Lærernes særlige arbejdstidsregler Anvendelsen af lærernes arbejdstid er bundet i ufleksible aftaler Lærerne på gymnasierne, erhvervsskolerne, voksenuddannelsescentrene, SO- SU-skolerne, de frie grundskoler og efterskoler m.fl. har arbejdstidsregler, som adskiller sig markant fra andre ansatte på arbejdsmarkedet. Det grundlæggende princip i lærernes arbejdstidsregler er, at der skal indgås aftaler med lærernes fagforening om, hvad lærerne konkret skal bruge deres arbejdstid til. På andre arbejdspladser er prioriteringen af arbejdstidens anvendelse en ledelsesopgave, og fordelingen af arbejdsopgaver foregår i dialog mellem leder og medarbejdere. Skolelederne på gymnasierne, erhvervsskolerne, voksenuddannelsescentrene, SOSU-skolerne, de frie grundskoler og efterskoler m.fl. har derimod ikke mulighed for at prioritere anvendelsen af lærernes arbejdstid fleksibelt og effektivt efter elevernes og kursisternes behov, lærernes erfaring og kompetencer og de lokale udfordringer. Lærernes arbejdstidsregler fastlåser arbejdstiden i akkorder og kasser Konsekvensen af, at lærernes arbejdstid skal aftales med fagforeningerne, er, at arbejdstiden typisk aftales som akkorder - kasser af tid. De standardiserede akkorder tager ikke hensyn til lærernes erfaring og kompetencer, faget der undervises i, opgavernes udvikling eller om der er tale om en ressourcestærk klasse eller en konfliktfyldt klasse, jf. boks 1. Boks 1 Eksempler på ufleksibel brug af lærerens arbejdstid Den unge, uerfarne lærer får samme tid til at forberede undervisningen som læreren, der har undervist i 20 år. En lærer får den samme forberedelsestid til en dansktime som til en idrætstime. En tværfaglig undervisningstime, hvor to lærere underviser et hold elever eller kursister sammen, udløser fuld forberedelsestid til begge lærere. Nye digitale værktøjer til brug i undervisningen, online prøver, selvrettende opgaver mv. medfører ikke, at den frigjorte tid fra forberedelse og opgaveretning kan prioriteres til mere tid med eleverne. En engelsklærer, der underviser i det samme pensum på to hold, får fuld forberedelsestid til begge hold.
Side 2 af 2 Lærernes arbejdstidsregler antager med andre ord, at en lærers produktivitet er konstant igennem hele karrieren den erfarne lærer underviser ikke mere end den uerfarne lærer, jf. figur 1. Figur 1 Lærernes arbejdstidsregler antager konstant produktivitet uafhængigt af erfaring Undervisningstimer/år Undervisningstimer/år 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 Alder Anm.: Knækket ved 60 år afspejler virkningen af 60-årsreglen, der giver lærere på 60 år og derover 175 timers betalt frihed årligt. I figuren er forudsat overensstemmelse mellem alder og erfaring. Kilde: Moderniseringsstyrelsen.
Lærernes særlige 60-årsregel De nuværende arbejdstidsregler favoriserer lærere over 60 år Gymnasie- og erhvervsskolelærerne m.fl. har ligesom folkeskolelærerne en såkaldt 60-årsregel, som ikke findes på andre dele af arbejdsmarkedet. Reglen giver lærere, som er fyldt 60 år, ret til 175 timers betalt frihed hvert år. Reglen indebærer, at de mest erfarne gymnasielærere automatisk tildeles ca. 4½ uges ekstra betalt frihed, alene fordi de er fyldt 60 år. I det almene gymnasium vil en afskaffelse af 60-årsreglen frigøre ressourcer svarende til, at man kan give alle elever omkring 20 ekstra undervisningstimer om året. I forbindelse med OK13 har finansministeren fremsat krav om, at 60- årsreglen afskaffes.
Gymnasie- og erhvervsskolelærernes undervisningstid Lærerne på gymnasierne og erhvervsskolerne underviser mellem 9 og 14 timer om ugen En undersøgelse udført af Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at danske gymnasie- og erhvervsskolelærere underviser mellem 22 og 33 pct. af deres arbejdstid. Lærerne underviser i gennemsnit mellem 9 og 14 timer om ugen i de 40 uger om året, som et skoleår typisk varer, jf. tabel 1. Lærerne bruger dermed i gennemsnit mellem 28 og 33 timer om ugen på opgaver som forberedelse af undervisningen, møder, retning af elevernes opgaver, efteruddannelse mv. Tabel 1 Erhvervsskole- og gymnasielæreres gennemsnitlige tidsanvendelse Lærere på Undervisning timer pr. uge Tid til andre arbejdsopgaver timer pr. uge Undervisningsandel pct. af nettoarbejdstid Almene gymnasier (stx) og hf 9 33 22 Erhvervsgymnasier (htx, hhx) 11 31 25 Erhvervsuddannelser (EUD) 14 28 33 Anm.: Undervisning forstås som ordinær undervisning. Afhængig af, hvordan søgnehelligdagene falder, er der ca. 45,5 arbejdsuger på et år svarende til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fordeles arbejdet på færre uger, skal en medarbejder lægge flere timer pr. mødedag for at opfylde den fulde arbejdstid. Der er i tabellen regnet med, at lærernes arbejde fordeles på 40 uger, da dette svarer til skoleårets typiske længde. Hermed skal en lærer i gennemsnit arbejde 42 timer pr. uge for at opfylde sin fulde arbejdstid. Nettoarbejdstid er årsnormen (1.924 timer) fratrukket ferie og helligdage. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Ministeriet for Børn og Undervisning, Pluss Leadership: Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder, 2010; Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF, 2012. Danske gymnasielærere underviser mindst i OECD Danske lærere i det almene gymnasium underviser i gennemsnit lidt over 9 timer om ugen svarende til 369 timer på årsbasis. Resten af arbejdstiden anvendes til forberedelse og øvrige opgaver, jf. figur 1.
Side 2 af 2 Figur 1 Sammensætning af arbejdstiden for lærere i det almene gymnasium Timer Timer 2.000 1.500 1.924 248 1.676 35 35 294 481 2.000 1.500 1.000 267 1.000 500 114 81 369 500 0 Samlet årlig arbejdstid Ferie, fri- og helligdage Årlig arbejdstid eks. ferie 60-års reglen Pædagogisk administrative opgaver Øvrig tid Forberedelse Rettetid Eksamensarbejde Pauser Undervisning 0 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, Pluss Leadership: Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF, 2012. Danmark er det af de lande, som OECD har undersøgt, hvor gymnasielærere underviser mindst. OECD s tal giver en klar og tydelig indikation på, at danske lærere bruger mindre tid på at undervise end i de andre OECD-lande.
Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret sig i forhandlingskartellet Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Figur 1 Oversigt over statens overenskomstparter Arbejdsgivere Faglige organisationer Centrale forhandlinger Finansministeren (Bjarne Corydon) CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg (Flemming Vinther) AC, overenskomstansatte OAO Offentligt Ansatte Organisationer Det Statslige område (Flemming Vinther) SKAF Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab AC, tjenestemænd (Erik Jylling) CO10 Centralorganisationen af 2010 (Peter Ibsen) LC Lærernes Centralorganisation (Anders B. Christensen) (Erik Jylling) Øvrige uden for CFU og AC fx ingeniørerne (IDA) Delegationsområder Fx Forsvaret, Politiet og DSB Fx Hærens Konstabel- og Korporalforening, CO10, Dansk Jernbaneforbund m.fl. En del af forhandlingerne har Finansministeriet delegeret til de enkelte statsinstitutioner (fx forsvaret, politiet og DSB), der forhandler direkte med de faglige organisationer inden for rammerne af et mandat fra Finansministeriet.
Staten i tal Statsansatte fordelt på områder Der er i staten ca. 184.000 årsværk. Tabel 1 viser fordelingen af årsværk på de forskellige områder. Tabel 1 Antal årsværk fordelt på områder I alt Område Undervisning og forskning 86.000 Forsvar og udenrigstjeneste 26.000 Politi og retsvæsen 22.000 Indenrigs og økonomi 21.000 Kirke og kultur 13.000 Transport 10.000 Miljø og landbrug 6.000 I alt 184.000 Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 1.000. Inden for områderne er der et vist sammenfald i typen af de opgaver, der varetages. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Figur 1 Procentfordeling af statens medarbejdere efter område Transport 5% Kirke og kultur 7% Miljø og landbrug 3% Indenrigs og økonomi 11% Undervisning og forskning 48% Politi og retsvæsen 12% Forsvar og udenrigstjeneste 14% Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase.
Ungdoms- og voksenuddannelser Der er i staten 34.000 lærerårsværk De ca. 34.000 lærerårsværk er fordelt på de forskellige ungdoms- og voksenuddannelser, jf. tabel 1. Folkeskolen beskæftiger til sammenligning lærere svarende til lidt over 50.000 årsværk. De store undervisningsområder er de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne, erhvervsuddannelserne og friskolerne. Tabel 1 Lærergrupper i staten Undervisningsområde Antal årsværk Almene gymnasier og hf 10.400 Erhvervsgymnasier 2.800 Friskoler (frie grundskoler, privatskoler og efterskoler) 10.900 Erhvervsuddannelser (EUD) 6.000 SOSU-skoler 1.350 VUC (almen voksenuddannelse) 900 AMU (arbejdsmarkedsuddannelse) 550 Produktionsskoler 1.200 Lærere ved Dansk Røde Kors 100 Områder under 100 årsværk 130 I alt 34.300 Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 2. kvartal 2012.
Reguleringsordningen Uhensigtsmæssig automatik i statens lønudvikling I kraft af reguleringsordningen er statsansatte automatisk sikret en lønudvikling svarende til 80 pct. af den private lønudvikling De statsansattes lønudvikling er således fastlåst til lønudviklingen i den private sektor og gives til alle statsligt ansatte uafhængigt af produktivitetsudviklingen på de enkelte områder i staten Det mindsker sammenhængen mellem løn og produktivitet i staten Om reguleringsordningen Der har siden 1984 været en reguleringsordning i staten, som udligner 80 pct. af forskellen mellem den statslige og private lønudvikling. Ordningen genforhandles ved hver overenskomstfornyelse. Boks 1 Fakta om reguleringsordningen Reguleringsordningen udligner automatisk 80 pct. af forskellen mellem den statslige og private sektors lønudvikling. Reguleringsordningen går begge veje. Det vil sige, at hvis lønudviklingen i den private sektor er højere end i staten, øges de centrale lønstigninger i staten. Hvis lønudviklingen i den private sektor derimod er lavere end i staten, reduceres de centrale lønstigninger i staten. Det vil sige, at når den produktivitetsbaserede lønudvikling i den private sektor stiger 1 pct. mere end i staten, forhøjes statens lønninger automatisk med 0,8 pct. Reguleringsordningen opgøres og udmøntes én gang om året. Reguleringsordningen aftales fra overenskomstperiode til overenskomstperiode. Aftalen om den nuværende reguleringsordning udløber den 31. marts 2013. En videreførelse af reguleringsordningen kræver således en ny aftale herom mellem overenskomstparterne ved OK13.
Senere tilbagetrækning for tjenestemænd Hængeparti fra tilbagetrækningsreformen Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev fradraget i tjenestemandspensionen, når en tjenestemand går på pension før folkepensionsalderen (førtidspensionsfradraget), skærpet. Samtidig blev den pligtige afgangsalder for tjenestemænd i forsvaret gradvist hævet fra 60 til 62 år. Desuden blev det aftalt, at den pligtige afgangsalder på 63 år for tjenestemænd i kriminalforsorgen afskaffes. Ændringerne blev aftalt til at træde i kraft 1. januar 2019, så de flugter med den forhøjelse af efterlønsalderen, der indgik i velfærdsaftalen fra 2006. Formålet med ændringerne er at motivere tjenestemænd til at blive længere i beskæftigelse. Ændringen af førtidspensionsfradrag betyder samtidig, at fradraget er blevet tilnærmet den reduktion, der sker i en almindelig arbejdsmarkedspension for overenskomstansatte ved tidlig pensionering. Ved tilbagetrækningsreformen i 2011 blev forhøjelsen af efterlønsalderen fremrykket til 1. januar 2014. Finansministeren stiller krav om, at skærpelsen af fradraget i tjenestemandspension og ændringerne vedrørende pligtige afgangsaldre tilsvarende fremrykkes til 1. januar 2014.