Årsberetning 2015. Fremført på generalforsamling i Dansk Havefrøavlerforening 2015, afholdt hos Vikima Seed Velkommen til generalforsamling i Dansk Havefrøavlerforening til afholdelse hos Vikima Seed. Jeg vil nu begynde offentliggørelse af foreningens årsberetning for høståret 2014. Jeg kan her fra start oplyse om, at beretningen vil indeholde årets historiske fakta om foreningens virke. Jeg må også advare om, at der vil være politiske holdninger i ordlyden, og hvis nogen undervejs føler, at beretningens ordlyd indimellem føles irrelevant eller forkert, vil jeg allerede nu anmode om forladelse og tilgivelse herfor. Året, avlen og kvaliteten 2014 Såforhold til vækststart 2014 startede ud til sædvanlig tid og med OK til fint såbed. Forårsnedbøren var de fleste steder belejligt fordelt med udmærkede fremspiringsmuligheder til følge. Senere opstod de traditionelle langvarige perioder med den ene eller anden vejrtype i år oplevet som tørke. Områder som eksempelvis Østfyn og Vestsjælland oplevede en bekymrende tørke midt på sommeren. Året som helhed for spinatens vedkommende må betragtes som særdeles god. Det er nu andet år i træk, at firmaerne melder om totalhøstudbytter fra 125 til 145 % af budgettet. Der har været en rigtig god spireevne og generelt en meget fin kvalitet i denne art. Så store høstudbytter lægger grunden til bekymring for en arealnedgang. Denne kommer da også til udtryk i 2015-udlægget, men ikke så udtalt som det måske kunne frygtes, fra 10 til 15-20 % nedgang er vel OK avlens størrelse taget i betragtning. Der er i år tendens til at flere nye sortskombinationer til dyrkning. Det vil resultere i flere mindre spinatarealer og dermed en nedgang i de meget store arealenheder. Det vil formentlig også resultere i en mere usikker indeksering af sortskombinationerne. Det ville være en behagelighed for avlerne at have adgang til en sortsafprøvning, som vi kender det fra markfrøområdet. Her er der ingen problemer med at håndtere de forskellige græsfrøarter og med samlet set over 150 forskellige sorter. Det ville også kunne gøres på spinatområdet. Som udgangspunkt starter havefrøfirmaerne her i 2015 ud med en mindre nedgang i normforventningerne til prisafkastet pr.ha. Det er den gammelkendte argumentation med nedgang i hvedeprisen. Denne pris er blevet brugt som indikator gennem lang tid. Side 1 af 10
Det må i øvrigt være relativt nemt og præcist at lave spinatbudgetter, når alle firmaer helt uafhængigt af hinanden kan komme frem til ca. samme udgangspunkt for ha.-pris og stort set samme årsvariation heri. Min holdning er, at spinat skal frigøres fra hvedepris og ses som et specialprodukt, der i dag skal koste 23.000 kroner pr ha. Avlen bliver ikke flyttet til Kina eller andre steder for så lille et beløb. Dette har jeg sagt før og gentagne udsagn har det med til sidst at blive fakta bare se på N-debatten. Herudover svækkes hvedeargumentet af det faktum, at årets højeste og laveste pris igennem de sidste 4-5 år har svinget med 69 kr. pr. 100 kr. ifølge oplysninger fra Kornbasen ved Gefion. Disse prisvariationer fortsætter formentlig. Den nye tids bonde sælger ikke længere korn i høst eller i tre portioner hen over året. Han prissætter sin høst én gang hvert tredje år og for alle tre høstår, det vil sikre den dygtige trendlæser en høj gennemsnitskornpris, og når flere lærer dette, vil spinatprisen blive presset op. Af flere avlsmæssige solstrålehistorier skal nævnes timian- og purløgshøsten som nu, for i hvert fald sidstnævntes vedkommende, for andet år i træk overgår sig selv med den vel største høst nogensinde. Stor ros til firmaerne der på trods af dette har formået at afsætte en historisk stor mængde frø. Situationen medføre naturligt arealmæssige reduktioner. Her må man som avler forvente at denne reduktion meldes ud til avlere af tredje, fjerde eller flere års marker, inden input til næste høstår påbegyndes, og vil ende som spildt indsats, økonomisk tab og uprofessionel ageren dvs. besked senest august måned. Flere generationers purløg- og timianhøstkultur er jo, at man høster på marken, så længe den er OK, og det kan være op til 10 år, - derfor opmærksomhed herpå. For skorzoner, karse og de små arters vedkommende er der store svingninger i udbyttet, men generelt set er det OK udbytter og kvalitet. For de små arters vedkommende meldes om lidt vigende udlægsmuligheder her til høst 2015 på nær karse der meldes i fremgang for såvel konventionel som økologisk avl. Den store halter i år er skulpeafgrøderne pak choy med flere, der blev voldsomt angrebet af skadedyr hen igennem sæsonen og til sidst et massivt angreb af skulpesnudebiller, der kom bag på mange avlere. De lovlige insekticidanvendelsesmuligheder blev opbrugt uden at kunne frigøre arterne for udbyttenedsættende angreb. Denne art ender samlet set formentlig omkring 80% udbytte. På trods heraf forventes ikke større udlæg i år. Arrangementer Foreningen har i 2014 forsøgt at dække hele vækstsæsonen med 6 arrangementer fordelt jævnt efter kalenderen, geografien og arrangørpartnere. Side 2 af 10
Der blev lagt hårdt ud den 22. maj med 2 samtidige arrangementer. Sammenfaldet var dog ikke tilstræbt. Første besøg fandt sted på adressen Store Frederikslund 8 ved Slagelse kl. 18.30 hvor forvalter Christian Holmark var fremviser på hvidkløver, engrapgræs, strandsvingel, purløg og rødsvingel. Efter markturen blev der set på skærebord og debatfokus om nye skærebord samtidig med indtagelse af grillpølser, øl og vand. Dagens andet møde foregik på Tåsinge med start kl. 18.00 hos Jeppe Ottosen. Her blev inspiceret persille, spinat og udlæg af skorzonerrod samt en kort demonstration af Danfoil-injektorsprøjte. Herefter til Ulrik Lunde med besøg i skorzoner til høst samt karse og spinat, og aftenen afsluttedes ved Martin Stougård, der skulle høste purløg, pak choy og spinat, og som serverede øl/vand og sandwich i sit maskinhus. Begge arrangementer var tilrettelagt i samarbejde med besøgsområdets lokale markfrøforeninger og var velbesøgte, så vi kan konstatere, at samarbejdet med markfrøforeningerne trækker deltagere med, som vi ellers ikke plejer at se. 10. juni var der på adressen Forsøgsvej 1 ved Slagelse på Forskningscenter Flakkebjerg mulighed for under ledelse af Peter Hartvig at besigtige forsøgene i havefrø. Det drejede sig om ukrudtsforsøg i spinat, pak choy, chrysantemum og timian. Besøget var et formiddagsbesøg med start kl. 09.00, og der afsluttedes med frokost på forskningscenteret. Dagen var arrangeret i samarbejde med AU Flakkebjerg. 26. juni kl. 18.30 ved Revninge på Nordfyn var der i samarbejde med Jensen Seeds indbudt til besigtigelse af spinat sået direkte i forskellige efterafgrøder. Der var sået direkte i rajgræs, der skulle omlægges, samt i rajgræs udsået som efterafgrøde, gul sennep, karse, og kløver. Alle bortsprøjtet med glyphosat inden såning. Herefter til Jensen Seeds egne observationsparceller i Birkum, hvor man kunne orienterer sig vedrørende udplantet blomkål, forskellige sorter af spinat, priming af spinat, blad og rødbeder, radise, samt pak choy, mizuna, rucola, og diverse blomsterfrø herunder en udlagt staudelupinmark. Jensen Seed var vært med øl/vand og sandwich. 3. juli kl 17.15 løb havefrøavlerforeningens ordinære sommermarkmøde af stablen. Det var med start i Knud Rabølles roefrømark og med Knuds grundige gennemgang af dyrkningen heri, blev de fleste af os meget klogere i dyrkningen af roefrø. Det er dog en meget lille niche på nogle enkelte marker her i Danmark, så det er ikke en mulighed for alle. Fra roefrømarken videre til mine egne havefrøarealer, hvor der var mulighed for at gennemgå karse, morgenfrue, spinat, brudeslør, purløg, iberis, staude chrysantemum og mizuna. Havefrøavlerforeningen var denne aften vært ved øl/vand og sandwich. Side 3 af 10
9. juli fandt sæsonafslutningen sted på Stevns, hvor Vikima kl. 16.00 havde arrangeret markvandringsstart ved Tjørnevej 4 i Hårlev. Her blev landsdelens forsøg med direkte såning af spinat i forskellige efterafgrødeforfrugter gennemgået af vikimakonsulenter og Ole Holmenlund. Herefter besøg i spinatmark ved Seyer Agro og markafslutningsvis besigtigelse i en hybrid vårrapsmark med gennemgang af dyrkningsmetoder. Aftenen blev sluttet af med øl/vand og en bøf fra den store grill på Mariehøj, Slågårdsvej 22, Store Heddinge. Der var i maskinhuset fremvisning af Thyregod Radrenser v/ Jens Karlshøj samt Monosem luftsåmaskine med fokus på sikkerheden i etablering af højværdiafgrøder. Bestyrelsen har været godt tilfreds med årets markvandringer, og i det omfang ressourcerne kan findes, vil det være ønskeligt med samme koncept til kommende sæson. Havefrøforsøgene Der har igen i år været afholdt forsøg inden for havefrøområdet på forskningscenter Flakkebjerg og hos Seges i Aarhus, og nogle af dem er de efterhånden traditionsrige ukrudtsforsøg i spinat. Der har været afprøvet forskellige phenmedipham- og desfenmediphamprodukter i henholdsvis herbasan, betasana duo og betanal power. De to sidstnævnte indeholder udover phenmedipham også desphenmedifam. Betasana duo er medtaget i forsøgene på grund af, at koncentrationen er det halve af betanal power og dermed medfører mindre udfældningsfare. Konstateringen igen i år er, at duo og især power virker kraftigere på ukrudt, men også på spinat. En foreløbig konklusion er, at den gammelkendte herbasan 160 g phenmedipham er den, der må foretrækkes under hensyntagen til skånsomheden over for spinat. Det overvejes af hensyn til ukrudtseffekt og skånsomhed at prøve en seksdeling af herbasan i stedet for den tredeling, der mange steder praktiseres. Vedrørende jordmidler i spinat er det blevet almindeligt at køre en comand-goltixblanding ud lige efter såning. De har de senere år været afprøvet venzar og proman i blanding med comand, og det ser ud til at være gangbar handling i spinaten. Venzar er dog ikke lige på trapperne, i bedste fald ikke før i 2018 og proman ikke før 2017. Personligt mener jeg, at proman er meget interessant som udsprøjtet jordmiddel i blanding med comand. Jeg har i forsøgene bemærket væsentlig effekt mod melde. Proman (metobromuron) er især aktivt mod melde, kamille, hyrdetaske, svinemælk og pileurt i doseringen Side 4 af 10
500g/ha. Det er altså ikke en afløser for asulox, da effekten på korsblomstret ukrudt endnu ikke er dokumenteret. Vedrørende forsøgene med direkte sået spinat i nedvisnede efterafgrøder mangler der endnu en del håndteringserfaring, før denne metode vil blive generelt anbefalet. Forsøgene har dog bekræftet gammel viden om, at hvis man lader jorden ligge urørt, spirer der ikke så meget ukrudt frem. Udfordringen består i at finde en efterafgrøde, der dels ikke kræver for meget færdsel om foråret for at fjerne eventuelle afgrøderester, disse skal helst fjerne sig selv, og dels finde en afgrøde der ved rodhenfald giver så meget struktur i jorden, at en så følsom plante som spinat kan udvikle sig optimalt ikke bare hvert andet eller tredje år, men hvert år. Forsøgene i pak choy indikerer, at det udover galera er comand og boxer, der er velegnet til brug i denne afgrøde. Herudover er der en forsøgsmæssig indikation i retning af, at det gamle og ad åre måske igen nye aktivstof pyridat, som er aktivstoffet i lentagran, kan bruges i pak choy. Lentagran blev brugt i majs for en del år tilbage. Ukrudtsafprøvningerne i chrysantemum viser, at brug af comand-cs, stomp-cs, boxer, goltix, herbasan og harmony-50-sx er anvendelige midler i arten, dog med små forskelle i de forskellige sorter, selvom disse ikke er alarmerende. Galera har været afprøvet i etableret timian og her bekræfter forsøget erfaret praksis, nemlig at galera skal bruges tidligt for ikke at påvirke og forsinke blomstring, det vil sige, at sidst i marts er at foretrække frem for sidst i april. Påvirkning af frøsætning og udbytte er ikke undersøgt. Resultaterne i ovenstående forsøgsgennemgang er hentet fra Rapport til Frøafgiftsfonden vedrørende ukrudtsbekæmpelse i havefrø herbicidafprøvning ved AU Flakkebjerg2014 af Peter Hartvig. Det skal ydermere bemærkes, at spinatforsøgene i Aarhus ved Seges peger i samme retning som forsøgene på Flakkebjerg. Er der behov for uddybning af forsøgsgennemgangen ved Seges, er Barthold Feidenhans l til stede i dag og kan ved spørgsmål svare bedre end jeg. Frøafgiftsfonden Foreningen har som bekendt også sæde i Frøafgiftsfondens bestyrelse, hvor der uddeles midler til blandt andet ovenstående forsøg. Her er igen i år bevilliget penge til havefrøforsøg, og branchen er beløbsmæssigt Side 5 af 10
helt fint tildelt, når man tænker på arealets størrelse i forhold til græsfrøproduktionen. Det skal dog også bemærkes, at omsætningen pr. ha. havefrø i gennemsnit er noget større end i græsfrø. Nye forsøg Hvad er på tapetet til dette års forsøg? Ja, nogle af bevillingerne er underlagt og dermed låst til de fortløbende 4-årige forsøg under GUDPordningen. Det er forsøgene med direkte såning af spinat i udsåede efterafgrøder og identifikation og bekæmpelse af jordbårne sædskiftesygdomme i spinat specifikt veticilium. Verticilium er en jordboende svamp, der er i stand til at ødelægge en spinatmark totalt. Målsætningen og succeskriteriet er at finde en hurtig og billig metode til jordprøve udtagning i den ønskede mark til årets spinatavl, således at større eller mindre tab på baggrund af denne svamp kan undgås. I min optik er målet nået, når hver spinatavler hurtigt og let kan foretage denne prøveudtagning selv. Det skal også bemærkes, at før dette bliver gængs kutyme skal analyser være billigere end på nuværende tidspunkt. En del af forsøgsfokus under GUDP ligger også i, hvilke muligheder der kan tænkes at være for dyrkning af nye arter her i Danmark, som med økonomisk og afsætningsmæssig fordelagtighed kunne tænkes iværksat. Det ville være meget ønskværdigt om en sådan situation kunne opstå, men set fra avlerside skal der være et væsentligt økonomisk incitament. Der vil i 2015 også være forsøgsmæssigt fokus på udfordringer i produktion af korsblomstrede havefrøafgrøder, men jeg kender endnu ikke indholdet af forsøgsplanen. Ukrudtsforsøg i spinat og andre havefrøafgrøder kører også i 2015 som selvstændigt forsøg på Flakkebjerg og er finansieret af frøafgiftsfonden. Ressourcefordelingen til forsøget har tidligere været ca. 60 % til spinat, ca. 20 % til pak choy og 20 % til mindre arter. Forsøgsindholdet er her heller ikke på plads, men det vil bygge videre på erfaringer fra de foregående år. Set fra avlerside kunne det i de små arter være interessant med en screening af aktivstoffet metobromuron. Metobromuron, eller promann som det kendes under på handelsnavn, er som tidligere nævnt et af de midler der har vist positive egenskaber i blanding med comand i spinat. Jeg har i tidligere beretninger også nævnt, at det er i familie med linuron, der som bekendt ikke længere er tilladt i Danmark. Der er, som også tidligere sagt, stadig astrologiske tegn på, at midlet kan komme på tale til brug i Danmark om nogle år i visse afgrøder. Branchen ville stå godt rustet, hvis vi til den tid kunne påpege nicheafgrøder, hvor midlet med fordel kunne anvendes. Nu er det jo imidlertid sådan, at vedrørende Side 6 af 10
forsøgsafprøvninger har havefrøfirmaerne også har ideer til, hvordan landmændenes penge skal bruges, men jeg tror der er enighed om denne afprøvning i de små arter. N-normændringer Der er som bekendt røre i N-debatten og tildelingen og fordelingen af den tilladte mængde N pr ha., der må bruges. Foreningen har holdt et møde med Leif Knudsen på Seges og anmodet om en ændret N- tildelingsnorm til visse havefrøarter. Det drejer sig om de korsblomstrede arter rucola, der nu ligger med n- norm. På 110, og karse, med nuværende norm. På 120 kg pr ha, radis med nuværende norm.120 kg n pr ha samt iberis med nuværende norm. På 60 kg pr ha. På trods af at iberis er en korsblomstrende art, ligger den tildelingsmæssigt under blomster med nævnte norm. De her nævnte anmodes hævet til tildelingsnorm 150 kg.n pr. ha. Der er arealmæssigt tale om små afgrøder, hvor der ikke ligger dokumenterede gødningsforsøg, men forsøg fra praksis viser, at arterne har et højere økonomisk optimum end den, der nu er gældende. Skrivelsen bliver taget med til behandling i Normudvalget i første kvartal i år. Efter/mellemafgrøder Igen i år har der været brugt tid og opmærksomhed på at få godkendt havefrøafgrøderne purløg, skorzoner og timian til efter- og mellemafgrøde i lighed med frøgræs. Arterne bliver høstet før den 20. juli og fortsætter vækst og N-optag i efteråret. Samme arter bør også kunne indgå i registret med MFO-efterafgrøder både i udlægsåret og efter sidste høstår samt ud fra netop omtalte N- effekt, men også ud fra det ønske om biodiversitet der ligger i MFO-effektbeskrivelsen. Det er også administrativt en nem håndteringsmåde i ha.-støtteansøgningen, hvor muligheden for at afkrydse alle marker til MFO-afgrøder foreligger, hvis MFO så skal sås til efteråret, er der frit slag til, hvilke marker man vil anvende, når blot man sikrer sig, at tilsåningsprocenten er korrekt. Og når det er ren MFOefterafgrøde, er der ikke krav om forårssået efterfølgende afgrøde. Der kan pløjes efter 20. oktober og eventuelt sås en hvede, hvis nogen ville anse det for forsvarligt. N-fiksering Det er i Danmark et ønske at kunne anvende N-samlende arter til pligtige efterafgrøder. Der har ikke hidtil været politisk lydhørhed herfor, på grund af den politisk vedtagne skræk for N-udvaskning. Hvor stor er så denne udvaskning med N-mineralisering efter kløver- og vikkearter udsået som efterafgrøde i efteråret? Foreningen har gang i et enkelte forsøj med udsåning af alexandrine-perserkløver i blanding og i renbestand, Side 7 af 10
ræddike og rædikke/vikke sammenlignet med en ren spildhvede. Resultaterne kommer på skærmen her senere i dag, og jeg håber på en ekspertkommentar fra professor Kristian Thorup måske med et bud på sandsynligheden for en fremtid for disse afgrøder som lovlige værktøjer i vores påbudte verden. Der er klippet grønt her i efteråret på en kvadratmeter og målt N-optag i den overjordiske del. Eftersom det er forsøj, og der ikke er nogen gentagelser i forsøget, kan det ikke endeligt dokumentere noget som helst. Det kan dog være en indikation i en given retning, og der er noget interessant i tallene. Eksempelvis viser kg-npr ha udregnet på baggrund af klippet grønt, at der i spildkornet er næsten lige så meget N opsamlet, som der er i ræddike, der er skuffende lidt i kløveren og overvældende meget i vikken. Ser man videre på de her i efteråret udtagne N-min. prøver, viser disse forventeligt meget N-min. i kg. pr. ha. efter spildhveden, men væsentlig mindre i både ræddike, kløver og vikker. Der vil igen til foråret blive udtaget N-min. det samme sted for at se på en evt. vintermineralisering, som forhåbentlig ikke er udvasket. Tallene bliver vist senere her i dag, og forårsresultatet kommer med i næste års beretning. Der er i hvert fald store forskelle i tallene i vores forsøg, og dem der publiceres fra GUDP-projektet Optiplant, som Seges arbejder på, en del heraf kan dog ligge i årsvariationen. Det er endvidere dokumenteret, at mellemafgrøder reducerer nitratkoncentrationen i jordvandet, men mellemafgrøder vokser også i varme perioder, hvor mineraliseringen er størst. En efterafgrøde gror eventuelt hele vinteren eller nedmuldes i december. Hvor meget større er så N-koncentrationen i jordvandet om foråret efter en N-fikserende efterafgrøde plante kontra en ræddike som efterafgrøde? Jeg ved ikke, hvor meget dokumentation der ligger på det. Jeg ved dog, at min planteavlsjord der har været uden husdyrgødning i 20 30 år i høj grad mangler N-tilførsel. Hvad vil Havefrøforeningen med det her? Jo, den vil se, om der kan lirkes en dør op for disse N-afgrøder som pligtige. Måske ikke generelt, men som pilotprojekt og til en start forud for havefrø. En af fordelene ved at repræsentere en niche, er at man nogle gange med gevinst kan fremsætte odiøse forslag i forhold til stemningen på bjerget. Se bare på jordbehandlingsforbudet, som ikke længere gælder forud for havefrø. Ovennævnte politiske holdning er ydermere til gavn for den højt besungne biodiversitet, der i det her tilfælde omfatter både dyr og planter. Det vil sikre og udbygge en levende, spændende og mangfoldig natur. Der er ligeledes en fordel i forhold til for eksempel gul sennep og ræddike, idet vedligehold af sædskiftesygdomme som kålbrok og eventuel overvintrende planter med spildfrøproblemer til følge undgås. Et andet argument er, at man i Danmark skal gøre meget for at fastholde og udbygge de nicher, vi har, og som bidrager med et ganske stort værdiafkast pr. arealenhed. Et tredje argument skulle gerne være, at eventuel N-udvaskning ikke er så stor, at besluttende myndigheder Side 8 af 10
ikke kan tillade sig at imødekomme et ønske fra nicheområde med ganske få ha. Alle argumenter kan værdiforøges ganske væsentligt, hvis der kunne opnås interesse og støtte fra forskermiljøer såvel som politiske aktører. I parentes bemærket er jeg dog klar over, at planten honningurt er på vej til efterafgrøde/mfo-området, hvilket er en generel forbedring, men den mangler N-fikseringskompetencen. Gebyrer minor use På havefrøområdet er en stor del af vores anvendte kemi underlagt en minor use-godkendelse, og der er som bekendt indført gebyrer på minor use-ansøgninger. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på udtrykket behovsinflation. Det er godt for samfundsdynamikken, når det opstår hos den arbejdende borger, det skaber omsætning. (lidt flere fladskærme osv. landmænd er for eksempel flinke til at bruge deres penge på nye traktorer og anden teknik hver gang, der kommer lidt nyt) Men når det udvikler sig hos et statsmagts administrationsapparat, så virker det hæmmende på vækst og produktion. Gebyret er indført for at dække såkaldte omkostninger i forbindelse med behandling af minor use-ansøgning. Det koster 8500 kroner hver gang vi skal have en godkendelse til brug igennem behandlingen dispensationer er endnu dyrere.(28.000 og 14.000 ved forlængelser) Hidtil har proceduren været dækket af de generelle arbejdsgange hos behandlende myndigheder miljøstyrelsen. Det er så ikke længere tilfældet, nu skal der lidt ekstra penge i kassen måske til hjælp til lidt flere ansatte i bureaukratiets tjeneste. (bureaukratismen). Branchen har sendt et brev til miljøministeren med anmodning om en friholdelse af de helt små arter for disse gebyrer, altså arter hvor arealet ligger på få hundrede ha. Der er meddelt afslag fra miljøministeren på denne anmodning. Nu skal ret også være ret. Det er blevet nemmere, idet det er muligt at søge til flere afgrøder og flere midler i samme ansøgning, altså kan der samles op ved revurderinger. Der er ligeledes mulighed for, at kemifirmaer vil finansiere anmodningen hvis der er et marked for et overskudsgivende salg af midler for dem. I små afgrøder finder man dog indimellem huller, der kunne ønskes lovliggjort, når behovet opstår. Et eksempel fra det virkelige liv: En mark med chrysantemum coccineum skal her den 5. januar sprøjtes med kerb. Det vil være rigtigt også at køre med reglone i denne blanding. Reglone har inden for havefrø en godkendelse til bekæmpelse af frøukrudt lige efter såning eller før fremspiring af nogle havefrøarter og til vintersprøjtning af skorzoner, lidt nedvisning og så videre men ikke til den aktuelle chrysantemum- Side 9 af 10
opgave. Der er meget få ha. af denne art i Danmark, og sådan som jeg tolker ordningen, skal der en ny ansøgning til før brug er lovligt til dette eksempel. Hvilket firma vil mon betale 8500 kroner for at sælge 4 liter reglone ekstra på årsbasis? Hvad gør man her? Kører man alligevel og er lovbryder, bruger man en uge i foråret på håndlugning, eller opgiver man dyrkningen af denne art? Et andet eksempel på potentiel aktualitet er den ændrede tilladelse i brugen af triazoler. Her har skrivebordsansatte langt inde i byen fundet en metabolit i nogle af de triazolholdige midler, der i opsatte modelberegninger måske kunne udgøre en miljørisiko. Det underlige er, at ingen andre lande tillægger metabolitten nogen negativ værdi, og herhjemme er triazolbrug ikke nyligt opstået, men har fundet sted i årtier, og den er aldrig fundet på forkerte steder i Danmark. Når vi samtidig ved, at myndighederne kun søger efter pesticider der, hvor de kan have en chance set fra deres side for at kunne finde noget til politiske overskrifter, så kunne man vel være rimelig tryg i den hidtidige brug. For mig ligner det mere en tryghed i ansættelsen afgørelse. Retfærdigvis må det siges, at så vidt jeg kan se på mine sprøjteplanstanker, giver det nok ingen uoverstigelige hindringer i de traditionelle afgrøder. Det er ydermere sådan at pro-line og juventus ikke er omfattet af restriktioner. På havefrøområdet kan der dog måske opstå akut behov for at minor use-godkende omtalte pro-line for at opnå fuld beskyttelsesmulighed i afgrøderne. I sådanne tilfælde ville det være rart med politisk og administrativ imødekommenhed. Tøjlen i denne sag er endnu ikke helt sluppet, og måske et andet politisk flertal vil være mere nichevenlig. Taksigelse Til slut vil jeg gerne udbringe en taksigelse til alle foreningens venlige og villige samarbejdsoperatører såvel interne som eksterne. Af hensyn til beretningens årsvariation vil ingen i år blive specifikt nævnt, men alle kontaktrelationer er hermed omfattet. Tak Per Funch Clausen, formand Side 10 af 10