REFERAT, BESTYRELSESMØDE, LAG MANK Tid Mandag d. 4.11.2014 kl. 19.00 Sted Vissenbjerghallerne, Idrætsvej 3, Vissenbjerg Deltagere Lars Greve, Bettina Møller-Hansen, Steen Hjorth, Carsten Petersen, Poul Rasmussen, Finn Sørensen, Freddy Elbæk, Trine Wenkheim, Charlotte Christiansen, Mikkel Dragmose-Hansen, William Jensen Ikke til stede Olaf Erichsen, Helle Boesen, Marianne Boeriths, Birgitte Elovara, Lars Bo Jensen, Jørgen Meier Sørensen Referent/ Dorthe Toudal Simonsen og Anders Holmskov, AOF Østfyn konsulenter DAGSORDEN 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden, godkendelse referat Carsten Petersen byder velkommen Dagsorden godkendes Referat fra seneste møde godkendes ANSVAR 3) Oplæg ved Pia Heike Johansen, SDU b) Diskussion af bosætningstemaer til strategien Ad. a) Pia Heike Johansen Pia Heike Johansen er forfatter til 68 landsbyer - 5 år efter. Lektor på SDU, Center for landdistriktsforskning (15 år). Pia refererer i sit oplæg til 4 forskellige undersøgelser (begået bl.a. af hende selv): 68 landsbyer Hvad får folk til at flytte på landet 68 landsbyer 5 år efter Indvandreres betydning for landdistriktsudvikling (rapport) Ved definition af landdistrikter tager man normalt afsæt i en sognetilgang. En by defineres som flere sogne, der er vokset sammen. Man bevæger sig altså ikke på åbent land mellem de to sogne. Jo flere landsogne man skal igennem for at nå til en by, jo mere er det et yderlanddistrikt. Det der løfter land og yderkommunerne er bosætningen i landsbyerne. Åbenrå og Hjørring ville fx have en meget stor befolkningstilbagegang, hvis ikke landsbyerne i kommunen var vokset. I landsbyer, hvor man skal passere henholdsvis 2 og 3 sogne for at nå en by, bæres positiv bosætning i høj grad af yngre familier. Der er tendens til at jo længere ude, jo ældre tilflytning De eneste på Fyn, hvor 4+ sogne skal passeres til en by er Ærø og Langeland. LAG MANK: Middelfart og Assens har ikke meget yderkantsområde. Nordfyn fører på ruralitet 1
Befolkningstilvækst (1997-2007): Ingen på Fyn med tilvækst, 3 på Langeland. 68 landsbyer i DK har fremgang, hvorfor? Hvad har vækstbyerne til fælles: Undersøgelsen tog sit afsæt i myter, om hvorfor byer vokser: Tæt på stor by God infrastruktur - tæt ved motorvej Aktivt foreningsliv God offentlig service Stor virksomhed i nærheden Mange af myterne holder ikke vand - Fx er kravet om nærhed til by forsvindende lille, når man spørger borgerne i landsbysamfundene, det der er væsentlig for tilflytning er: Infrastruktur, gode veje, gode busforbindelser Natur, at det ligger i et naturskønt område og at naturen er tilgængelig. Natur/vand er vigtige vækstfaktorer Samarbejde og netværk er vigtige faktorer. (38 af 68 landsbyer har fx fået tilskud via fundraising, LAG oa. Man har anvendt denne metode til måling af netværk, fordi projektudvikling ofte bygger på engagement og ideer, der er vokset ud fra netværk). De fleste betragter landsbyen som bosætning, undtaget dog kunsthåndværkere og lærere. Flest af de 68 vækstbyer havde skole og mange havde købmand og adgang til bibliotek/bogbus. Kun 8 havde ingen servicefaciliteter. Service defineres som vigtigt, idet det skaber uformelle mødesteder og det giver fællesskabsfølelse. Fællesskab er næsten aldrig årsag til flytning til landet, her angives i stedet faktorer som natur (72 %) og lave huspriser. Men i takt med at man bor i landsbyen, oplever man fællesskab og vægter pludselig det høj. Fællesskab bliver derfor snarere en fastholdelsesstrategi. Der er stor sammenhæng mellem landskabet og det fællesskab, man er tiltrukket af. Italesættelsen af 2
fællesskabet afspejles i den måde, man taler om naturen på. Naturen man er tilkoblet til og den måde, man har lyst til at være sammen med andre mennesker på hænger sammen. Bor man i romantiske landskaber, defineres fællesskab som det nære, familie, tryghed, at alle kender alle. Bor man i landskaber med store åbne vidder beskrives hverdagsfællesskabet snarere som sindigt og uforstyrret. Folks forståelse af fællesskab er altså ikke ens, det er snarere vidt forskelligt. Indvandreres bidrag: Det er de ressourcestærke flygtninge, der når til Danmark. De bidrager ved at understøtte den lokale og offentlige service. Da de ikke er særligt mobile, bruger de typisk de lokale faciliteter som fx købmanden. De kommer med mange kulturelle kompetencer og viden, men de tænkes alligevel ikke ind i foreningslivet. De boligplaceres i provinsbyer. Men anbefalingen burde være at flytte dem i landsbyer. Her står masser af tomme huse, så find en model, hvor indvandrere/flygtninge kommer ud og understøtter de små samfund i stedet. Den største gruppe indvandrere er tyskere, der ligeledes udgør den største gruppe på overførselsindkomst (på pension). Mange nordmænd, islændinge, hollændere også. Hver kommune har sin egen sammensætning, i Hirtshals er der fx mange nordmænd. Ikke-vestlige (rumænere, litauere, russere fx) boligplaceres i landsbyer eller på ejendomme tilhørende landbrugene, hvor de arbejder ofte isoleret fra fællesskabet. Man skulle snarere tænke dem ind som ressource, de kunne udgøre en stor bosætningsstigning i landdistrikterne. 68 landsbyer - 5 år efter Naturen og adgangen hertil er fortsat vigtigst Den helt nære infrastruktur er vigtig (Kan man komme i svømmehal, biografen) Man vil gerne organisere sig på nye måder /ad hoc fællesskaber De sociale medier spiller en stor rolle Lystdrevne aktiviteter Anbefalinger: Arbejd med branding: Det er væsentligt at brande landsbyerne i forhold til naturen og især adgangen 3
til den. Konkurrer ikke med hinanden (landsbyerne indbyrdes), sæt hellere bare fokus på det, man selv er god til. Der er tendens til, at alle skal gøre det samme det skal man ikke. Alle skal fx ikke have fyrtårne. Kobling af generationer: Skab oplevelser for alle på tværs af generationer. Arbejd på tværs af temaer: Kobl fx natur og fødevarer, nordisk køkken, bonderøven er trend. Stier/adgang: Få landmænd i tale på en ny måde. Vis dem, at det også er i deres interesse, at der kommer liv på landet. Snak stier og adgang med dem. Ad. b) Diskussion af bosætningstemaer til strategien Pias indlæg gav anledning til diskussion om bosætningsstrategier, hvor omdrejningspunkterne især blev: Støttefaciliteter Gør det godt, for dem, der bor i landsbyerne, det tiltrækker andre. Og hvis der er liv i en landsby, får det de nærliggende landbyer til at vokse. Fremme aktiviteter og faciliteter det gør at det er attraktivt at bo i de eksisterende. Kan fx forsamlingshuset få ny rolle, ny forklædning Landsbyplaner LAG MANK skal understøtte udstykning eller renovering, skabe støttefaciliteter. Kommunerne skal animeres til at udlægge områder til fx landparceller med mulighed for mindre dyrehold for at tiltrække nye borgere. Nye anvendelser af gamle bygninger. Skal man fastholde ældre, skal der være en anden konstruktion/nye boformer pensionister er en kæmpe frivillighedsressource Støtte til landsbyplaner ligger fint i tråd med det der fx sker i Kerteminde. Men det er vanskeligt at lave landsbypolitik uden individuelle landsbyplaner. Skal vi støtte landsbyplaner med særligt fokus? Det er vigtigt, at borgerne selv er penneførere, men processen skal måske sættes i gang Nedrivningsarealerne skal måske omtænkes. Grundene til de nedrevne bygninger ender nu ofte som græsplaner og 4
ofte køber naboen dem. Spændende hvis byen i stedet kunne købe dem og anvende dem til nye formål. Måske udvikle processer, nogle modeller som kan inspirere alle landsbyer, som Blomstrende landsby eller ABCD-landsbyer. Der skal laves sammenhængende modeller, som knytter an til turisme, bosætning, natur. Der er mulighed for via MBBL at søge midler til strategiplaner på kommuneniveau tjek paaforkant.dk (lægges på Facebook). Service Mulighed for handel/indkøb er vigtig, og man kan næppe få genetableret købmandsforretninger. Mange ældre søger indkøbsordninger, måske en idé at støtte det, fastholder folk i landsbyen. Frivillighedstanke - vi kan lave seminarer, fx omkring handel, innovations og medborgerskab. Købmanden i Skåstrup nævnes som eksempel, her er der udarbejdet en loyalitetskontrakt mellem butik og samfund. Hvis man blot øger sine dagligvareindkøb med 10 % kan det sikre købmandens overlevelse. Det er ikke meget der skal til og for et landsbysamfunds vækst betyder det meget, at der er lokal indkøbsmulighed. Bosætning Flere kede af begrebet alternativ bosætning, så der opnås enighed om, at anvende nye boformer i stedet for. Anders Holmskov reklamerer kort for app en Landsbyvandring (guide krydret med gode historier og billeder), en app som næste er færdigudviklet og som alle kan oprette sin egen landsby/fortælling på. Prøv fx: Vandring Davinde 4) Meddelelser Carsten Petersen oplyser, at LAG MANK er på Facebook både som almindelige side og som gruppe. Han opfordrer bestyrelsesmedlemmerne til at indmelde sig og tillige til at man inviterer andre - allerhelst personer, der er bosat i LAG MANKs område. Gruppen kan bruges til at give adgang til udviklingsstrategien Carsten Petersen oplyser, at MBBL har inviteret til formandsmøde, 19.11. på Grand Hotel i Odense. 5 Carsten
Dagsorden udsendes til bestyrelse, når den foreligger. Input modtages gerne Carsten medtager problematikken omkring forholdet mellem forbrugte driftsmidler og uddelte projektmidler (den med de 25 %) Carsten Petersen oplyser, at Nordfyns bank har udarbejdet materiale/tilbud og alt er klar til underskrift. William Jensen oplyser, at han forventer at bytte plads med Poul Andersen, så han bliver Region Syddanmarks faste repræsentant i LAG MANK. Poul Andersen vil derefter blive suppleant. Det forventes, at ændringen vedtages på næste Regionsrådsmøde. 5) Strategi a) Møder/proces Datoer ser fremadrettet således ud: 12.11.: Gennemgang af strategi (bestyrelsesmøde) 16.11.: Udsendelse af rettet strategi til bestyrelsen 19.11. Bestyrelsen godkender (via mail) 26.11.: Medlemsmøde fastsættes til den 26. november. De fysiske møder (den 12. og den 26.11.) afholdes i Vissenbjerghallerne, Idrætsvej 3, Vissenbjerg. Medlemsmødet annonceres via kommunernes hjemmesider, Facebook og evt. i lokalaviserne. Der skal udarbejdes pressemeddelelse om strategi til aviserne samt en fælles tekst til bestyrelsesmedlemmerne, som kan udsendes i deres netværk. Anders, Dorthe Anders, Dorthe Husk at inddrage kommunernes hjemmesider 6) Underskrifter a) Vedtægter b) Skema 5 c) Referat fra sidste møde Diverse underskrifter 7) Evt. Kørsel, beregnes fra første møde efter generalforsamlingen. Skabelon til kørselsregnskab er udsendt pr. mail og lægges tillige i Dropbox. Anders, Dorthe 6
Underskrifter Carsten Petersen (formand) Trine Wenkheim Helle Boesen Freddy Elbæk Mikkel Dragmose-Hansen Finn Sørensen Lars Greve Poul Rasmussen Steen Hjorth Betina Møller-Hansen Charlotte Christiansen William Jensen 7