Generalforsamlingen 2016 Af Uffe Uhler



Relaterede dokumenter
Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Stiftelsesfesten 2015 Af Uffe Uhler

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Referat - Minutes of Meeting

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Dette nummer af Københavner-Nyt indeholder blandt andet:

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Albertslund Senior Idræt

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Næstved Skytteforening

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

Flot hæder til Gunnar Lund

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat - Minutes of Meeting

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat fra DS generalforsamling

Thyholm Idrætsforening

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Jubilarstævne 2015 Af Uffe Uhler

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Garderforeningen for Aarhus og Omegn. Referat af ordinær generalforsamling fredag den 21. november 2014 kl

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Referat af generalforsamling

Referat nr. 41. Referat fra LVA Seniorklubbens generalforsamling d. 21. oktober 2008, kl på Vitus Bering, Vejlevej 150, 8700 Horsens

Generalforsamling i VBK

Den nationale flagdag i det nordjyske Af Uffe Uhler

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Referat Generalforsamling. Hoptrup Frivillige Brandværn. d. 29. januar 2016

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Torsdag d. 28. april 2016 kl. 19:30

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Mødereferat. Generalforsamling

Maj Årgang Nr. 1

De sidste vinterskydninger i Aalborg Af Uffe Uhler

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

De Blå Baretter København Generalforsamlingen

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra FMF generalforsamling

Generalforsamling. indkaldelse og referat 2009

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej Asnæs

Transkript:

Generalforsamlingen 2016 Af Uffe Uhler Traditionen tro først gule ærter Den årlige generalforsamling i Dronningens Livregiments Soldaterforening var indkaldt til torsdag den 3. marts i Fællesmessen (den gamle officersmesse) på Nørre Uttrup Kaserne. Som traditionen byder, kunne man melde sig til en gang gule ærter forinden, og der var omkring 30 medlemmer, der havde taget imod tilbuddet. Kun et enkelt medlem dukkede først op senere lige før generalforsamlingen skulle starte kl. 19.00. Præcis klokken 18.00 bød formanden velkommen og opfordrede til, at man fandt sig en plads ved de opdækkede borde og gav sig i kast med de gule ærter, som bestyrelsen forinden havde gjort klar til servering. Ærterne, ja de smagte herre godt, og der var så rigeligt med tilbehør af alt, hvad hjertet kunne begære dertil af flæsk, pølse, rødbeder, sennep, eddike og rugbrød, at det viste sig at være umuligt trods medlemmernes ihærdige anstrengelser at få terrinerne og fadene ryddet. Et velskænket glas køligt fadøl må man jo betragte som et ganske nødvendigt supplement til at ledsage ærterne, ligesom en enkelt eller et par af de små klare, der blev listet i halsen undervejs. De tilsikrede, at det velsmagende måltid kom til at lægge sig lindt og godt, ligesom de bidrog mærkbart til den gode og afslappede stemning, som bredte sig i spisesalen, der snart summede af hyggelig og vennesæl snak imellem Dronningens gamle soldaterkammerater. Der var afsat en time til spisningen, og det passede fint med, at man i ro og mag og ved høflig selvhjælp kunne få ryddet af og komme ind i Regimentsstuen for at tage plads i de bløde lænestole og sofaer, før generalforsamlingen skulle starte. Her kunne man så gøre sig det behageligt efter de kulinariske indtag ved bordet, og berede sit af måltidet mildt stemte sind indstillet på den aktivitet, der nu skulle tage sin begyndelse. Velkomst og et stille øjeblik Alle havde fundet en plads, da generalforsamlingen 19.00 skulle begynde og formanden ringede med klokken. Formand Uffe Uhler byder alle velkommen 1

Han bød de fremmødte velkommen og mindede så om, at vi i foreningen efterhånden har mange medlemmer, som har nået en ganske høj alder. Nogle af disse var desværre af naturlige årsager faldet fra i årets løb, og han bad forsamlingen rejse sig for i et stille øjeblik at mindes disse brave medlemmer ingen nævnt, ingen glemt der var gået til Ryes Brigade siden sidste års generalforsamling. Så udtrykte han håbet om, at generalforsamlingen i år ville forløbe i god ro og orden og foreslog Hans Aage Simonsen valgt som dirigent. Dirigent Hans Aage Simonsen Dette forslag fik straks forsamlingens samtykke, og efter at Hans Aage Simonsen havde konstateret, at forsamlingen var indvarslet efter foreningens love, gav han ordet til formanden til aflæggelse af beretning. Formandens beretning Gyldenløve har fået tag i det manuskript, som formanden anvendte under generalforsamlingen. Det gengives her: Medlemstallet falder Lad mig indlede med at konstatere, aktivitetsåret 2015/2016 har været et ganske godt år for Dronningens Livregiments Soldaterforening. Men primo marts i år kunne vi blot registrere 532 medlemmer i foreningen. Det betyder en nettotilbagegang på 44 medlemmer fra sidste år, og det er værd at bemærke, at tilbagegangen i år er større end vi før har set. Vi vil da også i bestyrelsen overveje, hvad vi kan gøre for at begrænse den selv om vi må erkende, at et vigende medlemstal over år vil være tendensen, da vi jo ikke længere har et regiment, der indkalder værnepligtige og dermed potentielle medlemmer til vores forening. Glædeligvis er der i 2015 er tilgået foreningen 15 nye medlemmer. Vi byder disse nye medlemmer hjerteligt velkommen i vores kreds af gamle Dronningens soldater. Jubilarstævnet giver traditionelt nye medlemmer, ligesom hjemmeside og vores side på Facebook, har givet nye medlemmer. Det er næsten 20 år siden, at de sidste værnepligtige blev indkaldt til Dronningens Livregiment, og disse gode folk er nu ved at etableret i deres levevej og ved at være kommet i en alder, hvor vi i foreningen erfaringsmæssigt ved, at det bliver interessant at søge sine rødder. Det er derfor vigtigt, at vi alle hver især gør, hvad vi kan for at få fat i gamle sol- 2

daterkammerater og få dem med i vores herlige forening. På den måde kan foreningen sagtens forblive livskraftig og levedygtig i mange år endnu. Vi skal være åbne for ideer, som kan tiltrække nye medlemmer. Også på det punkt vil jeg opfordre alle jer medlemmer til at fremsætte dem, I måtte have, over for bestyrelsen. Fællesstuen Vores soldaterforeningsstue, Fællestuen, deler vi med 10. Regiments Soldaterforening, De Blå Baretter og Dronningens Livregiments Seniorlaug. Samarbejdet herom de fire foreninger imellem fungerer upåklageligt. Også når det drejer sig om den praktiske vedligeholdelse at stuen. Det er Kaj Villadsen bistået af fru Sonja, der er vores tovholder på disse områder. Tak til Kaj og til Sonja for den indsats, de yder. En del af de fremmødte. Forrest ses Orla Kops, Hans Aage Simonsen, Sven Bergman og Johannes Christiansen Forholdene på kasernen Vi har i år atter kunnet glæde os over det fine samarbejde med og den altid beredvillige opbakning, som vi har fået af vores garnisonskommandant og chef for Trænregimentet, oberst Christian Mollerup Schmidt, og af hans efterfølger oberst Jess Møller Nielsen. De har begge ydet soldaterforeningerne god støtte, og det takker vi dem varmt for. Desværre hører kasernens drift, herunder cafeteriet ikke længere under obersten på kasernen gjorde den bare det. Kasernedriften styres fra Driftsområde Aalborg under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Som I sikkert har kunnet læse i mine klummer i Gyldenløve har vi i de seneste år arbejdet hårdt for igennem bl.a. Danske Soldaterforeningers Landsråd at få forbedret forholdene så soldaterforeningerne ikke længere skulle betale ågerpriser for arrangementer i Forsvarets cafeterier, men opnåede nogle mere fremkommelige priser. Resultaterne er imidlertid pauvre. Og for mig at se, virker det som om, at Forsvarschefen og hans generaler ikke har megen indflydelse i sagen. Forsvarets økonomi styres i dag helt og holdent af civile embedsmænd i ministeriet, og disse har åbenbart større fokus på at tilgodese hotel- og restaurationsbranchens sammenslutning, HORESTA s ønsker og at sørge for, at Forsvarets cafeteriedrift under ingen omstændigheder kan risikere at blive opfattet som konkurrenceforvridende tværtimod. 3

Det har undervejs i forløbet afsløret sig, at ISS s lokale cafeteriebestyrere er både fornuftige og til at snakke med og egentlig gerne ville give soldaterforeningerne nogle fremkommelige tilbud på arrangementer. Men de vægrer sig, for det er Forsvaret, der centralt har fastlagt de stive og besværliggørende procedurer, som skal følges ved bestilling af en ydelse fra Forsvarets cafeterier og de overordentligt høje priser på ydelserne. Og ISS risikerer at blive pålignet store bøder, hvor et cafeteria med en kunde måtte lave en aftale, der afviger fra de af Forsvaret bestemte priser. Heri ses også årsagen til, at man ved driftsområderne er overordentligt emsige med, at alle bestillinger går igennem dem det giver kontrol til, at ISS kan holdes i kort snor. Som I har kunnet læse i det sidste nummer af Gyldenløve, har bestyrelsen i år taget konsekvensen af de forhold, der bydes os omkring arrangementer i cafeteriet. Vi har til Stiftelsesfesten den 12. marts bestilt mad ude i byen, og vi har lånt lokalerne i Fællesmessen på Hvorup Kaserne, hvor de fysiske rammer er til stede for en god fest. Og så kan det oven i købet gøres billigere end sidste år i cafeteriet. Jeg håber, at vores medlemmer tager godt imod initiativet, og at mange kommer og bakker op omkring Stiftelsesfesten. I år har vi måttet fremrykke festen til lørdag den 12. marts. Det skyldes forskellige kalenderbesværligheder, og især det, at Dronning Ingrids fødselsdag den 28. marts i år falder på 2. påskedag. Har nogen af glemt at melde sig til, er sidste frist i morgen, men man også gøre det her i aften. Tak til samarbejdspartnerne Tak til Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland i Skive for godt samarbejde og støtte, ikke mindst for at have givet tilsagn og formidlet Hjemmeværnets Musikkorps Vendsyssels musikalske støtte til vores arrangementer. Selvfølgelig også en stor og varm tak til musikkorpset for dets altid beredvillige musikalske støtte, herunder ikke mindst med festlig musik til jubilarstævnet i 2015. Tak også til Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland for samarbejde og støtte i løbet af året. Stor tak til Fællesmessen her på Nørre Uttrup Kaserne for det gode samarbejde og den opbakning, vi får, til vores arrangementer. En varm tak skal også gives til Dronningens Livregiments stammuseum, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum for godt samarbejde og rådighed over montreplads til foreningens lille udstilling. Endelig vil jeg også takke de andre foreninger, der benytter kasernens faciliteter, for godt samarbejde i årets løb. Det gælder 10. Regiments - og Trænregimentets soldaterforeninger, De Blå Baretter, Limfjorden, MP foreningen, Dronningens Livregiments Seniorlaug, Forsvarsbrødrene i Aalborg og Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseums Støtteforening. De fleste af de nævnte foreninger indgår i De samarbejdende Foreninger på Aalborg Kaserner i det sigte, at skabe rammer om aktiviteter til fælles glæde for foreningernes medlemmer så som bankospil, foredrag, virksomhedsbesøg m.m. 4

Foreningens aktiviteter Jeg vil kun kort omtale nogle af foreningens aktiviteter, da de allerede har været nærmere refereret i Gyldenløve. Stiftelsesfesten den 28. marts 2015 forløb overmåde godt, så det blev igen et brag af en god og hyggelig fest. Det var tredje gang, stiftelsesfesten blev holdt om eftermiddagen, hvilket deltagerne tydeligvis var glade for, så hermed må være skabt tradition for fest om eftermiddagen fremover. Dronningens Livregiments årsdag Traditionen tro højtideligholdt vi regimentets 358 års fødselsdag den 23. april ved mindestenen for regimentet på Nørre Uttrup Kaserne. Der blev nedlagt en buket blomster i regimentets røde og gule farver ved stenen og en hornblæser fra Hjemmeværnets Musikkorps Vendsyssel spillede Dronningens Livregiments March, Dessauer marchen. Herefter forlagde vi til Fællesstuen til hyggeligt samvær. Uagtet den 23. april i år falder på lørdag i bededagsferien, vil vi fastholde den gode tradition at mindes vort hæderkronede regiment på årsdagen, men vi vil gerne have tilmeldinger så vi kan tilrettelægge traktementet efter højtideligheden herefter. Fugleskydningen Et par af årets største aktiviteter i øvrigt har atter været Fugleskydningen i august og Jubilarstævnet i slutningen af september. Begge har været succeser og har givet anledning til at gamle soldaterkammerater, koner, kærester og familier har kunnet mødes til fest og hyggeligt samvær. Fugleskydningen blev for tredje gang afholdt på salonbanen og i messelokalerne på Nørre Uttrup Kaserne, og det hele forløb muntert og hyggeligt. Ved dagens afslutning måtte vi, som traditionen byder, afklæde den abdicerende fuglekonge, Orla Klit de fuglekongelige regalier, som han nu så ærefuldt havde båret et år. Regalierne blev så med det samme overdraget til Poul Christensen, som med behørig underdanig respekt fra publikum og under megen applaus og med mange falbelader blev kåret som ny fuglekonge. Man kunne godt have ønsket sig, at fremmødet havde været lidt større, især fra Trænregimentets Soldaterforening, men vi, der var med, havde en herlig dag. De gode erfaringer fra de tre år, vi har holdt fugleskydning på kasernen, peger på, at vi også i årene fremover vil benytte kasernens salonbane til fugleskydningerne. Jubilarstævnet Jubilarstævnet i slutningen af september forløb som et sådant skal forløbe. Garnisonskommandantens stedfortræder, oberstløjtnant Lars Baier, der som bekendt har en fortid ved Dronningens Livregiment, bød jubilarerne velkommen, og i auditorium Gyth fortalte seniorsergent Ole Thomsen om livet på de moderne Aalborg Kaserner. Under vores traditionelle spisning i cafeteriet underholdt Musikkorps Vendsyssel med dejlig musik, før vi kunne gå over til uddeling af jubilarmedaljer. 5

Herefter forlagde vi til Fællesmessen til kammeratligt samvær og udveksling af minder og soldaterhistorier. Også i 2015 gav stævnet en del nye medlemmer til vores forening. Skydning Vores sommer- og vinterskydninger har som sædvanlig kørt godt med Morten Andersen og fru Birgith som dem, der stod for det praktiske, og i konkurrence har skytterne taget mange fine placeringer. Ved Danske Soldaterforeningers Landsråds sommerlandsskydning i 2015 på 200 m skød holdet fra Dronningens Livregiments Soldaterforening sig for 11. år i træk til en førsteplads på landsplan med 725 p. Og helt suverænt tog vores forenings skytter sig af de fem første pladser individuelt, og alle vore skytter var blandt de ti bedste. Det er da bare til at revne af stolthed over. Og ganske bemærkelsesværdig gav vores Birgith Andersen, der var den eneste deltagende kvinde, alle mændene baghjul, for hun besatte førstepladsen på landsplan med fremragende 148/6 p. godt gået af Birgith. Også deltagelsen fællesskydningen for foreningerne under Danske Soldaterforeningers Landsråd og Forsvarsbrødrene i vintersæsonen 2014-15 på 15 m indendørs blev en succes for Dronningens Livregiments Soldaterforening, idet holdet fra Århus afd. tog 2. pladsen og holdet fra Aalborg 3. pladsen. Succesen var dog knap så stor som i 2013-14, da vi for en gang skyld blev overgået af Nørrejyske Feltartilleriforening, der tog den 1. plads, vi ellers var ved at vænne os til tilhørte vores forening. Resultatet for vinterskydningerne 2015-16 foreligger endnu ikke, men håbet er jo lysegrønt, og vi håber da, at det lykkes for vores forening atter at tilkæmpe sig 1. pladsen, således at Dronningens Livregiments Soldaterforening atter kan få overrakt begge vandreskjolde, når Danske Soldaterforeningers Landsråd holder landsmøde til april. Her vil jeg sige: Kære skytter - I har gjort foreningen ære, og vi er stolte af jer. Ved De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborgs fællesskydning i 2015 gjorde Dronningens Livregiments Soldaterforening atter engang rent bord og satte sig på 1. pladserne for alle holdskydningerne, ligesom skytterne fra vores forening tog alle de individuelle 1. pladser og mange af de efterfølgende i de forskellige klasser. Godt gået skytter! Vi er stolte af jer, I har, som i plejer, sat jer tungt på de fornemste placeringer og igen gjort foreningen stor ære. Vores forenings venskabsskydning 2016 imellem Aalborg og Århus var arrangeret af Aalborg. Det foregik på banerne under Gl. Lindholm Skole den 27. februar. Det blev en rigtig hyggelig dag med godt kammeratligt samvær. Værterne fra Aalborg var ubeskedne nok til at løbe med sejren, som dog kun blev på sølle 5 point. Til gengæld blev Dan Beyer fra Århus bedste skytte foran Poul Nørgaard fra Aalborg. De sluttede begge med 196 p. af 200 mulige, men Dan havde et par blink tiere mere end Poul. 6

En aktiv foreningsfane Dronningens Livregiments Soldaterforenings fane og vores fanebærere Morten Andersen og Frode Jensen har været meget aktive i det forløbne år. De har deltaget i mange aktiviteter, hvoraf jeg ud over vore egne arrangementer vil nævne HM Dronning Margrethes 75 års fødselsdag i København den 16. april, mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet den 17. maj (samtidig tiltrædelsesparade for regimentets nye chef, oberst Jess Møller Nielsen), Valdemarsdag på Gammel Torv i Aalborg den 14. juni, Nordisk Stævne på Aalborg Kaserner 17.-21. juni, 151 års dagen for træfningen ved Lundby den 3. juli, Soldatens Dag den 5. september, nytårsparole ved Trænregimentet den 11. januar, Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjyllands nytårsgudstjeneste den 14. januar. Danske Soldaterforeningers Landsråd Vores forening er fortsat medlem af Danske Soldaterforeningers Landsråd et vigtigt medlemskab, synes jeg. Vi har i Danske Soldaterforeningers Landsråd et overordentligt vigtigt talerør over for Forsvarets øverste ledelse, over for Hærstaben, og håber jeg - over for Forsvarsministeren og ministeriet, så det er væsentligt, at vi rundt om i soldaterforeningerne holder Landsrådet op til, at Forsvaret betragter soldaterforeningerne som traditionsbærende, og bakker Landsrådet op om dets bestræbelser på at opretholde fornuftige eksistensvilkår for os rundt om på kasernerne. Gert Jensen fra Trænregimentets Soldaterforening er repræsentant i Danske Soldaterforeningers Landsråd for foreningerne i Region Nordjylland. Sven- Erik Bolt Magnussen virker fortsat som foreningernes repræsentant i Region Midtjylland. De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborg Vores forening er med i De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborg. Ud over det gode samarbejde imellem soldaterforeningerne i Aalborg og omegn, har dette især betydning for, at vores skydeafdeling kan fortsætte med sine vinterskydninger på banen under Gl. Lindholm skole. Ligeledes støtter vores forening de danske veteranhjem med tyngde ved hjemmet i Aalborg. Gyldenløve og hjemmesiden tak til Kurt Frederiksen Gyldenløve er udkommet 4 gange i 2015. Jeg vil rette en stor tak til Kurt D. Frederiksen, som står for bladets fornemme opsætning. Kurt lægger et enormt og meget kvalificeret arbejde i Gyldenløve, som er af uvurderlig betydning for foreningen. Gyldenløve er kittet, som binder medlemmerne over det ganske land sammen i vores fællesskab omkring vores rødder i Dronningens Livregiment. Også tak til Kurt for hans virke som web master på foreningens hjemmeside. Det er mit indtryk, at den virker godt og bliver besøgt af mange. Salgsoversigten over foreningens souvenirgenstande, som er med i Gyldenløve samt ligger på hjemmesiden, har også i 7

år været en succes. Mange medlemmer har afgivet bestillinger på diverse ting, og der har været travlhed for Kaj Villadsen med at styre lageret og ekspedere alle ordrerne. Foreningens økonomi For mig ser foreningens økonomi ud til at være sund og god. Jeg vil undlade at komme nærmere ind herpå. Det overlader jeg trygt til vores kasserer Sven-Erik Bolt Magnussen, når han senere gennemgår foreningens regnskab. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til Sven-Erik Bolt Magnussen, der har ydet et stort arbejde og sørget for, at de løbende kassererforretninger er blevet udført, og at regnskabet har været ajour. Tak også til foreningens revisorer Hans Aage Simonsen og Mogens Lange for veludført og betryggende gennemsyn af foreningens regnskab. Ros og tak til bestyrelser og medlemmer Jeg vil rette en stor og varm tak til formanden, bestyrelsen og medlemmerne i vores Århus afdeling. Også i år har I glimret med godt soldaterkammeratskab og et højt aktivitetsniveau. Godt gået Århus afd. Vi er stolte af jer, og i er bestemt med til at gøre navnet Dronningens Livregiment og soldaterforeningen kendt og respekteret. Bestyrelsesarbejdet har i det forløbne år som også sidste år - været kendetegnet ved ro, gensidig hjælpsomhed og fortrinligt samarbejde. Jeg synes, at det har været en fornøjelse. Derfor tak til min bestyrelse ikke blot for En del af bestyrelsen. Fra venstre ses Svend Hugo Høgstrup, Morten Andersen, Orla Klit og Sven-Erik Bolt Magnussen det store slid I har præsteret i årets løb, men også for godt og muntert samvær og hyggelige stunder undervejs. Og sidst, men ikke mindst tak til jer foreningens medlemmer. Tak til jer, der bor så langt væk, at det er svært at leve aktivt med i foreningslivet, men alligevel finder det værd at være med i foreningen. Tak til jer, der er kommet i dag til generalforsamlingen for at være med til at præge foreningslivet. Tak til alle jer, der kommer og bakker op om vores aktiviteter, og til jer, der er klar til at give os en hjælpende hånd, når der opstår et praktisk behov. Der er jeres opbakning, samværet med jer og oplevelsen af jeres og jeres koners og kæresters glæde og humør til vores arrangementer, der gør det fornøjeligt at tage en tørn i bestyrelsen. Beretningen gav ikke anledning til megen debat og forsamlingen klappede som tegn på, at den var vedtaget. 8

Regnskabet Herefter overgav dirigenten ordet til foreningens kasserer, Sven-Erik Bolt Magnussen, der fremlagde et flot regnskab, som viste, at han havde sørget for, at foreningen ikke blot havde holdt hus Sven-Erik Bolt Magnussen fremlægger regnskabet med midlerne, men at der endda kunne præsenteres et ganske pænt overskud på omkring kr. 17.000. Kun et enkelt lille spørgsmål hindrede resten af forsamlingen i straks at bifalde kassererens fremlæggelse af et flot regnskab, der blev vedtaget med tilfredse klapsalver. En glad kasserer kvitterede herfor med at anmode dirigenten om at dekretere en lille pause, så de tilstedeværende kunne komme til baren og få fyldt i glassene en anmodning, som dirigent Hans Aage Simonsen prompte imødekom. Indkomne forslag Bestyrelsen havde et enkelt forslag med. Kassereren var igennem året blevet mere og mere bekymret over især de altid stigende portopriser samt til udgifterne til fremstilling af Gyldenløve, og han havde overbevist den øvrige bestyrelse om, at det ville være forudseende fornuftigt at forhøje kontingentet med kr. 25,- til kr. 250,- gældende fra 2017. Forhøjelsen kunne jo nok undgås, hvis foreningen gik over til blot at udgive Gyldenløve elektronisk på foreningens hjemmeside, men bestyrelsen mente, at det nok for de allerfleste medlemmer var at foretrække stadig at få Gyldenløve ind ad døren med posten, så man kunne læse det afslappet i en lænestol og ellers tage det frem, når man havde tid og lyst. Den betragtning var generalforsamlingen enig i, og dermed blev kontingentforhøjelsen vedtaget. Regnskabet studeres. I midten af billedet ses Ib Rasmussen og G. M. K. Jensen 9

Valgene Forinden valget af formand fik den siddende formand ordet. Han ville henlede forsamlingens opmærksom på, at han egentlig havde tænkt sig at stoppe. Han var ikke ked af formandsjobbet og arbejdet for foreningen sammen med bestyrelsen tværtimod det gav mange glæder. Men det både at være formand og redaktør af Gyldenløve tog megen tid, også når der var brug for tid til andre gøremål. Han ønskede derfor at kunne koncentrere sig lidt mere om Gyldenløve, så foreningens medlemmer kunne få leveret et om muligt gerne endnu bedre blad, og at han samtidig kunne opnå at få lidt luft til andet nødvendigt. Man havde egentlig fundet en afløser, men denne havde i sidste øjeblik været nødsaget til at springe fra. At komme til generalforsamlingen uden at have et forslag til en ny formand var en situation, som bestyrelsen helst ville være foruden, og formanden var derfor indstillet på at tage endnu et valg, hvis ikke andre i forsamlingen var klar til at tage over. Det var der ikke, og formanden blev derfor genvalgt - oven i købet med applaus. Han takkede for valget og tilliden, men understregede, at han satsede på, at det blev hans sidste periode som formand. Han bad derfor foreningens medlemmer om at være årvågne og gerne indstille et nyt formandsemne, ligesom bestyrelsen ville arbejde aktivt på at finde et sådant. Der var også genvalg med applaus til de øvrige poster, således til Frode Jensen og Jørn Georgsen til bestyrelsen, til Kaj Villadsen og Orla Klit som suppleanter til bestyrelsen, til Morten Andersen og Frode Jensen som fanebærere, til Hans Aage Simonsen og Mogens Lange som foreningens revisorer og endelig til Frede Pedersen som revisorsuppleant. Eventuelt Formanden for Århus afd. Sven-Erik Bolt Magnussen tog ordet for at overbringe afdelingens tak til bestyrelsen i Aalborg for den gode ånd og det fine samarbejde, der kendetegnede samvirket de to bestyrelser imellem. Herudover gav dette punkt ikke anledning til megen debat og blev således ganske kort. Til afslutning takkede dirigent Hans Aage Simonsen for god ro og orden undervejs, men inden han nedlagde sit hverv fortalte han lige, som den lune rad han er, en lille anekdote, der vakte stor moro hos tilhørerne og kaldte latteren og smilene frem. Herefter var kun for formanden at takke Hans Aage Simonsen for god og myndig ledelse af generalforsamlingen samt at sige deltagerne tak for fremmødet. 10