Magmatisk differentiation I



Relaterede dokumenter
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm

Magma Geopark-projektet

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi

Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Sporgrundstof definition:

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

Tenerife meget geologi meget ferie

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

Uran i Universet og i Jorden

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland

Hvorfor smelter jorden?

- ferieparadis for vulkanelskere

Krafla-udbruddene

Geologimodeller beskrivelse

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne. En myk trafikant på asfalten... Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J.

Hvordan er de forbundet?

Rejse til Jordens indre

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

- 8. Kvartsit - 9. Flint Kalksten Hornfels Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer.

DGF ekskursion til Island

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Indhold. April Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Naturfag 2011 Biologi

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Etna i identitetskrise

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Bypetrografisk projekt

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

ØVELSE Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter. Blok 2: Magmatisk petrologi

Gardiner komplekset i 0stgnzmland: en spcendende mineralforekomst

10. juni 2016 Kemi C 325

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

Støt Kræftens Bekæmpelse

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb


PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige

Sten, sand og vind kan skabe spændende motiver

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

På geologisk feltarbejde i Tydal-Fongen

INTRODUKTION TIL PETROGRAFISK BESKRIVELSE

Transkript:

Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation af Thingmuli vulkankomplekset, Island 1 Magmatisk differentiation I Skjoldvulkaner dannes ved gentagne udbrud af høj temperatur (c. 1300 1050 C), lav viskøs (=let flydende), basaltisk magma Udbrud af Kafla, Island, 1980 Mauna Loa, Hawaii 2

Magmatisk differentiation II Stratovulkaner er koniske og dannes ved gentagne udbrud af høj viskøs (=trægt flydende) magma og tephra. Oftest er magmasammensætningen mere silika-rig og temeraturen lidt lavere end tholeiitisk basalt Stratovulkanen Popocatepetl, Chile 3 Karakteristisk opbygning af en stratovulkan Magmatisk differentiation III Er der sammenhæng mellem fraktioneret krystallisation i magmakamre og sammensætning af lavastrømme?? Lavastømme (flodbasalt), Sydøst Island 4 Skematisk magmakammer

Magmatisk differentiation IV Bjergartsserier Highly alkaline alkaline tholeiite Parental magma 5 Kemiske differentiations trends I Bowen variationsdiagrammer viser SiO 2, CaO og P 2 O 5 plottet mod MgO for en række lavastrømme på Madeira MgO plottes på x-aksen fordi MgO falder med magmatisk udvikling og differentiation Temperatur falder med differentiation Tolkning sidst i forelæsning 6

Temperatur og MgO af magma 7 Data: Peter Thy Kemiske differentiations trends II Hvilke mineraler og/eller bjergarter (kombination af mineraler) kan forklare differentiations trendet fra B til L? 8

Kemiske differentiations trends III Kan hovedgrundstofsammensætningen af lava A ændres til B som et resultat af fraktionering af olivin? 9 Kemiske differentiations trends IV Effekten af krystallisation af en ny mineralfase: Først krystalliserer R alene (smelte fra L1 K). Dernæst krystalliserer S og R (i forholdet E og smelte fra K L) Gns. sammensætning af ekstraherede krystaller er E A 10

Kemiske differentiations trends V Resultatet af krystallisation af en ny mineralfase er: magmaet er differentieres (diversificeres) hvis krystallerne akkumuleres på bunden af magmakammeret producerer de en lagdelt intrusion Magma R + S R 11 Kemiske differentiations trends VI Tolkning af differentiationstrends og krystallisationsrækkefølge kræver kendskab til mineralernes hovedgrundstof sammensætning! Olivin = (Mg,Fe) 2 SiO 4 Klinopyroksen (augit) = CaMgSi 2 O 6 Plagioklas = CaAl 2 Si 2 O 8 NaAlSi 3 O 8 Magnetit = Fe 3 O 4 Ilmenit = FeTiO 3 Apatit = Ca 5 (PO 4 ) 3 (F, Cl, OH) 12

Kemiske differentiations trends VII Tolkning af kemisk trend fra Madeira i Bowen diagram 13 Kemiske differentiations trends VIII Tolkning af kemisk trend fra Solomon øerne i Harker diagram (SiO 2 på x-aksen, SiO 2 øges med fraktioneret krystallisation) 14

Kemiske differentiations trends IX Tolkning af porfyriske lavastrømme (indeholder mange fænokrystre). Her plagioklas porfyriske lavaer fra Rødehavet (symbol som små kryds) 15 Differentiation i mafiske intrusioner I Mafiske intrusioner repræsenterer den plutonske modpart til lava sekvenser. De er ofte lagdelte som følge af vekslende ophobning af lyse og mørke mineraler. Tolkning af differentiation trends i mafiske intrusioner benyttes til at udrede magmakammerprocesser og differentiation af magma. 16 Lagdeling i Skaergaard intrusionen, Østgrønland

Differentiation i mafiske intrusioner II Eksempler på lagdeling i Bushveld komplekset, Sydafrika Lagdeling i den ultramafiske lagserie Kromitit (mørke) og anorthosit (lyse) lag 17 Magnetit lag omgivet af gabbro Differentiation i mafiske intrusioner II Eksempler på lagdeling i Skaergaard intrusionen, Østgrønland anorthosit ultramafisk (olivin+cpx+oxid gabbro Lagdeling der viser trugstruktur 18

Skaergaard intrusionen, Østgrønland Skaergaard intrusionen dannet for 55 Millioner år siden ved kontinentalopbrydning mellem Europa og Grønland 19 Skaergaard intrusionen, Østgrønland Mineralogisk lagdeling Kemisk lagdeling (kryptisk lagdeling) olivin plagioklas klinopyroksen 20

Bushveld Komplekset, Sydafrika Bushveld komplekset er 2 milliarder år gammelt den mafiske del er 7-8 km tyk 21 Bushveld Komplekset, Sydafrika Mineralogisk og kryptisk lagdeling Sr isotoper + quartz + apatite + magnetite + plagioclase 22