Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Transkript

1 Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til, at en fælles europæisk investeringspakke kan blive en realitet. Øges lånemulighederne til investeringer gennem bl.a. Den Europæiske Investeringsbank og EU s strukturfonde, vil det både sætte gang i vækst- og jobskabelsen i Danmark og på EU-plan. En fælles europæisk kickstart på ½ procent af EU s BNP (svarende til ca. 6 mia. euro) vil således kunne skabe 1,6 mio. job i Europa og knap 2. arbejdspladser i Danmark. af senioranalytiker Signe Hansen & senioranalytiker Erik Bjørsted 22. maj 212 Analysens hovedkonklusioner Øges lånemulighederne til investeringer gennem bl.a. gennem Den Europæiske Investeringsbank og EU s strukturfonde med ½ procent af EU s BNP, vil det kunne øge BNP med,8 pct. og skabe 1,6 mio. job på EU-plan i 214. I Danmark vil en sådan investeringspagt kunne øge BNP med,8 pct. og skabe knap 19.5 nye job. Det er særligt vigtigt, at Europa samarbejder om finanspolitikken, da ca. halvdelen af de positive effekter ved en vækstpakke skyldes de positive handelseffekter, der skabes, når alle lande øger deres investeringer samtidig. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Europa fortsat i recession Til trods for at det snart er 4 år siden, krisen brød ud, har Europa stadig ikke fået gang i hjulene. EU forventes at gå recession i år med faldende BNP-vækst på,1 pct., jf. figur 1. Vækstudsigterne for Eurozonen er endnu mere dystre, da BNP forventes at falde med,4 pct. i år. Til næste år forventes vækst i Europa i omegnen af 1 pct., hvilket stadig er lavere end den historiske vækst. De dystre vækstudsigter understreger, at Europa ikke er ude af krisen. EU har givet henstillinger til 24 af unionens 27 lande om at stramme finanspolitikken. I det lys har Europas ledere de seneste år haft hovedfokus på at få genoprettet ubalancerne på de offentlige finanser. Man har lidt populært sagt forsøgt at spare sig igennem krisen. Figur 1. BNP-vækst I EU, * 13* -5 Anm: *= prognose Kilde: AE på baggrund af Eurostat (historiske data) og Consensus Economics (prognose data). En fælles europæisk kickstart på ½ pct. af EU s BNP kan sætte gang i væksten På det seneste har der imidlertid været en erkendelse i Europa af, at det europæiske opsving langt fra er selvbærende. Derfor er der for første gang i flere år mulighed for, at en fælles koordineret europæisk vækstpakke kan blive en realitet. Det helt store spørgsmål er naturligt nok, hvor pengene skal komme fra. Der er ved at danne sig en konsensus om, at en af de oplagte finansieringskilder vil være at øge Den Europæiske Investeringsbanks (EIB s) kapital. Også EU s økonomikommissær Olli Rehn bakker denne ide op: Med Den Europæiske Investeringsbank har EU en stærk institution, som støtter vækst og beskæftigelse. Men EIB er ved at nå grænsen for, hvad den kan opnå med det nuværende kapitalgrundlag. For at gøre det muligt for EIB at gøre mere for vækst og beskæftigelse, må dens solvensbehov ordnes. 1 1 Olli Rehns tale den 5. Maj

3 Øges EIB s kapital med 11,6 mia. euro, hvilket svarer til en fordobling, vil det kunne danne grundlag for yderligere lån svarende til 63 mia. euro, hvilket svarer til knap ½ pct. af EU's BNP, som kan fordeles over de næste par år. 2 Derudover kan midler fra eksempelvis EU s strukturfonde være en mulighed for at øge investeringerne. En samlet fælleseuropæisk investeringspakke, så der gradvist frem mod 214 mobiliseres en indsprøjtning på ½ pct. af EU s BNP (svarende til ca. 6 mia. Euro) til investeringer, synes derfor ikke urealistisk. I det følgende er der foretaget en række modelberegninger på den internationale makroøkonomiske model Heimdal, der illustrerer, hvilke velstands- og beskæftigelseseffekter en europæisk investeringspakke vil kunne skabe. Boks 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af beregningerne. Boks 1. En europæisk kickstart I modelberegningerne antages det, at EIB s kapital øges svarende til lånemuligheder for yderligere 63 mia. euro, svarende til pct. af EU's BNP. Det er dog usikkert hvor stor en del af pengene, der vil gå til investeringer, og hvor hurtigt penge i givet fald bliver udmøntet til investeringer. Samtidig kunne man måske forstille sig, at yderligere midler bliver tilført fra EU s strukturfonde til investeringer. En samlet akkumuleret stimulans i 214 på ½ pct. af BNP svarende til ca. 6 mia. Euro synes derfor ikke urealistisk. I det følgende antages det derfor, at investeringerne i 213 øges med ¼ pct. af BNP i EU-27 og ½ pct. af BNP i 214, som følge af øgede lånemuligheder fra EIB og flere midler fra EU s strukturfonde. Samtidig antages det, at det i høj grad er de hårdt plagede sydeuropæiske lande, Spanien, Italien, Portugal og Grækenland, der vil drage nytte af de øgede lånemuligheder i EIB, idet det antages, at disse lande vil øge investeringerne dobbelt så meget som de resterende europæiske lande (målt i pct. af BNP). Beregningerne tager udgangspunkt i øgede lånemuligheder som skitseret ovenfor, svarende til at investeringsniveauet i EU løftes med 1/4 pct. af BNP i 213 og ½ pct af BNP i 214. Samtidig antages det, at det især er de sydeuropæiske lande, der vil få glæde af investeringerne. Figur 2 viser skønnet for den europæiske BNP-vækst med og uden investeringspagten. Investeringspagten vil løfte BNP i 213 med ca.,4 pct. enheder. I stedet for en vækst i europæisk økonomi på blot lidt over 1 pct. vil investeringspagten altså løfte BNP, så væksten i 213 bliver næsten 1½ pct. I 214 er effekten på væksten på ca.,4 pct., og akkumuleret løftes BNP i løbet af 213 og 214 med ca.,8 pct. 2 Stephany Griffith-Jones, Generating Resources for Investment, May

4 Figur 2. BNP-vækst i Europa, med og uden investeringspagt 3, 3, 2, 2, 1, 1, Grundforløb Investeringspagt EU-investeringspakke kan skabe knap 2. job i Danmark Figur 3 og 4 viser effekterne på dansk økonomi ved en fælles europæisk investeringspagt. Investeringspagten vil øge væksten med ca.,4 procentpoint i både 213 og 214, således at BNP vil vokse med knap 2 pct. i 213 og knap 2,25 pct. i 214. Figur 3. BNP-vækst i Danmark, med og uden investeringspagt 2, 2, 1, 1, Grundscenarie Investeringspagt Samlet set vil investeringspagten kunne knække beskæftigelseskurven herhjemme og skabe i alt knap 19.5 job frem mod 214, jf. figur 4. 4

5 Figur 4. Jobskabelse i Danmark, med og uden investeringspagt 1 jobs jobs Grundforløb Investeringspagt Investeringspakke vil kunne skabe 1,6 mio. nye job på EU-plan Tabel 1 opsummerer de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande. Investeringspagten vil øge BNP med mellem ½ og 1 pct. alt efter landenes multiplikatorer og investeringsandele. Det er naturligt nok i sydeuropæiske lande som Spanien og Portugal, hvor investeringskvoten øges mest, at der er de største effekter på BNP og beskæftigelse. Men også meget åbne økonomier som Tyskland, Finland og Danmark vil opleve store positive effekter. Samlet set vil EU's BNP stige med knap,8 pct. som følge af investeringspagten. Ser man på den samlede beskæftigelseseffekt i EU, skaber investeringspakken godt 1,6 mio. job i den europæiske økonomi. En betydelig del af jobbene skabes i de sydeuropæiske lande som Spanien (184. job) og Italien (153. job), men også de store EU-lande som Tyskland (358. job), Frankrig (132. job) og England (134.) vil opleve pæne beskæftigelseseffekter. Som nævnt ovenfor vil dansk økonomi ligeledes opleve en relativt stor jobskabelse på næsten 2. job. 5

6 Tabel 1. BNP- og beskæftigelseseffekter af en investeringspagt i 214 BNP-effekt (procent) Beskæftigelseseffekt (tusinde personer) Tyskland, Polen,68 87 Finland,74 15 Danmark,8 19 Belgien,73 27 Sverige 9 21 England, Frankrig, Sydeuropæiske lande med øget investeringsandel Spanien 1, 184 Portugal 1,22 58 Grækenland,92 38 Italien, EU-27 samlet, Store effekter i den integrerede europæiske økonomi Effekterne på europæisk økonomi af en investeringspagt er store, fordi de europæiske lande er så integrerede. I figur 5 er der skitseret et eksempel, hvor Spanien øger investeringerne alene og sammen med de andre europæiske lande. Figuren illustrerer, hvorfor det er vigtigt, at EU samarbejder om finanspolitikken. I figuren er den samlede jobskabelse med en investeringspagt opdelt i den del af effekten, der skyldes indenlandsk skabte job, og den del af effekten, der skyldes øget samhandel med de andre europæiske lande, der også øger deres investeringsniveau. Ud af en samlet jobskabelse på 184. udgør de handelsrelaterede job 82., eller sagt med andre ord udgør de positive handelseffekter ca. 45 pct. af den samlede jobskabelse. 6

7 Figur 5. Jobskabelse når Spanien øger investeringerne alene og sammen med resten af EU 1. Jobs Alene Handelseffekt 1. Jobs Europas fremtidige finanspolitiske samarbejde De fremadrettede udfordringer for Europa er ikke kun at få sat en stopper for gældskrisen, men i lige så høj grad at få skabt vækst og job. Forhåbentligt kan den netop vedtagne finanspagt være med til at skabe ro, men den finanspolitiske koordinering bør række videre og have mere perspektiv, og den bør ledsages af initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse. En europæisk investeringspagt vil som vist i analysen kunne medvirke til at sætte gang i hjulene i Europa. 7