Operation for kræft i mavesækken



Relaterede dokumenter
Operation for svulst i mavesækken

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Kikkertundersøgelse af blæren

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Tyktarmsoperation. Hillerød Hospital. Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk Afdeling

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus)

SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Lungeoperation SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Operation for svulst i bugspytkirtel, galdeveje og tolvfingertarm

SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Operation i spiserøret (oesophagus)

Forlængelse eller korrektion af knogle med indsættelse af Fitbone Nail

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk afdeling

Operation for kræft i mavesækken.

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Patientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Operation for ufrivillig vandladning

Behandling for hjernesvulst

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Udposning på hjernens blodkar.

Kræft i livmoderhalsen

Operation for lidelser i spiserøret

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Indsættelse af og livet med en trakealkanyle

Operation for svulst i rygmarven

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Iliaca-Femoral Bypass

Insitu Bypass operation

Hjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

TEA / Tromendarterectomi

Behandling for hjernesvulst

Urologisk Afsnit. Fjernelse af den ene testikel

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Behandling for hjernesvulst

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Galdestensoperation Komplikationer

Galdesten og bugspytkirtel

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Dagkirurgisk operation - Skulder

Behandling for hjernesvulst

Information om fjernelse af et stykke tyktarm

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fri-lægning af nerver i ryggen (dekompression)

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Udarbejdet af Kim Krarup Overlæge i urologi & Partner Januar 2018 Revideres årligt.

Kirurgisk behandling af atrieflimren

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema

Fjernelse af et stykke tyktarm

Vram-lap operation. Aarhus Universitetshospital. Palle Juul-Jensens Boulevard 35 DK-8200 Aarhus N. Mave- og Tarmkirurgi.

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Aarhus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P Afsnit P280 Tlf Tage-Hansens Gade DK-8000 Århus C

Galdesten og bugspytkirtel

Indsættelse af kunstigt knæled

Aorta Aneurisme operation

FORBEREDELSE TIL OPERATION

Planlagt kejsersnit SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Hvordan er det at blive bedøvet?

Tarmslyng. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Information om fjernelse af et stykke af endetarmen

Operation for svulst i rygsøjlen

Bedøvelse til fod- og håndoperationer

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Patientinformation. Bedøvelse

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Fjernelse af livmoderen

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for slapt maveskind

Operation for svulst i rygmarven

Behandling for hjernesvulst.

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.

Fjernelse af livmoderen

Anlæggelse af Hickman-kateter

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for slapt maveskind

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren

Transkript:

Du skal opereres for kræft i mavesækken. Vi har planlagt din indlæggelse til at vare 8-10 dage, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du er indlagt i længere tid. Denne pjece beskriver forløbet før, under og efter din operation. Den kan ikke besvare alle spørgsmål, så du og dine pårørende er velkomne til at stille spørgsmål til os, hvis I har behov for det. Lægen laver et bueformet snit i dit maveskind under dine ribben. Operationens omfang og snittets størrelse afhænger af, hvor stor svulsten er, og hvor den sidder. I nogle tilfælde kan lægen først afgøre hvordan det er mest optimalt at fjerne svulsten under operationen. Svulst nederst i mavesækken Hvis svulsten sidder i den nederste del af din mavesæk, kan lægen ofte operere, så du bevarer den øverste tredjedel af din mavesæk. Lægen forbinder din tyndtarm med den blivende del af din mavesæk for at sikre madens passage til resten af tarmsystemet. Mavesækken inden operation SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN Under operationen er du fuldt bedøvet. En læge lægger et tyndt plastikrør (et såkaldt smertekateter) ind i din ryg. Igennem plastikrøret får du smertestillende og lokalbedøvende medicin under og i dagene efter operationen. Inden du bliver bedøvet, bliver du koblet til et drop, som giver dig væske gennem et plastikrør i håndryggen. Lægen, der skal operere, taler først med dig om, hvad der skal foregå, og herefter bliver du bedøvet. Svulst øverst i mavesækken Hvis svulsten sidder i den øverste del af din mavesæk, er det nødvendigt, at lægen fjerner hele mavesækken. Lægen forbinder din tyndtarm med dit spiserør for at sikre madens passage til resten af tarmsystemet. Mave-tarmkirurgisk Afdeling www.aalborguh.rn.dk ID nr. KKKA01-135 21. august 2015

have taget en blodprøve og eventuelt et hjertekardiogram (EKG) have målt din vægt aflevere en urinprøve. Du skal faste inden operationen Du skal faste inden narkosen, så din mavesæk er helt tom. Det er vigtigt, så der ikke opstår risiko for, at mad i mavesækken kan løbe tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne. Møder du ikke fastende, kan vi være nødt til at aflyse din aftale. Du skal derfor følge disse retningslinjer: Under operationen vil lægen også fjerne lymfeknuder fra din bughule. På den måde fjerner vi kræftsygdommen, hvis den har spredt sig til lymfeknuderne, og vi kan undersøge, hvilket stadie sygdommen befinder sig på. Du må ikke spise fra 8 timer inden operationen. Du må heller ikke drikke mælkeprodukter eller spise pastiller, bolsjer og tyggegummi. Du må gerne drikke klare væsker indtil 2 timer før. Det kan fx være vand, saftevand eller te og kaffe uden mælk. For dit velbefindende før og efter narkosen anbefaler vi, at du drikker et stort glas saft 2 timer før den planlagte operation og derefter ingenting, til narkosen er overstået. I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt, at lægen fjerner din milt. Operationen tager 2-3 timer. SÅDAN FORBEREDER DU DIG På dagen for indlæggelsen Du skal møde dagen før operationen, og ved ankomst skal du henvende dig i vagtkontoret. Selvom vi godt ved, at du kommer, kan vi ofte først tilbyde dig en plads på en sengestue efter stuegang. Du er velkomme til at sidde i vores opholdsstue i mellemtiden. Dagen er planlagt med flere praktiske gøremål. Blandt andet skal du: have optaget journal tale med en kirurg om operationen tale med en anæstesilæge om bedøvelsen tale med en sygeplejerske om efterforløbet på sengeafdelingen, fx ernæring og mobilisering Vask dig grundigt før operationen Tag et bad morgenen inden operationen, og vask dig grundigt med vand og sæbe særligt på stedet for indgrebet. Du får udleveret operationstøj, som du skal tage på. Undlad smykker, piercinger, ur og lignende genstande, der er samlested for bakterier. Undlad også at smøre dig ind i fed creme, da det gør det vanskeligt at desinficere dig inden operationen. Så har du gjort det, du kan, for at mindske risikoen for infektion. Tag imod medicin Inden operationen får du den medicin, du har aftalt med anæstesilægen. Du får også en indsprøjtning, der skal forebygge blodpropper. EFTER OPERATIONEN Efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor du bliver observeret, indtil du er vågen efter 2 af 5

bedøvelsen. Først herefter bliver du kørt tilbage på sengestuen. Når du vågner, vil du være koblet til noget udstyr: Iltslange i næsen Slangen ilter dit blod, så dine sår og ar heler bedre. Vi anbefaler, at du har iltslangen på, når du ligger i sengen. Sonde i næsen Sonden går igennem din næse til mavesækken og tyndtarmen. Sonden holder maven i ro, så sammensyningerne får lov til at hele. Sonden er ført ud i din tyndtarm, så du kan få næring den vej, indtil du kan spise og drikke tilstrækkeligt igen. Hvis du har fået fjernet din mavesæk, vil sonden ligge igennem et hul i dit maveskind og ind i din tyndtarm. Du vil være koblet til sonden i mindst 3 dage. Dræn i maveskindet I dit maveskind vil der sidde et plastikrør, der også kaldes et dræn. Igennem det siver overskydende blod og væske ud fra maven. Vi fjerner drænet 2-6 dage efter operationen. Smertekateter i ryggen I din ryg sidder det lille plastikrør, som lægen lagde inden din operation. Igennem røret får du smertestillende og lokalbedøvende medicin. Det fjerner vi, når det kan undværes, oftest efter 3-4 dage. Kateter i blæren I dit urinrør og din blære ligger der en slange, der skal tømme din blære. Slangen er forbundet med en pose, der opsamler din urin de første dage efter operationen. Drop i blodåre Der ligger en slange i en af dine blodårer, fx i håndryggen. Derigennem giver vi dig væske og smertestillende medicin. Smertebehandlingen efter operationen Efter operationen vil du løbende modtage smertestillende medicin. Smertekateteret i din ryg er koblet til en pumpe, der giver dig smertestillende medicin. Du kan ved et tryk på en knap give dig selv en ekstra dosis, hvis du har behov for det. Du får også smertestillende medicin i form af stikpiller. Den behandling fortsætter efter, vi har fjernet smertekateteret fra din ryg. Fortæl os om dine smerter Det er vigtigt, at du fortæller os om dine smerter, så vi kan tilpasse smertelindringen til dit behov. Smertebehandlingen gør, at du kan trække vejret godt igennem, hoste slim op og komme ud af sengen. Kom hurtigt ud af sengen Det er helt normalt at være træt og utilpas efter en operation. Det kan være anstrengende at komme i gang igen, men det er vigtigt, at du lægger kræfter i og kommer i gang med at bevæge dig efter operationen. Bevægelse forebygger tab af muskler, og din mave kommer i gang igen. Desuden forebygger det komplikationer, fx infektion i såret, lungebetændelse og blodpropper. Du skal forvente, at vi allerede dagen efter operationen beder dig om at komme ud af sengen og gå omkring. Vi støtter dig selvfølgelig i det omfang, du har brug for det. Spis ikke almindelig mad Du må ikke spise almindelig mad i 3 dage efter operationen. Sonden, der ligger igennem din næse, mave og tyndtarm, sikrer dig den næring, du har behov for i form af vitaminer, mineraler og proteiner. I de første 3 dage efter operationen må du sammen med sondemaden få ½-1 liter vand eller knust is i døgnet. Det er for at skåne sammensyningerne i din mave. Når du skal i gang med at spise igen Når du skal i gang med at spise normal mad igen, kan du i den første tid opleve kvalme, manglende appetit og madlede. Alligevel er det meget vigtigt, at du kommer i gang med at spise, så du kan bevare din muskelstyrke og fremme helingen af dine sår. Du kan få medicin mod kvalmen. Efter en operation har din krop brug for ekstra protein, og vi vil derfor tilbyde dig forskellige proteindrikke. 3 af 5

Mens du er indlagt, vil afdelingens diætist rådgive dig om kost. Du er velkommen til at aftale en opfølgende samtale med diætisten, efter du er blevet udskrevet. Tal med nogen om de svære ting At få en kræftdiagnose og gennemgå en operation er en stor omvæltning, og der vil komme dage, hvor humøret er lavt, og alt virker uoverskueligt. Det skal der være plads til. Alle har brug for støtte og nogen at tale med. Det er helt naturligt, at du kan selv kan få styr på nogle ting, mens du skal have hjælp til andre. Brug derfor de muligheder der findes. Afdelingens læger og plejepersonale kan hjælpe dig og dine pårørende. Desuden har afdelingen tilknyttet en psykolog samt en sygehuspræst, du kan tale med om emner, der ikke nødvendigvis er af religiøs art. Vær opmærksom på, at din ægtefælle ikke altid reagerer, som du forestiller dig. Det kan hænge sammen med, at I har forskellige forventninger til, hvordan I skal reagere og gribe det hele an. Som udgangspunkt er det vigtigt at respektere hinandens reaktioner. Men det betyder ikke, at I skal undlade at tale om de svære ting. Forvent ikke, at der er en rigtig måde at reagere på. Accepter din egen reaktion, og se den ikke som et udtryk for svaghed. NÅR DU KOMMER HJEM Du bliver udskrevet, når du kan spise og drikke tilstrækkeligt. Hvis du har fået fjernet din milt, vil du inden din udskrivelse få information og vejledning om de forholdsregler, du skal tage, efter du er kommet hjem. Vi giver din praktiserende læge besked om din operation og indlæggelse. Hvis du får akut brug for lægehjælp, efter du er kommet hjem, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten. Hvis du har fået fjernet dele af eller hele din mavesæk, er der mindre plads til maden. Derfor skal du i tiden efter operationen spise mindre og hyppigere måltider. MULIGE KOMPLIKATIONER I FORBINDEL- SE MED OPERATION Alle operationer kan medføre komplikationer. I dette tilfælde kan det dreje sig om betændelse eller blødning fra såret på din mave, men komplikationerne er sjældent alvorlige. I mindre end 5 % af tilfældene opstår der lækage mellem spiserør og tyndtarm eller mavesæk og tyndtarm. Lækage kan behandles med en operation, dræn eller antibiotika. Hvis du får problemer med dit hjerte eller dine lunger, vil du modtage behandling i samarbejde med anæstesilæger og hjertelæger. I mindre end 5 % af tilfældene er komplikationerne livstruende og kan medføre dødsfald. MULIGE BIVIRKNINGER VED OPERATIO- NEN Mavesækken medvirker til, at kroppen kan optage B12-vitamin. Efter operationen har du brug for en indsprøjtning med B12-vitamin hos egen læge hver 3. måned. Hvis du fortsat har en del af mavesækken kan din læge måle B12-vitamin i en blodprøve for at vurdere, om der er behov for B12-indsprøjtninger fremover. Vi anbefaler også, at du spiser en almindelig tablet multivitamin hver dag. Nogle patienter oplever en bivirkning kaldet dumping, der oftest optræder efter et stort indtag af kulhydrater. Bivirkningen kan give utilpashed, hjertebanken og svedeture umiddelbart efter, at du har spist. 4 af 5

KONTROL Inden du tager hjem, tilbyder vi dig en samtale med den læge, der udskriver dig, for at afrunde dit forløb og for at lave aftaler om det ambulante forløb og kontrolbesøg. Dine pårørende er velkomne til at deltage i samtalen. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Mave-tarmkirurgi Aalborg Tlf. 97 66 12 52 Mandag fredag 8.00 14.00 5 af 5