YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård. Lovgrundlag: Opholdssteder for børn og unge, Servicelovens 49 Opholdsstedets navn: Søndertoftegård. Adresse: Toftevej 33, Postnr. og by: 3250 Gilleleje. Telefon: 48393222. Mobil Nr: 40330301. E-Mail: jes.arnild@mail.dk Hjemmeside: www.soendertoftegaard.dk Ydelseskatalog udarbejdet januar 2013 Faktuelle oplysninger: Opholdsstedet har eksisteret siden 1990 og ledes af Jes Arnild. Visitation: Visitation foretages af Opholdsstedet. Målgruppe: Døgnophold med plads til 4 unge i alderen fra 16 år og opefter. Gerne med behov for længerevarende anbringelse. Vi modtager unge som typisk er opvokset under ustabile og kaotiske forhold. Deres sociale og psykiske vanskeligheder viser sig ofte ved, at de følelsesmæssigt og socialt er umodne, at de er understimuleret, at deres selvværd og selvfølelse er lavt. Mange af dem er: begyndende kriminelle, i et begyndende misbrug, eller skal afsone en ungdomssanktion etc. På Søndertoftegård har vi gode erfaringer med: - unge, som igennem en længere årrække har været anbragt uden for hjemmet eks. i plejefamilie, opholdssted eller lign. og som har haft behov for en mere selvstændig tilværelse, inden de udsluses til egen bolig. - sent udviklede, som har brug for en længerevarende bo træning, inden udslusning til egen bolig. - afsoning af ungdomssanktion. Der modtages ikke unge med svære misbrugsproblemer, eller svære psykiske problemer eks. selvmordstruede unge eller unge med spiseproblemer). Det er en betingelse, at de unge er i arbejde eller i et uddannelses forløb eller på anden måde er beskæftiget i dagtimerne.
Opholdsstedets formål og målsætning: I samarbejde med den unge, evt. forældrene og den anbringende myndighed at arbejde på: - at fremme den unges udvikling af eks. sociale kompetencer. - at øge den unges selvværd og selvfølelse bl.a. med henblik på at opnå større selvhjulpen hed. - at støtte den unge i et arbejd/udd.forløb, med henblik på selvforsørgelse. Søndertoftegård tilbyder: Bo træning: - strukturering af hverdagen, - indkøb og madlavning, - vask og rengøring, - hjælp til personlig hygiejne. Økonomi: - at få overblik/indblik i sin økonomi, - at kunne lægge et budget og overholde det. Social træning: - ved at indgå i et fælleskab med andre unge på opholdsstedet, - ved at deltage i opholdsstedets ferieture, fælles arrangementer og fællesaktiviteter, - i forbindelse med dyrkning af fritidsinteresser enten alene eller med opholdsstedet, - at støtte den unge i at etablere kontakter/relationer til nye venner eller til at genoptage kontakten til gamle gode venner. - at støtte den unge i at få/bevare en positiv kontakt til forældrene, søskende og anden familie. - Arbejde/uddannelse: - støtte den unge i en afklarende proces omkring arbejde/uddannelse. - støtte og fastholde den unge i et arbejde/en uddannelse. Indfaldsvinkel: For at inddrage den unge mest muligt i egen proces og til at påtage sig et medansvar i egen udvikling udarbejdes en handleplan på baggrund af den unges ønsker ift. arbejde /uddannelse, mål for fremtiden etc. Målene opdeles i delmål, som konkretiseres ved at afklare, hvad skal til, for at den unge kan nå sine mål, hvad skal den unge have hjælp til og af hvem. For at fastholde og støtte den unge i sine beslutninger og for at sikre en udvikling i processen, afholdes der (udover opfølgningsmøderne) jævnligt strukturerede samtaler med den unge ca. hver 6 uge. Dagligdagen: Med udgangspunkt i den enkelte - støttes den unge i at få en meningsfyldt hverdag. Vi er ofte foregangsmænd, problemknusere, hjælper til med at udrede og løse konflikter, finde løsninger på problemstillinger etc.
De unge er hver især i dagtimerne beskæftiget med arbejde eller uddannelse. Med udgangspunkt i den enkeltes behov/delmål støttes de i de praktiske gøremål, der er i forbindelse med indkøb, madlavning, at møde til tiden, lave lektier etc. I fritiden opfordres de unge til at gå til sport i de forskellige idrætsforeninger i lokalområdet, at deltage i de arrangementer, der er på opholdsstedet. Eks. som biografture, bowling, sejle, tage med i fitnesscenter etc. Flere af de unge har kærester, hvor det er sædvane, at de unge i weekenderne kan sove sammen enten på opholdsstedet eller hos kæresten. Fødselsdage fejres ofte med at opholdsstedet spiser ude for herefter at lave en af den unge udvalgte aktivitet. Ferie: opholdsstedet tager som minimum på sommerferie. De har bl.a. været flere gange i Spanien. Værdigrundlag /livssyn: Vi tror på, at alle har et potentiale til at udvikle sig og komme videre. For os er udgangspunktet deres nuværende situation og ikke så meget deres baggrund eller hvad de har lavet. Igennem et fordomsfrit livssyn og med en indstilling til at alle skal have en chance, ønsker vi, at de unge får en oplevelse af: - at have indflydelse på deres eget liv/hverdag, - at turde tage et ansvar for egne handlinger, - en bevidstgørelse af egne stærke og svage sider, - at støtte dem i at udvikle deres ressourcer. Rammer: Opholdsstedet er åbent 365 dage om året. Fysiske rammer: Søndertoftegård er en 4 længet gård beliggende i Græsted-Gilleleje kommune, lige i udkanten af den gamle landsby Søborg (ca. 5 km fra Gilleleje). Gården har 40 tdr. land og drives hovedsagligt med planteavl. De unges bolig er en del af stuehuset en separat lejlighed, bestående af 4 enkelte værelser, fællesopholdsstue, fælles køkken, badeværelse og gang med garderobe. Den anden del af stuehuset bebos af opholdsstedets leder Jes Arnild. Personalenormering: 1 leder: Jes Arnild, som er uddannet landmand. 18½ t. pædagogstilling. 4 t. kontorhjælp/regnskab 4 t. Medhjælp til rengøring. Supervision: Hver 3 måned eller efter behov Samarbejde: Visitering: Relevante papirer såsom beskrivelse af den unges aktuelle situation, beskrivelse af hvilke foranstaltninger der tidligere har været iværksat, undersøgelser samt andet relevant materiale sendes til opholdsstedet. Lederen samt opholdsstedets supervisor vurderer på baggrund af det foreliggende materiale, om den pågældende unge er indenfor opholdsstedets målgruppe og om den unge passer ind i den aktuelle gruppe på opholdsstedet.
Afklarende møde: Herefter afholdes et afklarende møde med den unges sagsbehandler. Den unges accept: Det er en forudsætning for en evt. indskrivning af en ung, at den unge og evt. dennes forældre besøger opholdsstedet og accepterer en indskrivning før en egentlig indflytning. Handleplansmøde: Efter den unges indflytning afholdes der indenfor den første måned et handleplansmøde med følgende deltagere: den unge, evt. den unges forældre, sagsbehandler, lederen af opholdsstedet samt andre relevante samarbejdspartnere. Med udgangspunkt i handleplanen opstilles og nedskrives delmål for den kommende periode og som konkretiseres meget nøje. Der tages et konklusionsreferat af mødet. Opfølgningsmøder: Afholdes efter behov. Det vil typisk være hver 3 måned i starten senere halvårlige møder. Delmålene for den aktuelle periode gennemgås. Hvad er nået/ikke nået? Kan evt. gennemgående problemstillinger løses på en anden måde, hvordan og hvilken hjælp og af hvem skal den unge have til dette. Nye delmål opstilles etc.. Der skrives referat af opfølgningsmøderne med fokus på ændringer i delmål om årsagen hertil m.m. Udskrivning: For at den unge psykisk kan følge med i udskrivningsprocessen og for at de praktiske ting kan falde på plads, afholdes der typisk i forbindelse med udskrivning opfølgningsmøder med et kortere interval end i det hidtidige forløb. Skriftligt materiale: Udover beslutningsreferaterne fra opfølgningsmøderne, udarbejdes der i samarbejde med den unge ½ årlige beskrivelser af den unges forløb, udvikling etc. I forbindelse med udskrivning udarbejdes der en resumerende beskrivelse af unges samlede forløb på opholdsstedet. Familien: Opholdsstedet støtter den unge i at bevare/genoptage relationen til sin familie. Endvidere orienteres forældrene via møder og telefonisk kontakt om den unges trivsel og udvikling. De unges familier er altid velkomne på opholdsstedet og opfordres til at ringe til såvel den unge som til opholdsstedets leder. Efter det 18 år er forældresamarbejdet på den unges præmisser. Dvs. at det er den unge, der bestemmer, i hvor høj grad forældrene fremover skal inddrages i møder m.m. Eksterne professionelle samarbejdspartnere Dagligt samarbejde med aktuelle: arbejdspladser, uddannelsessteder og idrætsorganisationer. Endvidere til læge, psykolog, psykiater eks. i forbindelse med undersøgelse eller samtaleforløb. Økonomi: Basisydelsen er kr. 40.500- pr. måned (2013-priser)
Beløbet er inkl. Tøj og lommepenge I forbindelse med indskrivningen yder kommunen fuldt indskrivningsbeløb