Virksomhedsplan 2016



Relaterede dokumenter
Psykologisk Rådgivning SIND i København

Oversendelses brev vedr. bemærkninger fra Dialogforums medlemmer til omprioriteringsforslag til budget 2019

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Rådgivningens faglige grundlag 2015

Psykiatri- og misbrugspolitik

Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter.

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Hvad er mental sundhed?

Recovery Ikast- Brande Kommune

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Mission Værdier Visioner

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

arbejde eller bruger du

Psykiatri- og misbrugspolitik

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18)

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Servicedeklaration Center for Mestring

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Peer-støtte. SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte i kommuner og regioner. En folder fra SINDs Brugerudvalg

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

DEMENS POLITIK

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Politik for socialt udsatte borgere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Sammen skaber vi sundhed

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

ÅRSSKRIFT 2018 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Værdighedspolitik

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Veteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 1

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt:

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Senior- og værdighedspolitik

Temaplan for psykisk sundhed

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Mentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

SUNDHEDSPOLITIK

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Transkript:

Virksomhedsplan 2016 for Psykologisk Rådgivning - SIND i København - Landsforeningen for psykisk sundhed SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery

Indholdsfortegnelse 3 Indledning Institutionsbeskrivelse: 4 - ansatte 4 - frivillige 4 - bestyrelse 4 - Rådgivningens økonomi 5 - lidt historie 5 - organisationsdiagram 6 - fysiske rammer 7 - samarbejdspartnere Vision, formål, værdigrundlag, livs- og menneskesyn 8 - vision 8 - formål 8 - værdigrundlag 9 - livs- og menneskesyn Kvalitetssikring og dokumentation 10 - kvalitetssikring 10 - dokumentation, mv. Målgruppe, kerneydelser og visitation 11 - målgruppe 12 borgere med psykiatriske problemstillinger 12 pårørende 13 borgere med psykosociale vanskeligheder 13 - målgruppe og visitation 14 - visitation 14 - kerneydelser De frivillige rådgivere 15 - rådgivningsarbejdet og de frivillige 15 - mangfoldighed 16 - rådgiverprofil Fagligt grundlag 17 - formål med rådgivning, personlige samtaler og gruppeforløb 17 - rådgiverens møde med borgeren 18 - korttidsintervention 18 - rehabilitering (og) recovery 19 Afslutning Bilag: 20 - årsstatistik 2015 24 - statistik for perioden 2007-2015 Side 2

INDLEDNING "Vi arbejder med hjertet" På et af Københavns brokvarterer, Nørrebro, ligger der en psykologisk rådgivning. På mange måder ligner denne rådgivning enhver anden psykologisk rådgivning. Der er et lille venteværelse, en gang med samtalerum i siderne, lukkede døre når en samtale eller en gruppe er i gang, 50 minutter fra start til slut på en samtale og ofte to vandglas og en vandkande på bordet ved siden af de to ure. Det er også sådan, at psykologen (eller den psykologistuderende) modtager supervision på sit arbejde og er underlagt både tavshedspligt og de nordiske etikregler for psykologer. Men der stopper sammenligningen også, da både den uddannede og snart-færdig uddannet psykolog arbejder frivilligt og borgeren ikke betaler for at få støtte og rådgivning. Rådgivningen hører nemlig under Landsforeningen SIND i København og er en af de frivillige sociale institutioner, som Københavns kommune støtter. At langt de fleste, der arbejder i huset, arbejder frivilligt giver en helt speciel atmosfære og kultur på stedet. En oplevelse af professionalitet på samme måde som de steder, hvor psykologer ellers arbejder og en oplevelse af, at man her ikke blot er endnu en borger i rækken, men er en særlig person, der mødes med anerkendelse og respekt. Virksomhedsplanen, som du sidder med her i hånden (eller måske sidder og læser på skærmen eller din tablet), er vores vindue ud ad til og er til dig, der er interesseret i at vide noget om, hvem vi er, hvem vi henvender os til og hvad der har betydning for os. God læsning!!! Kim Bonnesen - leder af Rådgivningen»I Virksomhedsplanen har jeg ønsket at udtrykke, hvilket magisk sted vores psykologiske rådgivning er. Side 3

INSTITUTIONSBESKRIVELSE ANSATTE Rådgivningen har to psykologer ansat. En leder på 30 timer og en medarbejdende psykolog på 30 timer. Herudover har vi i perioder psykologer i virksomhedspraktik, arbejdsprøvning, mv. Efter aftale med Københavns Universitet (og til tider andre universiteter) har vi siden 2006 haft psykologistuderende i praktik og vi bidrager dermed til uddannelsen af de kommende psykologer. I perioden efteråret 2006 - foråret 2016 har vi således haft 42 psykologistuderende i praktik. FRIVILLIGE De frivillige rådgivere er alle en væsentlig forudsætning for, at stedet kan løse sine opgaver. De frivillige rådgivere forestår visitation, åben rådgivning, samtaler og gruppeforløb og består af typisk omkring 15 frivillige, der alle er enten universitetsuddannede psykologer eller psykologistuderende på kandidatniveau. Som de fleste andre frivillige organisationer har vi både en vis gennemstrøm af frivillige og frivillige, der bliver hos os for længere tid, hvilket er alle socialt frivillige organisationers grundvilkår. BESTYRELSE Rådgivningen er en aktivitet under SIND- København lokalafdeling. Det er således SIND-København lokalafdelings bestyrelse, der fører det overordnede tilsyn med økonomien og vores arbejde. En samarbejdskontrakt mellem Rådgivningen og bestyrelsen formaliserer og beskriver ansvar, opgaver og kompetencer mellem de to samarbejdspartnere. I det daglige er Rådgivningen at betragte som en selvstændig aktivitet med kompetence til selv at beslutte vedr. driftsmæssige og især faglige problemstillinger, indenfor lovgivning, budget og aftalte retningslinjer. Rådgivningen og bestyrelsen informerer jævnligt hinanden om både små og større ting mhp at udnytte og respektere hinandens ressourcer og grænseflader bedst muligt. Således deltager Rådgivningens leder også på bestyrelsesmøderne. RÅDGIVNINGENS ØKONOMI Vi har en selvstændig økonomi med et årligt driftstilskud i 2016 fra Københavns Kommune på lidt over kr. 1.200.000 og 18 midler på kr. 75.000 kr. Kommunens tilskud dækker de faste udgifter som husleje, lønninger, el, forsikring, vedligeholdelse, anskaffelser, mv., hvorimod 18 midlerne dækker udgifter ifm. frivillige, f.eks. kurser, sommerfest og julefrokost, forplejning, bibliotek, mv. I perioder har vi også 1-2 projekter igang og modtager således også penge hertil. Vi har ingen projekter i 2016, vi modtager penge for, men har 2 projekter på bedding til 2017. Side 4

LIDT HISTORIE Rådgivningen blev etableret under Landsforeningen SINDs daværende Københavns kreds i 1994 af formand Ellinor Palm Pedersen som et forsøgsprojekt for en gruppe ledige psykologer. SIND-kredsen søgte midler til etableringen igennem Landsforeningen SIND, der gennem Socialministeriet fik bevilget 56.400 kr. til rådgivning og 120.000 kr. til pårørendeprojektet, Rådgivningens daværende to overordnede hovedformål Projektet var målrettet støtte og rådgivning til "sindslidende og deres pårørende og til mennesker, der i øvrigt havde brug for psykologisk støtte". Af samme grund henvender Rådgivningen sig i dag ikke kun til psykiatribrugere og pårørende, men også til almindelige borgere (der står udenfor arbejdesmarkedet og ikke er igang med en formel uddannelse) med psykosociale problemstillinger. ORGANISATIONS DIAGRAM Leder Psykolog Friville rådgivere: 15 psykologer og psykologstuderende (på sidste år) tilbyder rådgivning, samtale- og gruppeforløb Praktikanter: psykologi-studerende på sidste del af studiet i 14 ugers praktik Side 5

FYSISKE RAMMER Rådgivningen er beliggende på Indre Nørrebro med udsigt på den ene side ned på Nørrebrogades mylder af mennesker, busser og udrykningskøretøjer og på den anden side ind i en rolig gård og er en del af det, der almindeligvis også betegnes "den sorte firkant". Selve ejendommen er en noget anonym kontorejendom, hvor Rådgivningen holder til på anden sal i en ældre 220m2 stor lejlighed, hvor vi har 2 mindre og 2 større samtalerum, 1 vagtrum, 2 kontorer og 1 rum til praktikanter med eksta arbejdsplads og garderobebokse. Langt de fleste, der arbejder på stedet eller kommer i kontakt med det, både rådgivere, studerende, borgere og samarbejdspartnere, giver udtryk for, at stedet er hyggeligt og rart. Et kig ned ad den lange gang, der udgør en væsentlig hovedåre i Rådgivningen, der binder lokaler, kontorer og vagrum sammen. Side 6

SAMARBEJDS PARTNERE Lfs. Sind og Københavns lokalafdeling Socialpsykiatrien Københavns kommune Psykologisk Rådgivning Telefonrådgivninger Andre korttidsrådgivninger i København Københavns Universitet Side 7

VISION, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG, LIVS- OG MENNESKESYN VISION Rådgivningen er en del af civilsamfundet og vores vision er at være en unik frivillig, psykologisk rådgivning, der på professionel vis kombinerer den frivillige, den offentlige og den private verden. FORMÅL Rådgivningen er en åben psykologisk rådgivning og vores formål er: at yde gratis psykologisk rådgivning til borgere, uanset køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering eller politisk overbevisning at forebygge og afhjælpe psykiske og psykosociale lidelser og vanskeligheder at fremme mental, psykisk og social sundhed at skabe forståelse og tolerance for psykisk sårbare og deres pårørende at give støtte til at håndtere dagligdagen og/eller givne problemstillinger på en meningsfuld måde, ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. VÆRDIGRUNDLAG Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, både for ansatte, frivillige og praktikanter, hvor alles ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv. Respekt, anerkendelse, ligeværdighed, dialog og tillid er de grundlæggende værdier for vores arbejde. Herudover anser vi godt humør og det at opføre sig ordentligt over for hinanden som vigtigt. Værdigrundlaget omsættes til handling gennem: værdibaseret ledelse og organisering af arbejdet en lærende organisation karakteriseret af kontinuerlig erfarings- og videnopsamling med henblik på til enhver tid at løse vores opgaver bedst muligt med de ressourcer, der til enhver tid er til stede kontinuerlig fastholdelse af en anerkendende og respektfuld kultur på stedet. Et værdigrundlag, der selvfølgelig også er centralt i vores borgerrettede arbejde. Side 8

LIVS- OG MENNESKESYN Vores livs- og menneskesyn grunder sig på en forståelse af, hvad vi som mennesker har brug for for at kunne leve et godt liv: o o o o kontakt med andre mennesker et meningsfuldt liv at kunne tage vare på os selv forandring og udvikling Da vi er en aktivitet under Landsforeningen SIND arbejder vi med hjertet (SINDs logo) og møder borgeren der, hvor borgeren nu engang er. Et kig fra gangen ind i et af de små samtalerum en solbeskinnet eftermiddag en forårsmåned Side 9

KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION KVALITETSSIKRING Rådgivningen har i 2015-16 ekstra stor fokus på kvalitetssikring af rådgivernes borgerrettede arbejde. Det er en særlig organisatorisk udfordring at sikre kvaliteten af det borgerrettede arbejde i en mindre rådgivning med få personaleressourcer, begrænset økonomi og med en kontinuerlig udskiftning blandt de frivillige. Vi har således særlig fokus på: introduktion af nye frivillige gruppesupervision fagligt grundlag for Rådgivningens virke checkliste for et godt samtaleforløb differentieret samtaletilbud mellem 5 og 10 samtaler Vi har i 2016 indført 30 minutters gensidig makkerstøtte (også kaldet 'eftervagt') efter alle tirsdags og torsdagsvagter. Herudover er der altid en ansat tilstede på stort set alle vagter, der ofte deltager på selve vagten sammen med de frivillige, men lige så meget fungerer som her-og-nu back-up og sparringspartner for de frivillige. DOKUMENTATION, MV. En væsentlig del af kvalitetssikringen af Rådgivningens arbejde består i, dels af rapportering og statusbeskrivelser til bestyrelse, Københavns kommune og andre instanser, dels af løbende evaluering og erfarings- og videndeling. Der er i sagens natur en løbende kommunikation mellem Københavns lokalafdelings bestyrelse både personligt, telefonisk og pr mail. En kort status vedrørende året, der gik, plejer også at være en del af bestyrelsens beretning til generalforsamlingen i marts måned. I forbindelse med ansøgning om økonomisk støtte fra fonde og i forbindelse med forskellig projektstøtte skal vi redegøre konkret for målsætninger og metoder, mv. Udarbejdelsen af denne Virksomhedsplan er ligeledes en synliggørelse af mål, rammer, indhold og fokusområder. Vores hjemmeside www.sind-kbh.dk er et synligt vindue udadtil, der på let overskuelig måde informerer om os og vores tilbud. Vi er i foråret 2016 lige ved at færdiggøre et kort (a la go card), der skal gøre opmærksom på Rådgivningen til psykiatribrugere og pårørende og som vil blive uddelt på relevante steder. Side 10

MÅLGRUPPE, KERNEYDELSER OG VISITATION Målgruppe Vi henvender os til:» Borgere med psykiatriske problemstillinger og deres pårørende» Borgere med psykosociale vanskeligheder Borgere med psykiatriske, psykologiske og psykosociale problemer. En stor blandet gruppe af psykisk sårbare borgere. Hovedkriterier: - (nuværende eller tidligere) brugere af psykiatrien - bosiddende i kommunen. Rådgivningen er især målrettet unge og yngre psykiatribrugere, omend alle psykiatribrugere er velkomne. Borgere med pårørendeproblematikker og problematikker grundet følgevirkninger af at være pårørende. Borgere, der er pårørende til (nuværende eller tidligere) psykiatribrugere eller til psykisk sårbare borgere. Herudover i mindre udstrækning pårørende til misbrugere (typisk med psykologisk/ psykiatrisk overbygning). Hovedkriterier: - pårørendeproblemstilling - følgevirkninger af at være pårørende - tilknytning til kommunen: bosiddende i kommunen eller pårørende til borger i kommunen. Borgere, der har psykologiske og psykosociale problemer Hovedkriterier: - uden arbejde - ikke under uddannelse - bosiddende i kommunen. Rådgivningen er især målrettet kontanthjælpsmodtagere, ledige og sygemeldte borgere, dvs. borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet. Ofte på forskellig vis socialt udsatte borgere, der dels er tilknyttet, dels er brugere af hospitals-, social- og distriktspsykiatri, hospitaler og (special)læger, patientforeninger, privatpraktiserende psykiater/ psykolog, diverse organisationer og rådgivninger, jobcenter og socialcenter og meget andet. Målgrupperne bliver beskrevet mere udførligt på de kommende sider. Side 11

Borgere med psykiatriske problemstillinger Vi henvender os til en bred vifte af nuværende og tidligere psykiatribrugere og borgere med psykiatriske problemstillinger, der har eller har haft længerevarende eller korterevarende kontakt med psykiatrien. Denne gruppe af borgere omfatter en stor variation af forskellige borgere: fra de, der har haft korterevarende kontakt med det psykiatriske system over de, der har en vis kontakt med psykiatrien, men som i øvrigt står tøvende og rådvilde ift., hvad der nu skal ske i deres liv til de, der i flere år har haft kontakt med psykiatrien og socialpsykiatrien foruden alle variationerne ind imellem Vores tilbud om gratis psykologhjælp til denne gruppe borgere er et unikt tilbud til en blandet gruppe af borgere med ofte omfattende psykologiske og psykosociale vanskeligheder. Pårørende Vi henvender os til en bred gruppe af pårørende til psykisk syge, både forældre, voksne børn, unge voksne, søskende, partnere og andre. Indsatsen over for de pårørende skal ses i sammenhæng med en helhedsorienteret tilgang til psykiatriområdet, hvor det netop også er vigtigt at have fokus på de pårørende, der meget tit udfylder en meget vigtig og central rolle med mange forskellige opgaver ift. de, de er pårørende til. Over for de pårørende tilbyder vi en bred indsats i form af rådgivning, psykologisk samtale og pårørendegruppe, der ofte forebygger forværring og forbedrer både den pårørendes egen livssituation og indirekte den borgers livssituation, den pårørende er pårørende til.»som en del af vores egen videns- og erfaringsopsamling har Rådgivningens leder i 2014 på Dansk Psykologisk Forlag udgivet en bog til de pårørende selv (og til professionelle) om, hvordan det er at være pårørende med titlen: "Pårørende til psykisk sårbare". Med tilhørssted under Landsforeningen SIND er vi et naturligt sted at søge ly for kommunens egne borgere med en psykiatrisk diagnose og 25 % af borgerne, der er i samtale- eller gruppeforløb i Rådgivningen, tilhører netop denne gruppe. 50 % af borgerne, der er i kontakt med os, er pårørende og Rådgivningen har stor ekspertise på dette område. Side 12

Borgere med psykosociale vanskeligheder Vi henvender os til økonomisk trængte borgere i kommunen, der ikke har en diagnose, men ofte har mere eller mindre omfattende psykosociale vanskeligheder af forskellig art. Borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og som ikke er under uddannelse, så som langtidsledige, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere og (førtids)pensionister. Denne gruppe borgere er ofte mennesker, der på forskellig vis og over kortere eller længere tid er kørt fast i livet og hvor en hurtig og lettilgængelig hjælp kan mindske risikoen for en forværring af den aktuelle tilstand og på sigt hindre udviklingen af mere alvorlige psykiske sygdomme og psykosociale vanskeligheder. Ikke mindst over for denne gruppe af borgere fungerer vi ofte som et vigtigt filter til og visitatorer til på den ene side læge, psykiater, psykolog, socialpsykiatri, mv. og på den anden side kommunens egne tilbud i form af sagsbehandler, jobkonsulent, støttekontaktperson, aktivitets- og væresteder, mv. Vi har gode erfaringer med at videreformidle borgere til anden hjælp og støtte og kan ofte også tilbyde en mere målrettet viderehenvisning. Målgruppe og visitation Vi henvender os primært til voksne, par og familier. Vores aktiviteter er gratis for klienterne og man behøver ikke være medlem af Landsforeningen SIND for at kunne bruge vores tilbud. Vores tilbud om en åben, gratis, anonym og kvalificeret psykologisk rådgivning kan benyttes umiddelbart og uden forudgående aftale ved personlig og telefonisk henvendelse. Samtaletilbud og gruppetilbud skal man først visiteres til i den åbne rådgivning tirsdage og torsdage kl. 17.00-19.00 og kun ved opgivelse af navn og kontaktinfo. Borgere med psykiatriske problemstillinger skal være bosiddende i Københavns kommune for at kunne komme betragtning til et af vores tilbud. Pårørende skal være bosiddende i Københavns kommune eller være pårørende til en borger i kommunen for at kunne komme betragtning til et af vores tilbud. For borgere, der ikke har en psykiatrisk problemstilling eller er pårørende, gælder der tillige, at de skal være uden for arbejdsmarkedet og ikke være i gang med en formel uddannelse. Se mere om visitation og kerneydelser på næste side. Side 13

VISITATION Tirsdage og torsdage aftener mellem kl. 17.00 og 19.00 - i det, som vi almindeligvis kalder vores åbne rådgivning eller ret og slet 'vagten' - kan borgere møde op til en forsamtale og blive visiteret til et af vores rådgivnings-, samtale- eller gruppetilbud. Herudover henviser vi til andre rådgivninger og offentlige instanser i den udstrækning dette vurderes mere relevant i forbindelse med en henvendelse. Dette gælder akut psykotiske og selvmordstruede. Det gælder også misbrugsog incestproblematikker, ptsd, ludomani, voldsramte kvinder, spiseforstyrrelser, selvskadende personer, mv. Vi henviser også borgere til egen læge mhp. at få kontakt med en psykolog under sygesikringen. KERNEYDELSER Rådgivningens kerneydelser er psykologhjælp i form af: tirsdage og torsdage aftener mellem kl. 17.00 og 19.00: mulighed for anonym og fra gaden henvendelse telefonisk vejledning og støtte rådgivning af forskellig art på øvrige tidspunkter: individuelle samtaleforløb på 5 samtaler med mulighed for forlængelse familie- og parsamtaler på 5 samtaler (til psykiatribrugere og pårørende) pårørendegruppe med forløb på 10 sessioner andre grupper (alt efter ressourcer) med forløb op til 10 sessioner Vi er løbende opmærksomme på at dygtiggøre os mhp. at kunne give en så god viderehenvisning i vores åbne rådgivning som muligt til de borgere, der ikke skrives op til et tilbud hos os selv. forsamtale samtaleforløb gruppeforløb rådgivning Side 14

DE FRIVILLIGE RÅDGIVERE RÅDGIVNINGSARBEJDET OG DE FRIVILLIGE Vi betragter os som en humanitær og social organisation, der yder samtaler, støtte og rådgivning i form af korttidsintervention til borgere med mange forskellige problemstillinger og vanskeligheder med sig selv, med andre eller med livet. Vi betragter os som samtalepartnere fødselshjælpere, fascilitatorer, katalysatorer og brobyggere - der for en kort periode tilbyder at være til stede i et andet menneskes liv og yde hjælp til selvhjælp. Vi har mange erfaringer med, at vores støtte og nærvær kan have en meget hjælpsom, støttende og meningsfuld virkning. Da de frivillige tilknyttet stedet har en universitetsuddannelse som psykolog eller er på sidste år af psykologistudiet har alle en gedigen psykologfaglig ballast. Alle arbejder i overensstemmelse med etiske og faglige retningslinjer formuleret både af Dansk Psykolog Forening og Socialministeriet. Herudover er alle frivillige forpligtet på de 'Etiske principper for nordiske psykologer', som Dansk Psykolog Forening har tiltrådt. MANGFOLDIGHED Med udsigt den ene vej fra Rådgivningen direkte ned på Nørrebrogade er vores hverdag bla. fyldt med en blanding af aktiviteter, etnicitet og alder, der vist ikke ses på samme måde mange andre steder i byen. Samtidig ligger vi i grænseområdet mellem det mere fashionable yngre mellemlag og Den sorte firkant, tidligere arbejderklassehøjborg, hvor nu både arbejderklasse, mellemlag og danskere af anden etnisk oprindelse bor. Borgerne, der opsøger os, kommer dog ikke kun fra Nørrebro, men allermest fra hele København, og er utroligt forskellige fra hinanden og møder op hos os med meget forskellige problemstillinger. Disse opgaver forsøger vi bedst muligt at løse ved også at se mangfoldighed blandt vores egne frivillige rådgivere som et aktiv, hvilket betyder, at alle forskelligheder i forhold til køn, alder, race, religion, seksualitet, etnisk oprindelse, uddannelse, personlighed og livsopfattelse værdsættes og bruges aktivt. Sammen med selve den professionelle organisation rundt omkring de frivilliges arbejde betyder dette en gedigen kvalitetssikring af stedets arbejde. Vi er et fagligt og socialt fællesskab, der (for det meste) udelukkende består af psykologer og psykologistuderende. Side 15

RÅDGIVERPROFIL For at arbejde som frivillig personlig rådgiver i Rådgivningen skal man være uddannet psykolog. Psykologistuderende, der har været i praktik hos os (og som alle er på kandidatniveau), får også tilbudt muligheden af at fortsætte som personlig rådgiver hos os efter praktik, mens de færdiggør deres speciale. Herudover har vi i perioder enkelte andre psykologistuderende (på kandidatnivaeu) som frivillige. Da vi er en frivillig social hjælpeorganisation, der samtidig yder professionelt arbejde, stiller vi visse krav til, hvem vores rådgivere er. Da borgerne, som vi har kontakt med, er meget forskellige, stiller det store både personlige og faglige krav til de frivillige, der skal: Vi lægger derfor vægt på, at de frivillige besidder personlig modenhed svarende til deres alder og baggrund og en professionel tilgang til det at støtte og rådgive andre. Herudover anser vi det som et stort plus, dersom den frivillige arbejder (og har arbejdet) med sig selv i form af terapi, kurser, supervision, egenterapi eller selvudvikling. Erfaring og viden med psykiatribrugere og (social)psykiatri og/eller tidligere erfaring som frivillig, er en stor fordel, hvis man vil være rådgiver hos os, men er ikke et must. Både de unge psykologers nysgerrighed og engagement, de yngre og lidt ældre psykologers ståsted midt i livets strøm og seniorpsykologernes livsklogskab sætter vi stor pris på. kunne møde forskellige mennesker der befinder sig i forskellige livssituationer og som har forskellige problemstillinger, motivation og ressourcer hvoraf nogle har psykiatriske diagnoser eller er pårørende og andre igen andre er almindelige mennesker i sårbare livssituationer og med psykosociale problematikker og alle med forskellige ønsker/ forventninger mht. deres kontakt med rådgivningen og den frivillige rådgiver De mere konkrete retningslinjer for udførelsen af det daglige arbejde er beskrevet i en intern frivillighåndbog. Praktikanternes arbejdsborde Man skal være medlem af Landsforeningen SIND for at være rådgiver hos os. Side 16

FAGLIGT GRUNDLAG Rådgiverens møde med borgeren I Rådgivningen læner vi os op af gedigen teori, praksis og forskning vedrørende psykologers samtaler (rådgivning, samtaler og terapi), f.eks. det, der i psykologverden kendes som praksisbaserede evidensundersøgelser, der betoner, at rådgiverens møde med borgeren er vigtig, uanset hvilken metodisk tilgang man som psykolog anvender og uanset, hvilken aktivtet det drejer sig om. I dette møde bestræber vi os på, at rådgiveren først og fremmest møder borgeren der, hvor borgeren er og er sammen med borgeren på en måde, der fasciliterer, at borgeren kan arbejde med sin problemstilling på en meningsfuld måde. En meningsfuld måde, der samtidig skaber empowerment i form af øget handlekompetence, livsmod og højnelse af livskvaliteten. Vi betrager os i bedste fald som fødselshjælpere og samtalepartnere, hvor rådgiverens evne til at forholde sig til borgeren ud vores værdigrundlag anses for det centrale og vigtigere end rådgiverens brug af diverse psykologiske metoder og teknikker. Rådgivning, personlige samtaler og gruppeforløb Formålet med de borgerrettede aktiviteter er, at de borgere, som vi er i kontakt med, bliver støttet i at håndtere deres problemstillinger på en meningsfuld måde, med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og ud fra de muligheder og begrænsninger, der er i vedkommendes liv. Vi arbejder således med sundhedsfremme (at borgeren kan overskue og forstå dagligdagen, oplever livet meningsfuldt og har ressourcer og netværk til at handle og mestre livet og dagligdagens mange udfordringer), med empowerment (hjælp til selvhjælp) og med rehabilitering (at psykiatribrugere får hjælp til et mere meningsfyldt liv). Da vi benytter os af intervention over kortere tid, skal de problemstillinger, som vi hjælper med, være knyttet til dagligdagen eller vedkommendes liv her-og-nu. Vi arbejder først og fremmest med psykologiske og psykosociale problemstillinger. Formålet med de enkelte gruppetilbud er herudover at tilbyde en sammenhæng, hvor det er muligt at være fælles om det svære, som gruppedeltagerne samles om (f.eks. at være pårørende, psykisk sårbar, ung, stemmehører) og på forskellig vis at give støtte til dagligdagen. Opgaven i grupperne er at skabe et fællesskab, hvor det er muligt for deltagerne at udveksle viden og erfaringer med hinanden og blive bedre i stand til at håndtere den situation, som de står i. Side 17

KORTTIDSINTERVENTION Korttidsintervention har en god forebyggende og sundhedsfremmende effekt. En forværring af borgerens situation kan ofte stoppes, foruden borgeren ofte løftes og indgydes mere håb og livsmod og for en periode bliver bedre til at mestre livet og dagligdagen. For psykiatribrugernes vedkommende kan vi med et konsekvent fokus på deres liv og dagligdag her og nu, ofte støtte borgerens recoveryproces mod en mere selvstændig, aktiv og meningsfuld tilværelse. Man kan synes, at fem til ti samtaler ikke er meget, men for en periode kan vi blive "et lys i mørket", et frirum, en mulighed for at blive mødt ligeværdigt af et andet menneske og få vendt tanker og følelser og måske få nye perspektiver på livet. For en periode er vi da med til at understøtte borgerens livsmod, handlekompetence og meningsfulde møde med livet. For de pårørendes vedkommende kan vi ofte både være med til at give ny viden om det at være pårørende, give konkret rådgivning og støtte deres egen proces med at tage mere vare på sig selv. Dette kommer også hele familien og den psykisk sårbare, man er pårørende til, til gode. REHABILITERING RECOVERY I Rådgivningen forholder vi os til den psykisk sårbare borger som et helt, unikt menneske med et subjektivt levet liv ofte fuld af vanskeligheder, bekymringer, endog sorg og lidelse, men også med ressourcer, forhåbninger, mestringsevner og kontaktmuligheder. Psykisk sårbarhed ser vi både som en reaktion på livskriser og livsbegivenheder, men også som egentlige psykiske lidelser. Vi forholder os respektfuldt til den enkelte borgers måde at leve sit liv på.og egen proces med at få et meningsfuldt liv. Vi forholder os i udgangspunkt til borgeren ud fra en tro på, at borgeren selv formår at tage vare på sig selv, men dog også vel vidende at netop dette kan være svært for mange borgere. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at psykisk sårbare borgere i en personlig proces i samspil med andre kan komme videre i livet og genfinde ny mening i dagligdagen, med baggrund i de muligheder og begrænsninger som lidelser, vanskeligheder, personlighed, andre mennesker/ det omkringliggende samfund og livet sætter. Vi arbejder ikke med diagnoser og kategoriseringer, ligesom vi kun sjældent forholder os til borgerens medicin- og behandlingsmæssige problemstillinger, omend der kan være ganske få situationer, hvor vi anbefaler kontakt med egen læge eller psykiater, inden fortsættelse af samtaler.» rehabilitering forstår vi som den proces, hvor vi som frivillige støtter borgeren i dennes egen (recovery)proces med at få et mere meningsfuldt liv Side 18

A F S L U T N I N G Der er i dagens Danmark et fortsat stigende behov for hurtig, fleksibel psykologhjælp til mange forskellige mennesker med mange forskellige problemstillinger. Mennesker, der for kortere eller længere tid og ofte af vidt forskellige grunde, befinder sig i en særlig udsat position eller livssituation. Vores rådgivning henvender sig til en meget bred gruppe af borgere. Fra de, der midlertidigt og på afgrænsede områder har vanskeligheder og til de, hvis hele liv og tilværelse er en daglig kamp for et ordentligt liv. Med en målrettet intervention over typisk 1-3 måneder er det ofte muligt at give støtte mhp. at håndtere dagligdagen eller givne problemstillinger på en mere meningsfuld måde ved at rådgive, give viden og opbygge modstandskraft og robusthed til bedre at kunne klare livets udfordringer. Vores rådgivning er unik deri, at vores frivillige rådgivere er professionsfrivillige, dvs. både arbejder gratis og yder et stykke socialt og humanitært arbejde, samtidig med at de har en formel faguddannelse som psykolog eller er næsten færdiguddannede som psykolog. Vi vil fortsat gerne være med til både at forebygge, afhjælpe og fremme sundhed for vores borgere. For der er meget brug for os. Nedsat mental, psykisk og social sundhed medfører betydelige omkostninger, tab og byrder for både borgere, for kommunen og for samfundet, hvilket igen og igen bliver dokumenteret i forskellige undersøgelser. En kort, afgrænset og målrettet indsats, inden for lidt mere uformelle og non-profit orienterede rammer end både indenfor det offentlige og det private, men dog i ly af en professionel drevet organisation, er, hvad vi kan tilbyde. Vi ved, at vi ofte er en perle på en snor blandt flere perler og ved også, at vores hjælp meget sjældendt gør det alene, men at vi uagtet alligevel ofte gør en forskel. Vi har stor viden om andre psykologfaglige- og behandlingsmæssige tilbud, især i Københavns kommune og har i flere år samarbejdet med Københavns Universitet om uddannelse af psykologer. Vi er brobyggere til det etablerede system, ikke mindst til praktiserende læger, socialpsykiatrien og til psykologer under sygesikringen og vi er brobyggere til andre frivillige rådgivninger og til sagsbehandlere i kommunen. Vi er dermed et væsentligt supplement til kommunens egen sundhedsfremmende indsats og til indsatsen på områderne for mennesker med psykosociale problemer, psykisk syge, pårørende og i mindre udstrækning familieområdet. Vi er dermed også med til at forebygge, at borgerens problematik forværres og med til at understøtte f.eks. psykiatribrugeres recoveryproces mhp. øget livskvalitet og meningsfuldhed i livet. Vi betragter os som et godt tilbud til borgere med både mere afgrænsede og mere omfattende psykiatriske, psykologiske og psykosociale problemstillinger. Til sidst en stor tak til alle ansatte, rådgivere, praktikanter og bestyrelse, der i det daglige yder en stor indsats og muliggør en fortsættelse af Rådgivningens arbejde. Kim Bonnesen Leder af Psykologisk Rådgivning - autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi Indre Nørrebro, 01.05.2016 Side 19

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli* August September Oktober November December I alt Bilag: årsstatistik 2015 Henvendelser i den åbne anonyme vagt tirsdag og torsdag kl. 17.00-19.00 Rådgivningen har åbent tirsdag og torsdag kl. 17.00-19.00, hvor alle borgere har mulighed for at komme ind og få en rådgivende samtale eller blive visiteret til et af vores tilbud. Man har også i samme tidsrum mulighed for at ringe ind og få en rådgivende samtale. En henvendelse kan foregå anonymt, men kun borgere med bopæl i kommunen eller som er pårørende til en borger i kommunen kan blive visiteret til et af Rådgivningens tilbud. Alle henvendelser på selve vagten bliver registeret. I løbet af året havde vi i alt 397 henvendelser i vores åbningstid tirsdage og torsdage. Af de 397 henvendelser var der 228, der henvendte sig om tirsdagen og 169, der henvendte sig om torsdagen: 250 200 150 100 50 0 Tirsdagsvagt Torsdagsvagt Heraf var 207 personlige henvendelser og 164 telefoniske. For 26 henvendelser har vi ikke registreret henvendelsesform. 250 200 150 100 50 0 Telefon Personlig * I 2015 var Rådgivningen undtagelsesvist lukket i juli måned. Af de 397 henvendelser var der 101 psykiatribrugere, der henvendte sig, 198 pårørende og 83 andre borgere, der henvendte sig. For 15 henvendelsers vedkommende er der ikke angivet, hvilken slags borger der henvendte sig, hvilket sandsynligvis skyldes, det der er tale om telefoniske henvendelser, hvor dette ikke blev afklaret. Side 20

Tallene taler for sig selv: 50 % af henvendelserne var fra pårørende og 25 % var fra psykiatribrugere, hvilket giver en samlet henvendelse på 75 % fra psykiatribrugere og deres pårørende: Københavnske borgere med psykosociale problemstillinger 21% Ikke angivet 4% Psykiatribrugere 25% Pårørende 50% 305 kvinder henvendte sig og 114 mænd. Dette giver en overregistrering på 22 borgere ift. grundhenvendelsestallet på 397, men taler uanset også sit tydelige sprog: næsten 3 ud af 4 henvendelser i vagten var fra en kvinde. Aldersmæssigt er der desværre ikke angivet alder for 31 % af henvendelserne, og heraf er igen sandsynligvis en del telefoniske henvendelser, hvor dette ikke blev afklaret, men tallene svarer ellers til tidligere år med de fleste henvendelser fra borgere i aldersgruppen 20-29 år, hvorefter henvendelsesprocenten langsomt falder med stigende alder: Fejlmargen -5% Mænd 26% Ikke angivet 31% Under 20 år: 1% 20-29 år: 23% Kvinder 69% 60 plus 12% 40-49 år: 18% 50-59 år: 15% Individuelle-, par- og familiesamtaler i løbet af året I vores store kalenderbog, der ligger i vagtrummet, skrives alle aktiviteter i løbet af året ind. Kalenderbogen fungerer både som informationscentral for alle daglige aktiviteter og som lokalereservation. Ved at tælle bogførte samtaler op i kalenderbogen får vi et ganske godt billede af, hvor mange samtaler der er afholdt i løbet af året. Side 21

Alle individuelle samtaler er i udgangspunktet på 50-60 minutter og alle par- og familiesamtaler (der kun er med psykiatribrugere og/eller pårørende) er på 1 1/4-1 1/2 time. De individuelle samtaler tages typisk af en rådgiver alene, hvorimod der til par- og familiesamtaler både kan være en eller to rådgivere. Der blev i løbet af året afholdt i alt 1232 individuelle samtaler psykiatribrugere, pårørende og borgere med psykosociale problemstillinger og 40 par- og familiesamtaler med psykiatribrugere og/eller pårørende: 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Individuelle samtaler 2015 Individuelle samtaler 2015 7 6 5 4 3 2 1 0 Par- og familiesamtaler 2015 Par- og familiesamtaler 2015 Side 22

Afsluttede individuelle samtaler Vores største enkeltstående klientrettede aktivitet er de individuelle samtaler. Disse registreres på to måder: dels ved at tælle antal individuelle samtaler bogførte i vores kalender (se ovenfor), dels herudover ved at registrere alle afsluttede individuelle samtaler. Gennem registreringen af alle afsluttede samtaler får vi et detaljeret overblik over, hvor mange samtaler de enkelte borgere får. Samtaleforløb Antal samtaler Antal personer 34 34 23 9 10 11 10 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 10 8 6 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Tallene læses således: 34 personer, der blev visiteret til et individuelt samtaleforløb, startede af den ene eller anden grund aldrig i et forløb. 9 personer, der blev visiteret, fik 1 samtale hver; 23 personer fik 5 samtaler hver, etc. op til 34 personer, der hver fik et samtaleforløb på 10 gange. I alt fik 56 borgere et samtaleforløb på 1-5 samtaler og 75 borgere mellem 6-10 samtaler hver. Bemærk, at der ikke er tale om, hvor mange samtaleforløb, der er afviklet i kalenderåret, men hvor mange samtaleforløb, der er blevet afsluttet i løbet af året og hvor mange samtaler disse forløb hver især var på. Gruppeforløb i Rådgivningen I 2015 havde vi følgende gruppeforløb i Rådgivningen: to pårørendegruppeforløb for unge voksne pårørende 19 34 år et samtalegruppeforløb for unge voksne psykiatribrugere 19 34 år en kontinuerligt kørende stemmehørergruppe et mindfulnessgruppeforløb Side 23

Bilag: statistik for perioden 2007-2015 Rådgivningen har statistik liggende tilbage fra 2007 og frem. Hvis vi kigger på perioden 2007-2015 ligger henvendelserne i vores vagt på omkring de +/- 450 henvendelser pr. år: 600 500 400 300 403 493 464 340 412 457 413 443 397 I 2015 havde vi det næstlaveste antal henvendelser for perioden, hvilket kan skyldes mange ting, f.eks. at vi ikke længere henvender os til studerende (hvilket vi gjorde 2007-2012) og at vi undtagelsesvist havde lukket i juli måned. 200 100 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Henvendelser i alt 2007-2015 Hertil kommer at vi i nogle år registerede henvendelser i løbet af dagen og nu kun registrerer henvendelser i vores åbne vagt. Vi er meget obs på dette og vil i efteråret 2016 satse på en større kampagne målrettet de steder, psykiatribrugere og pårørende færdes, for at synliggøre Rådgivningen. Antal afviklede individuelle samtaler ligger fra 800 til 1000 og til 1200 samtaler om året, ligesom par- og familiesamtaler også varierer en del: 2000 1000 0 Individuelle samtaler 2007-2015 100 Individuelle samtaler 50 2007-2015 0 Par- og familiesamtaler 2007-2015 2007 2009 2011 2013 2015 Par- og familiesamtaler 2007-2015 Side 24