Bilag 2: Transskribering af interview med Repræsentant fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Foretaget tirsdag d. 12 november 2013 M= Maria Samuelsen S= Repræsentant fra Klima-, Energi og Bygningsministeriet M: Jeg skriver jo om biobrændstoffer, men meget med et politisk view S: Ja M: og det der interesserer mig rigtig meget er den her proces der foregår i EU nu, der var en afstemning i Europaparlamentet i September, som havde et lidt sjovt resultat fordi de jo faktisk nåede til enighed, men så alligevel ikke, eller. Corinne Lepage fik i hvert fald ikke lov til at gå videre med forhandlingerne. Så det vacuum der er opstået lige nu det synes jeg er lidt spændende og også hvad det er for nogle politiske kræfter det er der trækker til hver sin retning. Men jeg tænkte på om vi sådan først og fremmest kunne snakke lidt om hvordan du er involveret i det her biobrændstofarbejde? S: Ja, jamen altså det er ligesom departementets rolle i forhold til at køre sådan en sag, du har ligesom været inde over hele specialudvalgsprocessen og sådan noget ikke, men hele set- upet i forhold til når der er EU lovgivning, hvordan vi så håndterer det herhjemme, som jo så også kommer ret centralt tilbage til hele den her interessent inddragelse fordi vi har lavet den her danske beslutningsprocedure for hele EU lovgivningen som går sådan historisk tilbage til mindretalsregeringer og sådan hvor man har været vandt til skiftende flertal og det fungerer ret dårligt i en EU sammenhæng hvis man sidder og forhandler det ene det ene halve år og så det andet det næste halve år. Så derfor er der sådan en ret, og også i europæisk sammenhæng, Øh ikke unik, men i hvert fald at vi hører til blandt de virkelig velkoordinerede lande, altså internt S: når vi møder op til forhandlingerne. Og det er jo altså netop på grund af den der lange historik og (telefon ringer) øh den aftale der har været i folketinget omkring hvordan man, altså hvordan folketinget inddrages, øh, i de processer og det er så det kan man sige, det er det vi sidder her i departementet og i og for sig styrer processen. Så laver vores styrelser, i det her tilfælde energistyrelsen, stå ligesom for det faglige, øh, den faglige håndtering af sagen S: Og på den måde øh, dem der leverer, og har sådan set ansvaret for sagerne så længe de kører på arbejdsgruppe niveau, men så er det ligesom os der sidder og holder torv i at processerne bliver fulgt. Som jo så i og for sig er de samme processer som alle ministerier kører og øh.. M: Hvor mange ministerier er inde over det her biobrændstofarbejde? S: Jamen det er jo så en del nemlig, kan man sige, altså der er mange der ligesom har haft øh, der har haft aktier i den i forhold til at fastlægge regeringens position. Øh, altså det er jo både miljøministeriet og finansministeriet og erhvervs og vækstministeriet som det, øh finans, ja finans sagde jeg ikke, udenrigsministeriet har vel været de centrale. Så har ja, og forskning, forskning og udvikling eller uddannelse, øh har vel egentlig været de store. Så har skatteministeriet, transport har også været inde over, øhm. 1
S: Jeg ved ikke lige hvor mange det blev til, men der er en del. Det er en af de sager som trækker tråde ud mange steder ikke M: Der er en del, jo. Jo men nu nok transportministeriet kunne man forestille sig var, også var meget interesserede i det her ikke fordi er der ikke et specielt fokus på transportsektoren når vi snakker biobrændstoffer? S: Jo altså man kan jo sige at det er levering af et underelement i forhold til at man har lavet en målsætning om at transportsektoren øhm at man skal levere et 10% øh vedvarende energi i transportsektoren i 2020 og på den måde er det jo så en del af øhm men kan kan jo sige at det er jo ikke det der har trigget det her forslag kan man sige er jo i og for sig er jo ikke på den måde det overordnede mål. Det er kun relevant som at afledt i en bestilling af her af om jeg så må sige skulle, det man blev enige om da man vedtog VE direktivet og resten af klima og energi pakken det var at man skulle vende tilbage til de her indirekte effekter, ILUC effekterne, og det er så det bestillingen om jeg så må sige fra klima og energipakken til kommissionen at analysere det og stille, øh if appropriate, stille forslag til håndteringen af det øh, Ja. Og øh, når nu i har siddet og trukket i trådende herhjemme som du siger øh hvornår, hvordan er det så øh at den danske regering bliver repræsenteret i EU, det er ved kommissionen eller næh ved ministerrådet? S: Ja, altså det er på flere niveauer ikke. Det er både på arbejdsgruppe niveau hvor sagen bliver behandlet til at starte med i rigtig rigtig mange møder, hvor, og så i det her tilfældet ved jeg ikke hvor mange møder de er oppe på men det er rigtig mange siden forslaget blev stillet ikke, hvor vi så har en attaché siddende på repræsentationen som dækker alle arbejdsgruppemøder både på klima og en der sidder og dækker alle dem på energi og så er der en, formandskabet har valgt at etablere en fællesgruppe øh fordi der både er miljø og klima, øhm, hvad hedder det energi og klima interesser og for at undgå en diskussion af hvad der var mest af så har man oprettet en fælles arbejdsgruppe som er lavet til det formål ikke M: Jo S: Men det er de samme attacheer som der deltager og så deltager, altså så sidder vi typisk eksperter herhjemmefra som så er energistyrelsen, så det er så der man første gang bærer sit mandat som er det der har kørt i hele beslutningsproceduren herhjemme som er det der bliver præsenteret i folketinget som et øh som et første grundresultat og så første gang det ligesom i en proces som i EU (Host host) som på et EU ministerrådsmøde dagsordenpunkt eller hvis man vælger at tage det over tidligere øh så som sådan en tidlig forelæggelse så kommer det over som sådan et samlenotat som er det der du også selv har set varianter af ikke, undervejs øhm. M: Jo S: og man kan sige hver gang sagen udvikler sig øh, eller kommer på rådsmøde så kører den proces i og for sig en gang til øh hvilket så bliver sat ud i specialudvalget hvor at de interessenter der sidder der har mulighed for at kommentere på udviklingen og eventuelt justering på regeringens holdning og kommentere på det og de kommer så med i dokumentet til folketinget hvor man så er i samråd, inden rådsmødet øhm, og hvor folketinget så igen har mulighed for, i de forskellige udvalg, til sidst europaudvalget har nogle bemærkninger til det og eventuelt ønsker at justere på regeringens holdning, så man kan sige, det er jo ligesom dokumentet, det seneste samlenotat, (host host) og det tilsvarende kommenterede dagsorden som altså er det regeringens interne dokument øhm, at det er det der ligger til grund for forhandlingspositionen 2
S: både på arbejdsgruppe og når det så bliver kørt op på ambassadørniveau på COREPER møder, øhm, så er det det samme i og for sig der så bliver skrevet til ministerniveauet og det er så rådsmødet. Og i alle tilfælde så er der er det samme mandag man forholder sig til altså og så omsætter man så den holdning til hvad man skal mene om formandskabet seneste forsøg på kompromiser eller andre landes tilsvarende indspil. M: Ok, ja. Og hvem er det egentlig, bare lige for at få det med her, hvem er det egentlig der bliver inviteret til de her samråd og bliver inviteret til at kommentere på det her samlenotat? S: Altså i første, før det kommer i samråd i folketinget, så er det specialudvalget så øh altså man kan sige regeringens interne proces er at man først, øh, hvis man vurderer at det er noget der har interese for andre ministerier så er det god, god stil om man så må sige at lave en hurtig høring blandt ministerierne, for at se, øhm, om der er nogle holdninger der adskiller sig fra det som ressortministeriet har skrevet ind. Øhm, og så sender man det som sagt til specialudvalget, og har typisk et møde har de fleste ministerier i hvert fald, som minimum en i hvert fald en skriftlig høring, øhm af specialudvalget medlemmer, øhm. Og det er så, i hvert fald i vores tilfælde, et ret bredt specialudvalg, det hører til nok blandt de største tror jeg egentlig uden at have speciel empirisk grundlag men altså, miljøministeriets og klima og energiministeriets er i hvert fald traditionelt nogle af de ret store specialudvalg, i hvert fald i forhold til fremmøde kan man sige. Jeg ved ikke om de andre har meget store mailinglister men, ja, Der kan du sige dem som er med der det er jo så alle mulige interesseorganisationer, med interesse for vores ressort, øh og det vil sige både miljøorganisationer, øh og erhvervsorganisationer, som sidder med der og typisk benytter sig af muligheden også i det her tilfældet i hvert flad med den her sag både for, altså til at starte med så giver de skriftlige forslag eller kommentarer på forslaget og også på specialudvalgsmøder giver ligesom bemærkninger til regeringens holdning og forhandlingsstatus i udvalgene og. Så det kan man sige, det er første skridt af inddragelsen, og det indgår så i det samlede, i det samlede papir så man klart kan se hvad de forskellige interessenter har af holdninger S: og øh, ja det tager man så på den baggrund har man så et konsolideret papir der gerne skulle vise status og hvad de forskellige grupperinger mener og regeringens holdning, øh og det lægger man så typisk, øh til (host) til ministerenes godkendelse inden man, nu ved jeg ikke helt hvad man har af procedurer i andre ministerier, men det vil man ligesom have godkendt så, fra ministerhold, at det ligesom er, det er det retvisende billede og man står inde for denne her pakke, og det sender man så til udvalgene i folketinget, og så er igen ressortudvalget, klima, energi og bygningsudvalget og til eurpaudvalget. Øh, og så har man samråd i de udvalg inden, umiddelbart inden rådsmødet, så det vil sige inden, op til en uge før, alt efter hvilken dag rådsmødet falder på ikke, øh. Og så har man det først i sit ressortudvalg Klima, energi og bygningsudvalget og så dagen efter, typisk, i Europaudvalget. S: Og der er det jo så folketinget, de forskellige partiers, ordførere på de forskellige områder der sidder repræsenteret der. Og der kan man sige, der er, der er løsningen sådan en to- faset tilgang hvor man først tager debatten og samråd med dem der er fagpersoner om man så kan sige på klima, energi og bygningsområdet, S: i det udvalg, hvorefter man så tager det til europaudvalget som er dem der formelt set sidder med øh, med mandatet om man så må sige hvor man konstaterer at man ikke har et flertal imod sig til den linje regeringen ønsker at føre. Og det vil så være, det vil ikke være hver 3
gang man forelægger det og konstaterer at man har et flertal eller ikke har et flertal, det er kun når man tager noget til forhandlingsoplæg. Og ellers hvis sagen har udviklet sig, og regeringens holdning ikke har udviklet sig væsentligt så er det en orienteringsøvelse, om man så må sige, som stadigvæk selvfølgelig, kan give grundlag for spørgerunder og meningsudveksling og sådan noget, men når man har behov for at vide præcis hvad regeringen kan stå indenfor eller ej så er det til forhandlingsoplæg. Og det er der, ligesom, det er der hvor partierne har mulighed for at sige fra, og dermed fratage regeringen et flertal for at have en holdning., øhm. Hvad er det for nogle, altså, jeg ved ikke hvor meget du kan komme ind på det men hvad er det for nogle konflikter der er i forhold til det her ILUC spørgsmål, altså hvad er det for nogle interesser der ligesom bliver eller hvem er det der forsøger at trække i den ene eller den anden retning. Fordi der er jo en del argumenter om at ILUC beregningsmetoden ikke er udviklet nok, og derfor kan man ikke.. og det er meget industrien der kommer med den slags argumenter, kan man også genkende det herhjemme fra, at der er nogle der eller er der sådan relativ stor enighed om det her? S: Jeg synes der er sådan rimelig bred enighed. Altså på den måde giver det egentlig et meget godt billede når man netop har samlet overblik over hvad specialudvalget medlemmer siger fordi det er jo typisk nogle af de her organisationer der er mest engagerede i sagen der møder op og kommenterer på den når den er på så det giver egentlig et meget godt billede af hvor danske interessenter står og det har sådan en tendens til ligesom, alt efter hvordan deres tilhørsforhold og kontakter er til de politiske partier, så kan man ofte genkende en del af de holdninger. Så på den måde kan man så sige, så er det jo sådan set forholdsvis, altså så siger det også noget at man på sådan en sag som den her har et helt enigt folketing, inklusiv altså, hele vejen rundt, at alle partier bakker op om regeringens linje. Hvilket der for mange lande, nok vil være en større grad af uenighed. Så det siger noget om, hvis man sådan skal konkludere på det. Det er klart at der selvfølgelig er store interesseforskelle, som man også kan se ud af de der høringssvar så er fokus jo forskellig alt efter hvilken organisation man sidder i, så de erhvervsinteresser der bekymrer sig, eller har interesser i produktionen i de forskellige dele af biobrændstoffer er selvfølgelig mest opmærksomme på det segment de producerer til og hvordan det bliver reguleret. S: Så på den måde så er der jo altså menings, altså klare meningsforskelle som man godt kan læse i den sammenhæng. M: Der må også være meningsforskelle når i sender det til høring i de forskellige ministerier. Der må være en del forskel på hvad de lægger vægt på? S: Ja, men det er egentlig mest.. vel nok mest.. i starten typisk når man fastlægger regeringens positioner at man har de fleste diskussioner, fordi når linjen så i en eller anden udstrækning er lagt, så er der ikke så meget der ændrer sig, så diskussionerne står ofte i starten, hvor de klassiske spørgsmål kommer tilbage til hvad koster det, det er klart der er nogle ministerier herunder specifikt et, der er sat i verden til at bekymre sig om specifikt det, og det er jo sådan et ret validt del af argumentationen og den skal jo så håndteres på en eller anden måde. Og det kan man sige det er en ret klassisk, altså der er denne sag på ingen måde speciel, øhm, men igen der er jo hvad skal man sige, forskellige grupperinger der har forskellige interesser og i den udstrækning at man kan sige at man har et eller andet mandat hvor man ønsker at trække noget i en retning som fremmer dansk teknologi og industri så man ligesom er på forkant med udviklingen så er det klart så er det der man også har nogle alliancepartnere som man på den måde bakker op om ens holdning. Det er jo så ligesom det spil der om jeg så må sige foregår 4
når man skal fastlægge sådan en opposition eller et bud på en opposition hvor man både tager øh hvad der er af forskellige holdninger og hvordan de ligesom udmynter sig i kroner og ører, også i forhold til hvilke grupperinger der vil bakke en op til at mene noget om sådan et forslag., og man kan forestille sig at det spil er endnu større, eller det må det være, når man bevæger sig op på et EU niveau altså nu har vi fastlagt en position i Danmark men det kræver jo også netop i forhold til klima og energipolitik der kræver det jo at vi er enige i EU for at det rent faktisk kan nytte noget, ikke. Hvordan ser de forhandlinger ud i dine øjne, altså S: Nu, eller processen frem over, altså processen fremover nu, altså hvad er sansynligheden for enighed altså der er må jo sidde nogle lande der er meget modstandere af.. S: jamen det, altså det kan man jo, altså det skal nok ikke være nogen hemmelighed at det ligesom er et, fra et dansk perspektiv i forhold til det vi forhandler, så var det rigtig rigtig ærgeligt at parlamentet, ikke var i stand til at give et mandag til at begynde forhandlingerne med rådet, fordi vores synespunkter står vi relativt alene med i rådssammenhæng og den største ligesom aktør der kunne løfte vores pointer var sådan set europaparlamentet, og i og med at de kom tæt på, på nogle af holdningerne, men de var så ikke i stand til ligesom at give mandag til at indgå i den forhandling med rådet så står vi så i en situation nu, hvor rådet skal blive enige med sig selv om en position, som man så sender videre formelt set til parlamentet, og det gør bare resultatet, alt andet lige formodentlig resultatet væsentlig ringere. Set fra vores position i rådet. Så det må man sige det er relativt ringere resultat end man havde haft hvis man havde et forsøg på en første læsnings aftale, øhm, men hvordan altså jeg tror det er svært at spå om, altså hvis rådet så bliver enige om sin position nu, hvordan parlamentet så vil vende tilbage, det tror jeg er svært at sige, altså fordi man kan altså det er virkelig det er et svært spørgsmål og det er jeg ikke sikker på at der er så mange parlamentarikere der nødvendigvis selv ville lægge hovedet på bloggen fordi altså det er, man kan sige den proces der har været hidtil har for dem nok også været lidt overraskende, både i forhold til at de ligesom kørte to komiteer parallelt og de ikke helt var enige om tingene og så netop det der slutafstemningsspil omkring at man kunne blive enige om en tekst men man kunne så ikke blive enige om et mandat til at starte en trialog forhandling det stritter jo også lidt i hver sin retning kan man sige. det virker meget altså at, når nu man rent faktisk kom frem til en tekst, når nu man blev enige, at man så ikke ville have den videre. Tror du der er noget strategisk i den afstemning, altså tror du der er nogen der sådan S: jeg går ud fra at der er noget strategisk på den måde at dem der ikke var enige i det mandat der blev stemt igennem så noget strategisk i ikke at tillade at man gik i trialog, fordi alt andet lige stiller det parlamentet svagere, ville jeg vurdere, at de ikke aktivt kan indgå i debatten, netop fordi det betyder at rådets position bliver mere fastlåst på nogle punkter som ligger langt fra hvor parlamentet er. M: Hvilken rolle spiller formandskabet, øhh, Litauen, de havde jo også et udspil, jeg mener det var på 7% kan det passe? S: Ja, på loftet. S: Jamen de spiller jo den rolle at de ligesom varetager, de skal ligesom styre processen, og på en sag som denne her så er det jo sådan relativt kompliceret opgave at prøve at få enderne til at mødes, og der kan man jo sige der har de tidligere, altså op til at man regnede, håbede på at kunne få parlamentet til at være klar til trialogen, der er det klart der var deres interesse at holde så mange af de spørgsmål som de vurderede var essentielle for parlamentet, at holde 5
dem åbne. Eller i hvert fald, ikke lukke dem fuldstændig ned fordi parlamentet og rådet stod ret langt fra hinanden. Så det er ikke for at sige at det var lige for at lave en trialogløsning, på ingen måde var det ligesom i kortene, men deres rolle som institution var at prøve at holde rådet så meget i spil på de ting som de vurderede var det centrale for parlamentet. Og i det øjeblik parlamentet så ikke giver det mandat så skifter deres formål om man så må sige for det her halve år. Fordi så er der ikke nogen altså så er aktøren parlamentet skudt ud til efter et nyt formandskab tager over. Og deres formandskabs fokus vil så naturligt flytte sig til som rådet fastlægge sin egen position, først, og det er så det de kan opnå med deres formandskab det her halve år så det er så det de putter på dagsordenen til rådsmødet, og dermed skifter dynamikken ret markant fordi så er det lige pludselig ikke den store aktør parlamentet man holder i spil længere, det er så, altså selvfølgelig er det latent i spil fordi man skal jo indgå en aftale til sidst, det er bare efter det her formandskab og derfor heller ikke det primære fokus for det her formandskab. Så fokus skifter, og det bliver et spørgsmål om hvad kan man nå til enighed om i rådet, eller hvad kan man opnå enighed om uden at have et blokerende mindretal imod sig. Og det er klart, det betyder noget for nogle af de centrale punkter i forhandlingerne, herunder nogle af de punkter der betyder meget for Danmark og for europaparlamentet. Og det er ikke i den rette retning at det tyder, altså, det går i den modsatte retning. Så derfor kan man sige at man som formandskab har en ret vigtig rolle der, helt uden at tage hensyn til egne nationale interesse, hvilket selvfølgelig er et separat kapitel om man kan undgå det eller ej. Hvordan man har struktureret sit setup hjemmefra til om muligt at undgå det. Men hvis man ser bort fra det, bare alene det strategiske i hvordan man styrer de to processer som ligesom var lagt op til, altså processen før og efter parlamentet, det er jo ret afgørende for forhandlingsudfalget, og i og for sig også for hvorvidt man vil have en rådsposition til December. M: Hvad er det for nogle lande der sidder og trækker øh den anden vej end vi gerne vil? S: Altså det er jo, for det første er det noget råds internt noget så man kan ikke sådan formelt sidde og dele hvad de forskellige har af holdninger men altså man kan vende det rundt og sige at der er ikke så mange der trækker i den retning hvor Danmark har en interesse, faktisk. Det er lidt til at overse, man kan sige, vi har nogle, hvis man skal nævne de lande som har sammenfaldende, eller virker som om de har sammenfaldende positioner er i hvert fald sådan noget som Italien f.eks. der ligesom er fokuseret på billedet omkring, i mangel på en fuld ILUC regulering, hvordan kan man trække udviklingen i en retning af mere avancerede biobrændstoffer. Så der er ligesom en alliancepartner der. Der er Holland i forhold til diskussionerne omkring selve ILUC faktoren, og hvor robuste synes vi de er til at gå væsentlig hurtigere i gang med den regulering som var lagt op til i kommissionens forslag, for ikke at sige det der var lagt op til i en nu mere udvandet form. Så der er også en alliancepartner der. Og så er der jo, ja så er der sådan en håndfuld andre lande som ligesom er på den måde, mere eller mindre i spil. Sverige, Belgien, Luxenborg, Finland.. Som nogle af de lande der ligger tættere på os. Ja, så der er sådan set til at overse ud af de 28. Kan man sige, der er mange der har grundlæggende, ser problemfyldt på hele spørgsmålet om ILUC beregninger og hvorvidt det giver mening på nuværende tidspunkt overhovedet at begynde at rapportere, som den ene del. Og så den anden del ligesom ser på jamen de lande der ønsker at skabe et større træk på avancerede biobrændstoffer hvad er ligesom omkostningerne ved det. Hvad er tilgængeligheden. Så der er en stor gruppe lande der ligesom har de to grupper af bekymringer., øhm. Jeg kom også til at tænke på. Nu du snakkede om selve processen og sådan noget så er der jo også et europaparlamentsvalg lige om lidt. Hvad tror du det kommer til at have af 6
betydning for hele den her proces altså. Det kan godt være at rådet når frem til en position i december, men hvad så, fordi så er der jo europaparlamentsvalg og så kan det jo trække ud i S: bestemt, det vil ligesom være. Altså man kan sige der er ligesom to overordnede. Enten kan det køre meget hurtigt fordi der er interesser i europaparlamentet der netop på grund af valget siger jamen vi er nødt til at få en position på plads meget hurtigt, øhm. Og det kan så være. Det kan de jo. Jeg ved ikke hvordan deres kalender junglering er i forhold til generalforsamling og den slags men det er jo givet praktisk. Hvis der var nok der ville det så var det formodentlig muligt. Og det andet scenario er helt klart at der ikke er nok der vil det og så bliver det jo formentlig udskudt mere end hvis der ikke havde været et parlamentsvalg fordi så går der først valg, og valgmode i den inden valget og så skal de konstituere sig og så videre., og kan man være sikker på at den bliver taget op igen altså. Altså fordi der er et nyt formandskab og et nyt parlament. Hvem skal sikre at S: Jamen den skal ligesom samles op igen, altså parlamentet skal reagere på hvis der kommer en rådsposition så på den måde kører der en proces. Men tidhorisonten på den er måske ikke. Ja altså det kan gå både hurtigt og langsomt. Måske hælder jeg mere til langsom men altså man kan jo blive positivt overrasket. M: ja, det er rigtigt. Jamen jeg tror egentlig at jeg har, altså jeg må indrømme jeg er lidt nysgerrig efter det her med hvor stor en rolle industrien spiller i det her fordi man har jo lidt på fornemmelsen at der har været nogle, noget lobbyarbejde i forhold til nogle af de her europarlamentarikere ikke. Som gør at de ikke vil stemme for en videre forhandling, eller en fælles position. Men det kan jo også være lidt svært at, det er jo ikke noget der er til at se. S: Nej, altså det er jo svært. Det er jo ikke noget vi på den måde kommer i kontakt med. Så det er i virkeligheden mere jeg ved ikke om man kan gå ind og søge på hvilke konferencer de har holdt. Der er jo både, der er jo alle mulige der laver forskellige events for europaparlamentarikerne for at trække dem, og forsøge at påvirke dem. Og det er jo ligesom en del. Så er der også den mere direkte kontakt. Som man jo har lidt sværere ved at få et overblik over. Men jeg tror i og for sig, på en sag som denne her tror jeg også der har kørt flere sådan lidt mere formelle arrangementer som i og for sig også repræsenterer også nej siden ikke. Men øh M: det er lidt et gravearbejde der skal til. S: Ja. Altså jeg ved ikke hvordan man kan. Nogen der har sådan lidt bedre overblik over det. Der er sådan lidt svært af få i hvert fald. Altså der er jo meget sådan bilaterale kontakter og sådan. Og lige præcis hvordan sådan nogle parlamentarikere stemmer og sådan. Det er der sikkert mange der har mange udlægninger af men det øh Hvad der ligger bag det og ikke ligger bag det. M: yes, men øhm.klokken er også snart ved at være kvart i så øhm. Jeg tror jeg vil stoppe her. 31min. 12 seks. 7
Interviewguide Teoretisk orientering (forskerspørgsmål) Interviewspørgsmål 1: Kendskab til feltet På hvilken måde er du involveret i biobrændstofs lovgivningsprocessen i EU? 2: Danmark i EU Hvilken rolle spiller den danske regering i biobrændstofarbejdet? Hvorfor ønsker vi en fælles europæisk dagsorden? 3: Den nuværende situation Kan du beskrive den nuværende situation med direktiverne og lovgivningsprocessen? 4: EU beslutningsprocesser Hvad er proceduren i forhold til den videre proces? 5: Interesser (aktørteori) Hvilke interessenter er involverede i processen, som du ser det? Både officielt og uofficielt. Hvilke aktører er der mulighed for at påvirke? Kan der være noget strategisk i at blokere et forslag? 6: Konflikter i lovgivningen Hvor oplever du de største konflikter i forhold til at nå til enighed i parlamentet og ministerrådet? 7: Barrierer i lovgivningen Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med disse forhandlinger? 8: Generalitet Er dette et generelt problem for klimapolitikken i EU- regi? 9: Perspektiv Hvordan ser fremtiden ud for direktiverne? Hvilken betydning kommer europaparlamentsvalget til at have, efter din mening? 8