Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder Kommune, lokale borgere, andre museer og kommuner i Vestsønderjylland og Vestjylland samt KUAS og i bredere sammenhæng EU(Interregprojekter). Vores erfaring fra alle disse samarbejdsrelationer er, at det er yderst vigtigt, at man får lejlighed til at mødes personligt, så man lærer hinandens sprog, arbejdsgange, deadlines og frustrationer at kende. Borgerinddragelse er desuden uomgængelig, for at lokalbefolkningen også får forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at bevare kulturarven og ofte er det også borgerne, der ved en masse om denne kulturarv! For planlæggere og museumsfolk er det i en omstruktureringsfase, som den vi har oplevet i forb.m. kommunalreformen, også nødvendigt, at man lærer sit landskab at kende ved selvsyn. Lige så vigtigt er det, at bruge det skriftlige materiale, som allerede ligger i form af kulturmiljøbeskrivelser fra de gamle amter og kommuneatlasserne, som desværre mange steder hurtigt blev glemt, sådan at huse, der oprindelig havde fået høje karakterer i SAVE-registreringen, blev ødelagt eller ligefrem nedrevet. Det må vi prøve at undgå fremover. Eksempler på kulturarvssamarbejde i Vestsønderjylland: Kulturarvsatlas Vadehavet Kortlægningen af kulturarven i det danske Vadehavsområde fra Ho Bugt til grænsen er en del af Lancewad Plan, et Interregprojekt der skal give planlæggere og beslutningstagere et bedre overblik over kulturarvsværdier og landskabsværdier i Vadehavsregionen. Arbejdet, der er foregået i perioden 2005-2007, har bestået af en kortlægning af bebyggede strukturer: landsbyer, byer, kvarterer og mindre steder i området. Desuden er karakteristiske bygningstyper beskrevet, og 77 værdifulde kulturmiljøer er behandlet. Kulturmiljøregistreringen er foretaget af de lokale museer i området. Registreringerne ligger indtil videre kun på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside; men det er tanken, at de skal udkomme i bogform, hvilket vil gøre dem mere anvendelige, både for planlæggere i kommunerne og for lokalbefolkning og interesserede turister. For at materialet for alvor kan blive brugbart, skal det politisk behandles. I Tønder Kommune mangler der på nuværende tidspunkt en bygningsregistrering de fleste steder. Kun i Tønder og Løgumkloster er der udgivet kommuneatlasser. Det er vigtigt, at kulturmiljøerne indarbejdes i kommuneplanerne, - ikke bare de kendte spektakulære steder; men også de mere ydmyge steder. Denne proces kræver stor viden og præcision, og netop her er det vigtigt, at planlæggere og museer arbejder sammen for at gøre materialet så operationelt som muligt.
Museumsfolk har vel ofte en hang til fristil, når der skal gøres opmærksom på et bestemt kulturmiljøs herlighedsværdier. Vi skal vænne os til at fokusere mere på trusler og sårbarhed og anvende en metode, der synliggør, hvilken rolle det enkelte kulturmiljø spiller i helheden. Eksempler fra Kulturarvsatlas Vadehavet: 1. Nørremølle Et kulturmiljø der har national betydning pga. beliggenheden i Tøndermarsken og landsbyens unikke placering på et dige ved Ny Frederikskog. Også et eksempel på hvor megen information man kan få ved samarbejde med lokalbefolkningen, her den såkaldte Tøndermarskgruppe, der har arbejdet sammen med Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder i adskillige år, og som netop har modtaget Region Sønderjylland/Schleswigs Kulturpris 2008 på kr. 80.000. Nørremølle repræsenterer også problematikken, om huse i truede kulturmiljøer må benyttes som fritidshuse. I Nørremølle bliver nogle af husene benyttet som fritidshuse, hvilket er medvirkende til, at deres vedligeholdelsesstand er ok. 2. Ribe Landevej i Tønder Et kulturmiljø af regional betydning. Her er der udarbejdet bevarende lokalplan. I forberedelsesfasen var der et godt og tæt samarbejde mellem Tønder Kommunes tekniske forvaltning og museet. I høringsfasen var det en stor overraskelse for byrådspolitikerne, at alle de lokale beboere var positive over for lokalplanens ideer. - Men træerne gror jo ikke ind i himlen, og ofte lykkes tingene ikke helt, som man kunne ønske det. 3. Sommerhusområdet Lakolk på Rømø Her er en del af området omfattet af en bevarende lokalplan. Der er tale om et unikt sommerhusområde med nogle få velbevarede sommerhuse fra turismens meget tidlige barndom o. år 1900. Nogle få af de bedst bevarede sommerhuse er SAVE-registrerede; men også andre af husene har en kerne af de oprindelige, meget solide træhuse, som blev opført i den tyske tid o. 1900. Her er dilemmaet, om der skal gives nedrivningstilladelse, eller om man gennem pædagogisk benarbejde og oplysning kan få nogle af ejerne til at gå ind og rekonstruere husene i stedet for bare at rive dem ned og bygge almindelige standardsommerhuse. Bare et enkelt rekonstrueret hus kunne være et eksempel til efterfølgelse! I disse tilfælde skal der skabes dialog, både mellem kommunerne og museerne; men også med husejerne. Kulturarven i det åbne land - og i by- og landsbysamfundene Markvejene Det er på høje tid, at man får sat fokus på de bevarede kulturspor i det åbne land, f.eks. markvejene, inden de alle bliver pløjet op af tidens rationelle landmænd. Som et eksempel på kulturarvsarbejde i denne forbindelse kan nævnes en lokal markvejsgruppe i Løgumkloster tilknyttet Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, der prøver på at få en dialog
med planlæggerne for at forhindre, at der sløjfes kulturhistorisk interessante spor i landskabet, her f.eks. gamle drivvejsspor mellem landsbyer. Markvejsgruppen styrker den lokale opmærksomhed ved at arrangere markvejsvandringer i området, ledet af vidende guider der undervejs fortæller om kulturhistorien. Sidste år blev der gennemført fire vandringer. Der deltog i gennemsnit 100 personer i hver tur. Kapitel 8-sagerne Behandlingen af kapitel 8-sager foregår meget forskelligt rundt om i landet. Selvfølgelig er der en nedre grænse for, hvad museerne kan behandle. Hundehuse, carporte og havestuer spiller for det meste ingen rolle, men nogle gange kan en dialog alligevel være på sin plads, jf. havestuen her, der snarere er et murermesterhus, der har ødelagt et oprindeligt stuehus fuldstændigt ogs sandsynligvis gjort huset usælgeligt. En dialog omkring placeringen af store løsdriftsstalde og lader kan måske især i det flade Vestsønderjylland betyde en stor forskel, f.eks. kan det at vende en bygning 90 % gøre, at et udsyn over landskabet bevares. Kulturhistoriske aftenvandringer og facaderåd Vi har i Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder mange ud af huset-arrangementer. Seneste tiltag er en række kulturhistoriske aftenvandringer i nogle af de mindre byer i kommunen i samarbejde med Teknisk Forvaltning. Her får vi mange borgere med ud at se med nye øjne på deres egen by eller nabobyen under ledelse af museets kulturhistorikere. Vi kigger på bygninger, sammenhænge, gadeforløb, plastik- og andre vinduer og bevaringstilstand generelt og øger derigennem lokalbefolkningens forståelse for kulturarven og bygningskulturen. Desuden arbejder vi i Tønder sammen med kommunen, handelsstandsforeningen, håndværkerforeningen og fonden til bevarelse af gamle huse i Tønder i det såkaldte facaderåd, der behandler dispensationsansøgninger i forb.m. byens facaderegulativ. Et eksempel på et positivt samarbejde mellem det offentlige, museet og lokale interesseorganisationer og vi er som regel enige! Kulturarvssamarbejdet fylder, som det fremgår af ovenstående, meget på Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, - og der er lang vej endnu. Gennem samarbejde og fælles fodslag, bl.a. med de kommunale planlæggere, skal vi nok komme videre i løbet af de kommende år!