EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper
Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstimer 1. Fredag den 21/9 kl. 8-10 2. Fredag den 5/10 kl. 8-10 2. Fortolkningsprincipper 3. Håndhævelse af EU-retten 4. Case 5. Direkte søgsmål 14-09-2007 2
Fortolkningsprincipper Fortolkningsforpligtelse for medlemsstaternes myndigheder til at sikre EU-rettens effektive virkning i videst muligt omfang inden for det nationale fortolkningsskøn (se nærmere lektion 3). 14-09-2007 3
Fortolkningsprincipper 4 fortolkningsprincipper anvendes i EU-retten Objektiv fortolkning ( naturlig sproglig forståelse ) Subjektiv fortolkning på baggrund af forarbejder el. lign. (anvendes sjældent pga. ikke-tilgængelige forarbejder) Kontekstuel fortolkning (sammenhæng med andre juridiske eller socio-økonomiske faktorer) Formålsfortolkning En konkret regel fortolkes i lyset af dens formål hyppigt anvendt af EFD Baggrund for tesen om judicial policymaking (Rasmussen) 14-09-2007 4
Håndhævelse af EU-retten Som udgangspunkt håndhæves EU-retten i medlemsstaterne af disses myndigheder, herunder domstolene. KOM fører kontrol med, at de nationale myndigheder håndhæver EU-retten korrekt. I sidste instans ved at anlægge traktatbrudssøgsmål 14-09-2007 5
Håndhævelse af EU-retten I praksis er der 3 led i håndhævelsen af EU-retten 1. Den løbende fortolkning undergivet fortolkningsforpligtelsen; Sikrer at de nationale retsanvendere fortolker national ret i overensstemmelse med EU-retten, men dog ingen pligt til contra legemfortolkning. 2. Doktrinen om direkte virkning; Hvis ikke muligt at håndhæve EU-retten gennem fortolkning, undersøges om den pågældende retsakt har direkte virkning 3. Hvis ikke muligt at håndhæve EU-retten på baggrund af direkte virkning eller fortolkningsforpligtelsen, er det muligt at gøre erstatningskrav gældende. 14-09-2007 6
Erstatningsansvar iht. EU-retten Medlemsstaternes erstatningsansvar overfor borgerne bliver som nævnt aktuelt i tilfælde af deres manglende efterlevelse af EU-retten. Spørgsmålet er ikke reguleret i TEF, men udviklet i retspraksis af EFD Bemærk dog, at erstatningssøgsmål anlægges ved de nationale domstole med mulighed for præjudiciel forelæggelse til EFD 14-09-2007 7
Erstatningsansvar iht. EU-retten Ved sag C-6 og 9/90 Frankovich fastslog EFD, at medlemsstaterne vil være erstatningspligtige overfor borgere, som lider tab som følge af at et direktiv ikke er implementeret Efter dommen tvivl om alene erstatningsansvar ved manglende implementering. Ved sag C-46 og 48/93 Brasserie du Pecheur udstrakte EFD imidlertid erstatningsansvaret til at gælde generelt for tab som forvoldes borgere ved tilsidesættelse af EU-retten. 14-09-2007 8
Erstatningsansvar iht. EU-retten Erstatningsansvaret begrundes i hensynet til at sikre EU-rettens effektivitet og ensartethed. Derfor må man betragte reglerne om medlemsstaternes erstatningsansvar som en måde at sikre reglernes gennemslagskraft på (og som en forlængelse af doktrinen om direkte virkning) EFD fastslog desuden i Brasserie du Pecheur, at erstatningsansvaret for medlemsstaterne gælder uanset hvilket organ i medlemsstaten har overtrådt EU-retten 14-09-2007 9
Erstatningsansvar iht. EU-retten Betingelserne for medlemsstatens erstatningsansvar er efter fast retspraksis følgende: 1. Bestemmelsen der er overtrådt skal tillægge private rettigheder (tilstrækkelig præcision i bestemmelsen til at rettighed kan udledes) 2. Overtrædelsen skal være kvalificeret, dvs. tale om en åbenbar og grov overtrædelse fra medlemsstatens side, Brasserie du Pecheur pr. 56-57 giver vejledning til denne bedømmelse Hvor tale om for sen implementering af et direktiv er denne betingelse altid opfyldt 3. Årsagsforbindelse: Det lidte tab skal være en kausal følge af medlemsstatens overtrædelse af EU-retten 14-09-2007 10
Erstatningsansvar iht. EU-retten Overordnet kan man inddele spørgsmålene om erstatningsansvar i 3 ansvarssituationer: Manglende/forsinket implementering Objektivisering af ansvarnormen, således at næsten altid ansvar Forkert implementering EFD er tilbageholdende med at statuere ansvar i disse situationer, hvor medlemsstaterne ofte vil være undskyldt af at et direktiv var kompliceret Overtrædelse af traktatbestemmelser EFD vurderer om en medlemsstats retsvildfarelse er undskyldelig, fx pga. retspraksis ikke er entydig 14-09-2007 11
Kort om EFD EF-domstolen består af 3 enheder Domstolen Retten i Første Instans (RiF) EU-retten for Personalesager Domstolen består af 27 dommere én per medlemsstat Domstolen fungerer i afdelinger af 3-5 dommere, i Store Afdeling af 13 dommere eller i Plenum (minimum 15 dommere) alt efter sagens vigtighed 14-09-2007 12
Kort om EFD RiF er en uafhængig - første instans i forhold til Domstolen (enkelte kategorier af sager er Domstolen fortsat 1. instans, særligt præjudicielle spørgsmål) Til Domstolen er knyttet 8 generaladvokater, som forbereder sagerne, og fremlægger et ikkebindende forslag til afgørelse for Domstolen. 14-09-2007 13
De direkte søgsmål Direkte fordi iværksættes ved indgivelse af stævning til EFD i modsætning til præjudicielle spørgsmål, som er indirekte, og som iværksættes ved forelæggelse af den nationale ret for hvilken hovedsagen verserer. Traktatbrudssøgsmål, TEF art 226-227 Annullationssøgsmål, TEF art 230 Passivitetssøgsmål, TEF art 232 14-09-2007 14
Traktatbrudssøgsmål TEF art 226 Traktatbrudssøgsmål vedrører oftest én af følgende situationer: Medlemsstaten har ikke implementeret et direktiv rettidigt eller korrekt Medlemsstaten har vedtaget en lov, der krænker traktatbestemmelserne eller en sekundær retsakt. Medlemsstaterne respekterer ikke en international aftale indgået af EU på vegne af medlemsstaterne 14-09-2007 15
Traktatbrudssøgsmål Traktatbrudsproceduren iht. TEF art 226 indledes af KOM med fremsendelse af en såkaldt åbningsskrivelse til medlemsstaten Beslutningen om at indlede traktatbrudsprocedure er alene KOMs, der ikke kan forpligtes af medlemsstaterne eller de andre institutioner. I praksis undersøger KOM ofte henvendelser fra medlemsstater, private eller institutioner og træffe beslutning herefter. Åbningsskrivelsen afgrænser sagens genstand (KOM kan ikke senere udvide til andre forhold, men må starte ny sag vedrørende de nye forhold) Medlemsstaten svarer på KOM s åbningsskrivelse (SKAL have anledning hertil) 14-09-2007 16
Traktatbrudssøgsmål Opnår KOM ikke enighed med medlemsstaten efter åbningsskrivelsen afgiver KOM en begrundet udtalelse, der indeholder de juridiske argumenter som sagen bygges på. Den begrundede udtalelse er afslutningen på den indledende procedure, men medlemsstaten kan stadig tage bekræftende til genmæle. Opnås ikke enighed herefter, indgiver KOM stævning ved Domstolen, der afsiger dom om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud. 14-09-2007 17
Traktatbrudssøgsmål Medlemsstaternes forpligtelse til at efterleve EUretten er absolut, dvs. ingen gode undskyldninger. Iht. TEF art 227 kan medlemsstaterne også anlægge traktatbrudssøgsmål mod hinanden. Meget sjældent anvendt procedure. Medlemsstaterne foretrækker at sladre til KOM. TEF art 228; Pligt for medlemsstaterne til at efterleve traktatbrudsdom, ellers tvangsbøder. 14-09-2007 18
Annullationssøgsmål TEF art 230 giver EFD kompetence til at efterprøve legaliteten af retsakter. Hvilke retsakter? Retsakter i art. 230 s forstand må forstås som direktiver, forordninger og beslutninger som nævnt i TEF art 249, men begrebet fortolkes udvidende. Afgørende er om en retsakt har bindende virkning. 14-09-2007 19
Annullationssøgsmål Hvem har søgsmålskompetence iht. art 230? Sondres mellem 1. Privilegerede sagsøgere 2. Semi-privilegerede sagsøgere 3. Uprivilegerede sagsøgere 14-09-2007 20
Annullationssøgsmål Privilegerede sagsøgere er medlemsstaterne, Rådet, KOM og EP i den forstand, at de kan anlægge annullationssøgsmål uden at dokumentere retlig interesse mv. Semi-privilegerede sagsøgere er Revisionsretten og ECB, der kun kan anlægge anullationssøgsmål til forsvar for deres prærogativer 14-09-2007 21
Annullationssøgsmål De uprivilegerede sagsøgere er fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne, der skal dokumentere, at den retsakt de anfægter berører dem umiddelbart og individuelt. Er den uprivilegerede sagsøger adressat for en beslutning er han uden videre søgsmålsberettiget Er han ikke adressat for en retsakt - fordi den er rettet til andre eller er normativ (fx en forordning) skal han dokumentere at opfylde kriteriet om umiddelbart og individuelt berørt, hvilket efter retspraksis er meget vanskeligt. 14-09-2007 22
Passivitetssøgsmål TEF art 232 Vedrører den omvendte situation af TEF art 230, nemlig at en institution har en pligt til at handle, som ikke efterkommes 14-09-2007 23
Farvel og på gensyn! Næste gang: Præjudicielle spørgsmål Læs gerne: Engsig/Runge: Kp. 5.7 Rasmussen: kp. 28 14-09-2007 24