Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Funktionalitet og Skønhed Da Johan Knudsen til Bangsbo omkring århundredeskiftet afgav sin husbestyrerinde frk. Eggers flyttede hun ind i slagtermester H.C. Lassens ejendom på hjørnet af Kirkepladsen og Danmarksgade. Den velrenommerede husbestyrerinde overtog dermed det nyindrettede»centralhotellet«i Frederikshavn. Det oprindelige hus på grunden var opført i 1894 og indeholdt ud over Centralhotellet med sin danseog spiserestauration også en købmandsbutik. I 1916 købte Christian Lassen huset af H.C. Lassen og i 1918 hed købmanden Peter Lassen, mens restauratøren dengang hed Fred. Nielsen. Det formodes at P. Lassen, der var søn af slagtermester H.C. Lassen havde købmandshandelen helt fra husets opførelse i 1894. H.C. Lassen anvendte oprindeligt den store grund til opsamling af kreaturer, som han eksporterede videre til England, Norge og Sverige gennem sin virksomhed I midten af 1970érne lukkede centralageret i pakhuset på Kirkepladsen. På dette billede fra 1977 ses den store port stadig. I østfløen af Packnesshuset ligger Hassing & Thirup landinspektørfirma.
Frederikshavn Kreaturexport. I 1921 overtog den legendariske købmand Johan Andersen forretning og ejendom. Forretningen fortsatte under sønnen C.C. Andersen helt frem til 1988, hvor den lukkede som den næstsidste gammeldags midtby købmandsforretning. Kirkepladsen Købmand Johan Andersen beholdt dog kun ejendommen i 10 år, hvorefter Frederikshavn og Omegns Sparekasse overtog grunden med de efterhånden tre huse og en mellembygning. Årsagen til Sparekassens køb var at direktionen havde en plan om at regulere pladsen, så kirken og ikke mindst Sparekassens nye hovedsæde fik en fremtrædende plads i industribyens nye centrum. Arkitekten Jesper Tvede havde ved byggeriet af Danmarksgade 48 i 1926 indledt forhandlinger med Frederikshavn Købstadskommune om en regulering af Kirkepladsen, så den kunne komme til at fremstå som et smukt centrum, der var en moderne industriby værdig. En diskussion der er fortsat frem til i dag, hvor der stadig tales om en rambla der, ligesom i Barcelona, skal forbinde havn og by og skabe en akse, som giver mulighed for en spændende byudvikling. Kirkepladsen omkring 1910. Kirken fra 1894 yderst til venstre, derefter det lille oprindelige hus i Fladstrandsgade, bag det pakhuset og centralhotellet. I Jernbanegade skimtes Metodistkirken, og jernbanestationen. Da Frederikshavn kirke blev bygget mellem 1890 og 1892, blev den placeret
ud mod den daværende kystlinie på det sydvestlige horn i hornværket omkring citadellet Fladstrand. Fladstrandsgade er stadig den gamle rest af fæstningsvejen, og dens forlængelse op mod Havnevejen, det der senere er blevet til Danmarksgade og Kirkepladsen. Det betyder at kirken er kommet til at ligge noget skævt i forhold til det oprindelige vejforløb, som kommunen med større eller mindre held har forsøgt at rette op på siden århundredeskiftet. Efter arkitekt Jesper Tvede havde været i indfight med teknikere og politikere i kommunen overtog en anden berømt arkitekt opgaven med Kirkepladsens forskønnelse. Arkitekten var Ulrik Plesner, som bl.a. har stået for udformningen af den oprindeligt smukke loggia i gården bag Danmarksgade 49, en bygning, som nok kunne trænge til lidt større opmærksomhed end den har i dag, hvor kun halvdelen af den smukke loggia står indpakket i en uskøn blanding af gasbeton og eternitplader i en gård der bærer præg af, at biler har absolut førsteprioritet. Det menes at Plesners loggia måske er fra 1902 eller ældre, og har dermed stået så hotellets gæster har kunnet kigge ud over kirkepladsen. Ulrik Plesner havde i øvrigt slået sig ned i Skagen i 1893. Et ophold der blev til et livslangt kærlighedsforhold til byen og egnen. Han lod sig inspirere af områdets oprindelige byggeskik og kombinerede den med tidens tanker, som det også ses i vennen Thorvald Bindesbølls bygninger. Han arbejdede i øvrigt sammen med Fra byggeriet af ejendommen i 1936/37. Johan andersens købmandsforretning blev som den sidste flyttet indenfor i den det nye hus
Bindesbøll ved flere større byggerier, hvor det blev op til Plesners faglige dygtighed som murer at få vennens ideer til at fungere på murværket. Hele vejen til Skagen kan man nyde Plesners bygningsværker, der ligger som perler på en snor langs Skagensbanens linieføring, hvis husarkitekt han var lige til sin død. Plesners byggestil er i øvrigt et opgør mod historicismens pyssenyssethed og gik mere over i det barokke engelske udtryk, som også vennen P.V. Jensen-Klint stod for. Selvom Plesner også var inspireret af den tyske Jugendstil gennem Bindesbøll. P.V. Jensen-Klint er i Frederikshavn kendt for Nordjyske Banks smukke bygning i Jernbanegade. Ud over Centralhotellet med dens tilbygning lå der yderligere to huse på grunden. Det ældste var det oprindelige hus på grunden, og hørte sikkert til blandt de ældste bygninger i Frederikshavn. Det ses ikke at have været en del af fæstningen, men har ligget lige udenfor hovedporten. Her boede slagtermester H.C. Lassen selv og herfra styrede han sin eksportvirksomhed. Om det så er ham der har ladet det gamle pakhus opføre står lidt hen i det uvisse. Det har i øvrigt ligget fantastisk centralt midt mellem byens nye erhvervshavn, bygget mellem 1883 og 1893, og byens jernbanestation. Mens det oprindelige hus for længst er revet ned, ligger pakhuset der stadig. Pakhuset benyttedes gennem mange år af Hjørringkøbmanden Jørgen Storm. En virksomhed der gennem opkøb og sammenslutninger Tvedes plan for hele kirkepladsen omkring 1926
blev til Centra, hvorfra alle de mange små købmænd i byen forsynedes med alt fra tændstikker til mel og sukker. I dag er huset ombygget til sognehus for Frederikshavn sogn, med kirkekontor, konfirmandstue og foredragssal. Mudejararkitektur Med sparekassens overtagelse af ejendommen i 1931 gik kapløbet om Kirkepladsen ind i en ny fase, da de to indflydelsesrige arkitekter bysbarnet Jesper Tvede og Skagens arkitekt Ulrik Plesner døde i begyndelsen af 30 erne, måtte opgaven overgå til en anden berømt arkitekt. Loddet faldt ud til fordel for Kgl. Bygningsinspektør Einar Packnes. Han havde slået sig ned i Aalborg, en by som han med sine bygningsværker, har sat et grundigt fingeraftryk på. Her var han blevet gift med redaktørdatteren Eja Schiøttzs-Christensen. De blev gift i den store Mylund kirke, en landsbykirke i gigantiske dimensioner midt i Vendsyssel, som Packness havde tegnet i 1924. Mod slutningen af besættelsen gjorde tyskerne haveområdet til en modstandsrede afspærret af betonspærringer på tværs af alle veje. Få steder som på Kirkepladsen var der en gennemkørsel som hurtigt kunne lukkes med tjekkiske pigbugge Ligesom Plesner var Packness oprindeligt uddannet murer og betragtede sig ikke som akademisk arkitekt. Gennem en ungdom på valsen var han blevet bekendt med svensk og ikke mindst spansk arkitektur og bygningskunst. Noget han fik mulighed for at udvikle på Anton Rosen s og Hack Kampmanns tegnestuer i Århus. Begge arkitekter kendes fra vores by, hvor Anton Rosen har stået for
det spændende hus i Hedemarcksgade 6, mens Kampmann har stået for den smukke toldbygning på Havnepladsen. Den svenske inspiration ses vel tydeligst i Svinkløv Badehotel, mens Marcuskirken på Hobrovej i Aalborg vel er det ypperste i hans spanske inspiration. Packness gik til opgaven med Danmarksgade 49 på den mest drastiske måde. Hele den gamle bygning blev jævnet med jorden, og tilbage stod kun Johan Andersens købmandsbutik, som en ruin midt på torvet. I løbet af 1937 rejstes så den nuværende bygning, der med sine detaljer og udsmykning ikke lader beskueren i tvivl om inspirationen i såvel barok som i spansk arkitektur. Blot et hurtigt blik ind i porten signalerer straks indtryk af den mauriske byggestil fra Cordoba. I forhold til det oprindelige hus blev det nye trukket så langt tilbage på grunden, at Sparekassens bygning tydeligt kunne ses fra havnen. Købmanden flyttede ind i den nye forretning bag den smukke facade med sine velgennemtænkte døre og indgangsportal. Ud over Købmandsforretningen blev der plads til yderligere et par forretninger. I dag Kirkeby og FotoCare, der breder sig over hele to forretninger. Fotoforretningen har i øvrigt lange aner tilbage i tiden. Her lå Rinds forretning og ikke mindst FotoChristensen, som sidste arvtager til en fotograf der både var kunstner, Huset under besættelsens første halvdel. De tyske skilte viser mod Wermacht- senere Ortskommandaturen på Kommuneskolen og Teknisk skole i Kirkegade. På billedet ses også alle forretningerne. Manufakturhandlerne Brødrene Pedersen, FotoChristensen, trikotageforretningen grindsted udsalg, købmand Johan Andersen, radioforhandler B. Juel jensen og landinspektør C. Luther Jørgensen. På etagerne ovenover fandtes kommunaldirektør Elvig, arkitekt Gjøderum Nielsen og læge Bodil Frimodt Sørensen. Sidstnævnte måtte senere under besættelsen tage flugten til Sverige ad den rute hun selv og hendes mand var med til at smugle kunder til.
reklamefotograf, pressefotograf, portrætfotograf og byfotograf. Med indgang i porten lå Musikhuset»Oscar«. Her har alle unge frederikshavnere der ville, fået en del af deres musikalske opdragelse.»oscar«havde alt det vilde, Gasolin, Procol Harum, Steppeulvene, Cream, Bob Dylan, Country Joe og Joan Baez, men samtidig var han en øjenåbner til det klassiske gennem hans store fortælleglæde og viden om klassisk musik. På etagerne over forretningerne havde de sideordnede direktører i Sparekassen deres lejligheder. Der har boet læger, arkitekter og advokater fra kælder til kvist. Øst for porten flyttede landinspektørfirmaet C. Luther- Jørgensen ind. Han gik senere i kompagniskab med Hassing, der igen indgik kompagniskab med først Tirup og siden Löhde. De flyttede i øvrigt i det gamle pakhus, inden de købte den gamle fiskerikontrol. I østre ende har der også været advokatkontor, og forsikringsselskab, men i dag ligger Helberg Design i de gamle kontorlokaler. Herfra sælges der designet funktionalitet og skønhed. Hertil kan Packness ejendom ikke være en bedre reklamesøjle. Kirkepladsen omkring 1920. Kirken fra 1894 yderst til venstre, derefter det lille oprindelige hus i Fladstrandsgade, bag det pakhuset og centralhotellet. I Jernbanegade skimtes Metodistkirken, og jernbanestationen. Læg i øvrigt mærke til at cyklisterne også dengang fandt deres egne veje.