DANSK BYGNINGSINSPEKTØRFORENING

Transkript

1 DANSK BYGNINGSINSPEKTØRFORENING BYGGELOVSDAGE NOVEMBER 2007

2 Kommunernes rolle i forhold til de fredede og bevaringsværdige bygninger.

3 Disposition Hvad er Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur? De fredede bygninger i Danmark Bygningskulturarven Hvad er en bevaringsværdig bygning? Bevaringsværdige bygninger med sjæl, hvem gør hvad? Forslag: Et Rådgivende Udvalg for Bedre Byggeskik Eksempler fra: Bevaringsværdige Bygninger sikring af bevaringsværdier

4

5 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur De ældste lokalforeninger oprettet i 1907, Lokalforeningerne slutter sig sammen til en Landsforening i 1968 I dag er der 102 lokale bevaringsforeninger Vi udgiver bladet By & Land 4 gange om året Græsrodsorganisation tilsvarende D.N. Landsforeningen har en særlig lovfæstet indstillingsret til rejsning af fredninger i Danmark Lokalforeningerne følger med i det lokale kulturmiljøs ve og vel. Landsforeningen rådgiver private og lokalforeningerne om disse ting.

6 Landsforeningen består af: Lokalforeninger: 102 som tilsammen har ca medlemmer Personlige medlemmer: 489

7 Indstillingsret Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. 23, stk. 1. Indstiller Det særlige Bygningssyn bygningen til fredning, skal miljø- og energiministeren foretage underretning efter 6, stk. 1.

8 De fredede bygninger Ligger under Kulturarvsstyrelsen og har deres helt egen lovgivning og økonomi. Vælg den kommune, du ønsker at se en liste over fredede bygninger fra

9 Kulturarven Kulturarven er alle de menneskelige efterladenskaber, der er med til at danne vor fælles erindring om fortiden: Jættestuer, kongeslotte, industrianlæg, skomagerværktøj, guldaldermalerier, telefoner med drejeskive, vikingeskibe og 25-øren med hul i. Alt fra fredede bygninger i gadebilledet, køkkenmøddinger skjult under jordoverfladen, skibsvrag på havbunden, uvurderlige kunstværker til kuriøse dimser i en montre er med til at fortælle historier om og skabe billeder af, hvad vi er kommet af. Kulturarvsstyrelsen skal indkredse og bevare de elementer af den materielle kulturarv, som giver os de bedste redskaber til i dag at opleve, forstå og udforske fortiden og samtidig sikre, at vore efterkommere får både glæde af kulturarven og endnu bedre muligheder for at udforske den. Målet er ikke at bevare, så meget vi kan. Målet er at bevare, så godt vi kan. Kulturarvsstyrelsen vil tilskynde en levende proces, hvor man konstant vurderer, om bevaring af kulturarv kan gøres bedre. Ligesom styrelsen skal sikre, at også vor egen tid bliver en del af fremtidens kulturarv. Kulturarven er også en fremtidig ressource, der er nødvendig for udviklingen af et moderne samfund.

10 "Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling". Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og at kulturarven skaber lokal identitet. Derfor kunne kommunerne i højere grad end nu bruge kulturarven til udvikling af lokalområdet. Det er konklusionen på en undersøgelse af danskernes holdninger til kulturarven, som Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania har foretaget. Undersøgelsens resultater kan læses i rapporten "Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling".

11 Arkitekturen udgør en vigtig ramme for liv og vækst i Danmark og dermed også for vores velfærd. Med "Arkitekturnation Danmark" præsenterer regeringen en hel og samlet arkitekturpolitik. En politik, hvor de statslige aktører bidrager aktivt og konkret til fortsat at kvalitetsudvikle arkitekturen. En politik, der stimulerer arkitektonisk kvalitet i bred forstand - fra parcelhus til landsplanlægning, fra uddannelse til global markedsføring. Med Arkitekturnation Danmark er der for første gang lavet en samlet arkitekturpolitik. Det er regeringens mål, at arkitekturpolitikken vil bidrage til at udvikle arkitekturen som dansk styrkeposition, og at politikken vil skabe øget bevidsthed og debat om arkitekturens betydning, betingelser og muligheder i Danmark

12 Kapitel 7 i Regeringens visionspapir om ArkitekturNation Danmark, rammer for liv, rammer for vækst : Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles. Bl.a. gennem: Udredningsarbejde om Bygningsfredning og bygningsbevaring, ovennævnte FBB-database, udvikling af Kulturarvsatlas-arbejdet, styrkelse af Arkitektektuddannelsen i Bygningsrestaurering m.fl.

13 De bevaringsværdige bygninger Hvad er en bevaringsværdig bygning? Et hus med sjæl En bygning omfattet af en bevarende lokalplan En bygning, der er SAVE-registreret med karakteren 1-4 enten i et Kommuneatlas eller som en enkeltbygningsregistrering

14 SAVE-registrering Survey of Architectural Values in the Environment Arkitekturen Kulturhistorien Miljøet Originalitet Tilstanden

15 SAVE-værdi 2

16 SAVE-værdi 3

17 SAVE-værdi 4

18 SAVE-værdi 5

19

20

21

22 Udgivne atlas Der er i dag udgivet atlas for 74 kommuner, og yderligere 7 er på vej. Sidst opdateret 26. april 2006 Igangværende Færdige Styrelsens ønsker

23 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Konsekvenser for bevaringsværdige bygninger, optaget i kommuneplanen:

24 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Konsekvenser for bevaringsværdige bygninger, optaget i kommuneplanen: Udvendige arbejder må ikke forringe husets bevaringsværdier, men skal tvært i mod sikre eller øge disse.

25 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Konsekvenser for bevaringsværdige bygninger, optaget i kommuneplanen: Udvendige arbejder må ikke forringe husets bevaringsværdier, men skal tvært i mod sikre eller øge disse. Hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ved salg.

26 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Konsekvenser for bevaringsværdige bygninger, optaget i kommuneplanen: Udvendige arbejder må ikke forringe husets bevaringsværdier, men skal tvært i mod sikre eller øge disse. Hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ved salg. Ved ansøgning om nedrivning skal denne offentliggøres, og kommunen kan nægte nedrivningstilladelse efter Planlovens 14.

27 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Konsekvenser for bevaringsværdige bygninger, optaget i kommuneplanen: Udvendige arbejder må ikke forringe husets bevaringsværdier, men skal tvært i mod sikre eller øge disse. Hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ved salg. Ved ansøgning om nedrivning skal denne offentliggøres, og kommunen kan nægte nedrivningstilladelse efter Planlovens 14. I den forbindelse foretager man en høring om husets bevaringsværdier hos bl.a. By og Land

28 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Konsekvenser for bevaringsværdige bygninger, optaget i kommuneplanen: Udvendige arbejder må ikke forringe husets bevaringsværdier, men skal tvært i mod sikre eller øge disse. Hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ved salg. Ved ansøgning om nedrivning skal denne offentliggøres, og kommunen kan nægte nedrivningstilladelse efter Planlovens 14. I den forbindelse foretager man en høring om husets bevaringsværdier hos bl.a. By og Land. Der kan være særlige krav om materialer, metoder og farver i de enkelte, bevarende lokalplaner.

29 Bevaringsværdige bygninger hvad gør vi nu, hvordan kommer vi videre?

30 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Problemer De bevarende lokalplaner bliver ikke altid brugt som det var hensigten, og administrationen er også meget forskellige.

31 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Problemer De bevarende lokalplaner bliver ikke altid brugt som det var hensigten, og administrationen er også meget forskellige. De bevaringsværdige bygninger får lov at blive ødelagte, uden at nogen kan gøre noget (bl.a. er lovgivningen meget svag)

32 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Problemer De bevarende lokalplaner bliver ikke altid brugt som det var hensigten, og administrationen er også meget forskellige. De bevaringsværdige bygninger får lov at blive ødelagte, uden at nogen gør noget Kommuneatlasarbejdet og SAVE-enkeltbygningsregistreringerne er ophørt og skal nu videreføres af kommunerne.

33 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Problemer De bevarende lokalplaner bliver ikke altid brugt som det var hensigten, og administrationen er også meget forskellige. De bevaringsværdige bygninger får lov at blive ødelagte, uden at nogen gør noget Kommuneatlasarbejdet og SAVE-enkeltbygningsregistreringerne er ophørt og skal videreføres af kommunerne. Kommunalreformen medfører en forskelsbehandling af husejeren, dels fra kommune til kommune og dels internt i de nye kommuner (Bl.a. skal Bevaringsværdige Bygninger ikke overholde energibestemmelserne i det nye Bygningsreglement) Det er en oplagt opgave for By og Land s Lokalforeninger at få kommunerne til at stramme op på dette, ikke mindst fordi det nu er en del af deres klare ansvarsområde.

34 Udgivne atlas Der er i dag udgivet atlas for 74 kommuner, og yderligere 7 er på vej. Sidst opdateret 26. april 2006 Igangværende Færdige Styrelsens ønsker

35 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt i Kommunalreformen/kommunesammenlægninger De nye kommuner har ansvar for værdifulde kulturmiljøer

36 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt i Kommunalreformen/kommunesammenlægninger De nye kommuner har ansvar for værdifulde kulturmiljøer plus at kommuneplanerne nu skal indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder udpegning af værdifulde kulturmiljøer i både land- og byområder. :

37 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt i Kommunalreformen/kommunesammenlægninger De nye kommuner har ansvar for værdifulde kulturmiljøer plus at kommuneplanerne nu skal indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder udpegning af værdifulde kulturmiljøer i både land- og byområder. : Bl.a. de bevaringsværdige bygninger: Bevarende lokalplaner Kommuneatlas-arbejdet Enkeltbygningsregistreringer (SAVE-registreringer)

38 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt i Kommunalreformen/kommunesammenlægninger De nye kommuner har ansvar for værdifulde kulturmiljøer plus at kommuneplanerne nu skal indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder udpegning af værdifulde kulturmiljøer i både land- og byområder. : Bl.a. de bevaringsværdige bygninger: Bevarende lokalplaner Kommuneatlasarbejdet Enkeltbygningsregistreringer (SAVE-registreringer) 2. Sammenlagte lokalforeninger fra By og Land Større, flere medlemmer, bredere fagligt Fokus på de bevaringsværdige bygninger Centrale Inspirationsmøder og faglig sparring Rådgivende Bevaringsudvalg

39 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Socialministeriet Præcisering i Byfornyelsesloven: For såvel de private udlejningsboliger ( 8 stk 3) og ejer- og andelsboliger ( 22 stk 2) gælder det, at de arbejder som loven yder støtte til skal sikre eller øge bevarings-værdierne for de udvendige bygningsdele.

40 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Socialministeriet Præcisering i Byfornyelsesloven: For såvel de private udlejningsboliger ( 8 stk 3) og ejer- og andelsboliger ( 22 stk 2) gælder det, at de arbejder som loven yder støtte til skal sikre eller øge bevarings-værdierne for de udvendige bygningsdele. Socialministeriet udgav i 2006 en Vejledning i, hvordan man som kommune, ejer, rådgiver, håndværker eller entreprenør, kan leve op til de ovennævnte nye krav. Denne vejledning er skrevet af Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, der er næstformand i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

41 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Socialministeriet Præcisering i Byfornyelsesloven: For såvel de private udlejningsboliger ( 8 stk 3) og ejer- og andelsboliger ( 22 stk 2) gælder det, at de arbejder som loven yder støtte til skal sikre eller øge bevarings-værdierne for de udvendige bygningsdele. Socialministeriet udgav i 2006 en Vejledning i, hvordan man som kommune, ejer, rådgiver, håndværker eller entreprenør, kan leve op til de ovennævnte nye krav. Denne vejledning er skrevet af Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, der er næstformand i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Socialministeriet har afsat 155 mio kr i støtemidler i Byfornyelsesloven i 2007 det samme forventes i 2008.

42 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Socialministeriet Præcisering i Byfornyelsesloven: For såvel de private udlejningsboliger ( 8 stk 3) og ejer- og andelsboliger ( 22 stk 2) gælder det, at de arbejder som loven yder støtte til skal sikre eller øge bevarings-værdierne for de udvendige bygningsdele. Socialministeriet udgav i 2006 en Vejledning i, hvordan man som kommune, ejer, rådgiver, håndværker eller entreprenør, kan leve op til de ovennævnte nye krav. Denne vejledning er skrevet af Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, der er næstformand i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Socialministeriet har afsat 155 mio kr i støtemidler i Byfornyelsesloven i 2007 det samme forventes i Ny administrativ praksis for uddeling af midlerne: Ikke nødvendigt med et Bygningsforbedringsudvalg Ca 30% af de tilskudsberettigede udgifter Rente- og afdragsfrie lån Tilbagebetaling ved salg

43 Kommuner med Bygningsforbedringsudvalg i 2006 Løkken Vrå Frederikshavn Morsø Hobro Lemvig Viborg Tjele Trehøje Ringkøbing Herning Helsingør Holmsland Hundested Fredensborg Humlebæk Varde Vejen Brørup Kolding Fredericia Middelfart Hvalsø Suså Gram Vojens Næstved Fakse Aabenraa Svendborg Vordingborg Sundeved Sønderborg Ærøskøbing Møn Bov Sakskøbing Nykøbing Falster

44 Økonomisk støtte til bevaringsværdige bygninger over Byfornyelsesloven: By og Land opfordrer de nye kommuner til at nedsætte et Bygningsforbedringsudvalg, for derved at: Få del i disse penge Fremme bevarelsen af kommunens bygningskultur Stimulerer ejerne til at bevare husene på en kvalificeret måde Gøre noget aktivt for kommunen og borgerne God måde at komme i kontakt med borgerne på, gennem en positiv dialog og rådgivning for byens bevaringsværdige huse.

45 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Kulturarvsstyrelsen Revidering af Information om Bygningsbevaring som netudgave og CD-rom Information om bygningsbevaring er en række informationsblade om hvordan fredede og bevaringsværdige bygninger på en hensigtsmæssig måde kan vedligeholdes og istandsættes. Informationsbladene blev første gang udgivet i 80'erne og foreligger nu i en ny, redigeret udgave. Arkitektur og byggeskik Planlægning og projektering Vedligeholdelse Fundamenter Facader, skiltning m.v. Etagedæk og skillevægge Skorstene og ildsteder Tage Døre og vinduer Trapper Overfladebehandling Fugt, råd og svamp Tekniske installationer Haver og belægninger Byggematerialer

46 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Kulturarvsstyrelsen Revidering af Information om Bygningsbevaring som netudgave og CD-rom (Revideringen er foretaget af Søren Vadstrup). Oprettelse af en database på internettet over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) på KUAS hjemmeside. (

47 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Kulturarvsstyrelsen Revidering af Information om Bygningsbevaring som netudgave og CD-rom (Revideringen er foretaget af Søren Vadstrup). Oprettelse af en database på internettet over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) på KUAS hjemmeside. KUAS og Realdania har gennemført en undersøgelse af befolkningens syn på Kulturarven som ressource for kommunernes identitet.

48 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Kulturarvsstyrelsen Revidering af Information om Bygningsbevaring som netudgave og CD-rom (Revideringen er foretaget af Søren Vadstrup). Oprettelse af en database på internettet over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) på KUAS hjemmeside. KUAS og Realdania har gennemført en undersøgelse af befolkningens syn på Kulturarven som ressource for kommunernes identitet. Kapitel 7 i Regeringens visionspapir om ArkitekturNation Danmark, rammer for liv, rammer for vækst : Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles. Bl.a. gennem: Udredningsarbejde om Bygningsfredning og bygningsbevaring, ovennævnte FBB-database, udvikling af Kulturarvsatlas-arbejdet, styrkelse af Arkitektektuddannelsen i Bygningsrestaurering m.fl.

49 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nyt før Redskaber i forbindelse med byggesagsbehandlingen fra Center for Bygningsbevaring i Raadvad: Ny dokumenteret viden om vinduer, facadematerialer, tage, skorstene m.v Ny dokumenteret viden om energi og miljø for ældre huse Viden-Database på internettet: Kurser for private husejere (sammen med By og Land) Bogen: Huse med sjæl

50 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER KONKLUSION Vi har: Lovgivning Penge til støtte Vejledning om hvordan Andre redskaber (bøger, databaser, viden-databaser) Interesse

51 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER KONKLUSION Vi har: Lovgivning Penge til støtte Vejledning om hvordan Andre redskaber (bøger, databaser, viden-databaser) Interesse Forslag: Et rådgivende udvalg for Bedre Byggeskik i kommunen. Bestående af kommunens byggesagsbehandling og By og Lands Lokalforening

52 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER KONKLUSION Vi har: Lovgivning Penge til støtte Vejledning om hvordan Andre redskaber (bøger, databaser, viden-databaser) Interesse Forslag: Et rådgivende udvalg for Bedre Byggeskik : Bestående af kommunens byggesagsbehandling og By og Lands Lokalforening: Overblik over og opfølgning på bl.a. de bevaringsværdige bygn. Drøfte sager af gensidig interesse Udveksle viden og erfaringer, bl.a. fra andre kommuner Øge interessen hos borgerne og politikerne Udbygge FBB-databasen med fotos og historiske oplysninger Arrangementer, byvandringer, foredrag Udgive småpublikationer m.m. Opsætte mur med facadefarver og andre materialer M.m.

53 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vil tilbyde: At afholde et årligt, koordinerende møde én gang om året med alle de Rådgivende Bevaringsudvalg. Udveksle erfaringer Koordinere indsatsen Komme med nye ideer Holde dialog og samtale i gang

54

55 Af Søren Vadstrup

56 Baggrund Ny viden Teknisk begrundelse for valg af materialer og metoder Principper for tildeling af støtte Henvisninger og links Information om Bygningsbevaring ANVISNINGER til Bygningsbevaring Bøger (indenfor de seneste 10 år) m.fl.

57 Til hvert emne i Vejledningen er det et afsnit med de krav, kommunen skal stille i sin byggetilladelse til udførelsen af de ansøgte arbejder. Som man vil bemærke, bruges formuleringen skal i stedet for bør, kan eller anbefales. Dette skyldes at lovteksten for bevaringsværdige bygninger udtrykkeligt nævner at arbejderne ikke må forringe bevaringsværdierne, men skal sikre eller øge disse.

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73 ENERGI STRØMME 0 0 Forsats vindue 20 0 Træ/alu vindue

74 Varmetab (U-værdi), sollysprocent (g-værdi), energitab og energimærkning for 16 forskellige vinduestyper med 'Dannebrogsvinduer' Alle vinduer Dannebrogsvinduer i størrelsen 1,23 x 1,48 cm (standardstørrelse) U- værd i W/m 2 K g- værd i % Energibalance kwh/m 2 år Energi - mærkning 2003 Energi - mærkning 2005 Rude mærk ning 2004 Traditionelt vindue med forsats energirude (1+2 lag glas) 1,3 0,32-55 A A A Traditionelt vindue med forsats energiglas (1+1 lag glas) 1,7 0,43-69 B A F Nyt trævindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, varm kant 1,56 0,33-76 C A A Nyt trævindue, 1,1 energirude, gennemgående sprosse, varm kant 1,61 0,33-81 C A A Nyt trævindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant (det normale) 1,65 0,33-84 C B A Nyt trævindue, 1,1 energirude, gennemgående sprosse, kold kant 1,71 0,33-90 D B A Nyt alu beklædt trævindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant 1,73 0,33-92 D B A Nyt alu beklædt trævindue, 1,1 energirude gennemgående sprosse 1,79 0,32-99 D B A Nyt træ/alu vindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, varm kant 2,03 0,4-105 E B A Nyt træ/alu vindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant 2,03 0,4-105 E B A Nyt træ/alu vindue, 1,1 energilydrude, falsk sprosse, varm kant 2,03 0,4-105 E B A Nyt plastik vindue, 1,1 energirude, falsk sprosse, kold kant 1,86 0,3-109 E B A Nyt plastik vindue, 1,1 energirude, gennemgående sprosse, kold kant 1,89 0, E B A Nyt træ/alu vindue, 1,1 energirude gennemgående sprosse, kold kant 2,21 0, E B A Traditionelt vindue med "gammeldags" forsatsglas (1+1 lag glas) 2,3 0, F A G Nye vinduer i træ, træ/alu eller plast med "gammeldags" termoruder 2,5-3,0 0,39-0, til 170 G G Disse vinduer opfylder ikke Bygningsreglementet af 1995 idet vinduet højest må have en U-værdi på 1,8 W/m2K Vinduer med energiklasse A, B og C kan mærkes som "Energi vinduer"

75

76

77

78

79 Tak for jeres opmærksomhed Er jeres kommune med i Bl.a. for derved at styrke vores fælles bygningskultur. Vi er det eneste talerør for en kvalificeret videreudvikling af denne lokalt og nationalt. Både hvad angår en Bedre ny Byggeskik generelt og bevarelsen af ældre huse og deres sjæl.

80