Prøvelse af skøn, nyere skatteprocessuelle afgørelser og fristregler Poul Bostrup retsformand i Landsskatteretten 1
Ændring af reglerne om syn og skøn Ændring af retsplejelovens regler pr. 1. juli 2014 Ej nødvendigt at fremsende spørgsmål sammen med begæring Videre adgang til at stille spørgsmål betydning i adm.skattesager SKM 2016.2.ØLR Kun undtagelsesvist muligt at stille supplerende spørgsmål mere end én gang Særligt skema til besvarelsen. Obligatorisk pr. 1. januar 2016 Overslag over skønsmandens salær Hæftelse for spørgsmål rekvirenten hæfter for alle omkostninger. Den anden part hæfter for egne spørgsmål. Advokaten hæfter sammen med parten. Mulighed for at tillægge rekvirenten omkostninger efter 343. Ændringerne er ikke af væsentlig betydning for skattesager, og måske mindre nødvendige. 2
Tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse Lov nr. 1500 af 23. december 2014 Skatteankestyrelsen meddeler forudgående tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i sager for LSR og skatteankenævn og i egne sager jf. 52, stk. 4 LSR og skatteankenævn kan efterfølgende meddele tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse jf. 52, stk. 5 (tilsvarende skatteankestyrelsen jf. stk. 6) LSR kan bede Skatteankestyrelsen om at opfordre rekvirenten til at holde syn og skøn jf. 47, stk. 2 og forretningsordenens 3, stk. 1 Intern procedure hvor Skatteankestyrelsen kan forelægge spørgsmålet for en retsformand i tvivlstilfælde 3
Prøvelse af skøn Domstolene vil tilsidesætte skønnet hvis det er godtgjort, at det er udøvet på et forkert eller ufuldstændigt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Jf. Poul Bostrup i Skatte og afgiftsproces side 284 4
Prøvelse af skøn Hvis Landsskatteretten eller ankenævn ikke prøver skønnet, er der for så vidt ikke nogen, der gør det, når domstolene er så tilbageholdende som tilfældet er Domstolene har udvidet området, hvor man er tilbageholdende, idet man i sager om, hvorvidt noget er et hovedanlæg og dermed en grundforbedring efter vurderingslovens 17, hvilket er en retlig vurdering, anvender en skønslignende begrundelse, hvorfor der som udgangspunkt ikke sker tilsidesættelse jf. SKM2014.457.BR, SKM2015.117.BR. M.fl. 5
Prøvelse af skøn SKM 2015.615.H Kommenteret af Malene Kerzel i SR SKAT nr5 6 2015 og Thomas Booker I TfS 2015 nr. 872 (og af Poul Bostrup i SR SKAT af 5 6 2015) 6
Prøvelse af skøn Domstolene kan i overensstemmelse med almindelige principper for prøvelse af forvaltningsafgørelser tilsidesætte værdiansættelsen, hvis skatteyderen godtgør, at vurderingsmyndighederne ikke har foretaget et skøn, eller at den skønsmæssige ansættelse af grundens værdi, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag og dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan dog ikke tilsidesættes, hvis Skatteministeriet under retssagen godtgør, at fejlen eller manglen ikke har betydning for værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan ligeledes tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at den ansatte værdi ligger uden for rammerne for det skøn, som tilkommer vurderingsmyndighederne det vil sige værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig. 7
Prøvelse af skøn Højesterets dom i den konkrete sag er (i modsætning til Landsrettens) baseret på, at man først i præmisserne finder, at der er udøvet et skøn over grundværdien. Sagen skal hjemvises, hvis der ikke er udøvet et pligtmæssigt skøn. Højesteret stiller ikke strenge krav til skønnet, der kan udøves af klageinstanserne. Det lægges til grund, at der var skønnet over handelsværdien af grunden. Indstævnte havde ikke ved syn og skøn eller på anden måde sandsynliggjort at myndighedernes vurdering var forkert og oplysningerne om salgspris af sammenlignelige ejendomme bestyrkede heller ikke at den ansatte grundværdi var for høj i forhold til handelsværdien. Højesteret fandt herefter at det ikke kunne antages, at skønnet hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. 8
Prøvelse af skøn Højesterets udtalelse i præmisserne om tilsidesættelse af værdiansættelsen Er der tilføjet et yderligere begrænsende led inspireret af afgørelser om betydning af sagsbehandlingsfejl? Konkret væsentlighedsvurdering Henvisningen til manglende syn og skøn er interessant, da domstolene er mere tilbageholdende med at lægge vægt på syn og skøn netop i sager om vurderingsloven jf. kapitel 17 i Poul Bostrup & Grete Due, Syn og skøn i skattesager, 4. udgave 2015. 9
Prøvelse af skøn Hovedhensyn bag skøn. Vise, at der er sket en bedømmelse jf. Landsrettens dom i SKM2015.615.H og SKM2015.175.BR (anket). I sidstnævnte dom fandtes Landsskatterettens kendelse ugyldig på grund af manglende begrundelse. Massiv retspraksis om, at formelle fejl på grund af væsentlighedsvurderingen ikke fører til ugyldighed Præmisser, der ikke fører til resultatet eller fører til det modsatte resultat, SKM2015.491.VLR SKM2015.89Ø. Eneste dom siden 1983 hvor der mod ministeriets standpunkt fandtes at være en praksis. Se f.eks SKM2013.862,H 10
Prøvelse af skøn Domstolsprøvelse og den nye klagestruktur Poul Bostrup i TfS 2014, 267 Syn og skøn i skattesager ved landsskatteretten Syn og skøn i skattesager og vurderingssager ved domstolene 11
Skøn under regel Skøn under regel fikserede renter TfS 2009.232.ØL - hjemvisning SKM 2008.12.ØLR (Nesa dommen) SKM 2015.792.LSR (historiske nummerplader) Da SKAT ikke havde udøvet et pligtmæssigt skøn hjemvistes sagen. LSR kendelse af 23. december 2015 om registreringsafgift klargøringsfradrag og annonceringsfradrag interne regler ej hindrende for skønnet (bliver offentliggjort) 12
Skatteforvaltningslovens 49 SKM2014.504.H og SKM2015.717.H Højesteretsdom af 16. november 2015 om betalingskorrektion efter 2, stk.5. 13
Skatteforvaltningslovens 49 49 omfatter efter den nye klagestruktur også sager fra motorankenævn, skatteankenævn og vurderingsankenævn Peter Loft side 284. Man kunne med en vis ret anlægge den betragtning, at myndighederne må være bundet af deres egen tilrettelæggelse af klagebehandlingen. Øverste administrative klagemyndighed er Landsskatteretten. Det forekommer rimeligt, hvis myndighederne var bundet af de afgørelser, der træffes her. Det er imidlertid ikke tilfældet. Anmeldt af Poul Bostrup i Advokaten nr. 9 2015. 14
Klageberettigelse Skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 2 klage til Landsskatteretten tidligere 40. Ej tilsigtet ændring i retsstillingen. SKM 2014. 856.BR Selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet ikke havde en direkte retlige interesse som krævet i 40 blev Skatteministeriet frifundet 15
Klageberettigelse Sagen er indbragt for Østre Landsret, hvor den er domsforhandlet den 20. Januar 2016. Dommen er i overensstemmelse med hidtil praksis Er partsbegrebet det samme i alle relationer Jan Pedersen TfS 2012.273. Hensyn bag praksis Forholdet til retsplejelovens regler Er der tilfælde hvor der kan klages, men ikke stævnes? Dansolanum. Ophørt forening med skattekvittance. TfS 2001.91. VL 16
Ændret udfald ved domstolene Hvornår når domstolene frem til et andet resultat end Landsskatteretten Anden retlig vurdering f.eks. SKM2014.504.H, SKM2015.223, SKM2015.201. Andre beviser mulighed for vidneførelse, syn og skøn Bedre oplysning af sagen i øvrigt processuelle opfordringer Andre standpunkter der gøres gældende Der er udøvet et skøn på et forkert eller mangelfuldt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat Landsskatterettens argumentation i præmisserne fører ikke til det pågældende resultat, det kan ikke kan ses, at der er foretaget en prøvelse af det pågældende forhold eller at der er foretaget skøn under regel. 17
Skatteforvaltningslovens fristregler Nyt fristudvalg? Jan Pedersen: Udhuling af fristreglerne, hvor den lovmæssige undtagelse bliver den praktisk hovedregel SR SKAT nr. 4 2015 Genoptagelse efter 26 26, stk. 2 bet. for at begære ordinær genoptagelse LSR kendelse af 23. dec. 2015 12 0204434 skatteyder ikke ubetinget krav på genoptagelse. Krav om fremlæggelse af oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde en ændring Forkortet ligningsfrist 18
Skatteforvaltningslovens fristregler 26, stk. 5 forlænget ligningsfrist SKM2011.92H og SKM2012.221 H Sagen om fri bil SKM2014.504.H Fra undtagelse vedrørende konceninterne internationale transaktioner til alle forhold mellem selskab og hovedaktionær SKM2015.464.LSR 19
Skatteforvaltningslovens fristregler Genoptagelse efter 27 om fristgennembrud 27, stk. 1, nr. 1 27, stk. 1, nr. 2 SKM2011.533.HR (KW Tempo ApS) 27, stk. 1, nr. 5 Bet: Konkrete grunde, der taler for, at der foreligger fortsæt eller grov uagtsomhed. Ikke slutte, at fordi der kan foretages en forhøjelse, så må der mindst være tale om grov uagtsomhed. 20
Skatteforvaltningslovens fristregler Jan Pedersen: Simpel og grov uagtsomhed i skattestrafferetten og skatteforvaltningsretten, SR SKAT nr. 4 2015 Samme retlige grundlag som strafferetten. Ikke korrekt at mene. at der er lempeligere krav i skatteforvaltningslovens. Jan Pedersen: Mange afgørelser viser en uoverensstemmelse mellem skattestrafferetlig og den skatteforvaltningsretlige behandling. Flere ansættelse på grund af forsæt eller grov uagtsomhed end tidligere. Udhuling af reglerne. 21
Skatteforvaltningslovens fristregler LSR 13 0121968 kendelse af 5. januar 2016 skattepligt opstået ved ny adgang til at anvende et sommerhus til helårsbeboelse simpelt uagtsomt SKM2015.465.LSR 32, stk. 1, nr. 5 Bevidst urigtig momsangivelse af økonomi direktør identifikation. Manglende tilsyn. SKM2015.689.VL dom af 28. oktober 2015 ikke krav om, at begrundelsen skal indeholde stillingtagen til de subj. forhold. Tilstrækkeligt blot at henvise til bestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 5. 22
Skatteforvaltningslovens fristregler Lille fristregel i 27, stk. 2 Er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af reglerne i 26 Historisk inden rimelig tid praksis 6 måneder. Fristudvalg foreslog, at de 6 måneder blev indsat i loven Jf. Bet. 1426 side 145. Mette Holm Høgsbro: Bestemmelsen kræver kun kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse ikke kundskab om, at der skan foretages en forhøjelse af en bestemt størrelse jf. side 400 i Skatte og afgiftsprocessen. 23
Skatteforvaltningslovens fristregler Adgang til at give SKATs en vis sagsbehandlingstid til at bearbejde omfangsrigt materiale. 8 måneders frist 6 + 2 måneder? Kræver bestemmelsen, at der skal kunne fremsendes en agterskrivelse om en bestemt forhøjelse. SKM2015.425.BR. Fristen var iagttaget overfor selskab, men ikke overfor hovedanpartshaverne. Fristen var ikke suspenderet fordi SKAT havde afventet om selskabet ville komme med indsigelser. 24
Skatteforvaltningslovens fristregler LSR 13 0117694 LSR traf afgørelse 17. november 2009 om at erhvervelsestidspunktet var i 2006 og ikke i 2005. SKAT foretog varsling og forhøjelse som konsekvens i 2013 jf. 27, stk. 1, nr. 2. 6 måneders fristen ikke iagttaget Begyndelsestidspunkt for 6 måneders fristen i relation til skatteyders anmodning om genoptagelse efter 27, stk. 1, nr. 8. Konkret vurdering. Begyndelsestidspunktet kan være et nyt regnskab der viser at en skønsmæssig forhøjelse var alt for høj jf. SKM 2015.723. LSR forudsætningsvis og Poul Bostrup i SR Skat nr. 5/6 2015. Årsopgørelsen som begyndelsestidspunkt? 25
Skatteforvaltningslovens fristregler Fristen i 27, stk. 2, 2. pkt. Ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter, at varslingen er afsendt LSR 13 3298904 3 måneders fristen i 27, stk. 2, 2. pkt. ikke iagttaget SKM2015.689.VLT Årsopgørelser var dannet i skattemappen indenfor 3 måneders fristen, men havde en kørselsdato efter udløb af fristen. VL fandt i modsætning til LSR, at fristen i 27, stk. 2, 2. pkt. var iagttaget 26