MED.MERE. praktikelever? Har du. Hvilken generation er du? Erhvervsskolereform og hvad så? historie



Relaterede dokumenter
Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET

[Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Bliv dit barns bedste vejleder

Bilag 4: Elevinterview 3

ÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER PERSONVOGNSMEKANIKER LASTVOGNSMEKANIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

VID ERHVERVSUDDANNELSER

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

ERHVERVSFAGLIG STUDENTEREKSAMEN AUTOMATIKTEKNIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER.

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ERNÆRINGSASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

Erhvervsuddannelse med ekstra bonus. Vil du have flere kort på hånden?

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Om eleverne på Læringslokomotivet

Mido vil være VVS montør

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Derfor mener Radikal Ungdom, at

EUX. en hue, to uddannelser

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VVS- OG ENERGISPECIALIST VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

EUX. Til virksomheden

De bedste dage i mit liv var da mine to

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

En skole af elever- For elever

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER SMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Bilag 2: Interviewguide

nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden?

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Karriereforløbet. Hvis du vil videre!

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

- den erhvervsfaglige studentereksamen. På uddannelse

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

Uddannelse er vejen til vækst

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

Thomas Ernst - Skuespiller

nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden?

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DATATEKNIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

TECH LEARNMARK.DK/TECH

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

have- og parkingeniør

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc

LÆRLING HVORFOR OG HVORDAN?! PRAKTIKCENTER 2017

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

OVERBLIK DERFOR. Uddannelse med løn TJEN PENGE MENS DU UDDANNER DIG GYMNASIEFAG OG PRAKTIK DEN GENIALE KOMBINATION GIVER DIG ALLE MULIGHEDERNE

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

10. KLASSE GRUNDFORLØB

Direkte fra 9. eller 10.

Projektforslag. 10. klassecenter Lundbæk

TECH LEARNMARK.DK/TECH

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Uddannelsesplanen Hvad handler den om?

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Transkript:

MED.MERE NYT FRA SELANDIA - ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER NOVEMBER 2013 TEMA PRAKTIKPLADSER Har du praktikelever? Læs om, hvordan du spotter de gode praktikanter og hvilke fordele og muligheder, der er ved at have elever i praktik. Lars' historie Hvilken generation er du? Erhvervsskolereform og hvad så? Enhver kan blive direktør Se de gode råd Fordele og ulemper november 2013 med.mere 1

LEDER Uden en reform kommer erhvervet til at mangle arbejdskraft Af Michael Kaas-Andersen Jeg så gerne en reform af alle ungdomsuddannelserne, men nu er jeg i første omgang glad for, at der er kommet en reform for erhvervsuddannelserne. Jeg håber, at en reform vil bidrage til, at vi i fremtiden har en arbejdsstyrke, der matcher de krav, der bliver stillet til et konkurrencedygtigt Danmark. I dag har 40 procent af arbejdsstyrken en erhvervsuddannelse. Det er passende, når vi skal bevare Danmark som produktionsland. Og det skal vi, for et videnssamfund eksisterer kun i kraft af dets produktion. Flytter produktionen, flytter resten også. Studenter på kontanthjælp Men hvis 40 procent også i fremtiden skal have en erhvervsuddannelse, så er det rystende, at kun 18 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse, som de nyeste tal viser. Samtidig er der cirka 20 procent af dem, der tager en gymnasial uddannelse, der ikke bruger den til noget. En del af dem ender som ufaglærte eller arbejdsløse, for en studentereksamen er ikke en uddannelse i sig selv. Vi har skabt en ny gruppe af unge, der ikke har de kompetencer, der efterspørges af arbejdsmarkedet, og flere af dem ender med ikke at kunne forsørge sig selv. Mangel på faglært arbejdskraft Samtidig stiger manglen på faglært arbejdskraft. Snart ender vi med at rekruttere faglært arbejdskraft fra udlandet og samtidig have en stor procentdel af ufaglærte unge, som vi ikke kan bruge på arbejdsmarkedet. Det er ikke en god løsning for Danmark, og det er ikke en god løsning for de unge. Kommer erhvervet til at mangle arbejdskraft, vil det begrænse væksten i virksomhederne og give dem dårligere muligheder for at omstille sig til nye krav og ny teknologi. Vi skal i stedet for de 20 procent arbejdsløse med studenterhue uddanne de faglærte, som erhvervslivet efterspørger. Reformen kommer ikke en dag for tidligt Det er godt, at reformen er kommet, så vi kan få rettet op på, at erhvervsskolerne alt for længe er blevet klemt af et ensidigt fokus på akademisk arbejdskraft. Ligesom vi også er blevet klemt af at skulle tage alle elever inklusiv dem der ikke er uddannelsesparate. Nu er der heldigvis kommet adgangskrav og optagelsesprøver. Og det er godt, da de manglende optagelseskrav skræmmer nogle af de ambitiøse og talentfulde elever væk, og dem har Danmark også brug for. Stoltheden og passionen skal tales op Nogle af de elever, der starter på Selandia ender på topposter eller som banebrydere inden for deres felter, og de kan ofte bidrage med et andet mindset og andre løsninger end folk med en akademisk baggrund. Danmark har brug for begge dele. Men også dem, der ikke bliver banebrydere eller direktører, skal have hovedet rigtigt skruet på. Det er dem, der reparerer bremserne på din bil, så du trygt kan give den gas på motorvejen eller sætter dit naturgasfyr op, så du kan sove om natten. Det er job, der kræver omtanke, grundighed og passion. Og reformen er nødvendig for, at flere unge får lyst til at bestride de job og bidrage til samfundet med en erhvervsfaglig uddannelse. Læs mere om reformen inde i bladet. 2 med.mere november 2013

INDHOLD Erhvervsskolereformen 4 Førstehjælp til faglige uddannelser 6 Uddanner små ingeniører 8 Træt af uddannelsessnobberi Tema Praktikpladser 10 Introduktion 11 Praktikcenter skal give de unge uddannelsessikkerhed 12 Lån din praktikant ud 13 Heino har en drøm 14 Det er godt at være anderledes 16 Fedt at tage praktik i udlandet 18 Akademiske håndværkere 20 Godt de gav mig chancen 24 Ugandiske smede har mad til resten af livet 26 Geovidenskab 28 Mere viden om diagnosen ADHD 30 Diagnosen hjalp mig 32 Enhver kan blive direktør 34 Vi spotter talenter 38 Lisbeths medicin virkede 41 Hvilken generation er du? november 2013 med.mere 3

Førstehjælp til faglige uddannelser Danske Erhvervsskoler Lederne: Michael Kaas-Andersen, direktør på Selandia. Foto: Ukendt. Danske Erhvervsskoler - Lederne er en interesseorganisation for lederne af de danske erhvervsskoler. Organisationen har eksisteret siden 1. januar 2008 og er resultatet af en fusion mellem HFI (interesse-organisationen for handelsskolernes ledelser) og FS (foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler). 4 med.mere november 2013

Katastrofalt få unge uddanner sig til kok, tjener, tømrer, murer og mekaniker. Derfor er regeringen netop kommet med et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Danske Erhvervsskoler Lederne står klar med deres holdning til, hvordan fremtidens erhvervsuddannelse skal se ud - her præsenteret af Michael Kaas-Andersen, direktør for Selandia. Erhvervsskolereformen Af Ninna Christina Gandrup De faglige uddannelser står til at tabe kampen om de unge til de gymnasiale uddannelser. Men Danmark har ikke råd til et dysfunktionelt uddannelsessystem med dobbeltuddannelse, omvalg, frafald, arbejdsløse akademikere og nederlag til de unge. Danmark har stærkt brug for folk med faglig uddannelse. - Fremskrivninger viser, at erhvervsskolerne bør stå for uddannelse af op mod 40 procent af en ungdomsårgang. I 2013 valgte kun 18 procent af de unge at melde sig ind på en faglig uddannelse. Men mange unge vælger gymnasiet, fordi de ikke er klar til at tage et egentligt valg. Det skal vi hjælpe dem med. Derfor ser vi positivt på, at regeringen i deres udspil lægger op til at indføre et 40 ugers grundforløb med fire brede indgange i stedet for de eksisterende 100 forskellige faglige uddannelser. Det vil gøre valget noget nemmere, end det er i dag, forklarer Michael Kaas-Andersen. I løbet af dette første år på erhvervsuddannelsen er det tanken, at eleverne skal modtage intensiv vejledning, så de vælger netop den uddannelse, der passer til dem. Desuden skal de klædes på med de rette kompetencer, så de kan gennemføre uddannelsen. - Der er mange elever, der mangler kompetencer i for eksempel dansk eller matematik, og det kan det første år måske nå at rette op på. Håbet er, at vi får bedre uddannelsesforløb med mere målrettede og engagerede elever, og vi får et bedre skolemiljø med færre nederlag og omvalg blandt eleverne, som koster uddannelsessystemet dyrt, fortæller Michael Kaas-Andersen. I løbet af de første 40 uger på grundforløbet skal studiemiljøet dyrkes med ungdomskultur, fester, studieture, café og sociale arrangementer. Det skal give de unge de samme muligheder, som dem de søger på gymnasiet. Fremskrivninger viser, at erhvervsskolerne bør stå for uddannelse af op mod 40 procent af en ungdomsårgang. I 2013 valgte kun 18 procent af de unge at melde sig ind på en faglig uddannelse. Men mange unge vælger gymnasiet, fordi de ikke er klar til at tage et egentligt valg. Det skal vi hjælpe dem med. Hvor er praktikpladserne? Når man siger erhvervsuddannelser, kan man ikke undgå at tænke praktikpladser. Regeringen lægger i deres udspil op til en uddannelsesgaranti for alle, der starter på det såkaldte grundforløb 2. - Udspillet lægger op til, at vi får to grundforløb. Først et grundforløb på 30 uger og derefter et grundforløb på 10 uger. Bliver man først optaget på grundforløb 2, er man sikret uddannelsesgaranti, fortæller Michael Kaas-Andersen og lægger vægt på, at uddannelsesgarantien skal være reel og tage afsæt i elevens uddannelsesønsker. Men ikke alle får uddannelsesgaranti: - For at kunne tilbyde uddannelsesgaranti har regeringen sat kvoter på, hvor mange der kan optages på de enkelte grundforløb. Desuden er der lanceret et adgangskrav, så eleven som minimum skal have eksamenskarakteren to i matematik og dansk fra folkeskolen. Og hvor grundforløbet i sig selv tidligere var adgangsgivende for hovedforløbet, skal de faglige udvalg fremover stille specifikke krav til de elever, der starter på et hovedforløb. Alt sammen er en del af regeringens udspil for at sikre, at de elever, der kommer ud fra erhvervsuddannelserne, også er håndværkere, som erhvervslivet har brug for. Grundlag for at læse videre Danske Erhvervsskoler - Lederne ønsker, at erhvervfaglige elever får bedre muligheder for at læse videre og ser derfor også positivt på reformudspillet i relation til EUX. Her lægges op til, at EUX på grundforløbene kan læses på tværs af indgangene. - Som det er i dag, er EUX en uddannelse, der er forskellig fra uddannelse til uddannelse. Tager man EUX som tømrer, har man en type fag, men tager man den som elektriker, har man nogle andre fag. Hvis der ikke er nok elektrikere, der ønsker en EUX, kan vi ikke oprette holdet, og det er rigtig ærgerligt for de elektrikere, der gerne ville den vej, forklarer Michael Kaas-Andersen. I stedet for at afskære elever fra EUX, sikrer reformen, at flere elever vælger den vej ved at ensrette EUX, så alle kan vælge det som overbygning til den faglige uddannelse. - EUX skal være en mulighed for alle erhvervfaglige elever. Uanset om man er tømrer, elektriker eller kok. Derved sikrer vi, at flest mulige får kompetencerne til at læse videre senere i deres liv. Og der er stor efterspørgsel på elever med både faglig og gymnasial uddannelse, fortæller Michael Kaas-Andersen. Udover EUX ser Danske Erhvervsskoler - Lederne også gerne, at eleverne på de tekniske erhvervsuddannelser får mulighed for at tage en fagspecifik overbygning. - Eleverne skal kunne se, at der også er en mulighed for at udvikle sig fagligt og teoretisk udenom videreuddannelserne. Overbygningsuddannelsen skal derfor kunne erhverves som kurser i AMU-systemet, så faglærte, der allerede har forladt skolen, også kan løfte sig uddannelsesmæssigt, fortæller Michael Kaas- Andersen. Fakta EUX er en kombination af en faglig og en gymnasial uddannelse. Eleven får et svendebrev, men læser samtidig et antal fag på højt niveau, som giver adgang til en række videregående uddannelser. november 2013 med.mere 5

Erhvervsskolereformen Uddanner små ingeniører Af Ninna Christina Gandrup Ib Poulsen sidder i uddannelsesudvalget for Produktion og Udvikling. Til daglig er han PTA chef på Frese A/S i Slagelse. I kraft af de to positioner er han også en mand med holdninger til, hvilke unge erhvervslivet har brug for. - Erhvervslivet har ikke brug for dem, der får 00 i dansk og matematik i folkeskolen. Det er to fag, der er afgørende på næsten alle uddannelser. Håndværksuddannelsen stiller høje krav og er ikke længere noget, man bare kan gå i gang med, hvis man ikke kan komme på gymnasiet, siger Ib Poulsen. I kraft af sin position i uddannelsesudvalget forsøger Ib Poulsen også at påvirke uddannelsessystemet, så erhvervslivet får de unge, der er brug for. Men det er ikke altid nemt. - Vi er styret af bekendtgørelser, som er udarbejdet i ministeriet, så det er begrænset, hvor meget indflydelse, vi har. Men vi forsøger at gøre vores holdninger tydelige, fordi vi har en god opfattelse af, hvordan tingene foregår i produktionen, og det er der brug for, når man skal beslutte, hvad uddannelserne skal indeholde, fortæller Ib Poulsen. I udspillet til reformen lægger regeringen faktisk op til, at uddannelsesudvalgene skal have indflydelse. Hvis udspillet bliver vedtaget, skal uddannelsesudvalgene fremover beskrive de krav, der skal stilles, for at man som elev kan starte på et hovedforløb. Fra manuel drejebænk til CNC-maskiner Ib Poulsen ser gerne, at der er højere faglige krav til de elever, der kommer Det er ikke bare sådan at blive håndværker. I dag uddanner man små ingeniører og stiller høje krav til eleverne. Man kan snarere sige, at man altid kan komme på gymnasiet, hvis man ikke kan klare erhvervsuddannelsen. ind på uddannelserne. Også her forsøger udspillet til reformen at gøre en indsats. Udspillet lægger nemlig op til, at der indføres adgangskrav på minimum karakteren 2 i dansk og matematik for at begynde på en erhvervsuddannelse. - Det er ikke bare sådan at blive håndværker. I dag uddanner man små ingeniører og stiller høje krav til eleverne. Man kan snarere sige, at man altid kan komme på gymnasiet, hvis man ikke kan klare en erhvervsuddannelsen, siger Ib Poulsen. Hos Frese sætter man pris på de unges evner til at håndtere maskiner og tænke selvstændigt, når de løser problemstillinger. - I vores branche er vi gået fra en manuel drejebænk til computerstyrede CNC-maskiner og autocad tegninger i 3D, og her står de garvede maskinarbejdere og klør sig lidt i håret, fortæller Ib Poulsen og fortsætter: - Vores maskinarbejdere kører meget selvstændigt og udvikler hele tiden deres arbejde. Det er dem, der er tættest på produktionen, så de får bedst øje på alle de nye løsninger, fordi de tænker med deres faglighed. Særligt de fagligt uddannede kommer med nye løsninger. Ofte om morgenen, når jeg møder ind, så sidder de foran computeren og har tegnet en ny og smartere løsning, de har opdaget. Det er de evner vores medarbejdere skal have, hvis vi som virksomhed skal være konkurrencedygtige. Vi stiller altså nogle andre krav til vores medarbejdere, end vi gjorde tidligere. En akademisk uddannelse kan ikke erstatte en erhvervsfaglig Ib Poulsen er selv håndværker og har bygget ovenpå med en ingeniøruddannelse senere hen. Han er ikke i tvivl om, at det erhvervsfaglige grundlag er afgørende. - Nu har de unge jo også muligheden for at kombinere det gymnasiale niveau med de håndværksmæssige kompetencer i den nye uddannelse EUX, og dem er der virkelig brug for i erhvervslivet. Vores medarbejdere skal ikke bare udføre opgaver. De skal tænke selv og tage ansvar for deres arbejde. De er ikke fysisk trætte, når de går hjem fra arbejde, men de er trætte i hovedet, fordi de bruger deres evner, slutter Ib Poulsen. Ifølge Ib Poulsen er det i sidste ende erhvervslivet og ikke politikerne, der bestemmer, hvordan arbejdskraften skal se ud. Der er simpelthen ikke arbejde til dem, der ikke er efterspurgt. 6 med.mere november 2013

Erhvervsskolereformen Smedeuddannelsen er en af de erhvervsuddannelser, som de unge vælger fra. Selvom der er uddannelsesgaranti med praktikplads og startløn på 29.000 om måneden. Foto: Inge Hjort november 2013 med.mere 7

Erhvervsskolereformen Træt af uddannelsessnobberi Af Ninna Christina Gandrup Helle Jürgensen er terminalchef hos Arla i Slagelse. Hun følger også regeringens arbejde med en erhvervsskolereform tæt og er bekymret for, at for få unge i fremtiden tager en erhvervsuddannelse. - I alt for lang tid har politikerne understøttet et uddannelsesmiljø, hvor det eneste rigtige var at gå på gymnasiet. For nogle af dem, der starter ud på gymnasiet, kan det være en unødvendig omvej. Hvis man starter i gymnasiet og vælger en erhvervsuddannelse bagefter, kan det for nogle virke som et nederlag, og det har selvfølgelig haft en kedelig effekt på erhvervsuddannelsernes omdømme, siger Helle Jürgensen, der er grundigt træt af det, hun kalder uddannelsessnobberi. Hun frygter, at det massive fokus på den akademiske vej på sigt kan have en negativ betydning for det faglige niveau på erhvervsskolerne. - Det bliver sværere og sværere at tiltrække de rigtig kvikke til de håndværksmæssige uddannelser, og det er endda samtidig med, at kravene til de unge stiger, siger Helle Jürgensen, og uddyber: - Vi kan ikke tåle, at vi sænker niveauet på erhvervsuddannelserne. Erhvervslivet har brug for fagligt dygtige unge. - Tidligere skulle man bare møde på arbejde, men i dag er forventningerne til medarbejderne meget mere end det. Vores elektrikere, mekanikere og automatikfagteknikere er højt specialiserede og arbejder på komplicerede maskiner. Det Tidligere skulle man bare møde på arbejde, men i dag er forventningerne til medarbejderne meget mere end det. Vores elektrikere, mekanikere og automatikfagteknikere er højt specialiserede og arbejder på komplicerede maskiner. Det kræver uddannelse på højt niveau. kræver uddannelse på højt niveau. De skal kunne samarbejde, tænke i flow i produktionen, optimering af processerne og have it-kundskaber. Hos os er koncernsproget engelsk, og det skal man også kunne. Vi stiller fra dag et høje krav til vores medarbejdere og dermed også høje krav til uddannelserne, fortæller Helle Jürgensen. Til gengæld får de dygtige medarbejdere også de gode job. Nogle skifter branche for at ende hos Novo Nordisk, Harboe eller en anden stor virksomhed. Også her mener Helle Jürgensen, at de unges viden om karrieremuligheder halter. De unge ved alt for lidt om, hvilke muligheder der er med en erhvervsrettet uddannelse. Det skal i langt højere grad løftes af den vejledningsindsats, der foregår på skolerne. - Udover de mange karrieremuligheder, så er der også uvidenhed om for eksempel lønninger. Sætter man sig til at beregne livslønnen for en mindre god akademiker og sammenligner med en god håndværker, så er der ingen tvivl om, hvem der tjener mest. En dygtig kloakmester kan lave en bedre løn end en dårlig fuldmægtig. Tager man en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse bagefter, er man langt bedre stillet i erhvervslivet, fordi man har fået jord under neglene og prøvet lidt af hvert. Det er den type arbejdskraft, vi har brug for i fremtiden, slutter Helle Jürgensen. Erhvervsuddannelserne skal skifte spor. Derfor kom regeringen i starten af oktober med et udspil til en reform af området, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet. Foto: Ukendt 8 med.mere november 2013

plakater_297x210.indd 7 7 05-09-2013 07:51:04 plakater_297x210.indd 7 05-09-2013 07:51:04 plakater_297x210.indd 1 1 05-09-2013 07:51:03 plakater_297x210.indd 1 05-09-2013 07:51:03 BENZIN I BLODET BENZIN MEKANIK I PÅ BLODET HJERNEN MEKANIK PÅ HJERNEN KRISE ELLER EJ KRISE HÅRDT ARBEJDE BETALER SIG ELLER EJ HÅRDT ARBEJDE BETALER SIG NYT LOOK TIL SELANDIA SKAL FÅ FLERE IND PÅ NYT LOOK ERHVERVS TIL SELANDIA UDDANNELSERNE SKAL FÅ FLERE IND PÅ ERHVERVS UDDANNELSERNE Af Maren Kaadt Af Maren Kaadt I år søgte kun 18 % af de unge ind på en I år erhvervsuddannelse. søgte kun 18 procent af Det de unge er ikke ind Af nok, på Maren en hvis erhvervsuddannelse. Danmark Kaadt også for Det eftertiden er ikke skal nok, have hvis Danmark kvalificeret også arbejdskraft. for eftertiden I år søgte kun 18 % af de unge ind på skal have kvalificeret arbejdskraft. en Det erhvervsuddannelse. kræver mange forskellige Det initiativer at hvis gøre Danmark erhvervsskolerne også for eftertiden er ikke nok, Det kræver mange forskellige mere initiati- at- skal traktive, have og kvalificeret nogle af de arbejdskraft. ver at gøre erhvervsskolerne initiativer mere er at- så grundlæggende, traktive, og nogle at af det de initiativer ikke er noget, er så Det Selandia kræver kan mange løfte forskellige alene. Men initiati- noget grundlæggende, at det ikke er noget, ver kan at vi gøre! erhvervsskolerne mere attraktive, Selandia og kan nogle løfte af alene. de initiativer Men noget er så grundlæggende, kan vi gøre! Vi har for eksempel at det valgt ikke at er sætte noget, fo- Selandia kus på Selandias kan løfte image. alene. Vi Men vil nemlig noget kan Vi har være vi bedre gøre! for eksempel valgt at sætte fokus til at fortælle historierne på Selandias image. Vi vil være bedre om, hvad det indebærer at gå på en er- Vi til at hvervsskole. har fortælle eksempel historierne Vi vil også valgt om, gøre at hvad meget sætte det fo- ud kus af indebærer at på vise Selandias det at gå på på en image. en måde, erhvervsskole.vi så vil de nemlig unge være kan vil også identificere bedre gøre til meget at sig fortælle ud med af det at historierne vise og får det lyst på om, til en at måde, hvad tage så det en de erhvervsfaglig indebærer unge kan identificere at gå uddannelse. med det og Vi får vil lyst også til at gøre tage meget en er- ud på sig erhvervsskole. af hvervsfaglig at vise det uddannelse. på en måde, så de unge kan Flere identificere af jer har medvirket sig det i interviews, og får lyst til der Flere at har tage af klædt jer en har erhvervsfaglig os medvirket på til at i finde interviews, uddannel- en ny se. grafisk der har linje. klædt Det os på skal til I at have finde stor en tak ny for. grafisk linje. Det skal I have stor tak Flere for. af jer har medvirket i interviews, der Det har nye klædt koncept os på vil til langsomt at finde en blive ny grafisk rullet Det nye ud, linje. koncept men Det de vil første skal langsomt I resultater have blive stor rul- kan tak for. allerede let ud, men ses. de første resultater kan allerede ses. Det nye koncept vil langsomt blive rullet ud, men de første resultater kan allerede ses. ERHVERVSRETTET MISSIL ERHVERVSRETTET MISSIL LEAN MEAN COOKING MACHINE LEAN MEAN COOKING MACHINE november 2013 med.mere 9

tema: praktik T ilgængeligheden af praktikpladser er helt central for de unges valg af uddannelse, og netop derfor er det et område vi arbejder massivt med. Dette nummer af Med Mere har temaet praktikpladser. Vi vil se på temaet fra flere vinkler: Kort om det nye praktikcenter og en evaluering af praktikpladsindsatsen. En mester, der ingen praktikelever har, fortæller, hvad der skal til, for at han tager praktikelever. Mester der har 20 års erfaring med praktikelever. Elever fortæller om, hvad de gør sig af tanker om praktik, når de vælger en erhvervsuddannelse. Fantastiske muligheder ved praktik i udlandet. Hvordan et praktikforløb ændrede en jysk piges liv. 10 med.mere november 2013

tema: praktikpladser Praktikcenter skal give de unge uddannelsessikkerhed Af Ida Mørch Har man problemer med at finde en praktikplads, kan man blive tilknyttet praktikcentret på Selandia. Praktikcentret giver elever en unik mulighed for at komme godt i gang med deres uddannelse. Centrets primære funktioner er at lave praktiksøgende arbejde, skaffe praktikpladser til Selandias elever og at tilbyde de elever, som ikke har en praktikplads en skolepraktikordning. Skolepraktikordningen fungerer på samme måde som et ganske almindeligt praktikforløb. Uddannelsestiden er den samme, eleverne skal bestå deres eksamener på lige fod med de, som er i ordinær praktik. Forskellen er bare, at eleverne er i skolepraktik i den tid, hvor de ikke er ude hos virksomhederne. Og så skal de samtidig aktivt søge efter en ordinær praktikplads, mens de er tilknyttet praktikcentret. - I årevis har erhvervsskolerne kæmpet med, at flere unge fravælger vores uddannelser på grund af manglende praktikpladser. Men med det nye praktikcenter får vi en løsning, hvor vi med en mere koordineret indsats overfor virksomhederne næsten kan give uddannelsesgaranti til eleverne. Jeg tror og håber, at det vil betyde meget for vores elevtal, at vi kan tilbyde eleverne større sikkerhed for, at de kan gennemføre deres uddannelser, siger Anette Bak Frederiksen, der er chef for det nye center. Det skal der til for at skaffe flere praktikpladser Det er ingen hemmelighed, at en af uddannelsessystemets store udfordringer er at etablere praktikpladser nok til erhvervsskoleelever. I 2011 blev der Anette Bak Frederiksen ser frem til, at de på det nye praktikcenter kan gøre en forskel for de praktiksøgende elever. Foto: Ida Mørch igangsat et fireårigt projekt, som evaluerer på, hvad det er for konkrete handlinger, der virker og skaffer flere praktikpladser ude på erhvervsskolerne. Projektet er etableret med støtte fra Region Sjælland og for midler fra Den Europæiske Socialfond. Projektleder Lise Mogensen fortæller om resultaterne efter første delevaluering: - Først og fremmest har det en positiv effekt, at lærere og vejledere på de forskellige erhvervsskoler sparrer med hinanden og deler deres erfaringer. Samtidig er det også vigtigt, at lærerne har fokus på elevernes forskellighed, for på den måde kan de finde et perfekt match mellem elev og virksomhed, og så mindsker vi frafaldet af unge, som dropper ud. - Flere af de skoler, der er med i det her projekt, er i gang med at implementere et valgfag, som undervisningsministeriet har. Det hedder: valgfaget til praktikpladssøgning, og her lærer eleverne at blive opmærksomme på deres kompetencer og på, hvordan de sælger sig selv til en virksomhed. De bliver filmet, mens de præsenterer sig selv og skal så bagefter diskutere, hvad der var godt ved præsentationen, og hvad der kunne blive bedre. På den måde lærer eleverne sig selv at kende, og det er en kæmpe fordel, når de skal ud og søge praktikplads, fortæller Lise Mogensen. Virksomhedsforlagt undervisning indgår som en del af virksomhedspraktikken. En elev kan komme ud i en virksomhed i en kortere periode og kan så få lov at vise, hvad han eller hun dur til. Projektet viser, at det er en af de ting, som har givet pote i forhold til at få en fast praktikplads. Lise Mortensen fortsætter: - I forlængelse af det her projekt blev der i 2012 oprettet en facebook-side, hvor de unge kan give hinanden gode råd om praktikpladssøgning. Virksomheder kan også lægge opslag op for at finde praktikelever, og de henvendelser, virksomhederne får, er langt mere seriøse og effektive på den her måde. Lige nu tyder alt på, at det her er en kæmpe succes. FAKTA Selandia er godkendt til at blive praktikcenter for følgende uddannelser: Anlægsgartner Elektriker Gastronom Lager- og terminaluddannelsen Murer Personvognsmekaniker Træfagenes byggeuddannelse november 2013 med.mere 11

tema: praktikpladser Elinstallatør Flemming Petersen: - Faglighed er ikke alt. Jeg vil hellere have en praktikant, der er socialt intelligent, og som vil give mine kunder en god service end en med 12-taller på række. Foto: Ida Mørch Lån din praktikant ud Nystartet elinstallatør fortæller, hvad der kunne få ham til at tage en praktikant Af Ida Mørch Flemming Petersen er nystartet elinstallatør og har i dag ingen praktikanter. Han kommer dog fra et job som leder inden for branchen, så det at have praktikanter er bestemt ikke fremmed for ham. Hvad kunne få dig til at tage praktikanter? - Nu er jeg nystartet og kun mig selv i firmaet, og det gør, at jeg ikke kan garantere, at der er arbejde nok til en praktikant i fire år. Men jo bedre muligheder der er for at dele en praktikant, des større chance er der også for, at jeg tager en, siger Flemming Petersen. Flemming Petersen har specialiseret sig i at lave grønne energiløsninger. Han laver En god praktikant for mig er en, der brænder for faget, og en der kan tænke selv. Nogle kan være en halv dag om bare at tage et stykke værktøj frem og skal spørge en til råds, bare de tager et skridt. Det er der simpelthen ikke tid til. Derfor vægter jeg selvstændighed og engagement rigtig højt. primært solceller, husstandsvindmøller, installerer varmepumper, og så laver han energivejledninger. - Fordi jeg har specialiseret mig inden for et bestemt område, er det også vigtigt for mig, at den praktikant, jeg tager, synes, at grøn energi er spændende, fortæller Flemming Petersen. Flemming Petersen ser mange fordele, ved, at virksomheder låner praktikanter ud til hinanden. - Der er mange fordele både for virksomhederne men da i allerhøjeste grad også for praktikanterne. De kommer ud og får prøvet endnu flere forskellige ting. Her hos mig kan de erhverve sig viden om 12 med.mere november 2013

tema: praktikpladser alternativ energi. I en anden virksomhed kan de få de mere fundamentale grundprincipper som elektriker ind på rygraden, og så er det godt at have stående på cv et, at man har prøvet mange ting. Praktikanterne møder også flere mennesker og får derfor et større netværk, som der kan trækkes på, når de er færdiguddannede, fortæller Flemming Petersen. Hvad er en god praktikant for dig? - En god praktikant for mig er en, der brænder for faget, og en der kan tænke selv. Nogle kan være en halv dag om bare at tage et stykke værktøj frem og skal spørge en til råds hele tiden. Det er der simpelthen ikke tid til. Derfor vægter jeg selvstændighed og engagement rigtig højt, siger Flemming Petersen. Han forsætter: - Det, at en praktikant kan tænke selv, få en opgave og så bare gå i gang. Det er guld værd. Men en af de ting, som jeg faktisk synes, der er alt for lidt fokus på i dag, er de sociale kompetencer blandt praktikanterne. I mit nystartede firma har jeg min helt egen måde at snakke med kunder på, og får jeg en praktikant, er det sindssygt vigtigt, at han behandler mine kunder lige så godt, som jeg selv gør. Kunderne i dag vil have en god service, og praktikanterne kan ligeså godt vænne sig til, at kunderne altid har ret. Flemming Petersen kunne derfor godt tænke sig, at eleverne havde et fag på skolen, som lærte dem om det at begå sig socialt. Det ville også være en af de ting, der kunne øge hans interesse for at tage praktikanter ind i virksomheden. - Faglighed er ikke alt. Jeg vil hellere have en praktikant som er socialt intelligent, og som vil give mine kunder en god service, end en med 12-taller på række. Så betyder høje karakterer altså heller ikke mere, slutter Flemming Petersen. Grøn El ved Flemming Petersen Uddannet el-installatør i 1994 Autoriseret el-installatør siden 2001 KSO-certificeret solcelleinstallatør (Teknologisk Institut) Energivejleder (Teknologisk Institut) KMO certificeret varmepumpeinstallatør Heino har en drøm Er det dig, der gør den til virkelighed? Her er Heino. Han er 32 år og har en drøm. Han vil lære et fag. Være håndværker. Og siden han var helt ung, har han villet været blikkenslager. Nu føler han sig parat og er i gang. Det går rigtig godt, og han er stolt af sit fag. Brænder for det. Næste skridt er en praktikplads. Så står din virksomhed og mangler en engageret voksenlærling, så er Heino en, man kan regne med. -Jeg har altid kæmpet for tingene, men gi r aldrig op. Jeg er familiefar til fire, så jeg ved, hvad ansvar er. Er det jeres firma, der vil give Heino chancen for at opfylde sin drøm. Ring til Heino Christensen på 2398 4906 eller skriv til ham på dyssehuset@gmail.com. november 2013 med.mere 13

tema: praktikpladser Det er godt at være anderledes Niels Eiland har 30 års erfaring med praktikelever - han har haft mange forskellige typer af elever, men hans hjerte banker for de lidt skæve eksistenser Af Ida Mørch Niels Eiland, direktør i elinstallatørfirmaet Eiland, var kun 18 år, da han i 1981 overtog familiefirmaet efter sin far Kai Eiland, som startede virksomheden i 1954. - Der er sket rigtig meget i vores branche de sidste 30 år. Og derfor er der naturligvis også forskel på de krav, som blev stillet til praktikelever før i tiden og på dem, vi stiller i dag, fortæller Niels Eiland. Hos Eiland er der ikke noget negativt ved at være anderledes, tværtimod. - Jeg kan godt lide de praktikelever, som er lidt anderledes. Der går mange prototyper rundt derude, og derfor ser jeg det klart som en fordel at være anderledes. At den unge praktikelev står for at skulle flytte, er økonomisk trængt eller lige er gået fra kæresten, gør mig ikke spor, bare han brænder for faget, understreger Niels Eiland. En af de ting, som Niels Eiland også sætter stor pris på som virksomhedsejer, er at kunne hjælpe nogle unge praktikelever, som måske har det svært, til at komme på benene igen. - For mig er det vigtigste egentlig bare, at jeg kan mærke engagementet for faget. Man vil også meget hellere købe noget fra en butiksassistent, som brænder for det, han arbejder med, end fra en, som knap nok kigger op, når man kommer ind ad døren. Og det er det samme med elektrikerfaget. Vi går op i vores fag og nyder at rådgive vores kunder, for vi synes I et firma som vores er det vigtigt, at der kommer praktikelever. Først og fremmest giver de et frisk pust og nogle nye input, og så har vi mange forskellige arbejdsopgaver, og det gør, at eleverne får en bred indsigt i elektrikerfaget. Samtidig ser jeg det også som vores pligt at have praktikelever. Vi har et samfundsansvar. Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og det kommer til at ramme os alle sammen. Niels Eilands råd til unge der søger praktikpladser: Det hjælper ikke noget, at I får far eller mor til at møde op, når I vil have en praktikplads. Mød selv op, og vis jeres engagement overfor faget. Fortæl om jer selv. Vær åbne og vis selvstændighed. Stå ved hvem, I er. Det at være nervøs er naturligt, og viser mig, at I også bare er mennesker. jo, de forskellige opgaver er spændende, siger Niels Eiland. Alderen er afgørende Alder er ikke bare et tal, når en mester skal vælge praktikelever. Niels Eiland foretrækker elever i forskellige aldersgrupper, da der er fordele ved både at have de helt unge praktikelever og voksenlærlinge. - Jeg tager helst dem, der er 17-18 år og opefter. Det er simpelthen fordi, at det i vores fag er nødvendigt med et kørekort. Eiland har flest unge praktikelever, men har haft rigtig gode oplevelser med de ældre lærlinge. - Voksenlærlinge har noget livserfaring, og de har haft et stykke værktøj i hånden før, og det er altså en fordel. De har også erhvervserfaring og har prøvet at tænke selv, og samtidig har de måske ideer til, hvordan vi kan gøre noget endnu bedre her i virksomheden, siger Niels Eiland. Niels Eiland fortæller også, at det kan være en ulempe, hvis praktikeleverne er skolet alt for meget: - For så er de mindre modtagelige overfor vores kultur her i Eiland. Det er en af fordelene ved at have de helt unge praktikelever. De er meget åbne for at lære nyt og bliver på den måde et produkt af vores firma og den måde, vi gør tingene på, og det kan enhver mester vel lide. 14 med.mere november 2013

tema: praktikpladser Niels Eiland har 20 års erfaring med praktikelever: - Personligheden er altafgørende. Man kan ikke ændre praktikelevernes personlighed, men man kan lære dem en masse, også selv om de har svært ved det. Foto: Ida Mørch Hvad kigger du efter, når du vælger praktikelever? - Personligheden er altafgørende. Man kan ikke ændre praktikelevernes personlighed, men man kan lære dem en masse, også selv om de har svært ved det, siger Niels Eiland. Niels Eiland fortæller: - De unge skal sgu stå ved dem, de er. Jeg oplever egentlig tit, at forældre til kommende praktikelever kontakter mig, og det er helt misforstået. Det er jo ikke forældrene, jeg skal arbejde sammen med i fire år, men deres søn eller datter. Så et godt råd til de unge vil være: Mød op personligt, vis mig, at I brænder for faget og få mig til at grine, så er chancen størst. Praktikelever det er vores pligt For Niels Eiland er praktikelever vigtige. Eiland har i dag 28 fastansatte og fem praktikelever fra Selandia. - I et firma som vores er det vigtigt, at der kommer praktikelever. Først og fremmest giver de et frisk pust og nogle nye input. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver, og det gør, at eleverne får en bred indsigt i elektrikerfaget. Samtidig ser jeg det også som vores pligt at have praktikelever. Vi har et samfundsansvar. Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og det kommer til at ramme os alle sammen, fortæller Niels Eiland. Direktør på Selandia er helt enig: - En af forudsætningerne for at imødekomme problemet omkring for få håndværkere i fremtiden er netop at give vores elever en praktikpladsgaranti, siger han og understreger, at for at løse det problem må alle give en hånd med. - De lokale håndværkere skal være åbne for at tage praktikelever, og vi på Selandia gør alt for at vores uddannelser skal være attraktive. Det nye praktikcenter er endnu et skridt i den rigtige retning, siger Michael Kaas-Andersen og fortsætter: Niels Eilands råd til mestre: Find ud af hvilke praktikelever, der vil passe ind i jeres firma. Hav en god dialog med Selandia, så kan de hjælpe med at finde elever, som passer til jeres virksomhedskultur. Brug tid på at finde de rigtige elever. Se det at have praktikelever som en investering på flere niveauer. I får lov til at sætte jeres præg på den enkelte elev. I vil kunne få en svend, som I kender særdeles godt, og som kan det, I har brug for. I er med til at tage hånd om et samfundsproblem, og I kan selv risikere at være dem, som står og mangler gode håndværkere i fremtiden. - De unge skal ikke i lige så høj grad bekymre sig om, hvorvidt de kan gennemføre deres uddannelse, fordi de ikke har en praktikplads. Kan de ikke få en praktikplads med det samme, er der mulighed for at få plads i praktikcenteret. Det vil kunne give de unge en sikkerhed i deres uddannelsesvalg, forklarer Michael Kaas-Andersen. november 2013 med.mere 15

tema: praktikpladser Fedt at tage praktik i udlandet Mange unge ved ikke, at Kokke- og Tjenerskolen kan skaffe praktikpladser over hele verden Af Ida Mørch Kokke- og Tjenerskolen på Selandia følger tidens internationale trend. Allerede når eleverne starter på deres grundforløb, tager uddannelses- og erhvervsvejleder Laila Hansen ud i klasserne og fortæller om mulighederne for at komme i praktik i udlandet. Hvordan reagerer eleverne? - Jeg har aldrig fået nogen form for negativ feedback. De synes, det er total fedt, og mange aner faktisk ikke, at de har den mulighed. Det er netop også derfor, at vi bruger ressourcer på at tage ud til hver enkel klasse og fortælle dem om den fantastiske mulighed, de har ved at tage om på den anden siden af kloden og lære endnu mere om deres fag, fortæller Laila Hansen. Uddannelseschef på Kokke- og Tjenerskolen Ivan Kousholt er stor fortaler for praktik i udlandet og supplerer: - En af grundene til, at vi har indført det her på skolen, er, at vi vil vise de unge alle de muligheder, der er inden for vores fag. Men det er selvfølgelig også fordi, vi vil uddanne nogle af de bedste. Og international erfaring er både godt på cv et og med til at give den enkelte elev modenhed og et selvtillids-boost. De seneste år er det blevet populært at tage et praktikophold i udlandet. En af dem, der har valgt at tage af sted, er 21- årige Nanna Kristensen. Hun har dog valgt at tage hele sin praktikperiode i Norge og er derfor væk i tre et halvt år. Hun er kun hjemme, når hun skal på skoleophold, og det er hun netop nu. Vi har fanget Nanna Kristensen for at høre om, hvordan det er at være i praktik i udlandet. Laila Hansen er glad for at kunne hjælpe elever med at få en oplevelse for livet med praktik i udlandet. Nu er jeg en pige med selvtillid - Jeg var da mega nervøs, men hvem ville ikke være det, hvis de skulle væk i så lang tid. Nu er det blevet hverdag, og så tænker jeg ikke så meget over afstanden. Bare det, at jeg får den mulighed er fantastisk. Jeg får et helt nyt perspektiv på mit fag ved at være i Norge og en masse selvtillid. Det kan jeg især se, når jeg kommer hjem på skoleophold. Jeg tænker anderledes og har mange kreative idéer til det, vi laver, og jeg tror på mig selv, fortæller Nanna Kristensen. Også Laila Hansen oplever en kæmpe udvikling hos de unge, som har været ude i den store verden. - Det er vigtigt for mig, at de unge kommer et godt sted hen, og derfor bruger vi meget tid på at finde de bedste steder i udlandet. Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis der gik noget galt. Jeg skal være sikker på, at der bliver taget godt hånd om vores elever. Jeg har løbende kontakt med dem, så familierne kan være trygge, understreger Laila Hansen. En fordel for alle - Det næste skridt er at få oprettet en facebook-profil specifikt til de af vores elever, som skal til udlandet - og til dem som er i udlandet. Så kan de bruge hinanden og udveksle erfaringer. Samtidig kan vi som skole følge med i deres forløb, og det kan forældrene også. Min plan er faktisk, at facebook-profilen også skal fungere som et site for virksomheder, hvor de kan spotte fremtidige talenter, fortæller Ivan Kousholt. Både Nanna Kristensen, Laila Hansen og Ivan Kousholt er enige om, at der er fordele for alle ved, at elever vælger praktik i udlandet. De unge har mulighed for bare at tage nogle få måneder i udlandet, men kan også komme ud i flere omgange og også til forskellige verdensdele. - Det er også en fordel for virksomhederne at give deres praktikanter lov til at tage et par måneder til udlandet. Hvis en elev er praktikant på en vietnamesisk restaurant, hvorfor så ikke lade eleven tage et par måneder til Vietnam for at arbejde? Vores erfaring er, at elever får en masse ud af det, og det gør virksomheden bestemt også. Eleven kommer hjem og kan bidrage med nye input og idéer til menuen og måske tilberede maden på en mere effektiv måde, siger Ivan Kousholt. Vil beholde vores elever - Jeg er så stolt af, at vi som uddannelsesinstitution kan tilbyde de unge praktik i udlandet. Det er en kæmpe mulighed for dem, og jeg håber virkelig, at andre brancher også får øjnene op for de muligheder, det giver vores unge at få udenlandsk erfaring, slutter Ivan Kousholt. 16 med.mere november 2013

tema: praktikpladser Nanna Kristensen drømmer om at flytte permanent til Norge, hvor hun er i praktik. Foto: Ida Mørch Fem gode grunde for virksomheder til at sende deres praktikelever til udlandet: Personlig udvikling hos praktikanten Mere selvsikkerhed hos den enkelte Kan give ny inspiration til virksomheden Praktikanten bliver mere effektiv Mere innovativ tankegang hos praktikanten Laila Hansen supplerer: - Eleverne får også noget ekstra, de kan skrive på cv et. De bliver mere modne, og det forringer i hvert fald ikke deres jobmuligheder, når de er færdiguddannede. Et af vores største problemer er faktisk, at udlandet er så glade for vores elever, at de vil beholde dem. Og det kan man da ikke blive andet end i godt humør af. Har I spørgsmål, omkring Praktik i Udlandet, er I velkomne til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder Laila Hansen på 58 56 72 48 eller skrive til hende på laha@sceu.dk. Jeg er så stolt af, at vi som uddannelsesinstitution kan tilbyde de unge praktik i udlandet. Det er en kæmpe mulighed for dem, og jeg håber virkelig, at andre brancher også får øjnene op for de muligheder, det giver vores unge at få udenlandsk erfaring. Hvad er PIU? PIU står for Praktik i Udlandet og er et tilbud til unge, der har lyst til at opleve en anden kultur. Ordningen giver mulighed for, at praktikopholdet kan blive godkendt som en del af den danske uddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver. Man arbejder i en udenlandsk virksomhed og går på skoleophold her på Selandia. Et PIUophold kan finde sted overalt i verden. Omkring 1000 elever om året benytter sig af ordningen til et længerevarende praktikophold i udlandet. Mange virksomheder søger efter medarbejdere, der kan begå sig på andre sprog end dansk og som har prøvet at arbejde og opholde sig i et andet land ikke kun som turister. Gennem et ophold i en udenlandsk virksomhed opnår de unge kvalifikationer, som er helt nødvendige for fremtidens medarbejdere: sprogfærdighed, fleksibilitet, selvstændighed og praktisk udlandserfaring. I kan læse mere om PIU på www.piu.dk november 2013 med.mere 17

tema: praktikpladser Der er ingen tvivl om, at disse syv EUX-drenge nok skal nå langt i livet. Fra venstre Mathias Askholm, Casper Jensen, Joachim Raahauge, Patrick Graugart og Michael Mogensen. Nederst fra venstre Malthe Johansen og Julius Ley. Foto: Ida Mørch Akademiske håndværkere Ny superuddannelse giver svendebrev i den ene hånd og studenterhue i den anden Af Ida Mørch Her er et billede af syv ambitiøse unge. De har alle det tilfælles, at de har valgt at tage chancen med den nye akademiske håndværkerlinje EUX. Uddannelsen ligestiller dem med de af deres jævnaldrene, som har valgt at gå på gymnasiet. EUX tager lidt længere tid end den ordinære erhvervsuddannelse. Det skræmmer dog ikke disse fyre, for de kan, når de er færdige, videreuddanne sig på samme vilkår som dem med en gymnasial eksamen. Desuden har de en erhvervsfaglig uddannelse oveni studenterhuen. Et svært valg - Det var et meget svært valg for mig. Først og fremmest vidste jeg intet om uddannelsen, og samtidig er man altid lidt bange for noget, når det er helt nyt. Jeg var faktisk usikker helt til det sidste, men nu, hvor jeg har gået her nogle måneder, er jeg lettet og stolt af, at jeg tog chancen. Og så hjælper det jo altid, når man finder ud af, at de andre har haft det på samme måde, siger Patrick Graugart. Seks ud af de syv elever i EUX-klassen havde overvejet at tage en almindelig studentereksamen. - Jamen jeg havde da næsten taget beslutningen om, at jeg skulle på gymnasiet, men jeg var meget i tvivl. Jeg tror, mine forældre og jeg snakkede om uddannelse hver aften til maden i flere måneder. De har virkelig støttet mig, og vi har siddet sammen og fundet ud af, at der var denne her mulighed 18 med.mere november 2013

tema: praktikpladser med EUX. Det har været svært at gå mod strømmen, men jeg er overbevist om, at jeg står med de stærkeste kort på hånden bagefter, siger Malthe Johansen. Casper Jensen fortæller: - Jeg måtte tro på mig selv, og det var da et sats at søge ind på en uddannelse uden at vide så meget om den. Men man må jo tage chancer her i livet. Nu er jeg overbevist om, at jeg kommer til at stå rigtig stærkt, fordi jeg så at sige får to uddannelser i en. Det, at vi vælger EUX, sender jo også et signal til omverdenen om, at vi gerne vil noget, og det må da være attraktivt for virksomhederne. Trygt med praktikcenter Eleverne er enige om, at de to ting, som fyldte mest i deres valg af ungdomsuddannelse, var det sociale og så tankerne om, hvorvidt de kunne få en praktikplads. Hvad går EUX ud på? EUX er for den fagligt dygtige og ambitiøse elev, som har mod på at tage to uddannelser på samme tid - en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Med en EUX-uddannelse er man attraktiv for virksomhederne, og man har direkte adgang til videreuddannelse indenfor det tekniske område. Man skal undervejs i erhvervsuddannelsen tage dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på mindst C-niveau. Desuden skal man have yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau. Af disse skal mindst to fag være på B-niveau eller højere. Man skal lave en større skriftlig opgave. Endelig skal man gennemføre et skriftligt eksamensprojekt, hvor der indgår flere fag. Uddannelsestiden vil være længere end den "normale" for den pågældende erhvervsuddannelse. Forløbet afsluttes med eksamen, og man får, ud over det sædvanlige erhvervsuddannelsesbevis udstedt EUX-bevis med karakterer. - Det er jo et kæmpe skridt at skulle vælge ungdomsuddannelse, for ved man i vores alder, hvad man vil resten af livet? Jeg gjorde i hvert fald ikke, men jeg havde nogle idéer om det, og så er det meget vigtigt for mig, at jeg ikke begrænser mine muligheder, siger Mathias Askholm og fortsætter: - Noget af det, jeg også tænkte meget over, var det med vennerne. Nu har jeg gået i den samme folkeskoleklasse i 10 år og følt mig tryg. I gymnasiet har de mange fester, og man gør meget i forhold til det sociale. Det vidste jeg jo ikke, om de også gjorde her. Og jeg kendte jo ikke en eneste, da jeg startede her i klassen. Heldigvis er de andre super. Praktikpladser har været et gennemgående samtaleemne i alle EUX-elevernes hjem. De tænkte meget over, om de kunne få en praktikplads. - Selvfølgelig tænker man over, om man kan få en praktikplads, for kan man ikke det, så kan man ikke gennemføre sin uddannelse. Jeg tror, at mange vælger erhvervsuddannelserne fra, fordi de ikke har en garanti for at kunne få en praktikplads. Inden jeg startede her, ringede jeg rundt til forskellige virksomheder og fortalte om mig selv. Virksomhederne kan jo godt lide, at man har valgt EUX, fordi det viser man er ambitiøs. Jeg vurderede, at jeg nok skulle få en praktikplads, fortæller Joachim Raahauge. Jeg har også ringet rundt til forskellige virksomheder, og så har jeg brugt min fars netværk. Var det ikke for ham, havde jeg nok ikke været så sikker på en praktikplads. Men jeg har da sommetider tænkt: hvad filan gør dem, som ikke har forældre, der kan hjælpe. Hvad har I gjort for at finde praktikpladser? - Jeg har også ringet rundt til forskellige virksomheder, og så har jeg brugt min fars netværk. Var det ikke for ham, havde jeg nok ikke været så sikker på en praktikplads. Men jeg har da somme tider tænkt: Hvad filan gør dem, som ikke har forældre, der kan hjælpe, siger Julius Ley. Julius Ley har arbejdet frivilligt for et firma hele sommerferien for at vise dem, at han var en, som kunne tage fat, stå op om morgenen, og som brænder for faget. Det har sandsynligvis også ført en praktikplads med sig. Hvad siger I til det nye praktikcenter? - Tiderne har jo ændret sig meget, og jeg bliver ikke bankmand, bare fordi min far var det. Men jeg har en fornemmelse af, at mange af dem, som vil være håndværkere i dag, har nogle familiemedlemmer eller personer i deres tætte netværk, som er det. Og de kan så skaffe dem en praktikplads eller lægge et godt ord ind for dem. Men hvad med dem, som ikke lige kender nogen, de vælger nok gymnasiet i stedet. Derfor synes jeg, det er en kanon mulighed med det nye praktikcenter, for det kan gøre, at flere tør tage chancen med en erhvervsuddannelse, siger Michael Mogensen og fortsætter: - Jeg kan godt lide det med, at har man ikke fået en praktikplads, så kan man komme i skolepraktik, indtil man eventuelt finder en. Og ellers fortsætter man i skolepraktikken. Man bliver ikke nødt til at stoppe sin uddannelse. Det vigtigste er så bare, at skolerne er opmærksomme på at give de elever, der er i skolepraktik, udfordringer, så de lærer lige så meget som dem i ordinær praktik. Det skal jo ikke være sådan, at de, som har været i skolepraktik, har ringere mulighed for at få arbejde end dem, som har haft et almindeligt praktikforløb. - Det, at alle får samme vilkår, hvis man kan sige sådan, det er da mega positivt. Og jeg tror også, det vil gøre, at flere vælger en erhvervsuddannelse, fordi de ikke skal bekymre sig om det med en praktikplads, fortæller Julius Ley. november 2013 med.mere 19

tema: praktikpladser Caroline Bartholin er i dag fuld af gåpåmod og optimisme Foto: Ida Mørch 20 med.mere november 2013