NYT PÅ AFFALDSOMRÅDET Ved specialistadvokat (L) Jacob Brandt NYHEDER PÅ AFFALDSOMRÅDET - NYE REGLER, AFGØRELSER OG DOMME L 19 - Lovforslag om genbrugspladser Kommuner og forebyggelse Lov nr. 1388/2010 Højesterets dom af 29. marts 2012 PROM-sagen Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse af 26. juni 2012 særgebyr for oprydning af farligt affald Statsforvaltningen Midtjyllands afgørelse af 14. august 2012 en kommunes gratis udlevering af kompost 1
L 19 FREMSAT DEN 4. OKTOBER 2012 Virksomheders adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser Selve lovændringen: I 45, stk. 2, nr. 3, ændres pligten til at begrænse denne adgang, til: for virksomheder, der ikke er hjemmehørende i kommunen, samt om kommunalbestyrelsens pligt til at begrænse adgangen til genbrugspladser i kommunen Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2013 L 19 L 513 af 12. juni 2009: Miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 2, nr. 3: Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om: kommunalbestyrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i kommunen, herunder pligten til at begrænse denne adgang, og foretage brugerundersøgelser og Forarbejderne: Bestemmelsen er ny og indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give virksomhederne adgang til genbrugspladser i kommunen mod betaling. Dette kan sikres enten ved adgang til kommunens egne genbrugspladser eller ved aftale med andre kommuner eller private. 2
L 19 Den politiske aftale af 1. juli 2011: Genbrugspladsordningen ændres fra en at omfatte en generel adgang for virksomheder til den kommunale genbrugsplads til en tilmeldeordning Det aftales samtidig, at der skal etableres mulighed for, at kommunerne kan give adgang til genbrugspladsen for virksomheder beliggende i andre kommuner Lovforslaget: Baggrunden for lovforslaget er, at virksomhederne i dag alene kan tilmelde sig genbrugspladsordningerne i den kommune, hvor de er hjemmehørende Det kommunalretlige lokalitetsprincip indebærer, at en kommune alene kan fastsætte regler og gebyrer for kommunens egne borgere og virksomheder Dette brydes nu med etablering af lovhjemmel L 19 Det er med reglerne tanken, at såvel virksomheder hjemmehørende uden for kommunen som udenlandske virksomheder får adgang til de kommunale genbrugspladser på lige og tilsvarende vilkår som dem, som er hjemmehørende i kommunen. Der betales samme gebyr Der kan afleveres samme typer affald, der i karakter svarer til det affald, som husholdninger har adgang med Der kan afleveres samme mængder, herunder 200 kg farligt affald Der må kun komme køretøjer på op til 3.500 kg med trailer Kommunen er ikke forpligtet til at sikre, at der enhver tid er kapacitet til at aftage affald fra de fremmede virksomheder Virksomhederne kan anvises til anden tilsvarende behandling 3
L 19 Det forudses, at nogle kommuner vil få flere kunder end andre, og at det kan føre til forskelle i gebyrerne De lovlydige virksomheder, som frembringer affald i en fremmed kommune har enten skulle tage det med hjem eller aflevere det til en privat aktør Ved 1. behandlingen i Folketinget var samtlige partier positive Enhedslisten anser det som en udvidet adgang for kommunerne til at konkurrere med det private Venstre, Liberal Alliance og Konservative anser det som en forbedret mulighed for håndværksvirksomhederne til at komme af med deres affald Alle var enige om, at jyden, der arbejder i Kbh., ikke skal køre sit affald hjem til Jylland igen KOMMUNER OG FOREBYGGELSE Kan en kommune gebyrfinansiere affaldsforebyggende aktiviteter? Miljøbeskyttelseslovens 6b, stk. 1: Udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. 4
KOMMUNER OG FOREBYGGELSE Forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens 6b: Som eksempler på affaldsforebyggelsesaktiviteter, der har til formål at reducere affaldsmængden, kan nævnes kampagner mod madspild, etablering af deleordninger (ordninger hvor flere personer deler et aktiv, fx haveredskaber, værktøjer eller biler), pant- og retursystemer, der sikrer genbrug af fx ølflasker, og byttecentraler i boligforeninger, samt incitamenter til forlængelse af levetiden af produkter, herunder sikring af adgang til reservedele og forbedring af muligheden for reparation af produkter. Genbrug af produkter og komponenter er således en forebyggelsesoperation. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kommunerne ikke har hjemmel til at lave forpligtende regulering vedrørende affaldsforebyggelse KOMMUNER OG FOREBYGGELSE Affaldsbekendtgørelsens 12: Den kommunale affaldshåndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Forberedelse med henblik på genbrug. 2) Genanvendelse. 3) Anden nyttiggørelse. 4) Bortskaffelse. Miljøbeskyttelseslovens 48: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter, herunder udgifter efter stk. 8, til 1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, jf. dog 50 a, 5
KOMMUNER OG FOREBYGGELSE Der kan alene ske gebyrfinansiering, hvis en aktivitet er omfattet af en ordning Det er alene affald, som er omfattet af de kommunale ordninger Det er derfor kun i det omfang, at der er tale om forberedelse med henblik på genbrug, at der kan ske gebyrfinansiering Aktiviteten skal være beskrevet i det kommunale regulativ KOMMUNER OG FOREBYGGELSE Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 26: Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling. Hvordan stiller det sig så med den byttecentral, som mange kommuner har på genbrugspladsen? Der er tale om affald Der skal gennemføres en jævnlig kontrol Det skal være beskrevet i regulativet => Omkostningerne kan formentlig gebyrfinansieres 6
KOMMUNER OG FOREBYGGELSE Miljøbeskyttelseslovens 6b: "Hvis genbrugelige produkter afleveres til affaldssystemet og hermed bliver til affald, kan de gennem operationen "forberedelse med henblik på genbrug" komme ud af affaldssystemet igen til genbrug. Et eksempel på forberedelse med henblik på genbrug er frasortering af hele vinflasker fra de kommunale glascontainere, hvor en blanding af flasker og skår er afleveret i affaldssystemet. De hele flasker frasorteres, kontrolleres og rengøres, og de kan herefter genpåfyldes og dermed genbruges som emballage." SAGAEN OM PROMS KEMISKE FABRIK Højesterets dom af 29. marts 2012 PROM grundlagde i 1960 en kemikalievirksomhed, som fik sin første miljøgodkendelse i 1982. Miljøgodkendelsen indeholdt vilkår om oplag af affald fra fabrikkens produktion Fra 1992 og frem blev der meddelt en række påbud om nedbringelse af gammelt affaldsoplag og håndtering af nyt affald samt indskærpelse om overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår Påbuddene, hvoraf en række var indskærpelser, blev ikke efterkommet, og de blev konsekvent påklaget 7
SAGAEN OM PROMS KEMISKE FABRIK I 1992 blev meddelt en revideret miljøgodkendelse, som bl.a. indeholdt vilkår om håndtering af de gamle affaldsoplag I oktober 1994 blev virksomhedens aktiver overdraget til et nyt ApS, som var ejet af sønnerne i foretagendet. De fik 7 mio. kr. til dækning af deres oprydningsforpligtelser. Driften blev fortsat på den eksisterende miljøgodkendelse Proms Kemiske Fabrik blev erklæret konkurs den 3/11 1994 Myndighederne fulgte herefter op med påbud til ApS et, som imidlertid gik konkurs den 2/5 1997 Affaldsoplagene var ikke blevet håndteret SAGAEN OM PROMS KEMISKE FABRIK I december 1997 blev der rejst tiltale mod sønnerne (ledelsen og ejerne af det fortsættende ApS) De blev delvist frifundet i byretten med henvisning til, at de ikke hæftede for det oprindelige selskabs synder De blev dømt i Landsretten (1999) og Højesteret (2001) med henvisning til, at sønnerne gennem deres tilstedeværelse i forældrenes fabrik havde kendskab til den myndighedsmæssige regulering af affaldsoplaget Der var tale om et betydeligt sammenfald mellem det tidligere og det fortsættende selskab, og det var derfor ubetænkeligt at overføre ansvaret for den ophørende virksomhed til den fortsættende virksomhed 8
SAGAEN OM PROMS KEMISKE FABRIK Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen fjernede ved selvhjælpshandlinger i 1997 og 1998 affaldsoplaget Storstrøms Amt brugte 2,5 mio. kr., mens Miljøstyrelsen afholdt omkostningerne til håndteringen af 4.250 tons kemikalieaffald svarende til 19 mio. kr. Der blev herefter anlagt erstatningssag mod sønnerne af Miljøstyrelsen med krav om betaling af 6,7 mio. kr. Landsretten tilkendte Miljøstyrelsen 1,325 mio. kr. i erstatning med henvisning til, at sønnerne kun kunne hæfte for det affald, som var oparbejdet i ApS s ejertid Højesteret tiltrådte, men beløbet blev reduceret til 534.000 kr. SAGAEN OM PROMS KEMISKE FABRIK Dommen fastslår, at konkursrytteri under visse omstændigheder ikke indebærer, at man ikke kan holdes ansvarlig Kriterierne må umiddelbart være: Fortsættelse af virksomheden på eksisterende tilladelser/godkendelser Personsammenfald/deltagelse på et vist niveau i såvel tidligere som fortsættende selskab (kendskab til miljøgodkendelsens vilkår) Tilsyneladende sondres dog mellem offentligretligt/strafferetligt ansvar og civilretligt erstatningsansvar Dommen fastslår tilsyneladende også, at det i en miljøgodkendelse er muligt at regulere fortidens synder Miljøgodkendelser finder normalt kun anvendelse fremadrettet 9
SÆRGEBYR FOR FARLIGT AFFALD Statsforvaltningens afgørelse af 26. juni 2012: En landmand havde afleveret en utæt beholder med farligt affald (et giftigt pesticid) på en genbrugsplads Det helejede kommunale forsyningsselskab A/S anmodede om, at Beredskabsstyrelsen fjernede den utætte beholder Forsyningsselskabet opkrævede herefter beløbet svarende til udgifterne forbundet med Beredskabsstyrelsens bistand som et særgebyr med henvisning til affaldsbekendtgørelsens 58, stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan fastsætte og opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunalbestyrelsen påføres af den enkelte affaldsproducent, herunder omkostninger som følger af borgeres, grundejeres eller virksomheders ukorrekte sortering eller ekstra omkostninger til afhentning af affald fra borgere, grundejere eller virksomheder. SÆRGEBYR FOR FARLIGT AFFALD Statsforvaltningen lagde vægt på, at Beredskabsstyrelsens bistand bestod i oprydning af en forurening Statsforvaltningen udtalte, at et affaldsgebyr ikke kan dække oprydning af forurening Havde der været tale om en ekstraordinær udgift forbundet med håndtering af noget forskriftsmæssigt korrekt affald, ville der have været hjemmel Statsforvaltningen påpegede herefter, at Forsyningsselskabet A/S ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om et særgebyr Denne (myndigheds)kompetence kan ikke delegeres til private, medmindre der er klar lovhjemmel hertil 10
SÆRGEBYR FOR FARLIGT AFFALD Statsforvaltningen foretog sig ikke yderligere Statsforvaltningen lagde vægt på, at landmanden af kommunen kunne have været pålagt at betale omkostningerne forbundet med oprydningen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 70: I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det er afgørende at notere sig, at Forsyningsselskabet A/S ikke er tilsynsmyndighed, og at der derfor var truffet en afgørelse af en instans, som ikke havde kompetence hertil Dette vil normalt altid føre til afgørelsens ugyldighed, og det må formodes, at sagen havde fået et andet resultat ved domstolene GRATIS UDLEVERING AF KOMPOST Der gælder en uskreven hovedregel om, at kommuner er afskåret fra at bedrive kommunal erhvervsvirksomhed Medmindre der foreligger lovhjemmel Erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt forbeholdt den private sektor Forbuddet omfatter såvel virksomhed med profitformål som uden profit Reglen tilsigter at undgå konkurrenceforvridning i forhold til private virksomheder, som ikke kan finansiere et eventuelt underskud ved opkrævning af skatter Der gælder dog en række undtagelser 11
GRATIS UDLEVERING AF KOMPOST Statsforvaltningen Midtjyllands afgørelse af 14. august 2012: Et fælleskommunalt selskab udleverede komposteret affald, som kunne anvendes til jordforbedring af små og store matrikler, gratis til borgere og landmænd Statsforvaltningen bad om en redegørelse, som den modtog, men en borger fandt ikke redegørelsen retvisende, og klagede til statsforvaltningen med henvisning til, at der var tale om, at kommunen konkurrerede med private virksomheder, som solgte tilsvarende produkter Konkurrenceforvridning Ulovlig statsstøtte til landmændene GRATIS UDLEVERING AF KOMPOST Statsforvaltningens udtalelse: Der gælder et generelt forbud med, at kommunen driver erhvervsvirksomhed Kommunen må dog godt sælge biprodukter fra en i øvrigt lovlig kommunal aktivitet Viborg Kommunes komposthåndtering er en lovlig kommunal aktivitet, som kommunen er pligtig at udføre Kompostjorden er en naturlig, tilfældig og uundgåelig følge af den lovlige aktivitet Viborg Kommune har vanskeligt ved at afsætte den, og hvis den ikke blev foræret væk, vil kommunen være forpligtet til at afsætte den mod betaling 12
GRATIS UDLEVERING AF KOMPOST Statsforvaltningens udtalelse: Betaling af landmænd for at modtage kompostjorden vil skulle dækkes over affaldsgebyrerne Om man vil, kan det udtrykkes sådan, at markedsværdien af kompostjorden er negativt, men salget uundgåeligt Viborg Kommune har ret til at bearbejde biproduktet, hvis det er forudsætningen for, at kommunen kan afsætte det Dog ikke for at opnå en højere pris En kommune har pligt til at handle økonomisk forsvarligt Viborg Kommune fik ingen kritik KONTAKT OFFENTLIG VIRKSOMHED Jacob Brandt Specialistadvokat (L) København T +45 72 27 33 63 M +45 25 26 33 63 E jab@bechbruun.com 13
www.bechbruun.com København Langelinie Allé 35 2100 København Ø T +45 72 27 00 00 Aarhus Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C F +45 72 27 00 27 Shanghai 83 Loushanguan Road, suite 2630, 26/F Shanghai E info@bechbruun.com 14