Aftale om erhvervsrettet 10. klasses-forløb (eud10)



Relaterede dokumenter
Overenskomst om erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10)

Driftsoverenskomst om erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) i Auning

Driftsoverenskomst vedr. erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) mellem Tradium og Randers Kommune 2016/17 og 2017/18

Driftsoverenskomst vedr. erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) mellem Tradium og Randers Kommune 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange Side 1

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og IBC Kolding. om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb

UDKAST. Driftsoverenskomst. mellem. Fredericia Kommune og IBC Fredericia, SOSU Fredericia, EUC Lillebælt. om varetagelse af 10. klasseundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og IBC Kolding. om varetagelse af 10. klasseundervisning som en 20/20 model

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og Hansenberg. om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb

Overenskomst mellem Ringsted Kommune og Sorø Kommune

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Lovtidende A Udgivet den 2. juli Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Overenskomst, EUD10. mellem. Fredensborg Kommune, herefter benævnt som kommunalbestyrelsen. Erhvervsskolen Nordsjælland, herefter benævnt Esnord

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 16. januar Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

1. Lovgivningsmæssigt krav om EUD10 tilbud i Randes Kommune fra

Rammeaftalebilag 5 - Databehandleraftale

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Fremtidig organisering af 10. klasse.

Databehandleraftale. mellem. [anfør kontraktpart] [anfør adresse] [anfør postnummer] [anfør cvr.nr.] (herefter benævnt Databehandleren )

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Databehandlingsvilkår - vilkår for behandling af personoplysninger på vegne af en dataansvarlig kunde

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

Forældremøde 10. klasse

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Kontraktbilag 7: Databehandleraftale

Bilag 9 Databehandleraftale

Herning Kommune og Herningsholm Erhvervsskole indgår i et tæt samarbejde med Herning kommune og de andre ungdomsuddannelser i kommunen.

Bilag A Databehandleraftale pr

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bilag B Databehandleraftale pr

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Aftale omkring behandling af persondata.

10. klasse i Norddjurs Kommune i samarbejde med Viden Djurs.

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Regioner og kommuner (herefter Dataansvarlig )

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

EUD10 i Tønder Kommune

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard Aars. 6. november 2014

PARTNERSKABSAFTALE FOLKEMØDET

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Early Warning Nytårskur januar 2017, kl på Comwell Middelfart

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Disse forretningsbetingelser gælder for alle CERTA s opdrag, medmindre andet er aftalt med klienten.

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret

Generel Databehandleraftale for administrationer under Naver Ejendomsadministration ApS

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

AFTALE OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER. Mellem. [X] [Adresse] [Postnr. + By] CVR. nr.: [xxxxxxxx] (herefter Leverandøren )

Forslag om EUD10 Aarhus

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag til kunder (herefter Dataansvarlige), som har indgået aftale med Dansk Løn Service ApS

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

CC GROUP DENMARK Databehandleraftale Kunde Version: (herefter samlet benævnt "Parterne" og hver for sig "Part")

DATABEHANDLERAFTALE Databehandleren skal overholde Persondataloven og Persondataforordningen, samt heraf afledt national lovgivning.

10. klasse i Vordingborg

Aftalen foreligger mellem kunden (i det følgende betegnet Dataansvarlig )

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Om at vælge uddannelse.

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU

Databehandleraftale. mellem. [anfør kontraktpart] [anfør adresse] [anfør postnummer] [anfør cvr.nr.] (herefter benævnt Databehandleren )

DATABEHANDLERAFTALE. indgået mellem. [Kunde] (den Dataansvarlige ) Sandgrav Solutions ApS CVR: Granbakken 53.

Det er svært at vurdere, om det på sigt vil være en besparelse at indgå en aftale

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

PARSEPORT DATABEHANDLERAFTALE

EUD 10 Erhverv og Sundhed

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

Transkript:

Aftale om erhvervsrettet 10. klasses-forløb (eud10) mellem Viden Djurs N P Josiassens Vej 44 8500 Grenaa CVR-nr. 10520509 (i det følgende Viden Djurs) og Syddjurs Kommune Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft CVR-nr. 29189978 (i det følgende kommunen) (samlet betegnes de; parterne). 1. Formål Stk. 1. Under henvisning til folkeskolelovens 19 j, og bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-klasseordningerne eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. klassebekendtgørelsen), sker der med nærværende aftale overførsel af eud10-undervisningen i kommunen til Viden Djurs således, at Viden Djurs varetager undervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune. Stk. 2. Formålet med at tilbyde et erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10), er dels at kunne give elever efter 9. klasse mulighed for at opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne, eller blive afklaret om, at en erhvervsuddannelse er det rette valg. 2. Samarbejdsaftaler Stk. 1. Viden Djurs varetager erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder 1) Fødevarer, jordbrug og oplevelser, 2) Kontor, handel og forretningsservice, 3) Omsorg, sundhed og pædagogik og 4) Teknologi, byggeri og transport. Viden Djurs kan indgå samarbejdsaftaler med andre aktører med henblik på at varetage opgaven, f.eks. Social- og Sundhedsskolen Randers og Tradium. 3. Kvalitetskrav og indsatsområder Stk. 1. Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse, skal der være særlig fokus på læseundervisning, ordblinde elever og anvendelse af IT-rygsæk. Stk. 2. Der forudsættes høj grad af IT-anvendelse, også i normalundervisningen. 4. Rammen for eud10 Stk. 1. Undervisningsforløbet vil tage udgangspunkt i adressen på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor eleverne vil få én fast lokalitet, men også adgang til alle øvrige faciliteter. Undervisningsperioderne hos Tradium og Social og Sundhedsskolen Randers vil blive udlagt til henholdsvis Pederstrup/Randers og Grenaa/Randers. I disse perioder vil der være fælles transport med bus. 1

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde, således at transporttiden reduceres mest muligt. Stk. 3. Undervisningen på eud10 tilbydes som helårsforløb med mindst 840 årlige undervisningstimer, heraf mindst 294 timer for den valgfrie del af forløbet, jf. folkeskolelovens 19 j, stk. 1 og 4. Stk. 4. Forløbet vil tage udgangspunkt i en hold-/klassedannelse, som vil være det sociale og faglige omdrejningspunkt. Alle elever vil som udgangspunkt stifte bekendtskab og arbejde med alle 4 hovedområder på erhvervsuddannelserne. 5. Kapacitet og kriterier for optagelse Stk. 1. Viden Djurs skal modtage de elever, der ønsker at starte i helårsforløb på eud10. Der er ikke fastsat noget maksimum, men der er fastlagt en minimumsgrænse på 15 elever ved opstart af skoleåret, jf. dog 5, stk. 3. Stk. 2. Såfremt der i løbet af et skoleår er nye elever, der ønsker at starte i helårsforløb, er dette meget positivt og Viden Djurs skal optage de pågældende elever på eud10 efter dialog med kommunen. Stk. 3. Såfremt der ved skoleårets start er tilmeldt færre end 15 elever, optages der straks en dialog herom imellem Viden Djurs og kommunen. Hvis der er tilmeldt færre end 15 elever ved skoleårets start kan Viden Djurs, efter dialog med kommunen, beslutte at opretholde tilbuddet på aftalens vilkår. Stk. 4. Eud10-forløbet er, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015 om erhvervsuddannelser, målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, eller elever der er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Stk. 5. Det er muligt efter nærværende aftale er indgået at opstille kriterier for optagelse af elever i overensstemmelse med 10. klassebekendtgørelsen, såfremt der måtte opstå et behov herfor. Begge parter kan initiere en drøftelse herom. På baggrund af drøftelserne, kan kommunen beslutte, hvorvidt der skal opstilles sådanne kriterier og indholdet heraf. 6. Undervisningen Stk. 1. Undervisningens obligatoriske del følger reglerne i folkeskoleloven for 10. klasse, jf. lovens 19 c. Elementerne i den obligatoriske del er: a) Fagene dansk, matematik og engelsk med tilknyttede prøver. b) Yderligere målrettet læseundervisning. c) Selvvalgt opgave med tilknyttet prøve. d) Vejledning og uddannelsesplan. e) Brobygning eller kombinationer af brobygning og praktik. Stk. 2. Viden Djurs er ansvarlig for afholdelse af prøver i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom. Stk. 3. Undervisningens valgfrie del jf. folkeskolelovens 19 j, introducerer eleverne til erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem udvalgte temaer, f.eks. : f) Innovation og iværksætteri. g) Det sunde liv - arbejde med mennesker. h) Teknik og håndværk. i) Økologi og madkultur. j) Medier. Stk. 4. De obligatoriske fag/elementer vil i videst muligt omfang blive integreret med den erhvervsfaglige valgfrie del sådan, at eleverne oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Brobygningen vil ligeledes være integreret i de 5 temaforløb, dog således, at eleverne vil kunne vælge 1 uges brobygning på en anden ungdomsuddannelse. 2

Stk. 5. Viden Djurs har ansvar for, at der ved skoleårets start foreligger mål og læseplaner for undervisningen. Mål og læseplaner skal sendes til kommunen senest pr. 1. september i hvert skoleår. De obligatoriske fag følger Undervisningsministeriets mål og læseplaner, mens målene for temaforløbene skal godkendes af byrådet i kommunen hvert skoleår inden udgangen af august måned. Stk. 6. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning som 1 undervisningstime. 7. Indhentelse af oplysninger og behandling af persondata Stk. 1. Viden Djurs ydelser efter nærværende aftale indebærer behandling af persondata. Viden Djurs betragtes i dén henseende som databehandler for kommunen. Stk. 2. Når Viden Djurs databehandler for kommunen, må Viden Djurs alene handle efter instruks fra kommunen. Viden Djurs skal træffe de fornødne, tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger eller gældende dansk ret i øvrigt. Stk. 3. Viden Djurs skal på kommunens anmodning give kommunen tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Stk. 4. Reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger (sikkerhedsbekendtgørelsen), som behandles for den offentlige forvaltning, gælder for Viden Djurs behandling af persondata på kommunens vegne. Stk. 5. Er der behov for at indhente fortrolige oplysninger om en elev fx elevplan, psykologudtalelse mv., skal der foreligge samtykke hertil fra både forældremyndighedsindehaver og elev. 8. Prøver og standpunktskarakterer Stk. 1. Eleverne skal have mulighed for at kunne indstille sig til 10. klasses prøver i dansk, matematik og engelsk. Stk. 2. Viden Djurs er prøveansvarlig. Prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens afsluttende prøver, jf. bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr. 1824 af 16. december 2015. Stk. 3. Viden Djurs skal efter afholdelse af 10. klasses prøver meddele kommunen resultatet af prøverne, samt sende kopi af afgangsbeviser. Stk. 4. I de fag, der er prøvefag, skal der gives standpunktskarakterer. 9. Orden og tilsyn med eleverne Stk. 1. Viden Djurs skal fastsætte ordensregler og fastsætte, hvilke foranstaltninger, der skal finde anvendelse, hvis ordensreglerne ikke efterleves. Stk. 2. Hvis Viden Djurs vurderer, at der, jf. ordensreglerne, er grundlag for at udskrive en elev af eud10, sender Viden Djurs inden for 8 arbejdsdage en indstilling herom til kommunen, og kommunen vil herefter træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske udskrivning af den pågældende elev. Forinden beslutning om eventuel udskrivning træffes af kommunen, skal eleven og elevens forældre have lejlighed til at udtale sig. Stk. 3. Viden Djurs er forpligtet til at føre fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden. Til vurdering af tilsynets indhold og omfang anvendes bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden. 10. Ansvar Stk. 1. Dansk rets almindelige ansvarsregler finder anvendelse, såfremt en ansat eller en elev kommer til skade. 3

11. Lærerkvalifikationer Stk. 1. For at kunne varetage undervisningen på eud10, skal en lærer have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Alternativt skal læreren opfylde kvalifikationskravet for at kunne undervise i erhvervsskolerne. 12. Befordring af elever Stk. 1. Kommunen har ansvar for befordring af elever i henhold til i 10. klassebekendtgørelsens 2, stk. 3, og folkeskolelovens 26. 13. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Stk. 1. Uddannelsesvejledningen sker i samarbejde mellem Viden Djurs og UU Djursland. 14. Økonomi Stk. 1. Syddjurs Kommune finansierer 10. klasseforløbet, bortset fra perioder med brobygning, hvortil Viden Djurs får statstilskud. Stk. 2. Efter nærværende aftale, optages de elever, der søger optagelse på eud10. Taksten nedenfor inkluderer eventuelle udgifter til inklusion og omfatter således også elever med forskellige behov. Stk. 3. Hvis elever med helt særlige og konkrete behov optages på eud10, kan Viden Djurs tage kontakt til skoleforvaltningen med henblik på at indlede en dialog om håndteringen heraf Stk. 4. For skoleåret 2016/2017 vil taksten pr. elev være kr. 57.000,- på antallet 1-25 elever og kr. 55.000,- på antallet 26 100. Beløbet fremskrives med kommunens generelle pris- og lønfremskrivningsprocent. Stk. 5 Taksten kan på foranledning af begge parter genforhandles forud for indgåelse af ny aftaleperiode. Stk. 6. Der afregnes i forhold til indskrevne elever pr. den 5. september 2016. Eud10 sender to regninger til Syddjurs Kommune i løbet af et skoleår. Én regning i oktober måned (med 5/12 af det samlede beløb) og én regning i januar (med 7/12 af det samlede beløb). Proceduren gentages i hvert skoleår indenfor kontraktens løbetid. Stk. 7. Hvis der efter den 5. september 2016 kommer nye elever til, eller elever frafalder (dvs. i et igangværende skoleår) indenfor en margen på +/- 10 %, så udløser det ikke nogen mer- eller tilbagebetaling. Stk. 8. Hvis antallet af elever ændrer sig i et igangværende skoleår med mere en +/- 10 %, reguleres økonomien herefter i forhold til det samlede, konkrete antal elever, der er i gang på eud10-forløbet. 15. Styregruppemøder Stk. 1. Der etableres en styregruppe bestående af repræsentanter fra kommunens skoleforvaltning, Viden Djurs, UU samt underleverandører, f.eks. Social og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Styregruppen skal dels medvirke ved fastlæggelse af årets mål og succeskriterier, dels følge den løbende målopfyldelse og kvalitetsudvikling. Stk. 2. Møder for styregruppen afholdes 3 gange årligt og desuden efter behov. Viden Djurs sørger for mødeindkaldelse, udsendelse af dagsorden samt udarbejdelse og udsendelse af referat til møderne. Stk. 3. Viden Djurs skal på styregruppemøderne som et fast punkt på dagsordenen rapportere om elevernes deltagelse i undervisningen, frafald mv. til kommunen samt status for mål, jf. bilag 1. Kommunen gives, efter behov, desuden løbende informationer om udviklingen på eud10. Stk. 4. Styregruppen skal tilrettelægge en hensigtsmæssig proces forud det kommende skoleår, så det sikres, at temamålene foreligger klar rettidigt. 4

Stk. 5. Kommunen kan ved tilsyn, både varslet og ikke-varslet påse, at Viden Djurs ydelser lever op til nærværende kontrakt og lovgivningen i øvrigt. Stk. 6. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen, skal der være fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Stk. 7. Inden opstart af nyt skoleår, skal der specifikt fastlægges mål og succeskriterier for eud10-forløbet (konkrete mål og succeskriterier fremgår af bilag 1 til nærværende aftale). Stk. 8. Viden Djurs fremlægger på styregruppemøde plan for markedsføringsinitiativer. Herunder drøftes det på styregruppemøde, hvor og hvornår repræsentanter for Viden Djurs kan møde op på kommunens folkeskoler for at informere om eud10. Kommunens folkeskoler er forpligtede til at tage imod repræsentanter for Viden Djurs, som ønsker at markedsføre eud10 på skolerne. 16. Markedsføring Stk. 1. Viden Djurs er ansvarlig for markedsføring af eud10, og konkrete markedsføringsinitiativer skal løbende drøftes i styregruppen. Stk. 2. Udgifter til markedsføringsinitiativer afholdes af Viden Djurs. 17. Ikrafttræden og ophør Stk. 1. Aftalen træder i kraft pr. 1. august 2016 og løber frem til skoleårets afslutning i 2018, hvorefter aftalen såfremt den i stk. 2, nævnte option ikke benyttes ophører uden yderligere varsel. Stk. 2. Kommunen har option på at forlænge nærværende aftale i op til yderligere 2 skoleår på samme vilkår som nærværende aftale. Såfremt kommunen ønsker at udnytte denne option, skal det meddeles Viden Djurs senest 6 måneder før aftalens udløb. Stk. 3. Aftalen kan af kommunen opsiges med 6 måneders varsel til udløb af en måned. Viden Djurs kan opsige aftalen til udløbet af et skoleår med minimum 6 måneders varsel. Stk. 4. I tilfælde af ændringer i lovgivningen, som har indflydelse på Viden Djurs varetagelse af undervisningen i en sådan grad, at forudsætningerne, herunder de økonomiske forudsætninger for aftalens indgåelse, væsentligt ændres for enten Syddjurs Kommune eller Viden Djurs, kan enhver af parterne kræve nærværende aftale genforhandlet med virkning for det efterfølgende skoleår eller genforhandlet senest efter 6 måneder. Stk. 5. I tilfælde af force majeure, har begge parter adgang til at opsige aftalen med 1 måneds varsel til udløb af en måned. 18. Uoverensstemmelser Stk. 1. Parterne er forpligtet til at søge enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med nærværende aftale, løst ved gensidig dialog. Stk. 2. Hvis det ikke lykkes at opnå en dialogbaseret løsning gennem parternes egen indsats og forhandling, skal tvisten eller uoverensstemmelsen søges løst ved mediation gennem Mediationsinstituttet (www.mediationsinstituttet.dk) og skal finde sted i overensstemmelse med de til enhver tid gældende Regler for behandling af sager ved Mediationsinstituttet. Når en tvist, efter en eller flere parters opfattelse, er opstået mellem parterne, er hver af parterne berettiget til at indgive begæring til Mediationsinstituttet om påbegyndelse af mediation. Stk. 3. Mediation indebærer ikke et afkald på at bruge retsmidler som arrest og fogedforbud og er ej heller til hinder for, at en part anlægger en retssag ved domstolene i overensstemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist for at undgå retsfortabende passivitet eller forældelse. 5

Stk. 4. Hvis tvisten ikke løses ved gennemført mediation, er hver af parterne berettiget til at kræve tvisten afgjort ved de danske domstole. 19. Misligholdelse Stk. 1. Dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse på nærværende aftale. Stk. 2. Hver part kan hæve nærværende aftale med øjeblikkelig virkning ved den anden parts væsentlige misligholdelse. Stk. 3. Væsentlig misligholdelse foreligger eksempelvis fra Viden Djurs side, hvis; a) De leverede ydelser ikke er i overensstemmelse med nærværende aftale og/eller gældende lovgivning, herunder bekendtgørelse om overenskomst om eud10 mv. og folkeskolelovens 19 j, og Viden Djurs trods skriftlig påkrav fra kommunen fortsat leverer en mangelfuld ydelse. b) Viden Djurs ikke rapporterer som angivet i 15, stk. 3, trods skriftligt påkrav herom. Stk. 4. Væsentlig misligholdelse foreligger eksempelvis fra kommunens side, hvis kommunen ikke betaler som angivet i 14 og betaling udebliver i mere end 14 dage efter, at Viden Djurs skriftligt har rykket herfor, medmindre den manglende betaling skyldes mangelfuld ydelse fra Viden Djurs. 6

20. Bilag Nedenstående oversigt anvendes som opfølgningsværktøj til at opgøre mål og progression for EUD10. Den angivne status (angivet med farver) er indsat som eksempel. Overordnede mål Måleparametre Succeskriterier Mødestabilitet Rettidighed Godkendt fravær Ulovligt fravær Motivation For uddannelse For lyst til læring For generelt engagement Selvstændighed Elevens eget initiativ til Opgaveløsning Ansvarlighed Uddannelsesvalg Samarbejdsevner Respekt Tolerance Karakterer (løbende over året) Karakterer i prøver Trivsel Elevens forberedelse i undervisningen Elevens egen bevidsthed om vigtigheden af uddannelsesvalg Uddannelsesvalg Fælles opgaveløsning med andre Overholdelse af fælles aftaler Bidrage til klassefællesskabet Forståelse for andre mennesker Respekt for andres ting Kunne arbejde sammen med mennesker, der er forskellige fra en selv Have opnået minimum 2 i gennemsnit i standpunktskarakterer Have opnået minimum 2 i prøvekarakterer i dansk og matematik Trivselsundersøgelse i forhold til UV SH120416 Version 3 7