Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi sætte os selv ind som afsender og modtager, mens sproget bliver det middel vi bruger til at formidle meddelelsen. For at denne kommunikation kan lykkes, er det selvfølgelig helt nødvendigt at både afsender og modtager kan bruge meddelelsesmidlet, sproget. Begge parter skal være fortrolige med de regler der gælder for brugen af dette sprog. Sådanne regler kan man kalde sproglære og grammatik. Grundpillerne i vores sprog er lyde og bogstaver. Disse sættes sammen til ord, ordene sættes sammen i sætninger, og disse sætninger forbindes, så de udtrykker det indhold vi som afsender ønsker at formidle. I det følgende kan du læse om morfemer, ordklasser, sætningsled og sætningsbygning. Der er opgaver til hvert afsnit, og til slut er der en samlet svarnøgle. 1. Morfemer Et morfem er ordets mindste del, som har en selvstændig betydning. Vi taler om rodmorfemer, forstavelser og endelser. Som eksempel kan vi se på ordet oplæsningen (op-læs-ning-en) Når vi deler ordet op, får vi en forstavelse (op), et rodmorfem (læs) og to endelser (ning og en). Rodmorfemer Et rodmorfem er et selvstændigt ord i sin korteste udgave, dvs. ordets stamme. Et rodmorfem kan ikke gøres mindre, uden at ordet mister sin betydning. Eksempler: skriv, tekst, hund, rød, sport Sammensatte ord er ord, der er sat sammen af to eller flere rodmorfemer. Eksempler: tekstbog, skrivebord, kolonihavehus. Nogle sammensatte ord er bundet sammen af bogstaverne e eller s ( limebogstaver ) Eksempler: skrivebord, sportstaske, hundesnor, gældsbevis I retskrivningsordbogen er det altid oplyst, hvis ordet tilføjer s eller e ved sammensætninger. Forstavelser En forstavelse er den del af ordet, der står foran rodmorfemet. Forstavelsen kan ikke altid bruges som et ord alene, men det er et selvstændigt morfem med sin egen betydning. Almindelige forstavelser er u-, be-, mis-, på-, op-. Eksempler: ugyldig (u + gyldig), beskrivelse (be + skrivelse), misforstå (mis + forstå) 1

Endelser Endelsen er den del af ordet der kommer efter rodmorfemet. Der er to slags endelser: afledningsendelser og bøjningsendelser. 1. Afledningsendelser bruges når vi laver et ord fra én ordklasse om til en anden ordklasse. Eksempler: skriv-ning, læs-ning (fra udsagnsord til navneord) moden-hed, doven-skab (fra tillægsord til navneord) Almindelige afledningsendelser: -lig, -som, -agtig, -ig, -er, -ning, -else, -hed, -skab, -dom, -sel. 2. Bøjningsendelser bruges når vi bøjer ordene i fx ental/flertal, forskellige tider og gradbøjning. Eksempler: dreng/dreng-e, læs/læs-te, hurtig/hurtig-ere. Du kommer til at høre mere om bøjningsendelser i næste afsnit, som handler om ordklasser. Opgave 1 Inddel de følgende ord i morfemer. Du kan checke din besvarelse i svarnøglen i til slut. havehandske, løbetur, regnede, regnemaskine, ugifte, madkassepapiret. 2. Ordklasser De ord som vi bruger til at forme sætninger med, har forskellige funktioner. Vi siger at de tilhører forskellige ordklasser. Nogle ordklasser indeholder ord der beskriver handling, mens andre indeholder ord der beskriver egenskaber. Hver ordklasse har altså sit kendetegn, og en del af ordklasserne har bestemte bøjninger. I det følgende får du en oversigt over ordklasserne, deres kendetegn og deres bøjningsendelser. Navneord (substantiver) Navneord er ord der betegner levende væsner, ting og begreber. De findes ved at sætte en eller et foran eller bagved ordet. Eksempler: (et) barn, (en) hund, (et) træ, (en) cykel, (en) kærlighed, vand(et). Navneord bøjes i ubestemt og bestemt ental og flertal, samt i ejefald (der tilføjes s til ordet). Eksempel: pige pigen piger pigerne Ubestemt ental er navneordets stamme el. rodmorfem (fx bog, dreng, vin) 2

Bøjningsendelser i ubestemt flertal oplyses i retskrivningsordbogen. De regelsmæssige bøjningsendelser i ubestemt flertal er enten -e, -r, -er eller ingenting. Eksempler: dag, dagen, dage, dagene (bøjningsendelsen i ubestemt flertal er e) måned, måneden, måneder, månederne (bøjningsendelsen i ubestemt flertal er er) uge, ugen, uger, ugerne (bøjningsendelsen i ubestemt flertal er r) år, året, år, årene (bøjnngsendelsen i ubestemt flertal er ingenting) Nogle navneord bøjes uregelmæssigt (fx mand/mænd). Dette oplyses i ordbogen. Kendeord (artikler) Kendeord er ord der nærmere bestemmer navneord. De står foran eller bag ved navneordet og bøjes afhængigt af det navneord det lægger sig til. Eksempler.: en, et, den, det, de Udsagnsord (verber) Udsagnsord betegner en handling eller tilstand. De findes ved at sætte at eller jeg foran ordet. Eksempler: læse, skriver, snakkede, har sovet Bydemåde er ordets stamme/rodmorfem (læs, skriv, snak, sov). Navnemåde er ordets opslagsform i ordbogen (at læse, at løbe) Udsagnsord bøjes i forskellige tider og former. Regelmæssige bøjningsendelser i datid er te eller ede (læser/læste, danser/dansede) En del udsagnsord danner uregelmæssig datidsform (skrive/skrev, gør/gjorde). Datidsformen oplyses i retskrivningsordbogen. Eksempler stamme navneform nutid datid førnutid førdatid fremtid læs at læse læser læste har læst havde læst vil læse dans at danse danser dansede har danset havde danset vil danse syng at synge synger sang har sunget havde sunget vil synge Udsagnsordene har desuden to tillægsformer, lang tillægsform (løbende) og kort tillægsform (løbet). Tillægsord (adjektiver) Ord der betegner egenskaber ved navneord eller stedord. Kan findes ved at sætte at være foran ordet. 3

Eksempler: sjov, gul, dansk, firkantet, vidunderlig. Bøjes i grundform, t-form eller e-form, efter det navneord det lægger sig til. Eksempler: smuk/smukt/smukke vidunderlig/vidunderligt/vidunderlige Kan også gradbøjes i grundform, højere og højeste grad Eksempler: smuk/smukkere/smukkest vidunderlig/mere vidunderlig/mest vidunderlig Biord (adverbier) Ord der fortæller om tid, sted, måde eller grad. Giver merbetydning til udsagnsord, tillægsord eller andre biord. Bøjes som hovedregel ikke. Eksempler: altid, ud, smukt, ganske, selvfølgelig. Stedord (pronominer) Ord der står i stedet for navneord. Kan erstattes af et navneord. Der findes mange forskellige typer stedord, og en del kan bøjes. Eksempler: jeg/mig/min, du/dig/din, han/ham/hans, der, som, nogen/nogle. Forholdsord (præpositioner) Ord der betegner forhold til tid, sted eller personer. Kendes ved at de altid følges af en styrelse (et navneord el. stedord) Bøjes ikke. Eksempler: om (aftenen), til (stranden), hos (forældrene), med (mig). Bindeord (konjunktioner) Ord der binder andre ord eller sætninger sammen. Er ofte placeret lige efter et komma. Bøjes ikke. Eksempler: og, men, for, da, før, mens, når. Talord (numeralier) Ord der viser antal eller rækkefølge. Kan også skrives med tal. Bøjes ikke. 4

Eksempler: en, to, tre, første, anden, tredje. Udråbsord (interjektioner) Ord der viser følelser. Står uden for sætningen. Bøjes ikke. Eksempler: av, øv, hov, pokkers. Egennavne (proprier) Navne på personer, steder og andre ting der kun findes én af. Bøjes ikke. Skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempler: Anna Netrepko, Rusland, København, Store Kongensgade, Den lille Havfrue. Opgave 2: Find navneordene i flg. tekst: Der var i en by to mænd som begge havde selv samme navn, begge to hed de Claus, men den ene ejede fire heste, og den anden kun en eneste hest. Find herefter udsagnsord: Hele ugen igennem måtte lille Claus pløje for store Claus og låne ham sin eneste hest. Så hjalp store Claus ham igen med alle sine fire, men kun en gang om ugen, og det var om søndagen. Find tillægsord: Der var så dejligt ude på landet, det var sommer. Kornet stod gult. Havren grøn. Høet var hejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Opgave 3: Gør rede for hvilken ordklasse hvert ord i flg. tekst hører til: Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: En, to! En to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. 5

3. Sætningsled I en sætning vil der altid være et udsagnsled, og som regel også et grundled. Derudover kan der være koblet flere led på, som fx genstandsled, hensynsled, omsagnsled, forholdsordsled og biled. I det følgende får du en oversigt over de forskellige led. Udsagnsled (verballed) Symbol: O Findes ved at sætte jeg foran. Det er altid et udsagnsord og fortæller hvad der sker. Eks.: Drengen cykler. Vi har sovet længe. Kom nu her! o o o Grundled (subjekt) Symbol: X Findes ved at spørge med hvem el. hvad foran udsagnsleddet: Hvem cykler? Det er ofte et navneord el. stedord og fortæller hvem der udfører handlingen. Eks.: Drengen cykler. Vi har sovet længe. Manden og konen ser fjernsyn. x x x Genstandsled (direkte objekt el. akkusativobjekt) Symbol: Findes ved at spørge med hvem el. hvad foran udsagnsled og grundled: Hvad ser konen og manden? Det er ofte et navneord el. stedord. Fortæller hvem el. hvad handlingen er rettet imod. Eks.: Manden ser fjernsyn. Min kone elsker mig. Jeg giver hende et kys. Hensynsled (indirekte objekt el. dativobjekt) Symbol: Findes ved at spørge med til hvem el. til hvad foran udsagnsled, grundled og genstandsled. Det er ofte et navneord el. stedord. Fortæller hvem el. hvad der har gavn af genstandsleddet. Eks.: Jeg giver min kone et kys. Hun har foræret mig en ny jakke. Bemærk at der kun kan findes et hensynsled hvis der også er et genstandsled. Biled (adverbialled) Symbol: (biled) Findes ved at spørge med : hvor/hvornår/hvordan/hvor længe mv. Biled fortæller om sted, tid, måde og andre omstændigheder for handlingen. Det er som regel et biord. Eks.: Vi cykler hjem. Det regnede længe. Han synger forfærdeligt. (biled) (biled) (biled) 6

Forholdsordsled (præpositionsled) Symbol: Findes på samme måde som biled: hvor/hvornår/hvordan/hvor længe mv. Fortæller ligeledes sted, tid og andre omstændigheder for handlingen. Forholdsordsled består af to ord: et forholdsord og en styrelse. Styrelsen er som regel et navneord el. et stedord. Eks.: Børnene var på stranden. Jeg står op om morgenen. Vi går hjem til mig. Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) Symbol: Findes efter specielle udsagnsord: være, blive, hedde, kaldes. Leddet er en ny betegnelse for grundleddet eller en egenskab ved grundleddet. Eks.: Jeg er glad. Min søn blev student. Han hed Frederik, men kaldtes Frede. Opgave 4: Find alle sætningsled i flg. tekst: Der var engang en kone som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke hvor hun skulle få et fra. Så gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: Jeg vil så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige mig hvor jeg dog skal få et fra? 4. Sætningsbygning En sætning er en sammensætning af ord som tilsammen giver en mening. Den kan derfor stå alene. I en sætning vil der altid være et udsagnsled som fortæller hvad der sker i sætningen. Som regel vil der også være et grundled som angiver hvem der foretager sig noget. Eksempler: 7

Jeg cykler. Den gamle mand spadserer en lang tur hver morgen. Børnene løb og legede ude i haven. Lone og Kaj har vasket tøjet. Spis nu din mad! Opgave 5: Er følgende eksempler alle sætninger? 1. Drengen løb tværs over vejen. 2. Et skinnende rent køkken. 3. Hunden hoppede og sprang. 4. Frihed til at være dig selv. 5. Jeg kan ikke lide ost. Hovedsætning og bisætning Der er to slags sætninger: hovedsætninger og bisætninger. En hovedsætning giver mening selvom den står alene. En bisætning giver ikke mening alene, men står som et led i en anden sætning. Den giver en mer-betydning til hovedsætningen. Eksempel: Jeg går i seng når jeg er træt. (hovedsætning) (bisætning) Pigen vågnede fordi hun var sulten. (hovedsætning) (bisætning) Bisætninger angiver ofte tidspunkt eller årsag til handlingen i hovedsætningen. I det første eksempel fortæller bisætningen når jeg er træt hvornår handlingen i hovedsætningen finder sted. I det andet eksempel fortæller bisætningen fordi hun var sulten hvorfor pigen vågnede. Opgave 6: Find hovedsætning og bisætning: 1. Vi gik hurtigt ind fordi det begyndte at regne. 2. Børnene løb ud af klassen da klokken ringede. 3. Hver morgen tager jeg bad før jeg spiser morgenmad. 4. Det er sjovt at lave matematik når man har lært det. Som du måske har lagt mærke til, indledes bisætningerne i opgaven med ordene fordi, da, før og når. Disse ord tilhører ordklassen bindeord. 8

I eksemplerne ovenfor står hovedsætningen først og bisætningen bagefter. Men man kan også bytte om på rækkefølgen og starte med bisætningen: Fordi det begyndte at regne, gik vi hurtigt ind. Da klokken ringede, løb børnene ud af klassen. Før jeg spiser morgenmad, tager jeg bad hver morgen. Når man har lært det, er det sjovt at lave matematik. Ligefrem og omvendt ordstilling Når man placerer en bisætning (eller et andet led) før en hovedsætning, ændres ordstillingen i hovedsætningen. I de første eksempler kommer grundleddet før udsagnsleddet: Vi gik hurtigt ind. x o Det kaldes ligefrem ordstilling. I det sidste eksempel kommer udsagnsleddet i hovedsætningen før grundleddet: gik vi hurtigt ind. o x Dette kaldes omvendt ordstilling. Opgave 7: Byt om på rækkefølgen af hovedsætning og bisætning i flg. eksempler. Husk at ændre på ordstillingen i hovedsætningen. 1. Vi drikker kaffe når vi kommer hjem. 2. Min tante sad altid og strikkede mens hun så fjernsyn. 3. Jeg er temmelig træt fordi jeg har sovet dårligt. 4. Bilen bremsede hårdt op da drengen løb ud på gaden. Det er kun hovedsætninger der kan have omvendt ordstilling. I en bisætning er der altid ligefrem ordstilling. Hovedsætning eller bisætning? Hvis man er i tvivl om hvorvidt en sætning er en hovedsætning eller en bisætning, kan man undersøge følgende: - kan sætningen stå alene, eller er den afhængig af en anden sætning? - indledes sætningen med et bindeord (fx da, mens, før, når, fordi m.fl.)? En tredje mulighed er at prøve at indsætte ordet ikke. Hvis der er tale om en hovedsætning, placeres ikke efter grundled og udsagnsled. Hvis der er tale om en bisætning, placeres ikke mellem grundled og udsagnsled. 9

Eksempel: Jeg børster tænder når jeg har spist. x o x o Jeg børster ikke tænder når jeg ikke har spist. x o x o I den første sætning placeres ikke efter grundled og udsagnsled altså er det en hovedsætning. I den anden sætning placeres ikke mellem udsagnsled og grundled altså er det en bisætning. Opgave 8: Find hovedsætning og bisætning. Brug ikke-prøven. 1. Jeg er så glad når solen skinner. 2. Hun påstår at han kører for hurtigt. 3. Hvis vejret er fint, tager vi til stranden. 4. Det regnede da jeg skulle hjem. 5. Når vi kommer hjem, drikker vi kaffe. Indskudt bisætning En særlig type bisætninger er indskudte bisætninger. Det er bisætninger som giver merbetydning til det ord der står lige foran. Eksempel: Den cykel som jeg købte sidste år, er blevet stjålet. (indskudt bisætning) Hovedsætningen er: Den cykel er blevet stjålet. For at forklare hvilken cykel der er tale om, er der indskudt bisætningen: som jeg købte sidste år. Opgave 9: Find hovedsætning og indskudt bisætning: 1. Den tyv der stjal vores bil, er blevet fanget. 2. Den gule kjole som jeg købte sidste uge, gjorde stor lykke. 3. Runes kat som har været væk i en uge, er kommet hjem igen. 4. Den flotte fyr der står derovre, er min storebror. 10

Svarnøgle Opgave 1: have-handske, løb-e-tur, regn-ede, regn-e-maskine, u-gift-e, mad-kasse-papir-et. Opgave 2: Navneord: by, mænd, navn, heste, hest. Udsagnsord: måtte, pløje, låne, hjalp. Tillægsord: dejligt, gult, grøn, grønne, lange, røde, ægyptisk. Opgave 3: der: ubestemt stedord - kom: udsagnsord i datid en: kendeord - soldat: navneord i ubestemt ental marcherende: udsagnsord i lang tillægsform hen: biord - ad: forholdsord - landevejen: navneord i bestemt ental en, to: talord han: personligt stedord - havde: udsagnsord i datid sit: ejestedord - tornyster: navneord i ubestemt ental på: forholdsord - ryggen: navneord i bestemt ental og: bindeord - en: kendeord - sabel: navneord i ubestemt ental ved: forholdsord - siden: navneord i bestemt ental for: bindeord han: personligt stedord - havde været: udsagnsord i førdatid i: forholdsord - krigen: navneord i bestemt ental og: bindeord - nu: biord skulle: udsagnsord i datid - han: personligt stedord hjem: biord. Opgave 4: Der var engang en kone som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun (X) O (bi.) X X (bi.) ---O----- ٱ --------Δ--------- X vidste slet ikke hvor hun skulle få et fra. Så gik hun hen til en gammel heks og O (bi.) ----------Δ---------------- O X (bi.) sagde til hende: Jeg vil så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige O X O (bi.) O -----Δ------ O X (bi.) O mig hvor jeg dog skal få et fra? -------------------- Δ --------ٱ Opgave 5: 11

Nr. 1, 3 og 5 er sætninger. Nr. 2 og 4 er ikke sætninger. Opgave 6: Vi gik hurtigt ind (hovedsætning) fordi det begyndte at regne (bisætning) Børnene løb ud af klassen (hoveds.) da klokken ringede (bisætn.) Hver morgen tager jeg bad (hoveds.) før jeg spiser morgenmad (bisætn.) Det er sjovt at lave matematik (hoveds.) når man har lært det (bisætn.) Opgave 7: Når vi kommer hjem, drikker vi kaffe. Mens hun så fjernsyn, sad min tante altid og strikkede. Fordi jeg har sovet dårligt, er jeg temmelig træt. Da drengen løb ud på gaden, bremsede bilen hårdt op. Opgave 8: Jeg er ikke så glad (hovedsætning) når solen ikke skinner (bisætning) Hun påstår ikke (hovedsætning) at han ikke kører for hurtigt (bisætning) Hvis vejret ikke er fint (bisætning), tager vi ikke til stranden (hovedsætning) Det regnede ikke (hovedsætning) da jeg ikke skulle hjem (bisætning) Når vi ikke kommer hjem (bisætning), drikker vi ikke kaffe (hovedsætning) Opgave 9: Den tyv der stjal vores bil, er blevet fanget. Den gule kjole som jeg købte sidste uge, gjorde stor lykke. Runes kat som har været væk i en uge, er kommet hjem igen. Den flotte fyr der står derovre, er min storebror. Litteraturliste: Hvis du vil læse mere om grammatiske grundbegreber, kan vi anbefale flg. bøger: Brinth, Johan: Sprog under lup - grammatisk grundbog, Gjellerup, 1980. Jonas, Kurt: Du danske sprog - Dansk grundgrammatik med øvelser, Forlaget Sprogbøger, 1994. 12