Kulturmiljø - fra registrering til plan

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kulturmiljø - fra registrering til plan"

Philippa Frederiksen
5 år siden
Visninger:

1 Kulturmiljø - fra registrering til plan

2 Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 2

3 Registrering/Analyse af professionelle kulturlandskabet Forvaltning/bevaring borgere Formidling/bevaring 3

4 Kulturarv - Kulturmiljø Kulturarv hele landskabet er menneskepræget Kulturmiljø - Definition: Et afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. (fra Kulturhistorien i Planlægningen) Implementering heraf i forhold til det overordnede mål Inddrage historien Klar opdeling i typologier Vægt på funktioner (i landskabet) Afgrænsning Størrelse (min.) Konsekvens: geografisk overlappende kulturmiljøer (af forsk. type) 4

5 Kulturmiljøtyper før 1800 Agrare miljøer Landsbyer Hovedgårde Enestegårde Fællesarealer Urbane miljøer Købstæder (ikke registreret for indhold) Kystmiljøer Fiskerlejer Møllemiljøer Kirkemiljøer (typisk en kirke med præstegård, skole mm.) Militæranlæg Fremhævet: nyt i forhold til De kulturhistoriske interesser (den brune) 4/kulturinteresser/default.htm 5

6 Kulturmiljøtyper efter 1800 Agrare miljøer efter 1800 Husmandskoloni Koloniseret land Samling af gårde/huse Større gård Dambrug Gartnerier Urbane miljøer Forstad Købstad Parcelhuskvarter Villabebyggelse Rurale by/stationsby Mindre rural by ( mejeriby ) Industri-/råstofmiljøer Fabrik Produktionsanlæg fra andelstiden Råstofindvinding Infrastruktur (vej, jernbane, bro, rensnings- og forsyningsanlæg) Institutionelle/sociale miljøer (skoler, hospitaler, fængsler) Kystmiljøer Færgested Ladeplads Skipperby Havn Militære miljøer Fritidsmiljøer 6

7 Landsby med særlig kulturhistorie, Bjerring. Landsbyer i landbrugslandet med velbevarede tidstypiske elementer f.eks. stjerneudstyknin ger, diger, vejforløb, landsbyforter, ubebyggede tofter, gadekær, kirker og kirkeomgivelser, landbrugsbygnin ger, smedier Vedtagne kommuneplaner værdifulde kulturmiljøer (ifølge Miljøportalen) Godslandskab, kloster, kirke, Lærkenborg, to stjerneudstykkede landsbyer, stenalderbopladser, Virksund Havn og Færgested Flere forskellige 7

8 Status Meget komplekst billede Mange kommuner har ikke udpeget kulturmiljøer?? Meget forskelligt indhold og afgrænsning Forskelligt grundlag (spørgeskemaundersøgelse) 5 af 7 har overtaget amternes udpegninger (meget forskelligt) 5 ud af 7 har et kommuneatlas som grundlag (ofte kun by) 5 ud af 7 har selv arbejdet med registrering 3 ud af 7 har haft samarbejde med lokalt museum 2 ud af 7 har delvis brugt eksterne konsulenter 8

9 Mål En kulturmiljøudpegning skal fange de karakteristiske miljøer der har eksisteret / eksisterer i kommunen. Først med Kulturhistorien i Planlægning fokus på kulturmiljøet Middel: Grundlæggende kulturmiljøregistrering af alle kulturmiljøer og prioritering på grundlag heraf (Digitalt Atlas over Kulturmiljøer) Tager tid, men så er registeringen sket og kan tjene både forvaltning på sigt og formidling til borgerne. Temaregistrering (eks. hovedgårde, stationsbyer) Mere overkommeligt, men fanger ikke det hele. Punktvise registreringer anbefales IKKE 9

10 Eksempel på kulturmiljø Søllested sogn: 3 små husmandskolonier oprettet ved udskiftningen I nabosogne 2 andre kolonier Skidenstræde Huse: 6 ud af 6 lodder bebygget ca oktober 2016 Per Grau Møller

11 Karakteristik Lever op til et kulturmiljø et af de mere ydmyge Definition på denne type: min. 3 brug udstykket ved udskiftningen på rad og række Nærhed til en hovedgård eller flere hovedgårde (Gammelgård mod S, Halsted Kloster mod N) giver en forklaring. Hovedparten bebygget 1890 og i dag (bygningsmassen udskiftet/renoveret) Strukturen er delvis velbevaret (mangler skel/hegn) Skal Skidenstræde udpeges? 11

12 Prioriteringskriterier Historisk kildeværdi Sjældenhed repræsentativitet Autenticitet Fortsat funktion / bevaringstilstand Fortælleværdi / oplevelsesværdi ( ved sin fremtræden ) Identitetsværdi / symbolværdi (ifg. Kulturhistorien i Planlægningen, 1997 (den brune)) Bevaringsgrad Vurdering af strukturer (Bygninger, skel, veje, arealudnyttelse) 12

13 Prioritering Skala national, region, kommune, lokal Type inden for typerne prioriteres Bevaringssituation Karakteristika (ved typen) i dag i forhold til en tidligere situation Skrivebordsarbejde + feltarbejde Sårbarhedsvurdering er miljøet i forfald, udsat for andre trusler 13

14 Afgrænsning Udgangspunktet må være det oprindelige kulturmiljø, dvs. den afgrænsning det havde med dets karakteristiske træk Før 1800: ejerlavsbaserede Efter 1800: max. udstrækning Hvis problematisk: overvej om helheden er velbevaret nok til en udpegning Hvis ja: modifikationer i grænsen, f.eks. en vej der skærer et hjørne af et landsbyejerlav Flere typer af kulturmiljøer i samme område: Hold dem adskilte i analysen (og formidlingen) Endelig udpegning kan samle flere, men vær opmærksom på typerne. 14

15 Opgaver i fremtiden Registrering som lever op til definitionen Inkorporering i kommuneplan Udarbejdelse af lokalplaner? Formidling af de konkrete kulturmiljøer Alle gør det gennem kommuneplan få gør det på anden vis Beskyttelse = målrettet, skånsom benyttelse: En realistisk mulighed inddrage ejere/brugere Forudsætter kendskab til kulturlandskabet og historien (awareness) Formidling af de bærende strukturer Forudsætter vilje til at integrere kulturarven i fremtiden Formidling af den merværdi kulturarven giver. 15

16 Eksempel: husmandskolonier fra udskiftningen RADBY 19 brug udstykket ved udskiftningen 1799 gns. 1,9 ha. (3,5 tdr. land) oktober 2016 Per Grau Møller

Relaterede dokumenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde