VÆKST MED FIBERNET ANALYSE AF FIBERBREDBÅNDETS BIDRAG TIL DANSK VÆKST OG BESKÆFTIGELSE OG DET FREMADRETTEDE POTENTIALE



Relaterede dokumenter
DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

DIGITAL VÆKST I HELE DANMARK ANBEFALINGER TIL EN DIGITAL VÆKST DAGSORDEN 20 POLITISKE INITIATIVER TIL AT GØRE DANMARK TIL EN DIGITAL VINDERNATION

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019

Den samfundsmæssige værdi af digital infrastruktur

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

UDKAST TIL UDTALELSE

DANMARK SOM DIGITAL VINDERNATION ANBEFALINGER TIL EN NY IT- OG TELEPOLITIK 20 POLITISKE INITIATIVER TIL AT GØRE DANMARK TIL EN DIGITAL VINDERNATION

GREATER COPENHAGEN GIGABIT

INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD VELFÆRD PÅ TV 4. SEPTEMBER 2012

Vækst med IKT og digitalisering

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Danmark mangler investeringer

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

2. Adgangsveje til internettet

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Business Lolland-Falster

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Erhvervsudviklingsstrategi

Europa taber terræn til

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Udbredelse af digital infrastruktur på Sjælland

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Brug for flere digitale investeringer

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Danmark i top 10 blandt robotnationer

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Infrastruktur og økonomisk udvikling

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

STRATEGIPLAN

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Telenor dækningskort

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

STRATEGI FOR MUDP

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Sparepolitikkens kort- og langsigtede konsekvenser for EU. Seminar i NETØK: Hvad kan finanspolitikken? Chefanalytiker Erik Bjørsted

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

DIGITAL INFRASTRUKTUR. Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn. -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI. Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Automatisering i industrien

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Diskussionspapir 17. november 2014

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

Vækst- og udviklingsstrategien

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

God debat på Landsbyernes Dag

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Transkript:

VÆKST MED FIBERNET ANALYSE AF FIBERBREDBÅNDETS BIDRAG TIL DANSK VÆKST OG BESKÆFTIGELSE OG DET FREMADRETTEDE POTENTIALE

INDHOLD // RESUMÉ 03 1 // FIBERNET STYRKER VÆKST 04 OG BESKÆFTIGELSE 2 // FIBERNET SKABER VÆKST OG 07 BESKÆFTIGELSE I DANMARK 3 // FIBERNET SKABER SÆRLIGE FORDELE 09 FOR LANDDISTRIKTERNE 4 // HVORDAN VI FREMMER DEN DIGITALE VÆKST 10 Udarbejdet af Dansk Energi 2012

FIBERNET VÆKSTANALYSE 3 RESUMÉ Hvis alle danske husstande og virksomheder får adgang til fibernet, vil det på kort sigt skabe store gevinster for det danske samfund i form af øget vækst og beskæftigelse. Konservative estimater peger på, at en udrulning af fibernet til alle danskere på kort sigt kan forventes at skabe en samfundsøkonomisk gevinst på 16,2 mia. kroner, og at der fortsat er et uindfriet potentiale på mindst 11,2 mia. kroner 1. På længere sigt forventes fibernettet at bibringe endnu større økonomiske gevinster. Det er således vurderet, at den samlede internetøkonomi har et potentiale i omegnen af 200 mia. kroner 2. Det kræver et samspil af mange faktorer at indfri hele internetøkonomiens store potentiale, men den grundlæggende forudsætning er en digital infrastruktur af høj kvalitet. Fibernettet kan grundlæggende forandre den måde, den enkelte lever og arbejder på. Nye digitale tjenester gør os til mere effektive og fleksible medarbejdere, mens vores stigende efterspørgsel efter digitale programmer og tjenester skaber vækst i internetøkonomien. Investeringer i fibernettet styrker beskæftigelsen. På kort sigt kommer mange danskere i arbejde, da udrulningen af fibernet er meget arbejdskraftsintensivt. Det øger også det samlede forbrug, og bidrager dermed til økonomien som helhed. På længere sigt tages fibernettet i brug af borgere og virksomheder, og derved skabes der både arbejdspladser i den digitale økonomi og ved at erhvervslivets produktivitet, innovationskraft og konkurrenceevne styrkes over en bred kam. For de danske landdistrikter rummer fibernettet helt særlige muligheder for vækst og beskæftigelse. Med fibernettet får borgere og virksomheder i disse områder adgang til digitale tjenester, som kan mindske betydningen af geografiske afstande. Det gælder eksempelvis videokommunikation, som giver bedre mulighed for hjemmearbejde, og fjernundervisning som giver lettere og hurtigere adgang til ny viden. Denne vækstanalyse fra Dansk Energi har til formål at kaste lys over det vækstpotentiale der ligger i udrulning af fibernet i Danmark. Fibernet regnes generelt for den bedste og mest fremtidssikre bredbåndsteknologi, og er derfor et centralt element i overgangen til næste generations-bredbånd. Fokus i analysen er specifikt på effekterne af fibernet eller højhastighedsbredbånd. Det sker med det udgangspunkt, at fibernet med sine langt højere og symmetriske hastigheder er fundamentalt anderledes end traditionelt bredbånd. Derved rummer fibernettet også særegne muligheder for vækst og beskæftigelse. HOVEDKONKLUSIONER FIBERNET TIL ALLE: 16,2 MIA. KRONER REALISERET POTENTIALE: 5,0 MIA. KRONER UINDFRIET POTENTIALE: 11,2 MIA. KRONER 1 // De nærmere beregninger findes i afsnit 2 2 // Boston Consulting Group, 2010. Største delen af væksten kommer fra øget e-handel, som ikke indgår i Dansk Energis analyses estimater. Foruden udbredelse af højhastighedsbredbånd til alle danskere, forudsætter estimatet på 200 mia. kroner også andre tiltag som fx øget digital innovation og brug af e-handel.

FIBERNET VÆKSTANALYSE 4 // AFSNIT 1 FIBERNET STYRKER VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Digital vækst kræver en digital infrastruktur af høj kvalitet, og her spiller fibernettet en afgørende rolle. Selvom fibernet til hjemmet er et relativt nyt fænomen, så foreligger der allerede solide analyser, som påviser en tydelig effekt på vækst og beskæftigelse 3. Fibernet er den centrale byggesten i den igangværende digitale revolution. Denne kan sammenlignes med andre teknologiske revolutioner, som gennem historien har løftet den økonomiske velstand til nye og hidtil usete niveauer. Vi har tidligere set at eksempelvis dampmaskinen og elektrificeringen igangsætte industrielle revolutioner og velstandsløft. Udviklinger som danner grundlaget for den velstand og velfærd vi nyder godt af i dag. Den digital infrastruktur kan karakteriseres som en General Purpose Technology 4, og på samme måde som elektricitet og transportinfrastruktur, er fibernet en katalysator for innovation og vækst i andre sektorer. I det perspektiv skal udrulningen af fibernet ses som en langsigtet investering, der skaber grundlaget for nye velfærds- og forbrugsmuligheder og større velstand. OM FIBERNET OG DANMARKS DIGITALE INFRASTRUKTUR Udviklingen af den digitale infrastruktur i Danmark er gået i stå, og vi overhales i disse år af andre lande. På blot tre år er vi faldet fra en 6. til en 11. plads målt på den gennemsnitlige faktiske bredbåndshastighed 5. Danmark ligger langt efter digitale førernationer som Japan og Sydkorea, men også bag nabolande som Sverige og Norge. Udviklingen viser, at det er nødvendigt med politisk fokus på bredbåndsudviklingen og bedre rammevilkår for private investeringer. FIGUR 1 // TEKNOLOGISKE REVOLUTIONER SKABER VELSTAND VELSTAND INDUSTRIELLE REVOLUTION DAMPMASKINE OG JERNBANE ELEKTRICITET OG STÅL SAMLEBÅND, BILER OG OLIE COMPUTER OG INTERNET 1771 1829 1875 1908 1971 TID Kilde: Perez, 2002 FIGUR 2 // DIGITAL INFRASTRUKTUR SOM VÆKSTSKABER ENERGI SUNDHED UNDERHOLDNING INDUSTRI OG ERHVERV UDDANNELSE TRANSPORT DIGITAL INFRASTRUKTUR Kilde: OECD; 2008 3 // Guidry et. al 2012 ; Arthur d.little 2011 ; Hätönen 2011 ; Singer & west 2010 ; Forzati & Mattsson 2011 ; Rohman et. al 2012, Forzati et.al. 2012 4 // Rohman et.al; 2012, OECD; 2008 5 // Akamai: State of the internet, 1.kvartal 2009 og 1.kvartal 2012

FIBERNET VÆKSTANALYSE 5 FIBERNET Fibernet er den ubestridt hurtigste bredbåndsteknologi. Gennem fiberkabler kan data transporteres med lysets hastighed. Forskere fra DTU har sat verdensrekord ved at transportere data gennem et fiberkabel med en hastighed på 5,1 terabit én milliard gange den almindelige danske bredbåndshastighed. Hastighederne på fibernet er desuden symmetriske. Det vil sige, at det går lige så hurtigt at uploade data på internettet, som det gør at downloade data. FIGUR 3 // DATA-EKSPLOSION TEKNISKE APPARATER KOBLET TIL INTERNETTET, MIA. 50 MÆNGDEN AF DIGITALE DATA GLOBALT, EXABYTES 40.000 30.000 20.000 15 10.000 5 2009 2015 2020 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Mængden af data i verden vokser med accelererende kraft og mere end fordobles hver 18. måned. Kilde: World Economic forum, 2011. 0 Fibernettet udgør rygraden i både de traditionelle kobberbaserede netværk såvel som de mobile netværk. Som et relativt nyt fænomen rulles fibernet helt ud til de enkelte hjem og virksomheder. På fibernettet er hastighederne langt hurtigere end på traditionelle bredbåndsnetværk og lige hurtige, hvad enten man sender eller modtager data. De høje hastigheder betyder også, at fibernettet er en fremtidssikker teknologi, hvor der kan skrues op for hastighederne i takt med den hastigt stigende efterspørgsel efter båndbredde, som ses af figur 3 6. OECD har beregnet, at på verdensplan stiger efterspørgslen efter båndbredde med 40-50 procent om året 7. På grund af fibernettes helt særlige beskaffenheder betegnes det ofte som højhastighedsnetværk, næste generationsnetværk eller på engelsk ultrafast broadband for at sondre det fra traditionelle bredbåndsteknologier. INTERNATIONALE ERFARINGER: FIBERNET ØGER VÆKSTEN Der er foretaget en lang række analyser af de økonomiske effekter af fibernet og hurtigere bredbåndshastigheder. Konklusionerne fra studier i USA, Sverige og på tværs af OECD-lande peger på, at fibernet øger et lands BNP og de enkelte husstandes indkomster 8. Effekten skyldes, at fibernet øger produktiviteten, styrker innovation, forbedrer konkurrenceevnen og tiltrækker virksomheder. Med fibernet bliver det muligt for virksomheder at øge anvendelsen af en lang række digitale tjenester og samtidig vil virksomhederne også kunne anvende fremtidige båndbreddekrævende tjenester 9. En omfattende analyse foretaget af Forzati og Mattsson fra analysefirmaet Acreo viser, at en udrulning af fibernet til alle hustande i Sverige vil skabe en samfundsøkonomisk nettogevinst på 20 mia. svenske kroner (17,2 mia. kr.). Det svarer til cirka 2.100 svenske kroner per indbygger (1.830 kr.) 10. 6 // Forzati et.al 2012 7 // OECD, 2009 8 // Arthur D.Little, 2010; Copenhagen Economics, 2010; Forzati & Mattsson, 2011, Forzati et.al, 2012; Guidry et.al, 2012; Hätönen, 2011; Katz et.al, 2009; Liebenau et.al, 2009; Lobo et.al, 2008; Rohman et.al, 2012; Singer & West, 2010. 9 // Hätönen, 2011 10 // Beregnet ud fra et befolkningstal på 9,453 mio. jf. Verdensbanken

FIBERNET VÆKSTANALYSE 6 UPSTREAM Upstream er den hastighed, man sender indhold over internettet med. Ofte betegnes det blot upload, som er udtryk for selve handlingen at sende indhold af sted. Mens de traditionelle bredbåndsteknologier er asymmetriske, er fibernettets hastigheder symmetriske. Det betyder, at det går lige så hurtigt at sende indhold over internettet, som at modtage indhold. Høje upstream-hastigheder er i stigende grad et digitalt konkurrenceparameter. I disse år vinder et væld af teknologier og tjenester, som er afhængige af hurtige upstreamhastigheder stigende indpas. Det gælder eksempelvis forskellige former for to-vejs kommunikation, online gaming og cloud computing. Gevinsten er beregnet ud fra, at en fuldstændig udrulning af fibernet vil kræve investeringer på 39 mia. svenske kroner (34 mia. kr.). Til gengæld vil den samfundsøkonomiske gevinst beløbe sig til 59 mia. svenske kroner (52 mia. kr.) 11. Nettogevinsten på 20 mia. svenske kroner svarer til, at hver svensk krone investeret i fibernet i løbet af fire år giver 1,5 svenske kroner retur til samfundsøkonomien. Der er tale om et konservativt estimat, hvor kun kvantificerbare og direkte afledte effekter medregnes. Eksempelvis medregnes effekten af øget e-handel ikke, da dette også kræver andre forudsætninger end fibernet 12. Endvidere er estimatet beregnet med udgangspunkt i en fuldstændig udrulning i hele Sverige, og ikke blot til de mest rentable byområder. INTERNATIONALE ERFARINGER: FIBERNET STYRKER BESKÆFTIGELSEN Flere undersøgelser viser, at der er en betydelig beskæftigelseseffekt ved at udrulle fibernet 13. I en ny analyse sammenlignes 16 amerikanske landdistrikter, hvor der er udrullet fibernet med 16 lignende områder uden fibernet. Beskæftigelsen i fibernet-områderne er i gennemsnit 4,1 procent højere end i kontrolområderne 14. Det stemmer godt overens med den beskæftigelseseffekt der findes i en anden analyse, hvor det estimeres, at udrulning af fibernet til 80 procent af de amerikanske husstande vil skabe hele 250,000 nye arbejdspladser 15. Det er flere, end der i dag er beskæftiget i hele General Motors koncernen. På kort sigt påvirkes beskæftigelsen på tre måder. Først direkte gennem anlægsarbejdet som er meget arbejdskraftsintensivt samt indirekte som følge af øget aktivitet hos de underleverandører, der leverer udstyr og materiel til fiberudrulningen. Og siden hen skaber den øgede beskæftigelse en selvforstærkende effekt, hvor det øgede forbrug, der følger med anlægsarbejdet, skaber beskæftigelse andre steder 16. Også på længere sigt har fibernettet en positiv effekt på beskæftigelsen, da konkurrenceevnen, innovationskraften og produktiviteten i hele økonomien styrkes 17. McKinsey Global Institute har beregnet, at for hvert job digitalisering overflødiggør, skabes der i gennemsnit 2,6 nye 18. Højkvalitetsbredbånd bliver i stigende grad et konkurrenceparameter mellem lande, og dermed en forudsætning for fastholdelse og skabelse af jobs. OPSUMMERING Den eksisterende forskning peger entydigt på, at udrulning af fibernet har klare og positive effekter på beskæftigelse og vækst. Dermed underbygges det, at en stærk digital infrastruktur baseret på fibernet bidrager til vækst og ar- 11 // Forzati & Mattsson, 2011 12 // Til sammenligning har Boston Consulting Group i 2011 estimeret internetøkonomiens potentiale i Danmark til 200 mia. kroner i 2015. En stigning fra 96 mia. i 2009. Størstedelen af potentialet ligger i øget e-handel. 13 // Arthur D.Little, 2010; Copenhagen Economics, 2010; Forzati & Mattsson, 2011, Forzati et.al, 2012; Guidry et.al, 2012; Hätönen, 2011; Katz et.al, 2009; Liebenau et.al, 2009; Lobo et.al, 2008; Rohman et.al, 2012; Singer & West, 2010. 14 // Guidry et. al, 2012 15 // Singer & West, 2010 16 // Katz et.al 2009 17 // Hätönen, EIB, 2011 18 // Rausas et.al, McKinsey Global Institute, 2011

FIBERNET VÆKSTANALYSE 7 // AFSNIT 2 FIBERNET SKABER VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I DANMARK På kort sigt er der et samfundsøkonomisk potentiale på 16,2 mia. kroner ved en udrulning af fibernet til alle danske hjem og virksomheder. Energiselskabernes hidtidige investeringer i fibernet betyder, at cirka en tredjedel af det samlede potentiale er ved at blive indfriet. Der er dermed et uindfriet samfundsøkonomisk potentiale ved udrulning af fibernet på over 11 mia. kroner. Dette er alene det kortsigtede potentiale. På længere sigt er potentialet endnu større. FIBERNETTET BIDRAGER TIL DANSK ØKONOMI Som vist i forrige afsnit vil der ved en fuldstændig udrulning af fibernet i Sverige, være en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 krone for hver krone der investeres.. Ved at overføre denne beregning til Danmark, ses det, at de investeringer energiselskaberne allerede har foretaget i fibernet, på kort sigt bidrager med 5 mia. kroner til den danske samfundsøkonomi 19. Effekten er beregnet på grundlag af estimater for omkostningerne og gevinsterne ved at udrulle fibernet i Sverige. For at kunne overføre den svenske multiplikator til Danmark, skal det derfor godtgøres, at både omkostninger og gevinster kan forventes at være i samme størrelsesorden herhjemme. Sverige og Danmark minder på de fleste økonomiske, kulturelle og samfundsmæssige områder meget om hinanden, og der er tale om befolkningsmæssigt små lande med en stor offentlig sektor. En nævneværdig forskel er erhvervsstrukturen, hvor Sverige er kendetegnet ved store industrikoncerner, mens Danmark i højere grad er kendetegnet ved mange små-og mellemstore virksomheder. Omvendt er der i en digital kontekst stor lighed mellem landene. Både Sverige og Danmark ligger i den absolutte verdenselite, når det gælder anvendelsen af digitale tjenester og befolkningernes IT-parathed 20. Gevinsterne ved udrulning af fibernet i Sverige må derfor antages, at kunne overføres til en dansk kontekst. Det samme gælder omkostningssiden. Et centralt element i den svenske undersøgelse er estimeringen af omkostningsniveauet for en fuldstændig udrulning af fibernet 21. Estimatet er baseret på, at omkostningerne ved at rulle fibernet ud i gennemsnit er 15.620 kroner per hus, og 8.680 kroner per lejlighed. For begge tal gælder det, at geografi spiller en rolle. Taget i betragtning at den svenske befolkningstæthed er 5,7 gange lavere end den danske, kan det endda antages, at omkostningerne i Danmark vil være betydeligt lavere 22. Samtidig er omkostningerne beregnet ved en fuldstændig udrulning til hele Sverige, og altså ikke blot til de mest rentable husstande i de store byer. Omkostningerne ved at udrulle fibernet i Danmark er derfor sandsynligvis lavere end i Sverige, og den kortsigtede nettogevinst ved investeringerne i fibernet kan forventes at være endnu større end 5 mia. kroner. SÅDAN HAR VI REGNET En svensk analyse viser, at for hver krone der investeres i fibernet, er der over 4 år en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 kroner. Denne beregning har vi overført til Danmark, idet vi tager højde for forskelle i vilkårene for udrulning af fibernet Vores beregninger viser at udrulning af fibernet til alle i Danmark vil kræve investeringer på 32,4 mia. kroner og vil give et samfundsøkonomisk afkast på 48,6 mia. kroner, hvorved den samlede gevinst er 16,2 mia. kroner. 19 // Beregnet ud fra at energiselskaberne til dato har investeret cirka 10 mia. kroner i fibernet. Det bemærkes desuden, at det realiserede potentiale delvist afhænger af nyudvikling af digitale tjenester målrettet fibernet, hvorved der skal være en kritisk masse af tilslutninger til fibernettet før potentialet indfris. I så fald vil der være et endnu større uindfriet potentiale. 20 // World Economic Forum: Networked Readiness Index 21 // I det følgende er alle tal omregnet til danske kroner efter valutakursen d 2.november2012, hvor 100 SEK=86,78 DKK. 22 // Verdensbanken

FIBERNET VÆKSTANALYSE 8 CLOUD COMPUTING Med cloud computing får brugeren adgang til digitale tjenester over internettet i stedet for at installere dem på sin egen computer. Brugerens dokumenter, billeder og programmer lagres i skyen, hvor brugeren hele tiden kan hente det ned og lægge op igen. Blandt fordelene er øget fleksibilitet og sparede IT-udgifter. For at opnå disse fordele er det dog nødvendigt med en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse, både når det gælder download og upload. FIBERNETTET HAR ET STORT POTENTIALE I DANMARK Hvis alle danske hjem og virksomheder får adgang til fibernet, vil det på kort sigt skabe en samfundsøkonomisk gevinst på i alt 16,2 mia. kroner. Det svarer til næsten én procent af Danmarks samlede BNP 23. Som nævnt må gevinsterne ved at udrulle fibernet i Danmark formodes at være i samme størrelsesorden som i Sverige. Anderledes ser det ud på omkostningssiden. Overføres omkostningerne på 15.620 kroner per hus, og 8.680 kroner per lejlighed til dansk kontekst med en anderledes boligmasse, ses det, at en udrulning af fibernet til samtlige husstande vil kræve en samlet investering på 32,4 mia. kroner 24. Hertil skal det bemærkes, at befolkningstætheden i Danmark som nævnt er betydeligt lavere end i Sverige, hvorfor omkostningerne per husstand i gennemsnit må forventes at være lavere og nettogevinsten større. Det ses da også, at Den Europæiske Investeringsbank vurderer omkostningerne ved en fuldstændig udrulning af fibernet i Danmark til 27,6 mia. kroner 25, altså næsten 5 mia. kroner mindre end det her estimeres. Derved må det betragtes som et konservativt estimat, at overføre den svenske multiplikator på Danmark. Eftersom en fuldstændig udrulning vil kræve investeringer på 32,4 mia. kroner, og hver krone investeret skaber en gevinst på 1,5 krone, opnås der en samfundsøkonomisk gevinst på 48,6 mia. kroner. Dermed opnås i løbet af fire år en nettogevinst på 16,2 mia. kroner. Energiselskabernes investeringer må forventes at have realiseret maksimalt en tredjedel af det samlede potentiale ved fibernetudrulning i Danmark. Dermed er der på kort sigt et uindfriet potentiale på mindst 11,2 mia. kroner, at hente ved yderligere udrulning af fibernet. På længere sigt må effekterne forventes at være endnu større, da den digitale økonomi vokser hastigt og nye digitale tjenester vinder indpas. Udrulningen af fibernet sikrer, at Danmark kan nyde godt af den digitale udvikling, at danskerne kan nyde godt af fremtidige digitale services og tjenester samt at vores konkurrenceevne, innovation og produktivitet styrkes til gavn for vækst og jobskabelse. 23 // Danmarks Statistik: 1.782,5 mia. kroner 24 // Ifølge Danmarks Statistik er der 1.527.385 huse og 984.718 lejligheder i Danmark. 25 // Hätönen, 2011: 3,7 mia. euro.

FIBERNET VÆKSTANALYSE 9 // AFSNIT 3 FIBERNET SKABER SÆRLIGE FORDELE FOR LANDDISTRIKTERNE Fibernettet vil i særlig grad kunne bidrage til at løse de udfordringer, som de danske landdistrikter står overfor. Og udfordringerne er ikke undseelige der bor over 2 millioner danskere i de 46 land-og yderkommuner. DIGITAL INFRASTRUKTUR BIDRAGER TIL VÆKST OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTERNE Fibernettet har den fordel, at det mindsker betydningen af geografiske afstande. Det kommer i helt særlig grad landdistrikterne til gode, da det er her betydningen af afstande mærkes tydeligst 25. Lokale virksomheder får bedre muligheder for at kommunikere med kunder, leverandører og samarbejdspartnere, ligesom de også får lettere adgang til ny viden og information. Desuden skaber digitale tjenester mulighed for nye og mere effektive arbejdsgange, eksempelvis hjemmearbejde og videomøder, som særligt er gavnlige for virksomheder i landdistrikterne. En stærk digital infrastruktur vil desuden virke tiltrækkende på nye innovative virksomheder, for hvem den geografiske placering er af mindre betydning. Deling af viden og arbejde samt koordinering vil kunne ske ved hjælp af digitale tjenester, uden af alle ansatte befinder sig det samme sted. Analyser foretaget at Center for Digital Forvaltning (CEDI) viser, at der i de danske land-og yderområder er et stort økonomisk potentiale ved udrulning af fibernet. Det estimeres, at beskæftigelseseffekten over fem år vil ligge mellem 1,0 og 1,4 procent, svarende til 6-9.000 nye arbejdspladser, mens antallet af virksomheder forventes at være mellem 0,5 og 1,2 procent højere, end det ellers ville have været. Udrulning af fibernet vil således have en endnu stærkere effekt i landdistrikterne end i landet som helhed. Derved kan fibernettet bidrage til at løse de særlige udfordringer, de danske landdistrikter står overfor. VIDEOKOMMUNIKATION Videokommunikation er én af de digitale tjenester, der vinder størst indpas i disse år. Over halvdelen af alle danskere har prøvet at føre en videosamtale. Det åbner store sociale og økonomiske muligheder. Blandt andet vil videokommunikation kunne skabe store gevinster indenfor velfærdsområdet. I de 46 danske landog yderkommuner er potentialet 200-250 mio. kr. indenfor hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Også i erhvervslivet vil videokommunikation kunne skabe effektiviseringer og øget produktivitet gennem mulighed for hjemmearbejde og erstatning af fysiske møder.

FIBERNET VÆKSTANALYSE 10 // AFSLUTNING HVORDAN VI FREMMER DEN DIGITALE VÆKST Denne analyse viser, at investeringer i fibernet har stor effekt på beskæftigelse og vækst. Hvis alle danske hjem og virksomheder får adgang til fibernet, vil det ifølge konservative estimater, skabe en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 16,2 mia. kroner. Heraf er 5 mia. kroner ved at blive realiseret som følge af energiselskabernes investeringer i fibernet. Det betyder, at der fortsat er et uindfriet potentiale på mindst 11,2 mia. kroner at hente ved yderligere udrulning af fibernet. Det tydeliggør, at en stærk digital infrastruktur bidrager til at skabe digital vækst, og at der er samfundsøkonomisk ræsonnement, i at de traditionelle bredbåndsnetværk udskiftes med fremtidssikre fibernetværk. At indfri det potentiale der ligger i udrulningen af fibernet, kræver ikke et stort offentligt finansieret projekt. Men det kræver bedre politiske rammebetingelser for private aktørers investeringer i fibernet. Som figur 4 illustrerer, kan de politiske rammevilkår enten hæmme eller fremme investeringer i digital infrastruktur. Gode rammevilkår sikrer, at de aktører som påtager sig investeringsrisiciene, også høster en andel af gevinsterne, som modsvarer investeringernes størrelse og sikrer et fornuftigt afkast. Dét vil skabe større incitament til investeringer i højkvalitets digital infrastruktur. Dansk Energi arbejder på at sikre de bedste og frieste vilkår for investeringer og konkurrence på bredbåndsmarkedet i Danmark. Der er endnu langt til målet om et højhastighedssamfund i Danmark. For at fremskynde den digitale udvikling har Dansk Energi udarbejdet en række forslag, som kan findes på Dansk Energis hjemmeside. FIGUR 4 // RAMMEBETINGELSER DER FREMMER INVESTERINGER I DIGITAL INFRASTRUKTUR GEVINST TIL SAMFUNDET GEVINST TIL SAMFUNDET INVESTERINGS BEHOV GEVINST TIL INVESTORER INVESTERINGS BEHOV GEVINST TIL INVESTORER RAMMEBETINGELSER DER HÆMMER INVESTERINGER RAMMEBETINGELSER DER FREMMER INVESTERINGER

FIBERNET VÆKSTANALYSE 11 LITTERATUR Akamai: State of the internet, 1.kvartal 2009 og 1.kvartal 2012 Arthur D.Little The Need for Speed, 2011 The Boston Consulting Group, Danmark Online Hvordan internettet forvandler den danske økonomi, for Google, 2011 Center for Digital Forvaltning (CEDI) Innovative veje til Vækst og Velfærd i Land-og Yderkommunerne for Dansk Energi, 2012 Copenhagen Economics: Den Samfundsmæssige værdi af Digital Infrastruktur for Dansk Energi, 2010 Forzati et.al. Early Effects of FTTH/FTTx on Employment and Population Evolution, Acreo & Karlstad Universitet, 2012 Forzati & Mattsson: Socio-economic return of FTTH investment in Sweden a prestudy, Acreo, 2011 Guidry et. al: Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis, Journal of Economic and Social Policy vol. 15, nr.1 2012 Hätönen, Jussi: The economic impact of fixed and mobile high-speed networks, EIB Papers vol. 16, nr.2, 2011 Katz et.al : The Impact of Broadband on Jobs and the German Economy for Deutsche Telekom, 2009 Liebenau et.al: The UK s Digital Road to Recovery, LSE Enterprise ltd.& ITIF, 209 Lobo et.al. The Economic Impact of Broadband Estimates From A Regional Input-Output Model The Journal of Applied Business Research, vol.24, nr.2, 2008. OECD: Broadband and the Economy, 2008 OECD: Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009 Perez, Carlota, Technological Revolutions and Finance Capital The Dynamics of Bubbles and Golden Ages, 2002 Rausas et.al, Internet Matters The Net s sweeping impact on growth, Jobs and Prosperity McKinsey Global Institute, 2011 Rohman & Bohlin: Does broadband speed really matter for driving economic growth? Investigating OECD countries, Göteborg Universitet, 2012 Singer & West: Economic Effects of Broadband Infrastructure Deployment and Tax Incentives for Broadband Deployment, Navigant Economics for FTTH Council, 2010 World Economic Forum: Networked Readiness Index

FIBERNET VÆKSTANALYSE 12 Bilag ENERGISELSKABERNES FIBERNET HVEM OM ENERGISELSKABERNE I DANMARK Energisektoren i Danmark har på koncernbasis cirka 12.000 ansatte og investerer hvert år mellem 6-8 mia. kroner i energimæssig- og digital infrastruktur. Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaberne i Danmark. ¼ ANSATTE: 12.000 ¼ ÅRLIGE INVESTERINGER: 6-8 mia. i energi og fibernet. HVOR HVAD OM FIBERNET Fibernet er lavet af glas eller plastik, og er designet til at transportere data med lysets hastighed. Fibernettets kerne er på størrelse med et menneskehår. Gennem fibernet kan der opnås næsten ubegrænset båndbredde både når man sender og modtager data over internettet. Fibernettet udgør også grundlaget for det mobile bredbånd, som er afhængig af, at der er fibernetforbindelse til de enkelte mobilmaster. OM DANMARKS DIGITALE FREMTID Siden 2005 har de andels- og interessentejede energiselskaber udrullet fibernet til private husstande, virksomheder og offentlige institutioner. Der er foretaget cirka 230.000 tilslutninger til fibernettet og det er gjort tilgængeligt for over hver tredje danske husstand eller virksomhed. I Danmark er det hver 10. kabelbaseret internetforbindelse som er fibernet i hjemmet. Til sammenligning er gennemsnittet i EU 1 ud af 50 internetforbindelser, som er baseret på fibernet, mens det for Sverige er hver tredje. ¼ Fibernet består af glas eller plastik. ¼ Fibernet sender data med lysets hastighed. ¼ UDRULNING AF FIBERNET SIDEN 2005: Nu 230.000 fibernetkunder. ¼ EU: 1 ud af 50 har fibernet. ¼ DANMARK: 1 ud af 10 har fibernet. Fibernettet er sammen med det mobile supplement den hurtigst voksende bredbåndsteknologi herhjemme. OVERSIGT OVER ENERGISELSKABERNES FIBERNET Kortet kan hentes på www.danskenergi.dk/holdning/fibernet.aspx Energiselskaber som udruller fibernet Kommunale energiselskaber lovmæssige restriktioner for udrulning af fibernet Ingen udmelding om fibernet 1. Bredbånd Nord omfatter Nord Energi og Nyfors 2. HEF Fibernet 3. 5 energiselskaber samt Lyse/Altibox 4. EnergiMidt 5. Verdo 6. Galten Elværk 7. NRGi 8. Østjysk Energi 9. SE 10. TRE-FOR 11. Energi Fyn 12. Sydfyns Intranet 13. SEAS-NVE KILDE: DANSK ENERGI