Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide



Relaterede dokumenter
Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Danmark i verden under demokratiseringen

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920

Danmark i verden i tidlig enevælde

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Alliancerne under 1. verdenskrig

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Den 2. verdenskrig i Europa

1. verdenskrig og Sønderjylland

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Alliancerne under 1. verdenskrig

Europa Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

5. klasse skoleår 13/14

Mellemøsten før Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Kalmar- og Torstensonkrigen

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Afghanistan - et land i krig

2. verdenskrig i Europa

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Afghanistan - et land i krig

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Kan billedet bruges som kilde?

Danmark og den kolde krig

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Opgaver til Kongeriget

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Optakten til 1. verdenskrig

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Det amerikanske århundrede

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Vejledning til underviseren

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Karl Gustav-krigene. [lærervejledning Karl Gustav-krigene]

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode Den spanske periode

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT

Den kolde krigs afslutning

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Spørgsmålsark til 1864

De Slesvigske Krige og Fredericia

Kriser og konflikter under den kolde krig

Inddæmningspolitikken

Inspiration til fagligt indhold

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Energikrisen dengang og nu

Debat om de fire forbehold

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Den Russiske Revolution

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Maleri af Johan Philip Lemke. Nr. 1. januar/februar årg.

Historisk Bibliotek. Grundloven Thomas Meloni Rønn

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

STATSKUPPET I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660.

Finn Askgaard. Christian IV.»Rigets væbnede Arm«

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Belgiens regenter OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

ENVINA Vandløbsfaglig møde

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Baggrunden, krigen, resultatet

Facitliste til før- og eftertest

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Læringsforløb REFORMATIONEN

1864 Lærervejledning og aktiviteter

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

11. september USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Transkript:

Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige blev stærkere i 1630'erne, efter at landet havde skabt sig en magtbase i Nordtyskland ikke langt fra den danske grænse. Christian 4. forsøgte af den grund at bremse Sverige. Øresundstolden På det tidspunkt var Danmark et fattigt land, så derfor valgte Christian 4. at forhøje Øresundstolden. Dermed stødte han især Nederlandene fra sig, der allierede sig med Sverige. Beslutningen tages Da Danmark var isoleret, så Sverige en mulighed for at blive Østersøens nye stormagt. Christian 4. troede ikke, at en krig var umiddelbart forestående, da Sverige i forvejen var dybt involveret i Trediveårskrigen. Den svenske regering gav imidlertid den svenske hær ordre til at angribe Danmark uden krigserklæring. Invasion I december 1643 gik den svenske feltmarskal Lennart Torstensson over grænsen i spidsen for en hær. Jylland blev hurtigt erobret. Samtidig invaderede en svensk hær Skånelandene. Historiske Danmarkskort Clio Online Anbefal et linkugyldigt link fakta Fakta 1643-44: Sverige invaderede hertugdømmerne, Jylland og Skåne. 13. oktober 1644: Sverige og Nederlandene vandt slaget ved Femern. 13. august 1645: Freden i Brømsebro og Kristianopeltraktaten. kort Koldberger Heide Cirka seks uger senere stod slaget mellem en dansk og svensk flåde på Kolberger Heide. Slaget endte uafgjort. Christian 4. var selv med og blev såret om bord på skibet Trefoldigheden. I slaget ved Femern den 13. oktober 1644 tilintetgjorde en forenet svensk-nederlandsk flåde næsten den danske orlogsflåde. Fredsslutning Da det mislykkedes at generobre Jylland og Skåne, havde Danmark ingen anden udvej end at indlede forhandlinger med Sverige og Nederlandene. Ved freden i Brømsebro i august 1645 måtte Christian 4. afstå Øsel, Gotland, Jämtland og Härjedalen til Sverige. Halland blev pantsat. Ved Kristianopeltraktaten blev Øresundstolden kraftigt nedsat for Nederlandene. Af Mikael Kristian Hansen Opdateret 11. februar 2013 Freden i Brømsebro betød afståelse af Jämtland og Härjedalen i Norge og de baltiske øer Gotland og Øsel (gult) og [...] Kasper Holl, 2005. vidste Vidste du, at... Christian 4. fik lavet nogle øreringe til sin elskerinde, Vibeke Kruse, fra metalsplinterne i sine sår fra slaget ved Kolberger Heide. De findes i dag på Rosenborg Slot. Side 1 af 5

Ordforklaring landafståelser - At give landområder, ofte modvilligt, til nogen. Øresundstolden - Øresundstolen var en afgift til den danske konge. Fra ca. 1429-1857 skulle ethvert udenlandsk skib, der passerede Øresund, betale for at komme igennem. Nederlandene - Nederlandene kan betyde: 1. Holland, 2. Kongeriget Nederlandene, der består af Holland, De Hollandske Antiller og Aruba, 3. Et historisk område i Europa, der omfatter det nuværende Belgien, Nederlandene, Luxembourg (disse tre lande kaldes nu Benelux) og dele af NordFrankrig. allierede - Når man går sammen med nogle andre for at løse en opgave. Når Danmark allierer sig med et andet land, arbejder de to lande sammen i en alliance. Trediveårskrigen - Side 2 af 5

Som udgangspunkt en strid mellem katolikkerne og protestanterne i Det Tysk-Romerske Rige i perioden 1618-1648. Men efterhånden blev det til en politisk krig, der handlede om, hvor meget magt den tyske kejser skulle have. Næsten alle lande i Europa var blandet ind i Trediveårskrigen på den ene eller anden måde. Danmark deltog i krigen ad to omgange, fra 1625-1629 og 1643-1645. regering - En regering er en stats øverste politiske ledelse med flere ministre, dvs. medlemmer med ansvar for et særligt område, fx kirkeministeren. Skånelandene - Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre landskaber Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm, der tidligere var danske, men tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658. orlogsflåde - Den del af et lands militær, som har at gøre med forsvar og angreb på havet. Orlogsflåden består af krigsskibe. Skåne - Skåne er området nærmest Danmark i det sydvestlige Sverige. Indtil 1658 var Skåne en del af Danmark. Øsel - Øsel (Saaremaa) er den største ø i Estland. Gotland - Side 3 af 5

En ø 90 km fra den svenske kyst. I middelalderen var øen et vigtigt handelscentrum. Jämtland - Jämtland er et område i midten af Sverige. Härjedalen - Side 4 af 5

Härjedalen er et område i midten af Sverige. Halland - Halland er en sydlig svensk provins. Indtil 1658 var Halland en del af Danmark. pantsat - At pantsætte noget vil sige at give noget som pant for at låne penge. hertugdømmerne - Et hertugdømme er et landområde, der styres af en hertug, men denne hertug er underlagt en anden fyrste. Fx var hertugdømmet i Slesvig frem til 1864 underlagt den danske konge. Et hertugdømme er et land som har en hertug som overhoved. Hertug er en adelsmand af høj rang. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5