EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed

Transkript

1 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed

2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime den 5.10 kl i Kirkesalen 2. Repetition 3. Overblik over det indre marked 4. Introduktion til varernes frie bevægelighed

3 Repetition Hvem kan forelægge præjudicielle spørgsmål for EFD? Hvem træffer bestemmelse om at forelægge et præjudicielt spørgsmål? Efterprøves denne beslutning? Hvem skal forelægge præjudicielle spørgsmål for EFD? Er denne pligt til at forelægge absolut?

4 Det indre marked Det indre marked indebærer oprettelsen af ét marked i EU, hvor der før var 27. TEF art 14, stk. 2: et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital Reglerne om det indre marked er den materielle EU-ret, og forgrener sig overordnet i to discipliner 1. Reglerne om fri bevægelighed 2. konkurrenceretten

5 Det indre marked Bevæggrunden for oprettelsen af det indre marked er makroøkonomisk teori, der tilsiger at de enkelte produktioner sker dér, hvor der er de bedste forudsætninger derfor, og hvor det således vil være mest profitabelt. Mit eksempel fra sidste lektion: Udvikling/forskning i Danmark sværindustri i Polen. Traditionelt: National protektionisme i form af told, kvoter, statsstøtte m.v. Mange forskellige regelsæt besværliggør udøvelsen af fri bevægelighed, derfor harmonisering

6 Det indre marked Med det indre marked er skabt en toldunion mellem medlemsstaterne, dvs. Ophævelse af told ved import af varer i andre medlemsstater end oprindelseslandet Fælles toldtarif overfor tredjelande ( mur uden om EU )

7 Fri bevægelighed Forbud mod nationalitetsdiskrimination, TEF art 12 Varernes frie bevægelighed Forbud mod told og afgifter med tilsvarende virkning ( atv ), TEF art 25 Forbud mod diskriminerende interne afgifter, TEF art 90 Forbud mod kvantitative indførelsesrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning ( ftv ), TEF art 28 (import) Forbud mod kvantitative udførelsesrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning, TEF art 29 (eksport)

8 Fri bevægelighed Arbejdskraftens fri bevægelighed, TEF art 39 Etableringsretten for erhvervsdrivende, TEF art 43 Tjenesteydelsernes fri bevægelighed, TEF art 49 Kapitalens fri bevægelighed, TEF art

9 Hindringer af den fri bevægelighed Hvilke hindringer er forbudt iht. TEF s bestemmelser om fri bevægelighed? Forskelligt fra bestemmelse til bestemmelse afhængig af ordlyd og fortolkning i retspraksis

10 Hindringer af den fri bevægelighed Sondring: Diskriminationsforbud ctr. restriktionsforbud Diskriminationsforbud er et forbud mod forskelsbehandling på baggrund af oprindelse/nationalitet Restriktionsforbud er bredere end diskriminationsforbud og forbyder således enhver hindring af den frie bevægelighed

11 Diskrimination Man sondrer typisk mellem forskellige typer diskrimination Direkte diskrimination Diskrimination på baggrund af oprindelse/ nationalitet, fx en regel om at kun franskmænd må være skiinstruktører i Frankrig Indirekte diskrimination Diskrimination på andet grundlag end nationalitet/oprindelse, men hvor foranstaltningen faktisk fører til diskrimination, fx krav om produktionssted i medlemsstaten for at måtte producere biler eller sprogkrav Behandles som en restriktion

12 Diskrimination Omvendt diskrimination Hvor en medlemsstat diskriminerer egne statsborgere/varer i forhold til udlændinge/udenlandske varer. Denne type diskrimination er ikke forbudt iht. TEF, og borgerne er således ikke beskyttet herimod

13 Restriktioner Restriktioner er ikke diskriminerende, men hindrer alligevel den fri bevægelighed ved at gøre det dyrere/sværere at udøve sin ret til fri bevægelighed. Benævnes derfor også ikke-diskriminerende hindringer Fx krav til at margarine kun må sælges i firkantede pakker

14 Diskriminations- og restriktionsforbud Diskriminationsforbud, fx TEF art 12, forbyder direkte og indirekte diskrimination, og omfatter således ikke (ikke-diskriminerende) restriktioner Restriktionsforbud, fx TEF art 28, forbyder derimod såvel direkte og indirekte diskrimination som og restriktioner Derfor betragtes det ofte sådan, at diskriminationsforbuddet er en delmængde af restriktionsforbuddet

15 Retfærdiggørelse af hindringer Direkte diskriminerende hindringer kan KUN retfærdiggøres af traktatfæstede hensyn (og af miljøhensyn efter EFD s praksis) indirekte diskriminerende hindringer og restriktioner (ikkediskriminerende hindringer) kan retfærdiggøres af såvel de traktatfæstede hensyn som efter den i retspraksis udviklede doktrin om tvingende almene hensyn Proportionalitetsprincippet skal altid være overholdt for at retfærdiggørelse kan komme på tale

16 Grænseoverskridende element EFD kræver for at anvende TEF s bestemmelser om fri bevægelighed, at der foreligger et grænseoverskridende element. Det vil i praksis sige, at der skal være tale om en tilknytning til flere medlemsstater og rent interne forhold rammes ikke af bestemmelserne Indenfor TEF art 28 s anvendelsesområde foretager EFD dog en hypotetisk vurdering ( de nationale foranstaltninger kan have en effekt på importerede varer ), dvs. ikke strenge krav til grænseoverskridende element. Guimont-sagen, sag C-448/98 (pensum) er et eksempel på den hypotetiske vurdering

17 Hvem er forpligtet? Medlemsstaterne er pligtsubjekter for bestemmelserne om fri bevægelighed Medlemsstatsbegrebet bliver derfor væsentligt at afgrænse Udøvelse af offentlig myndighed Private sammenslutninger/virksomheder under offentlig kontrol konkret vurdering Sag C-325/00 Markenqualität Offentligt kontrolleret selskab anset for omfattet af medlemsstatsbegrebet. Private er pligtsubjekter hvis bestemmelsen har horisontal direkte virkning Indtil videre kun TEF art 39, jf. sag C-281/98 Angonese og TEF art 12, 43 og 49 i visse meget konkrete tilfælde, jf. sag 36/74 Walrave

18 3-trinsraketten Overordnet er der således tre led i en undersøgelse af om en konkret national foranstaltning er i strid med reglerne om fri bevægelighed 1. Tale om en diskrimination eller restriktion af personer eller varer? 2. Kan foranstaltningen retfærdiggøres? 3. Er foranstaltningen proportional

19 Varernes frie bevægelighed Sondring: Afgiftsmæssige hindringer af varernes frie bevægelighed ctr. Ikke-afgiftsmæssige hindringer af varernes frie bevægelighed

20 Varernes frie bevægelighed De afgiftsmæssige hindringer TEF art 25: Forbud mod told og atv er (absolut forbud) TEF art 90: Forbud mod diskriminerende interne afgifter Dvs. interne afgifter er OK, hvis ikke diskriminerer eller er protektionistisk. De ikke-afgiftsmæssige hindringer TEF art 28: Forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner og ftv er TEF art 29: Forbud mod kvantitative udførselsretstriktioner og ftv er

21 Varernes frie bevægelighed Hvad er en vare i TEF s forstand? genstande, som transporteres over en grænse som led i kommercielle transaktioner Den vallonske affaldssag, C-2/90, pr. 26 Affald blev anset for en vare fordi det kunne indgå i en kommerciel transaktion (betaling for at slippe af med det) Sjældne mønter? Ja, jf. Thompson-dommen, sag 7/78 Afgrænsning i forhold til TEF s andre bestemmelser om fri bevægelighed

22 Varernes frie bevægelighed Varer produceret i EU er beskyttet af regler om varernes frie bevægelighed. Varer produceret uden for EU er først beskyttet, når de er bragt i omsætning indenfor EU, dvs. lovligt indført og toldberigtiget. Derefter nyder afrikanske varer samme beskyttelse som tyske

23 Farvel og på gensyn! Næste gang: Varernes frie bevægelighed afgiftsmæssige hindringer Læs gerne: Engsig/Runge: Kp Rasmussen: Kp. 7 Domme: C-171/78 (snaps), C-47/88 (registreringsafgift) og C-213/96 (Outokumpo)