Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
|
|
|
- Jan Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start på kronostratigrafi 5. gang Kronostratigrafi og magnetostratigrafi, 6. gang Geokemisk stratigrafi, cyklostratigrafi, sekvensstratigrafi 7. gang Sekvensstratigrafi - planen kan evt. blive justeret lidt undervejs i forløbet! Oktober 2013 Claus Heilmann-Clausen
2 HVAD ER STRATIGRAFI? strati- -grafi fra latin: stratum = tæppe, lag fra græsk: grafein = at skrive (beskrive) stratigrafi er beskrivelse af geologiske lag, studiet af lagdelte bjergarter: - litologi - fossilindhold - aldersrelationer - geometri og udbredelse - samt faktorer som styrer dannelsen af geologiske lag stratigrafisk analyse kan omfatte alle slags bjergarter, først og fremmest sedimentære bjergarter
3 HVAD ER STRATIGRAFI? strati- -grafi fra latin: stratum = tæppe, lag fra græsk: grafein = at skrive (beskrive) stratigrafi er beskrivelse af geologiske lag, studiet af lagdelte bjergarter: - litologi - fossilindhold - aldersrelationer - geometri og udbredelse - samt faktorer som styrer dannelsen af geologiske lag stratigrafisk analyse kan omfatte alle slags bjergarter, først og fremmest sedimentære bjergarter HVORFOR STRATIGRAFI?
4 HVAD ER STRATIGRAFI? strati- -grafi fra latin: stratum = tæppe, lag fra græsk: grafein = at skrive (beskrive) stratigrafi er beskrivelse af geologiske lag, studiet af lagdelte bjergarter: - litologi - fossilindhold - aldersrelationer - geometri og udbredelse - samt faktorer som styrer dannelsen af geologiske lag stratigrafisk analyse kan omfatte alle slags bjergarter, først og fremmest sedimentære bjergarter HVORFOR STRATIGRAFI? jordlag er naturens arkiver over processer og udvikling gennem geologisk tid. Stratigrafi er koden til arkivet...
5
6 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner
7 Primære observationer Tolkning Litologi Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner
8 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen
9 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen Energi (relief i miljøet)
10 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen Energi (relief i miljøet) Energi, aflejringshastighed, miljø
11 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen Energi (relief i miljøet) Energi, aflejringshastighed, miljø Livsprocesser, miljø
12 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen Energi (relief i miljøet) Energi, aflejringshastighed, miljø Livsprocesser, miljø ALDER, miljø, livsformer
13 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen Energi (relief i miljøet) Energi, aflejringshastighed, miljø Livsprocesser, miljø ALDER, miljø, livsformer Indsynkning, aflejringshastighed
14 Primære observationer Tolkning Litologi Farve Tekstur (kornstørr. sortering etc.) Sedimentære strukturer Biogene strukturer Fossilindhold Tykkelse Hældning af lagplaner Overordnet aflejringsmiljø: marin, fluvial, limnisk, etc Iltforhold under aflejringsprocessen Energi (relief i miljøet) Energi, aflejringshastighed, miljø Livsprocesser, miljø ALDER, miljø, livsformer Indsynkning, aflejringshastighed Tektoniske begivenheder
15
16 Tre grundlæggende principper (Steno )
17 Tre grundlæggende principper (Steno ) 1.Superposition: Generelt er de yngste lag de øverste 2. Sedimenter er aflejret horisontalt (marine) eller subhorisontalt 3. Sedimenter udfylder pladsen kontinuert (udstrækker sig over hele basssinet) Undtagelser fra 1: - udfyldning af sprækker og hulrum, samt omlejring. - tektonik (foldning og forkastninger) kan lave om på rækkefølgen
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44 Grundlæggende stratigrafiske discipliner Litostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres litologi (mineralogisk sammensætning, kornstørrelse, strukturer, etc.) Biostratigrafi Inddeling af bjergarter (sedimenter) på basis af deres fossilindhold. Kronostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres geologiske alder.
45 Grundlæggende stratigrafiske discipliner Litostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres litologi (mineralogisk sammensætning, kornstørrelse, strukturer, etc.) Biostratigrafi Inddeling af bjergarter (sedimenter) på basis af deres fossilindhold. Kronostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres geologiske alder.
46 Grundlæggende stratigrafiske discipliner Litostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres litologi (mineralogisk sammensætning, kornstørrelse, strukturer, etc.) Biostratigrafi Inddeling af bjergarter (sedimenter) på basis af deres fossilindhold. Kronostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres geologiske alder.
47 Grundlæggende stratigrafiske discipliner Litostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres litologi (mineralogisk sammensætning, kornstørrelse, strukturer, etc.) Biostratigrafi Inddeling af bjergarter (sedimenter) på basis af deres fossilindhold. Kronostratigrafi Inddeling af bjergarter på basis af deres geologiske alder.
48 Det litostratigrafiske system Gruppe Formation Led (Member) Lag (Bed) det litostratigrafiske system er hierakisk opbygget Litostratigrafisk horisont og 'marker bed': lagflade eller tyndt lag med en særlig karakter, som er brugbar for korrelation - kaldes ofte et 'marker bed'
49 Formation Den basale og primære enhed i den litostratigrafiske klassifikation Eneste formelle enhed, hvori den stratigrafiske lagserie skal kunne inddeles på grundlag af litologi Kan defineres på grundlag af petrofysiske borehulsmålinger Ingen faste regler for graden af skift i litologi ved en formationsgrænse Ingen faste begrænsninger for tykkelse Skal i praksis kunne kortlægges og afgrænses på geologiske tværsnit
50
PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Miocæn 3D Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen Thomas Vangkilde-Pedersen Erik Skovbjerg Rasmussen
Miocæn 3D Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen Thomas Vangkilde-Pedersen Erik Skovbjerg Rasmussen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG ØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET G
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Miocæn 3D opdateret 2014
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 75 Miocæn 3D opdateret 2014 Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen, Thomas Vangkilde-Pedersen,
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Fossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Begravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune
Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:
Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde
Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion
Begravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
NV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark
1 Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark Stig Asbjørn Schack Pedersen Dansk resumé af afhandlingen: Structural analysis of the Rubjerg
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Københavns
Gebyrkortlægning i Århus Syd
Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette
Sydfalsters glacialstratigrafi A glacial lithostratigraphic model of Southern Falster, Denmark.
Sydfalsters glacialstratigrafi A glacial lithostratigraphic model of Southern Falster, Denmark. Speciale af Lars Misser Afleveret 3/5 2004 Bind 1: Tekst 12 11 5c 5b Enhed 5 10 5a 9 8 4b Enhed 4 7 6 4a
Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
DGF. Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler. Indledning. OLAF MICHELSEN, WALTER KEGEL CHRISTENSEN, FINN SURLYK og ERIK THOMSEN
Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler OLAF MICHELSEN, WALTER KEGEL CHRISTENSEN, FINN SURLYK og ERIK THOMSEN DGF Olaf Michelsen, Walter Kegel Christensen, Finn Surlyk og Erik Thomsen: Stratigrafisk
INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER
Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske
1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE
OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE LEIF AABO RASMUSSEN RASMUSSEN, L. Aa.: Om morænestratigrafi i det nordlige Øresundsområde. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 132-139. København,
Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
IT-støtte til selvstyrende produktionsgrupper
IT-støtte til selvstyrende produktionsgrupper Indhold: Feltstudier - hvad har vi gjort? Nogle centrale observationer Centrale opgaver grupperne skal klare IT-støtte: Generelle principper og krav Et bud
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget
Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen
Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske
Bent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL
Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,
Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning
Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning JOHAN SVENDSEN (Altinex Oil), HENRIK FRIIS (Geologisk Institut, ÅU), METTE LISE KJÆR POULSEN og LARS HAMBERG (DONG Energy) Et stort geokemiprojekt
De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige
De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.
Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur
''l / H Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur Procedure and Terminology in Stratigraphie Classification at J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI Abstract An outline is given of H. D. HEDBERG'S
Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket
Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots VÆRKBESKRIVELSE Overordnet om værket Værket kommer til at bestå af 3 malerier ét i hvert coffee spot (hhv. KA, KB, KC) - som males direkte på væggen
Geologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING
ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING Geolog Birthe Jordt Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007
Implementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER
UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first
KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER
KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER Chefkonsulent, ph.d. Niels Richardt Rambøll ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Jammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Rapport over geologisk feltarbejde i området
Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus
Workshop om usikkerhed på geologske modeller. ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017
Workshop om usikkerhed på geologske modeller ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017 Velkommen til Workshop 2: Usikkerhed på geologske modeller Ambitionen er: At samle repræsentanter fra modellør-grupperne
TEMANUMMER VALDEMAR FELTET. - en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER VALDEMAR FELTET en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3 VALDEMAR FELTET en reservoirgeologisk undersøgelse Finn Jakobsen, Jon Ineson, Lone
- paleocæne og eocæne kalksten F.A.E. Rub Al Khali-Bassin. Saudi-Arabien. Dhofar. 100 km
Geologi i Oman - paleocæne og eocæne kalksten Af geolog Nick Svendsen Oman er et land med spændende og varierende geologi. Her beskrives de palæocæne og eocæne lag fra Oman. Geologisk kort over Oman Oman
NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.
MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Måling af spor-afstand på cd med en lineal
Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der
TEMANUMMER. Sekvensstratigrafi. En god metode til efterforskning af råstoffer
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Sekvensstratigrafi En god metode til efterforskning af råstoffer N R. 1 A P R I L 1 9 9 8 Sekvensstratigrafi S E K V E N S S T R A T I G R A F I Karen Dybkjær
SPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
ADG. Årsskrift for side Kobenhavn. 18. november 1992.
Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Tmget LONE KUHNAU Kuhnau, L.: Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Truget. Dansk geol. Foreri.. ADG. Årsskrift for 1990-91.
GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA
GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA 1 Fra strandbred til museum på syv dage -HISTORIEN OM ET GIGANTISK DINOSAUR FODSPOR Jesper Milàn og Octavio Mateus Den Øvre Jurassiske Lourinhã
Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
NATIH OLIE FELTET. Forhistorien
NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen
TEMANUMMER FERSKVAND Samfundets vigtigste ressource. Geologi og Grundvandsmodeller
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER FERSKVAND Samfundets vigtigste ressource Geologi og Grundvandsmodeller N R. 1 A P R I L 2 0 0 1 Ferskvand, samfundets vigtigste ressource Klaus Hinsby Vand
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER
KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER Kyst-til-kyst undersøgelserne er en af de 4 hovedkomponenter i det samlede undersøgelsesprogram. Det er ydermere langt den største af hovedkomponenterne målt som aktivitetsniveau
MANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
D1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure