Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Transkript

1 VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel, Technovation, 2012). Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv på vf.dk. Her samler vi resuméer af relevante analyser af det finansielle marked særligt med fokus på finansiering af små og mellemstore virksomheder. Resuméerne giver et overblik over analysernes vigtigste konklusioner. I nogle tilfælde vil vi tilføje et perspektiveringsafsnit, hvis det er relevant at perspektivere analysernes resultater i forhold til udviklingen i Danmark.

2 RESUMÉ Hvorfor er lånegarantiordninger så udbredt en form for politik verden over, og hvad er det økonomiske rationale for denne udbredelse? De spørgsmål stiller Cowling og Siepel i deres artikel om offentlig intervention på lånemarkedet. I deres litteraturgennemgang bemærker de, at forskning har vist, at små virksomheder på den ene side spiller en vigtig rolle i forhold til vækst og jobskabelse i økonomien og at de på den anden side har sværere ved at opnå finansiering, end større virksomheder har. Forskelle i finansieringsomkostninger betyder, at virksomheder foretrækker lån frem for egenkapital. Og tal for USA viser også, at kun 0,625 pct. af en årgang af virksomheder modtager venturekapital, mens 55 pct. af årgangen vil få adgang til lånekapital. Der er således en særdeles stor efterspørgsel efter lån. Men på grund af kreditrationering er det ikke alle, der kan få et lån. Kreditrationeringen betyder kort fortalt at selv gode projekter ikke kan opnå finansiering, fordi bankerne ikke i tilstrækkelig høj grad er i stand til at skelne mellem gode og dårlige projekter. Når bankerne skal kreditvurdere en virksomhed, sker det på baggrund af variable, som de kan observere og verificere. Virksomhedernes størrelse og alder er som regel gode proxyer for risikoen, selvom de ikke til fulde afspejler virksomhedernes kreditværdighed. Små virksomheder opfattes traditionelt som mere risikofyldte end store virksomheder og derfor vil specielt små virksomheder blive udsat for kreditrationering. Cowling og Siepel pointerer, at netop kreditrationeringen er det væsentligste rationale for at have en offentlig lånegarantiordning, der kan sikre, at små lønsomme virksomheder kan få adgang til kapital. Det faktum, at der eksisterer kreditrationering, er imidlertid ikke en tilstrækkelig betingelse for offentlig intervention. Cowling og Siepel bemærker, at der kun er et rationale for intervention så længe, at de positive økonomiske effekter overstiger omkostningerne ved intervention. I sidste ende kan således kun en egentlig costbenefit-analyse svare på spørgsmålet, om en offentlig indsats kan retfærdiggøres. Med det udgangspunkt foretager Cowling og Siepel en evaluering af den britiske lånegarantiordning UK Small Firms Loan Guarantee Scheme (SFLG). Med SFLGordningen garanterer den britiske stat for 75 pct. af et banklån, og virksomhederne skal til gengæld betale en garantipræmie på 2 pct. Ordningen er målrettet virksomheder, som bankerne vurderer som lønsomme, men som de ikke vil finansiere på almindelig vis på grund af manglende sikkerheder og/eller for begrænset track record. Side 1 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT

3 Cowling og Siepel baserer evalueringen af SFLG på to spørgsmål: 1) Vokser SFLGvirksomheder mere end andre sammenlignelige virksomheder? Og 2) Givet tabsprocenterne og SFLG-virksomhedernes performance skaber SFLG værdi eller er det spild af penge? For at belyse det første spørgsmål udvælger de en kontrolgruppe, der matcher gruppen af SFLG-virksomheder på parametrene alder, størrelse og sektor. Herefter gennemfører de en analyse af, hvorvidt vækst blandt SFLG-virksomhederne og kontrolgruppens virksomheder kan forklares ud fra følgende variable; 1) virksomhedens karakteristika (juridisk form, alder, sektor, størrelse og region), 2) entreprenørens karakteristika (tidligere arbejdsmarkedsstatus, erhvervserfaring, ledelseserfaring, iværksættererfaring, finansielle kvalifikationer, køn og etnicitet), 3) ledelsesstruktur (størrelse på bestyrelse samt antal af menige bestyrelsesmedlemmer) samt 4) hvorvidt virksomheden har fået en SFLG-lånegaranti. Resultatet af analysen er, at det har betydning for virksomhedernes performance, at de har fået adgang til et lån med SFLG-ordningen. Denne effekt er størst på virksomhedernes beskæftigelsesvækst. Cowling og Siepel konkluderer på den baggrund, at SFLG er lykkedes med at fjerne kreditbegrænsningen for målgruppens virksomheder, og det har givet dem mulighed for at konkurrere på lige vilkår og vokse mindst lige så meget som de ikke-begrænsede virksomheder (kontrolgruppen). For at undersøge spørgsmålet om hvorvidt SFLG samlet set skaber værdi og hvorvidt ordningen således kan retfærdiggøres tager Cowling og Siepel udgangspunkt i årgangen 2006, hvor der blev givet lånegarantier til virksomheder. I opgørelsen af de positive effekter fraregnes de virksomheder, som efterfølgende er gået konkurs. Derudover fraregnes virksomheder, der har indikeret, at de havde mulighed for at opnå anden finansiering. På den måde sikres det, at man kun beregner de positive effekter for virksomheder, for hvem ordningen har skabt additionalitet og ikke blot erstattet andre private finansieringsmuligheder. Og til sidst fraregnes virksomheder, hvis salg kan erstattes af en anden britisk virksomhed inden for et år. Hvis andre virksomheder let kan overtage og udfylde den SFLG-finansierede virksomheds plads, så er der ingen grund til at bruge offentlige midler til at understøtte denne virksomhed og derfor skal dens vækst heller ikke tælles med i opgørelsen over ordningens positive effekter. Det giver en samlet population på virksomheder. Hele deres vækst kan imidlertid ikke tilskrives SFLG-ordningen. Via en spørgeskemaundersøgelse har Cowling og Siepel fundet frem til, at pct. af virksomhedernes jobvækst kan tilskrives SFLG, mens kun pct. af omsætningsvæksten kan tilskrives SFLG. Side 2 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT

4 Med konservative antagelser og uden af tage højde for de langsigtede effekter og positive eksternaliteter finder Cowling og Siepel frem til, at SFLG-ordningen har haft en samlet positiv effekt på økonomien. Den britiske regering bruger årligt ca. GBP 35 mio. på ordningen, som skaber omsætning for GBP 112 mio. og værditilvækst på 37 mio. Den direkte jobskabelseseffekt opgøres til jobs svarende til en omkostning på ca. GBP pr. job. Dertil kommer yderligere skatteindtægter på 12 mio. kr., som betyder, at ordningen samlet set bliver en overskudsforretning for den britiske økonomi. De bemærker, at ordningen er succesfuld, fordi den netop er målrettet små virksomheder, som generelt har lønsomme forretningsplaner, men som ikke har kunnet få et almindeligt banklån på grund af for få sikkerheder og mangel på track record. Cowling og Siepel konkluderer således, at lånegarantiordninger hvis de er designet rigtigt kan have betydelig positiv effekt på virksomheders vækst og på den samlede økonomi. Og afslutningsvist peger de på, at lånegarantiordninger bør indrettes efter det mål, man ønsker at opnå. Man kan begrænse tab på ordningen ved at målrette lånegarantierne til virksomheder, som investerer i materielle, produktive aktiver. De har de laveste tabsprocenter, og samtidig er det også denne gruppe af virksomheder, som har det største potentiale til at generere langsigtede produktivitetsstigninger både direkte gennem egen produktion og indirekte gennem underleverandører. Vil man sikre mere jobskabelse, så er det de små virksomheder, som lånegarantierne skal rettes mod, mens større virksomheder som målgruppe giver anledning til mere vækst og eksport. PERSPEKTIVERING Vækstkautioner udstedt af Vækstfonden er den danske pendant til den britiske SFLGordning, og CEBR Centre for Economic and Business Research har i 2012 på samme vis som Cowling og Siepel foretaget en analyse af de samfundsøkonomiske effekter af Vækstkautionerne. CEBR ser på Vækstkautioner, som er udstedt i 2011, og som har betydet, at virksomheder, der ellers ikke ville kunne få finansiering, har opnået en samlet finansiering på mio. kr. til at foretage investeringer for. CEBR konkluderer, at Vækstkautionerne netop har givet anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Og på baggrund af beregninger i ADAM-modellen konkluderer de, at disse investeringer har skabt 872 arbejdspladser årligt i en treårig periode det svarer til 5 arbejdspladser per virksomhed hvert år. Derudover har Vækstkautionerne haft en årlig effekt på BNP på 4 mio. kr. per virksomhed over en treårig periode. Side 3 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT

5 Omkostningen for staten er 95 mio. kr., og CEBR bemærker, at beskæftigelseseffekten per udgiftskrone således er 15 gange større end effekten af udgifter til offentlige investeringer. Og samlet set har Vækstkautionerne haft en positiv effekt på statens saldo også efter at der er taget højde for udgifterne til dækning af tab. CEBR konkluderer, at statens saldo forbedres med i gennemsnit 290 mio. kr. om året, hvilket svarer til 1,6 mio. kr. per virksomhed. Læs hele rapporten fra CEBR her Side 4 af 4 / VÆKSTFONDEN INDSIGT