Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet med tak til Arne Thorshøj Nielsen, Geologisk Museum)
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland en introduktion Klima-, Energi og Bygningsministeriet
Energiråstoffer Mineralske råstoffer Energiråstoffer Kortlægning af olie/gas potentialet i Danmark og Grønland Afgrænsning af kontinentalsokkel områder Geologisk grundlag for geotermisk energi og jordvarme Udnyttelse af vandkraft fra gletsjere i Grønland Lagring af CO 2 i undergrunden Mineralske råstoffer Geologisk, geofysisk og geokemisk kortlægning i Grønland Mineralressource evaluering i Grønland Geologisk kortlægning i Danmark Kortlægning af råstoffer i Danmark
Indhold Principperne for olie- og gasdannelse Hvad er skifer? Hvor kommer gassen fra? Forekomst af skifergas i Danmark Hvor i Danmark? Forekomst af skifergas i USA og Europa Er der perspektiver for Europa? 4
Principper for olie og gasdannelse Olie og gas dannes ved opvarmning af organisk materiale Temperaturen stiger med ca 30 C/km s dybde Olie dannes i ca 2-3 km dybde. Gas dannes i ca 3-5 km s dybde Olie-gasdannelse fra Tissot (1984)
Bjergarter der kan danne olie og gas kaldes kildebjergarter Bevarelse af organisk materiale i kildebjergarter er resultatet af en ufuldstændig omdannelse af alger og planter Typisk i miljøer med højt næringsstof-indhold og/eller med ringe cirkulation af vand Indre danske farvande Langs kontinentalgrænser med upwelling af næringsholdigt vand Grafik fra Danmarks Miljøundersøgelser
Perioder i Jordens historie med udbredt dannelse af organiskholdige skifre: Jura tiden: Fjerritslevskiferen Meget vigtig kilde til olie og gas i Nordsøen. Er ikke gas-moden i resten af Danmark Kambrium-Ordovicium tiden: Alunskiferen. Kilde til olie og gas offshore Polen. Gasmoden i Danmark Fra Schovsbo & Nielsen 2013
Skifergas i Europa kilde: EIA 2012
GEUS s forskning på Bornholm På Bornholm finde Alunskiferen blottet i åer og langs kysten. GEUS har udfør flere overfladenære boringer på syd- Bornholm med støtte fra bl.a. GeocenterDanmark, Syddansk Universitet og Bornholms Regionskommune Formål: Nyt studie materiale til laboratorie målinger og studieprojekter for forskere og geologistuderende Der er ikke mulighed for skifergas på Bornholm! Geologiske kort baseret på Gry (1964) 9
Kildebjerarter kaldes også sorte skifre black shales). Fareven skyldes grafit samt forskellige metal forbindelser Oprindeligt dannet som en muddersten (blanding af ler og større korn silt ). Der er enkelte lyse kalk lag i skiferen Kerne kassen fra Billegrav-2 boringen, Bornholm. Foto: N. Schovsbo
GEUS har lavet en kortlægning af Danmarks undergrund for at se hvor mulighederne for skifergas indvind er Alle steder er Alunskiferen gasmoden ikke skiferolie i Danmark Skifergas indvinding kræver at skiferen er mellem 1.5-7 km dybde Prospektive område på land er ca. 13.000 Km2 Eller 215 000 fodboldbaner Det er meget større området end for Nordsøen hvor vores nuværende olie og gasfelter er Grafik fra Schovsbo og andre 2014; Energistyrelsen 2014
Geologien under Jylland Sæ-1 Tolkning af seismisk profil, T. Bidstrup, GEUS 12
Vendsyssel 1 NE SW Fra Schovsbo og andre 2014
Kortet viser de områder hvor der er hhv mindst (mørk blå) og størst (lys blå) risiko for at gassen er afgasset Areal Undersøgelse Kortet bruges til at afgrænse områder der geologiske set er mere favorable for høje gasmætninger i skiferen fra mindre favorable områder 14 Kort fra Schovsbo og andre 2014
USGS Fact Sheet 2013-3103 http://pubs.usgs.gov/fs/2013/3103/
Potentiel skifergas ressource USGS middel værdi på 195 mia. Nm 3 Produktion og prognose for Nordsøen På land skønnes der 67 mia. Nm 3 gas (middel tal). Dette svarer til den samlede gas mængde der er produceret fra Nordøsen indtil nu Der er en betydelige usikkerhed på estimatet (+- 100%). Dette afspejler de få kalibrerings punkter der findes for Alunskiferen Grafik: energistyrelsen 2013
Måske Måske ikke? Artikel i Berlingske Tidende 31. oktober 2009 Artikel fra www.ingeniøren.dk 19. april 2011
Skifergas i USA kilde: EIA 2012
Betydning for gas produktionen i Nordamerika kilde: EIA 2012
Skifergas i Europa kilde: EIA 2012
Vurderingerne variere (18 000 bcm 4000 bcm) - et samlet og opdateret skøn savnes 21
Konklusioner Alunskiferen er en mulig skifergas-skifer Organiskholdig >4 vægt % organisk kulstof Voluminøs >30m tyk og arealmæssigt udbredt Har dannet gas Væsentligt geologiske usikkerhed på om der er gas pga den lange geologiske historie - gassen er måske undsluppet som i Skåne GEUS og USGS forventer at der vil være et variabelt gasindhold i under-grunden pga. meget forskellige geologiske forhold i Danmark
Konklusioner 2 Skifergas indvinding foregår i stor skala i Nordamerika. Indvinding kræves at der bores mange boringer og at hver boring stimuleres for at få gassen til at strømme I Danmark er skifergas ikke påvist, men Alunskiferen har alle de karakteristika som en skifergas skifer skal have
Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål Sommerodde borelokalitet, Bornholm november 2012 Mere information (SRP?): Søg skifergas på www.geus.dk Mail: Niels Schovsbo nsc@geus.dk 24 Foto: GEUS