserede. Der findes typisk kun nationale tal til at beskrive fritids- og idrætsbilledet.

Lokalt opererer vi ud fra følgende tal opgjort i 2014 for Randers Kommune i forhold til tilskudsberettigede folkeoplysende foreninger*: Antal foreninger (idræt + spejdere og øvrige) 177+113 Antal medlemmer under 25 år (ikke CPR-numre) 24.033 Antal medlemmer over 25 år (ikke CPR-numre) 20.242 Antal borgere under 25 år i Randers Kommune 28.964 Foreningers årlige timetal i 5 svømmehaller 4444 Foreningers årlige timetal i kommunale idrætshaller 3145 Foreningers antal aktivitetstimer med tilskud i faciliteter 11.915 Lokaletilskud til private lokaler kr. 10.708.000 Medlemstilskud kr. (132 kr. pr. person under 25 år) 3.113.544 Antal aftenskoler 22 Antal tilskudsberettigede timer i aftenskoler 22.748 Placering i DIF s (Danmarks Idrætsforbund) undersøgelse af Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Nr. 72 ud af 93 kommuner. * De frivillige foreninger inden for det sociale og sundhedsmæssige område er ikke en del af dette felt og denne politik. Målsætningen er, at forbedre Randers Kommunes placering på DIF s undersøgelse og at følge fritids- og idrætspolitikken op med en tilfredshedsmåling. 19

Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf. 8915 1515 www.randers.dk