OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

Transkript

1 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj

2 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den 1. august 2013 På EUD og AMU fra den 1. august 2014 Bestyrelsernes fokus: Overordnet implementeringsstrategi pejlemærkerne er både effektivisering og kvalitetsløft

3 Ny rammer om arbejdstilrettelæggelsen på skolerne et middel til kvalitetsløft Personlig motivation Nye arbejdstidsregler Ledelsesmæssigt råderum Kvalitetsløft gennem udnyttelse af ledelsesmæssigt råderum Rammer og værktøjer

4 Den nye overenskomster medfører et paradigmeskifte Årsnorm 37 timer/uge Fra Ressourcer bundet i overenskomster Detaljeret styring excel-ledelse Akkorder Forhandlet retfærdighed Til Fuld ledelsesret Overordnet ramme Personaleledelse Dialog om opgaven, prioritering (tidsregistrering) Oplevet retfærdighed

5 Adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler På alle arbejdspladser er der adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler Denne adgang findes også på erhvervsskolerne Det er ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokal aftaler skal bruges til at begrænse ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet

6 Bemærkninger til loven Den almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der tilpasser de centralt aftalte arbejdstidsregler til de lokale forhold og de konkrete personalegrupper, vil gælde på undervisningsområdet som på alle andre områder. Der er principielt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af de fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler, som kan aftales lokalt. På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget.

7 Nyt og anderledes fokus på styring Hvad koster en opgave? Hvad koster et medarbejdergode? Hvad er effekten? Hvordan hænger det sammen med den overordnede strategi? Hvordan understøtter opgaven skolens mål i forhold til at løfte kvaliteten i undervisningen og gøre eleverne dygtigere? Hvordan understøtten opgaven skolen som attraktiv arbejdsplads?

8 Overarbejde i tal Gennemsnitligt udbetalt overarbejde pr. medarbejder pr. år opdelt på område Kr. i 2012 Gennemsnitligt udbetalt overarbejde pr. medarbejder pr. år opdelt på alder og område Kr. i Ca Almene Erhvervsgymnasier gymnasier VUC SOSU Stat gns år år år år år år år år Over 64 år Almene gymnasier Erhvervsgymnasier

9 Aftalerne træder i kraft 1. august 2013 og 2014 Vi har et transfervindue. Det er nu Noget skal være anderledes på alle gymnasier den 1. august 2013

10 Hvad kræver det af lederne? Fra Til Aftaler med TR Dialog med lærerne og samarbejde med TR og SU Fordele kasser af tid Fordele opgaver Lede privatpraktiserende Lede med udgangspunkt i arbejdspladsen Respektere frihed til at definere egen faglig-pædagogisk tilgang Nye undervisningsformer på trods af overenskomst Fokus på sparring og samarbejde om opgaverne Nye undervisningsformer understøttet af overenskomst Konkurrence på akkorder Konkurrence på god arbejdsplads

11 Hvad kræver det af bestyrelserne? Bestyrelserne skal Rekruttere direktører, der kan løfte ledelsesopgaven Bestyrelserne skal tage ansvar for, at noget bliver principielt anderledes på alle skoler med fokus på bedre elevresultater. Lægge strategi med fokus på kvalitetsløft for eleverne og udgangspunkt i det nye ledelsesrum Stille klar forventning til, at direktørerne indtager ledelsesrummet og bakke op, hvis der er støj og modstand Gå i dialog med direktørerne om den transformationsproces og kulturforandring, erhvervsskolerne skal igennem Følge op på eksekvering og resultater, f.eks. gennem resultatkontrakten