Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Transkript

1 Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

2 Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og starte et helt nyt liv og for forandring forældrene, der ikke længere skal være sammen med barnet i det daglige. Det kan være en meget svær proces, hvor man har brug for at tale meget om det, der sker og få hjælp til at finde ud af, hvordan man kan være en god forælder under de nye vilkår. Denne folder beskriver både de støttemuligheder, der er i denne proces og de nye vilkår for barn og forældre. En beslutning om anbringelse har både følelsesmæssige, praktiske og økonomiske konsekvenser for dig og dit barn. Beslutningen om, at et barn skal anbringes udenfor hjem- met, træffes af Faxe Kommunes visitationsudvalg på Børn og Unge-området. Dette gælder i alle sager, hvor visitationsudvalget og forældrene er enige i behovet for en anbringelse. Hvis forældrene ikke giver sit samtykke, træffes beslutningen af Børne- og Unge Udvalget, som ledes af en dommer. De følgende oplysninger gælder uanset om beslutningen er truffet med eller uden forældrenes samtykke. Beslutningen om anbringelse udenfor hjemmet træffes efter Servicelovens 52, stk. 3 nr. 7. Hvem træffer beslutningen? Hvad er en anbringelse? Forældremyndighed Anbringelse udenfor hjemmet betyder, at kommunen overtager pligten til at sørge for at barnets behov imødekommes. Kommunen placerer barnet eller den unge i et anbringelses-tilbud, som kan imødekomme barnets behov. Det kan f.eks. være en netværksplejefamilie, en professionel plejefamilie, et privatejet opholdssted, en kostskole eller en døgninstitution. Unge kan desuden anbringes på eget værelse. I Faxe Kommune ønsker vi så vidt muligt at anbringe barnet i lokalområdet, således at barnet kan bevare så mange som muligt af sine hidtidige relationer i skole og lokalmiljø. Alle anbringelsessteder skal være godkendt i henhold til Servicelovens 142 eller 148 a. Selvom kommunen overtager den daglige omsorg for barnet, så ændres forældremyndigheden ikke ved en anbringelse udenfor hjemmet. Det betyder, at forældrene er en vigtig del af det videre samarbejde omkring barnet og også i en række spørgsmål skal træffe beslutninger.

3 Samarbejde Samarbejdet mellem parterne omkring barnet er meget afgørende for, om barnet får en god anbringelse og udvikler sig undervejs. Det er meget vigtigt, at forældre, sagsbehandler og anbringelsessted taler åbent om deres forventninger til samarbejdet og at alle bestræber sig på at løse de uenigheder og konflikter, som måtte opstå undervejs. Det betyder rigtigt meget for barnets trivsel! Støtte til Forældrene har ret til støtte under anbringelsen af barnet. forældrene under Støtten kan bestå af forskellige tilbud og der findes en anbringelsen særlig ordning med en støtteperson til forældrene. Støttepersonen skal være en hjælp til at få talt om anbringelsen, finde sin nye rolle som forældre til et anbragt barn og i det hele taget en mulighed for at få talt om tanker og overvejelser i forbindelse med anbringelsen. Der kan - hvis forældrene ønsker det - udarbejdes en særlig handleplan for støtten til forældrene under anbringelsen. Reglerne for støtten til forældrene findes i Servicelovens 54. Samvær Netværksperson til barnet Under anbringelsen har barnet ret til samvær med sine forældre og med andre personer fra netværket, som er betydningsfulde for barnet. Samværet med forældrene vil typisk ske i form af besøg hos forældrene i weekender og ferier, men kan også ske ved, at forældrene besøger barnet på anbringelsesstedet. Derudover er der også mulighed for telefonkontakt, breve m.v. Det er barnets behov som afgør hvor længe, hvor ofte og hvordan samværet planlægges. Som hovedregel fastsættes rammerne for samværet i handleplanen, mens den konkrete planlægning ofte sker i et samarbejde mellem familien og anbringelsesstedet. Afgørelsen om samvær træffes af sagsbehandleren. Reglerne for fastsættelse af samværet findes i Servicelovens 71. Kommunen skal udpege en netværksperson til barnet. Personen skal stamme fra familiens netværk og opgaven er at være en personlig og følelsesmæssig støtte for barnet under anbringelsen. Denne regel findes i Servicelovens 68b, stk. 4.

4 Tilsyn Handleplanen Skolegang Økonomi Kommunen fører tilsyn med alle anbragte børn. Det betyder, at sagsbehandleren besøger barnet på anbringelsesstedet mindst to gange om året og gennemfører en samtale med barnet. Reglerne for tilsyn findes i Servicelovens 70, stk. 2. Sagsbehandleren laver i samarbejde med forældrene og anbringelsesstedet en handleplan for anbringelsen. Handleplanen indeholder mål for barnets udvikling og beskrivelser af, hvilken hjælp barnet skal have under anbringelsen, hvilke rammer der er for samværet mellem barnet og familien, hvor længe anbringelsen skal vare osv. Handleplanen skal styre arbejdet med barnet. Handleplanen skal revurderes 2 gange om året. Hvis der sker ændringer i arbejdet med barnet, skal der laves en ny handleplan. Handleplanerne laves efter Servicelovens 140. Anbragte børn går i skole- og dagtilbud ligesom andre børn. Det er den kommune, som barnet kommer til at bo i, som skal udpege et relevant skole/dagtilbud til barnet. Inden anbringelsen skal den kommune, som vil anbringe barnet, sikre sig, at der er taget stilling til skolegang. Når et barn anbringes udenfor hjemmet overtager kommunen forsørgelsen af barnet. Det betyder, at forældrene mister retten til børneydelserne (børnefamilieydelse, børnetilskud, alm., forhøjet og ekstra børnetilskud), at evt. børnebidrag inddrages af kommunen og at der fastsættes en forældrebetaling, som bidrager til betalingen af anbringelsen. Forældrebetaling ved anbringelser beregnes ud fra den skattepligtige indtægt efter en særlig beregningsmodel. Hvis forældrenes skattepligtige indtægt er kr. om året udgør forældrebetalingen til kr. pr. måned. Der kan søges om hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling, når helt specielle forhold gør sig gældende. Reglerne om forældrebetaling findes i bekendtgørelse nr. 498 af 25/05/2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år.

5 Ny adresse Handlekommune Hent flere oplysninger Når et barn anbringes udenfor hjemmet får det adresse på anbringelsesstedet. Det betyder, at barnet får et nyt sygesikringsbevis og tilknyttes en ny læge. Hvis forældrene modtager boligsikring, skal de henvende sig til deres borgerservice med henblik på at undgå, at beregningen af ydelsen ændres automatisk i forbindelse med barnets fra - flytning fra adressen. Når en kommune anbringer et barn udenfor hjemmet, får barnet selvstændig handlekommune. Det betyder, at selvom forældrene vælger at flytte til en anden kommune, så vil den kommune, der har anbragt barnet, fortsætte med at være ansvarlig for det anbragte barn indtil det hjemgives. Ved forældrenes flytning overgår ansvaret for støtten til forældrene, til deres nye bopælskommune. På internettet kan du hente mange flere oplysninger om anbringelse udenfor hjemmet. Du kan finde en Håndbog om barnets reform, som går meget mere i dybden, på adressen: I Lov om Social Service, kapitel 11, finder du bl.a. reglerne om anbringelse udenfor hjemmet. Lov om Social Service kan findes på adressen: - Sider/Start.aspx?LawID=9 Nogle anbragte børns forældre er medlemmer af ForældreLANDSforeningen, som støtter anbragte børns forældre. Du finder deres hjemmeside på adressen: Børn og Unge Afdelingen, Faxe Kommune, december 2011.

6 Faxe Bogtryk/Grafisk