Gyrstinge Sø med bredområder Forslag til fremtidig naturbeskyttelse og -benyttelse Den lokale Naturbeskyttelsesgruppe Gyrstinge Sø Februar 2015
Gyrstinge Sø med bredområder Forslag til fremtidig naturbeskyttelse og -benyttelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 02 Baggrund for forslaget 03 Den lokale Naturbeskyttelsesgruppe Gyrstinge Sø 04 Naturformidlingscenter i Store Bøgeskov 04 Offentlig adgang til søområdet 06 Naturpleje og græsningsaftaler 07 Beskyttede områder i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 08 Forhold til overordnet planlægning 09 Referencer 11 Udsigt over søen mod Søtofte, 2014 2
Baggrund for forslaget Ringsted kommune har juli 2014 overtaget Gyrstinge og Haraldsted søer og den 9. januar 2015 igangsat en idéfase, hvor borgerne inviteres til at fremkomme med synspunkter og idéer til udarbejdelse af en helhedsplan for den fremtidige beskyttelse og benyttelse af søområderne. I de overordnede planer er der i Gyrstinge Sø stort fokus på beskyttelse af det rige dyre- og fugleliv, mens det for den mere bynære Haraldsted Sø vurderes, om adgangsmulighederne kan øges. I den netop vedtagne kommuneplan hedder det således: I Gyrstinge Sø tilstræbes et højt beskyttelsesniveau, så der bliver store uforstyrrede områder, hvor dyre- og fugleliv kan iagttages på afstand. (11) Disse planmål er meget væsentlige for de fremtidige vilkår for den enestående natur ved Gyrstinge Sø. Det er derfor helt afgørende at de efterleves i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende helhedsplan. Gyrstinge Sø med tilstødende bredområder er en sårbar natur, hvor det i fremtiden er af største betydning, at vi aktivt passer på den med omtanke og respekt. Kun på den måde kan den udvikles til en endnu rigere, større, mere sammenhængende og mangfoldig natur med gode levesteder for vilde dyr og planter. Det er også vigtigt fortsat at sikre adgang til Søområdet for lokale beboere, lodsejere og andre med interesse for naturen på vilkår og med tilbud, som giver gode lærerige oplevelser for både børn og voksne. Tilbud, der med naturformidlende sigte netop kan inspirere besøgende i alle aldersgrupper til en større naturforståelse og dermed skabe en interesse for at beskytte naturen. Vi ønsker med baggrund i vort meget nære kendskab til Gyrstinge Sø både før og nu at fremkomme med afbalancerede forslag til såvel beskyttelse som benyttelse af området. Forslag, som medvirker til, at der også i fremtiden bliver mulighed for at opleve den mangfoldige natur, vi kommer for at se. Søbredden ved Hanebakken 1968 3
Den lokale Naturbeskyttelsesgruppe Gyrstinge Sø Arbejdsgruppen repræsenterer den arealmæssigt største del af lodsejerne omkring Gyrstinge Sø. Samtlige lodsejere på sydsiden af søen (Gyrstinge siden), hvor der blev eksproprieret engarealer i 1969 samt ejeren af Allindemagle skoven, hvorfra der ligeledes blev eksproprieret bredarealer. Yderligere består gruppen af et stort antal lokale borgere, som også har idéer og ønsker om at bevare og beskytte den enestående natur, som søområdet rummer. På denne måde får områdets dyre - og fugleliv de bedste betingelser for at udvikle sig gunstigt fremover efter mange års påvirkning af den skiftende vandstand. Der er afholdt en række møder og arbejdsgruppens opgave har bestået i udarbejdelse af dette forslag på baggrund af diverse kontakter til fagkonsulenter og supplerende data- og videnindsamling. Naturformidlingscenter i Store Bøgeskov formidling af områdets natur, landskab, historie og kultur. En meget stor del af oplevelsen ved at færdes i et naturområde med høj naturværdi, er nysgerrighed og forståelse af naturen. Begge dele er ligeledes afgørende forudsætninger for at passe på den værdifulde natur med omtanke og respekt. På den baggrund foreslår vi, at der ved Gyrstinge Sø etableres et naturformidlingscenter i tæt dialog med den omgivende natur. Et naturens hus, der med forankring i lokalområdet og i sig selv gennem sin udformning og sit indhold vil kunne forstærke områdets værdi og identitet som rekreativt naturområde. Samtidig vil det kunne give besøgende, såvel turister som lokale inspiration til gode oplevelser og aktiviteter samt mulighed for at bruge naturen som et frirum, hvor man med ro og fordybelse kan koble af fra en hektisk hverdag. Et naturformidlingscenter skal også kunne anvendes til initiativer, hvor kommunens skoler og andre børne-ungeinstitutioner i samarbejde med lokale natur- og friluftsforeninger giver lærere og elever mulighed for at kombinere undervisning i klassen med udforskende aktiviteter i de nære naturområder. En professionel naturformidler bør tilknyttes centeret. Kilden i Store Bøgeskov, januar 2015 En ny naturformidlingsbygning foreslås opført på den gamle festplads ved Kilden i Store Bøgeskov, som allerede i dag er søområdets klart mest attraktive og mest besøgte lokalitet (14). Den vil også kunne medvirke til at skabe større opmærksomhed og interesse for søområdets smukke natur og være et væsentligt element på regionalt niveau. Også landskabets historie og kultur bør indgå som formidlingsopgaver. 4
På fundamentet af den tidligere pumpestation på vestdæmningen samt i skovens østlige hjørne foreslås opstillet mindre fugletårne, hvorfra der vil være rigtig gode muligheder for på afstand at iagttage de beskyttede mose- og vådområders righoldige fugleliv. Begge steder med eksisterende stiforbindelse til Naturformidlingscenteret. Den østlige sti via det attraktive udsigtspunkt Odderbjerget. En simpel reetablering af den lille Geddesø ved Hanemosen ligeledes i skovens østlige hjørne ville atter kunne give børn interessante og lærerige naturoplevelser. I øvrigt forefindes her en shelterplads, som vil kunne benyttes efter nærmere aftale med Ringsted Private Skovbørnehave, der har til huse i skovens gamle skovfogedbolig. Eksempel på fugletårn Vi har rettet henvendelse til skovens ejer Stiftelsen Sorø Akademi, som er positivt indstillet over for forslaget om et Naturformidlingscenter i Store Bøgeskov. Øvrige tiltag bør ligeledes gennemføres efter nærmere aftale med skovejer. Arbejdsgruppen deltager gerne i videre drøftelser herom med kommune og skovejer. Det økonomiske grundlag foreslår vi tilvejebragt ved søgning af midler gennem f.eks. Friluftsrådet og fonde m.v. Hjejlevej Dæmning Fugletårn Bådplads Kilden Naturformidlingscenter P Odderbjerg Store Bøgeskov Fugletårn Shelterplads P 1. Frøsmose Å 5. Allindemagle skov Hanebakken Bådplads 2. P Øvej 3. Dæmning Eksist. sti 1. Møllegården, 2. Hanebakkegård, 3. Søbjerggård, 4. Sjoldegård, 5. Søtoftegård 4. 5
Offentlig adgang til søområdet Der findes allerede i dag velfungerende offentlige adgangsveje til søområdet. Den mest kendte er via Store Bøgeskov, hvor springkilden er et attraktivt udflugtsmål for rigtig mange mennesker og langt den mest besøgte lokalitet ved søen (14) Med et fremtidigt Naturformidlingscenter her vil stedet få en endnu større betydning både for naturelskende turister og lokale borgere. Fra Kyringe i nord er der adgangsmulighed til søen til fods ad Hjejlevej. Fra østsiden er der adgang via Øvej. I Store Bøgeskov og ved Øvej forefindes eksisterende P-pladser. Fra P-pladserne udgår stiforløb, som på længere strækninger også er anvendelige for kørestolsbrugere. Den private adgangssti til søen fra sydsiden ved Sjoldegården, som med ejers accept allerede i dag anvendes offentligt foreslås bibeholdt som adgang til fods efter nærmere aftale mellem Ringsted kommune og lodsejer. Langs sydsiden af søen mellem Store Bøgeskov og dæmningsområdet i øst forefindes ingen sti i dag (14), da området her er det eneste større område med beskyttelsesregler i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Det er en streng beskyttelse med forbud mod forringelser i naturtilstanden (3,4). Af samme grund bør der ikke anlægges nogen form for ny offentlig sti i dette store fugleyngle-, raste- og fourageringsområde, som kræver fortsat beskyttelse for at kunne opretholde sin naturtilstand (4,5,6) En sti igennem området ville i strid med gældende bestemmelser ændre naturtilstanden markant, ved forstyrrelser af de store fugleyngleområder og områdets øvrige beskyttelseskrævende dyreliv(5) ( se kort s. 7). Offentlig adgang til bredderne ud for de tre store fugleområder på søen bør ikke forøges. Områderne er af helt afgørende betydning for rastende fugle, som netop i disse år igen er i vækst efter sænkning af vandstanden (6). Af samme grund bør det nordlige område ved vestdæmningen fortsat friholdes for fiskeri. I Allindemagle skov forløber en smal trampesti let tilbagetrukket fra søen med punktvis meget smukke kig ud over søen og det øvrige landskab. Stiens nuværende tilstand bibeholdes, og da skoven drives efter grøn driftsplan med store naturfremmende tiltag (15), ønskes den nuværende trafik ikke forøget. Der bør aftales nærmere med skovens ejer. Det bør generelt være et ledende princip for stier ved søen at de på steder kigger frem til søbredden, men i øvrigt forløber i behørig afstand, så fuglelivet ikke forstyrres. Det er som udgangspunkt nødvendigt overalt at fastholde balancen mellem beskyttelse og benyttelse, så det også i fremtiden bliver muligt at opleve en mangfoldig natur. Det kan nævnes, at der i forbindelse med en uvildig spørgeskemaundersøgelse i 2012 blandt tilfældigt udvalgte lokale borgere blev konstateret tilfredshed med de nuværende adgangs- og stiforhold hos 63 procent af de adspurgte (14). Eksisterende aftaler om færdsel m.v. på søen bør fortsætte uændret. Herunder også aftaler med lystfiskeriforeninger. Det foreslås, at der med udgangspunkt i Naturformidlingscenteret efter nærmere retningslinier kan arrangeres guidede ture med professionel naturvejleder til lokaliteter ved søen. Herunder også til de 3-beskyttede områder uden for fugleyngleperioden. 6
Naturpleje og græsningsaftaler Afgræsning af engarealerne er i dag en del af naturplejen i sølandskabet. Herved undgås tilvoksning med pil og andre hurtigvoksende træarter, og de lysåbne bredarealer bevares. Flere områder på sydsiden af søen søges tilbageført til den oprindelige naturtilstand før ekspropriationen i 1969. Større træer og anden bevoksning kan fjernes, så arealerne igen fremtræder med lysåbne enge, og den landskabsmæssige værdi dermed forøges. Samtidig genetableres fugleyngleområder og levesteder for andet dyreliv. De 3-beskyttede overdrev, moser og engarealer på sydsiden af søen ud for Møllegården, Hanebakkegård og Søbjerggård har af ejerne i århundreder været plejet ved ekstensiv afgræsning med husdyr. Efter ekspropriationer af de sønære arealer i 1969 (1) blev denne naturpleje videreført og indgår i dag fortsat som en væsentlig integreret del af Møllegårdens og Hanebakkegårds landbrugsmæssige drift. For ca. 25 år siden blev der på de to ejendomme indgået mere formaliserede naturpleje- og græsningsaftaler med daværende Vestsjællands Amt og Københavns Vandforsyning (16,17). I aftalerne indgår også søbredderne. Aftalerne blev ved amternes nedlæggelse overtaget af Ringsted Kommune, som på denne måde tillige opfylder sin plejepligt på egne 3-beskyttede arealer. Hjejlevej Dæmning Fugletårn Bådplads Kilden Naturformidlingscenter P Odderbjerg Fugletårn Shelterplads Store Bøgeskov P 1. Frøsmose Å 5. Allindemagle skov Hanebakken Bådplads 2. P Øvej 3. Dæmning Eksist. sti 1. Møllegården, 2. Hanebakkegård, 3. Søbjerggård, 4. Sjoldegård, 5. Søtoftegård Område med eksisterende græsnings- og naturplejeaftaler 3- beskyttet område med eksisterende græsnings- og naturplejeaftaler 3- beskyttet område uden afgræsning Fugleområdevand 4. 7
Som en del af aftalerne blev der på Hanebakkegård og Møllegården udtaget større arealer, ca. 12 ha af den ordinære landbrugsmæssige drift og udlagt til åbne engarealer drevet efter miljøvenlige principper uden anvendelse af pesticider og kunstgødning. Også af hensyn til søens vandkvalitet. Både amt, Ringsted Kommune, HOFOR og lodsejere har ofret meget betragtelige beløb på opsætning af de mange km hegn. Herunder også hegn vinkelret på søbredden og ud i søen. Det samlede græsningsareal inklusive private arealer, der indgår i naturplejeaftalerne ud for Møllegården ( ved Frøsmose Å ) og Hanebakkegård udgør i alt ca. 30 ha., hvorpå der for lodsejerne er ret og pligt til ekstensiv afgræsning, som hvert sommerhalvår foretages med ca. 250-300 får og lam. Området er i dag det eneste sted ved Gyrstinge Sø, hvor naturpleje foregår med græssende dyr. Aftalerne har hidtil fungeret upåklageligt i et meget velfungerende samarbejde mellem parterne. Græsningsareal, Frøsmose Ådal Græsningsareal ved Hanebakken Den østlige og den vestlige ende af søen, var før 1970 karakteriseret ved store områder med rørskove med tilhørende rigt fugleliv. Her var blandt andet store kolonier med ynglende hættemåger. Med de store genvundne bredområder her vil rørskovene over en årrække atter kunne etableres og brede sig ud i søen til gavn for fuglelivet. Der bør ikke etableres yderligere indhegninger, da for eksempel afgræsning med kvæg vil hæmme gendannelsen af de store rørskove. Arbejdsgruppen deltager meget gerne med sine erfaringer i drøftelser med Ringsted kommune om den videre planlægning. Beskyttede områder i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 Landskabet omkring Gyrstinge Sø er karakteriseret ved de store skove på både sydsiden, Store Bøgeskov, og på nordsiden Allindemagle skov. Med baggrund i de naturfremmende tiltag i Allindemagle skoven er der her et meget rigt fugleliv. Bl.a. ynglende rovfugle som Duehøg, Rød Glente og Hvepsevåge. Som en af de seneste observationer (februar 2015) skal nævnes, at et Havørnepar er under etablering i området med redebygning i skoven. Nogle naturtyper, dyr og fugle er meget sårbare overfor menneskelig aktivitet. Meget få fugleyngleområder kan tåle de intense menneskelige forstyrrelser, som f.eks. en gang-, løbe-, cykel- eller ridesti vil medføre. Derfor er bl.a. sådanne områder omfattet af beskyttelsesregler i henhold til Naturbeskyttelsesloven (3,4). Yderligere er der meget strenge beskyttelseskrav for visse sjældne og udrydningstruede dyre- og fuglearterarter (5) 8
Det eneste større sammenhængende uforstyrrede 3-naturområde uden for skovene forefindes på sydsiden af søen ved Frøsmose Å og Hanebakken samt ud for Søbjerggård. Området her og ikke mindst de genvundne bredarealer rummer et meget stort yngle-, fouragerings- og rasteområde også for sjældne og truede fuglearter. Blandt andet Havørnen, som ofte ses fouragere ved Hanebakken og Frøsmose Å s udløb i søen. Desuden holder Isfuglen til her, og Sort Stork er set i området for nylig. Der er også observeret odder her før sænkning af vandstanden for få år siden, og området har et meget stort potentiale som leve- og ynglested for odderen også fremover ligesom før 1970. Ikke mindst på grund af åløbet og de store vågedannelser i søen i strenge frostperioder. Både Havørn og Odder er som bekendt meget følsomme over for menneskelige forstyrrelser og omfattet af ekstraordinære strenge beskyttelsesregler (3,4,5). Havørn Odder De 3-beskyttede enge, moser og overdrev ved Frøsmose Å og Hanebakken er i øvrigt også ifølge Ringsted kommunens naturkvalitetsplan højt målsatte naturområder, som skal administreres meget restriktivt (8), og hvor der i henhold til samme plan og Naturbeskyttelsesloven kun vil blive givet dispensationer til ændringer, som bevarer eller forbedrer naturtypen (3,4,8). En generel forøget trafik gennem området vil forringe naturindholdet ved forstyrrelser af fugleyngle- og rasteområderne. I høj grad også på de sønære nye engarealer. Det store beskyttede område på sydsiden af søen medvirker i særlig grad til at bibeholde den økologiske forbindelse (spredningskorridor), der eksisterer fra moseområdet i nabokommunen og Store Bøgeskov i vest videre mod øst til Gørlev Mose og Ringsted Å (8,9) Og tillige at udvide forbindelsen til de private småbiotoper beliggende mod syd i det mere åbne landbrugsland. Forhold til overordnet planlægning. Ifølge de internationale naturbeskyttelseskonventioner og - direktiver, vi som nation har tilsluttet os, er vi forpligtet til omfattende beskyttelse af udpegede arter, hvoraf nogle er angivet i forslaget her (5). Denne beskyttelse udøves bl.a. via Naturbeskyttelsesloven og kommunernes Naturkvalitetsplaner, som på naturområdet opstiller mål og retningslinier som en del af Kommuneplanen (8) og således er et prioriteringsværktøj for den kommende indsats for naturen. Det hedder blandt andet heri: 9
Ringsted kommune vil arbejde for at forbedre vilkårene for vilde planter og dyr samt for at højne kvaliteten af den 3-beskyttede natur (11). I samme plan står anført, at der skal arbejdes for nye økologiske forbindelser/spredningskorridorer mellem bl.a. 3-beskyttede områder for at opretholde et værdifuldt og varieret dyre- og planteliv. At der skal gennemføres en prioriteret naturforvaltningsmæssig indsats i ådalene ved de store søer og i de beskyttede områder, ligesom sårbare arter og naturtyper søges prioriteret særligt højt i naturforvaltningen. Befolkningens forståelse for naturen øges sammen med mulighederne for at opleve den (8,11). Vores forslag efterlever alle disse intentioner og planmål, der tilsvarende er angivet som bindende mål for Ringsted kommune (8). Frøsmose Å, vinter 1968 Frøsmose Å, efterår 2014 De overordnede nationale visioner og planer for naturen i Danmark rummer som det ses mange gode tiltag. Ligeledes er der i Kommuneplanen, i Naturkvalitetsplanen og i udkast til ny Natur-, miljø- og klimapolitik opstillet rigtig gode mål og retningslinier for den fremtidige forvaltning af vores værdifulde natur. Vi har med forslaget her ønsket at give vores bud på, hvordan den fremtidige forvaltning af sådan et stykke meget værdifuld natur kan gennemføres i praksis. Og det helt i overensstemmelse med de overordnede vedtagne visioner, planer og retningslinier på en måde, så det i fremtiden bliver muligt for alle at opleve en endnu rigere og mere mangfoldig natur ved Gyrstinge Sø. P.v.a. Den Lokale Naturbeskyttelsesgruppe Gyrstinge Sø Jens Chr Frederiksen, Gyrstinge Jens Møller, Gyrstinge Niels Mogensen, Gyrstinge Niels Poul Dreyer, Allindemagle skov 10
Referencer: 1. Tillægskendelser vedr. vandindvinding i Regnemark-området, afsagt 04.08.1966, 20.08.1969 og 02.06.1970. Landvæsenskommission af 10.03.1927 2. Danmarks Søer, 2. bind, Søerne i Vestsjællands Amt, Thorkild Høy og Jørgen Dahl, Strandbergs Forlag, 1993 3. Naturbeskyttelsesloven, Naturstyrelsen, 2013, 4. Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper, Miljøministeriet, By - og Landskabsstyrelsen, 2009 5. Vejledning til bekendtgørelse nr.408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, juni 2011 6. Fuglelivet ved Gyrstinge og Haraldsted søer, Jørgen Madsen, januar 2013 med tillæg: Registrering af fugle 2013, Gyrstinge Sø, januar 2015. 7. Regulativ for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt, 1998 8. Naturkvalitetsplan 2013, Ringsted Kommune, Vedtaget 13. januar 2014. Tilgængelig på nettet: http://ringsted.planweb.dk/naturkvalitetsplan/menu.aspx 9. Ny natur og økologiske forbindelseslinier i Ringsted kommune, januar 2013, Rambøll. 10. Udkast til ny Natur-, miljø- og klimapolitik, Ringsted Kommune, januar 2015 11. Kommuneplan 2013-2025, Ringsted Kommune, Vedtaget dec. 2014. 12. Naturen må gerne betrædes Men træd varsomt, Skov- og Naturstyrelsen, 2005 13. Naturplan Danmark - Vores fælles natur, Regeringen, oktober 2014 14. Forvaltning af landskabet omkring Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø - En helhedsplan, Faculty of science, University of Copenhagen. Speciale, Simon Bonnichsen Petersen, august 2014. 15. Grøn driftsplan for Allindemagle Skov 1, Niels Poul Dreyer og Werner Lauritzen, 2011 Tilgængelig på nettet: http://dreyerfoto.dk/index/wp-content/uploads/grc3b8ndrift-modul-a-b.pdf 16. Plejeplan for et areal ved Gyrstinge Sø, udarbejdet af Vestsjællands Amtskommune, Teknisk Forvaltning, 1991. ( Ikke offentliggjort ) 17. Græsningsaftale for et areal ved Gyrstinge Sø, Vestsjællands Amtskommune, 1991. ( Ikke offentliggjort ) 18. Debatoplæg, Helhedsplan for Gyrstinge - og Haraldsted Sø, Ringsted Kommune, december 2014. 19. Danmarks Naturfredningsforening (2014): Havørne lever deres liv efter vejrforhold og fangstheld ikke efter uret. Artikel fra hjemmesiden: http://www.dn.dk/default.aspx?id=3382 20. Ulven er ikke alene om at tage husdyr. Familiehunden jager med. DN nyhedsbrev, 27. januar 2015 21. Fakta og myter om stier. Sammenfatning. Landskabsværkstedet 2011. 22. Skoven i Skolen. Dansk Skovforening, http://www.skoven-i-skolen.dk/ 11