AARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV



Relaterede dokumenter
VELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET

Censornormer for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

Deltagere studerende: Eva Aakjær, Mads Filtenborg og Vibe Hyldgård (suppleant)

Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Version studieåret 2015/2016

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2009-STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Foreløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Foreløbig eksamensplan vinter 2015/16. Bacheloruddannelsen

Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus

Eksamensplan sommer Bacheloruddannelsen

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

STUDIESTARTSOPLÆG 2015 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Koordinations normer og arbejdsbeskrivelse for koordinatorer på KSA. 5 udkast oktober 2015

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

De to studieordninger indeholder hver især følgende kurser: D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Foreløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Rolle- og ansvarsfordeling på uddannelsesområdet på Institut for Folkesundhed

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

AARHUS AU UNIVERSITET

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

Overgangsordning fra 2008-bachelorstudieordningen i sundhed og informatik til studieordningen i sundhed og informatik

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

12. Modulbeskrivelse

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Studieguide for det valgfrie fællesmodul i Global Health (5 ECTS) /DMS

Transkript:

FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV

Bacheloruddannelsen Start 2010 Optag: max 50 (2 hold á 25); 40-42 færdige bachelorer juni 2013 Kandidatuddannelsen Start 2013 Optag: 37 (her af 34 egne bachelorer)

Bacheloruddannelsen FSV 1. år 1. quarter Introduktion folkesundhed 15 ECTS 2. quarter Befolkningssundhed og demografi 10 ECTS Politologisk introduktionskursus 5 ECTS 2. Epidemiologi og Biostatistik 10 ECTS Sundhed og sygdom 1 10 ECTS Sundhedssociologi 10 ECTS 2. år 3. Kvalitative Metoder 10 ECTS Social medicin og rehabilitering 10 ECTS Sundhed og sygdom 2 10 ECTS 4. Statistik 10 ECTS Sundhedsfremme og forebyggelse 15 ECTS Miljø og sundhed 5 ECTS 3. år 5. Filosofi og videnskabsteori 5 ECTS Sundhedsøkonomi 10 ECTS Offentlig forvaltning 15 ECTS 6. Bacheloropgave 20 ECTS FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB valgfag 10 ECTS FEBRUAR 2014

Kandidatuddannelsen i FSV 1. Komplekse interventioner i folkesundhed Sundhedspædagogik og kommunikation 2. og 3. 20 ECTS Folkesundhedsvidenskabelige seminarer minimum 30 ECTS Valgfrie elementer maksimum 30 ECTS 10 ECTS - erhvervsorienteret projektforløb - valgfag (f.eks. metode, samfunds- eller sundhedsvidenskabelige) - studiekreds / projektseminar m. selvvalgt emne 4. Kandidatspeciale 30 ECTS

Hvor kommer underviserne fra?? Institut for Folkesundhed Institut for Statskundskab Center for Folkesundhed (Region Midt) Eksterne (sundhed og sygdom)

Efter endt uddannelse har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab opnået vidtgående og alsidige kompetencer med hensyn til: Selvstændigt at planlægge og gennemføre folkesundhedsvidenskabelige undersøgelser samt at opstille relevante løsningsmodeller for udvalgte problemområder for udvalgte målgrupper og i forskellige kontekster. Deltage i udvikling, organisering og administrationen af sundhedspolitik. Indgå i, igangsætte og gennemføre samarbejde med relevante aktører. http://folkesundhed.au.dk/

Kandidatuddannelsen i FSV 1. Komplekse interventioner i folkesundhed Sundhedspædagogik og kommunikation 2. og 3. 20 ECTS Folkesundhedsvidenskabelige seminarer minimum 30 ECTS Valgfrie elementer maksimum 30 ECTS 10 ECTS - erhvervsorienteret projektforløb - valgfag (f.eks. metode, samfunds- eller sundhedsvidenskabelige) - studiekreds / projektseminar m. selvvalgt emne 4. Kandidatspeciale 30 ECTS

FSV SEMINARER FORÅRET 2014 Ernæringsepidemiologi Anvendt sundhedsøkonomi Brug og misbrug af kvalitetsindikatorer i sundhedsvæsenet Understanding and applying the concept of Health Literacy to promote health and prevent and manage illness Professionernes magt og status Public management: Offentlige og private forskelle

ERHVERVSORIENTERET PROJEKTFORLØB Formål: Formålet med projektforløbet er at give den studerende indsigt i arbejdsopgaver og arbejdsbetingelser på arbejdspladser, der er relevante for kandidater i folkesundhedsvidenskab. Formålet er desuden at give den studerende mulighed for at afprøve sin viden og sine færdigheder og kompetencer i en jobsituation, som ligner den, der tilbydes nyuddannede kandidater i folkesundhedsvidenskab. Funktionerne, der bestrides under praktikopholdet, skal være på akademisk niveau. Underviseren (vejlederen) fra Institut for Folkesundhed eller Institut for Statskundskab skal bedømme og vurdere praktikopholdet. Den studerende skal med projektopgaven beskrive arbejdsbetingelser og arbejdsopgaver i erhvervsforløbet samt diskutere og overveje udførelsen heraf med udgangspunkt i den viden og de færdigheder og kompetencer, der er erhvervet på kandidatuddannelsen.

ERHVERVSORIENTERET PROJEKTFORLØB Erhvervsorienteret projektforløb 10 ECTS bestået/ikke bestået projektopgave 250 timer Erhvervsorienteret projektforløb 20 ECTS bestået/ikke bestået projektopgave 500 timer + evt. Selvstændig opgave 10 ECTS bestået/ikke bestået opgave En ekstern og en intern vejleder