T.4 529 Anmeldelse af det ved det kgl. danske Videnskabers Selskab udgivne Generalkaart over Hertugdömmet Slesvig, ledsaget af nogle Bemærkninger og Forklaringer, vedkommende dette Kaarts Construction og Udforelse i Detail, ved O. N. Olsen, Capitain og Divisionsqvarteermester. Kjöbcnhavn, 1836. Trykt hos Bianco Luno Schneider.
KBK 8-617 X-2007 /49
Ifölge det kongelige danske Videnskabers Selskabs Beslutning, ville de Midler, der staae til Selkabets Disposition med Hensyn til Udgivelsen af originale Kaart over Landet, for Fremtiden blive anvendte til at udgive saadanne Kaart over Statens forskjellige Dele, som, i en passende Maalestok, der nærmest bringer dem i Kategori med saakaldte chorographiske Kaart, forene en tydelig Oversigt med saa megen Detail, som man til sædvanlig Brug af et geo-chorographisk Kaart med Billighed kan forlange. Selskabet har i saa Henseende antaget en Maalestok 1/240000 af den naturlige Störrelse, hvorved den danske Miil bliver liig 1 Decimaltomme. Idet Selskabet har hædret Undertegnede med at overdrage ham Udförelsen af disse Kaart over Landet, tillader han sig at ledsage dette Kaart over
4 Slesvig, der tjener som Forlober for de fölgende Kaart af samme Art, med nogle Bemærkninger og Forklaringer, vedkommende sammes Construction og Udforelse i Detail. Grundlaget for Kaartcts Construction er taget af den af Selskabet foranstaltede trigonometriske Udmaaling af hele Danmark, Holsteen og Lauenburg deri indbefattet, og navnligen af den ved Geodæten C. Vessel udförte Triangulation, der, saavel med Hensyn paa Nöiagtighed som Fuldstændighed, har været aldeles tilstrækkelig til Bestemmelsen af de ved Constructionen fornödne Fixpuncter. Triangulationens Hovedtriangler, hvori, for hver Triangel især, alle tre Vinkler ere observerede, udgjore ikke færre end hundrede Stykker; dens Bitriangler, der danne det trigonometriske Næt af anden Orden, og indbefatte de fleste Kirker i Landet, udgjore over sexhundrede Stykker. I disse sidstnævnte ere dog kun tvende Vinkler observerede i hver Triangel. Den geographiske Position af Triangelpuncterne i Hovednættet er ved Calcylen bestemt og derefter indconstrucret i det geographiske Næt paa Kaartet. Triangelpuneterne af 2den Orden ere derimod blot indconstruerede
5 ved Krydsbuer med Længderne af de respective beregnede Triangelsider. Ved den förste Caleyl maa dog bemærkes, at en ældre Bestemmelse for Kjöbenhavns Observatorii Polhöide og for Jordens Aplatissement herved er lagt til Grund, hvorved de geographiske Positioner paa Kaartet maae underkastes en Correction, saaledes som den paa Kaartet anförte lille Tabel, med Overskrift "Bemærkninger vedkommende Kaartets geographiske Positioner", forklarer. Det geographiske Næts Meridianer og Paralleler ere fremstaaede ved Udfoldningen af Meridianerne og Parallelerne. paa en Jordsphæroiden under en Brede af 56 tangerende Kegle. De, ved de fleste trigonometriske paa Kaartet betegnede Stationer, angivne Höidetal i danske Fod ere Resultaterne af en ligeledes af Selskabet foranstaltet trigonometrisk Nivellation, der stod i Forbindelse med selve Triangulationen af disse Puneter. Udforeisen af Kaartets Detail er i det Væsentligste foretaget efter de saakaldte geographiske Specialkaart, som Selskabtit i en Maalestok af 1/20000 n. St., har foranstaltet udmaalt over hele Landet
6 indtil Holsteens Midte, idet nemlig disse Kaart, reducerede til Maalestokken1/240000,ere indförte mellem de trigonometriske Fixpuncter paa Generalkaartet. Da imidlertid Udmaalingen af disse Spceialkaart, i det Mindste med Hensyn til enkelte Stykker af Slesvig, er foretaget for 40 til 50 Aar siden, nemlig paa en Tid da Fordringerne til geo-topographiske Kaart stode betydeligt lavere end nu, saa er det indlysende, at ogsaa det her omtalte Gcneralkaart endnu paa liere Puneter maae have Mangler. Vel har man, med Hensyn paa saadanne Berigtigelser, som paa et Kaart i saa lille en Maalestok kunde komme i Betragtning, sögt at raade Bod paa disse Mangler ved fra flere Steder indhentede Oplysninger,- men da det ei tor betvivles, at desuagtet endnu flere Berigtigelser kunne være at foretage, saa vil Undertegnede være Enhver særdeles Tak skyldig, som godhedsfuld vil meddele ham saadanne. Angaaende Valget af Signaturer og Kaartbetegnelser, da ere de nu almindeligt brugelige Forskrifter fulgte, og herom giver og den specielle "Tegnenes Udtydning" paa Kaartet nærmere Underretning. Men erkjendende Vanskeligheden, for ikke at sige Umuligheden af, ved blotte Signaturer at give en
7 tilstrækkelig tydelig Fremstilling af de paa et Generalkaart forekommende Detailgjenstande, har man taget Kaartskriftens forskjellige Arter og Nuancer med til Hjelp, og afpasset disse efter Betydenheden af le forskjellige Gjenstande, til hvilke Skriften horer. Saaledes betegnes Kirker og Kirkebyer med en fra almindelige Landsbyer forskjellig Skrift, med Undtagelse af saadanne Landsbyer som have adelige Rettigheder, hvorved de betegnes med en mere udmærket Skrift, nemlig med staaende Rotunde, hvorimod hine kun beskrives med liggende Rotunde; Herregaarde, adelige Gaarde eller Godser, Cancelligodser, og overalt Gaarde med adelige Rettigheder, ere alle beskrevne med staaende Rotunde, hvorved de adskilles fra ringere Gaarde, Meierigaarde, Avlsgaarde og andre enkeltliggende Gaarde, som maatte være af statistisk eller historisk interesse (thi det er indlysende at enhver Gaard paa et Generalkaart i en lille Maalestok ikke kan beskrives, om den end kunde angives), idet disse kun beskrives med Cursiv, större eller mindre, alt efter deres Retydenhed. Vel kan der ogsaa i de fleste Tilfælde ved Signaturerne skjelnes mellem de forskjellige Classer af Landsbyer, saaledes som Signaturudtydningen viser;
8 men Skrifteharaeteren bliver dog ved disse Gjenstande stedse et Hovedkjendemærke. For ikke at overfylde Kaartet med Skrift og skade Tydeligheden af Detaillen, er intet Amt, Herred, eller adeligt District beskrevet. Kun enkelte Tal eller Bogstaver henvise i saa Henseende til Tabellen med Overskrift "Forklaring over de til Inddelingen, m. m. hörende Nummere og Beskrivninger." Som almindelig Regel er antaget, at alle Land- Arealer beskrives med staaende, hvorimod alle Vand- Arealer med liggende Skrift af forskjellig Art og Störrelse i Forhold til deres Betydenhed. De trigonometriske Puncter ere beskrevne med en tilbageheldende Cursiv. Beskrivningens Orthographi er saavidt muligt tillempet efter den i hvert District brugelige. Dansk i den nordre og störste Deel af Landet; tydsk i den sondre Deel, og en Blanding af begge Sprog i Midten. At der herved kan være en Deel at bemærke og udsætte er naturligt; dog formenes dette i det Hele ei at kunne komme i særdeles Betragtning. De gamle og endnu meget brugelige Cirkelbe-
9 tegnelser for Landsbyerne ere bibeholdte i den Formening, at Kaartet derved vinder i Tydelighed, vel og i Fuldstændighed, da en omtrentlig Classifi cation af Byerne efter deres forskjellige Störrelse herved kan tilvejebringes. Men paa det at Byernes egentlige Contourer paa denne Maade ikke skulle gaae tabte, er der rundt om Cirklen anbragt enkeltliggende Gaarde og Huse, som omtrent antyde disse Contourer uden dog synderligen at forstörre Byen uforholdsmæssig efter Maalestokken. Kirker, Moller, betydelige Gaarde, o. dsl., som ligge ved eller i Byen, ere placerede efter deres rigtige Beliggenhed til samme. Paa Kaartet findes ingen Bakkesituering eller Terrainfigurering, deels fordi tilstrækkelige Materialier hertil savnedes, deels fordi den paa flere Steder allerede vel fuldstændige Detail herved vilde blive utydelig. Imidlertid findes flere Höidepuncter antydede, saaledes som ovenfor er anfört. Desuden kan man af Vandlobenes Udspring, Retning og Figur danne sig et Billede af Höideforholdenes Hovedtræk; og stort mere kunde dog ikke gives ved Terrainfigureringen i en saa lille Maalestok.
10 Angaaende Betegnelsen af Amts-, Herreds-, og adelige Godsers Grændser, da bemærkes, at ved de sidstnævntes paa liere Steder meget adsplittede Beliggenhed i Amterne, ligesom ved Ribe Amts Indblanding i Haderslev Amt, og flere deslige forviklede administrative Forhold, have mange af disse Grændsebetegnelser paa Kaartet været saare vanskelige og staae tildeels endnu, som ubestemte, antydede med en fiin Linie, indtil mere Vished derom kan erholdes. I hvert Tilfælde kunne dog Grændseantydninger for mindre Gjenstande, saasom for enkelt By eller Hovedgaard, e. dsl, naar de ikke slutte sig til storre og samlede Arealer under samme Administration, ikke komme i Betragtning i en saa lille Maalestok som Kaartets. Det turde vel ikke engang være passende paa et saadant Generalkaart at optage Sogneinddelingen, der kun vilde overfylde Detaillen paa Tydelighedens Bekostning. Slutteligen bemærkes, at Ærö og Fehmern ere anbragte i Kaartets sondre Deel, for ikke at give dette en storre Udstrækning i Breden, der kun. havde gjort det kostbarere og ubeqvemmere til Brug, uden at medföre nogen reel Fordeel. Paa
11 den til disse Öer hörende Brede- og Længdegradering sees imidlertid deres sande geographiske Beliggenhed. Kjöbenhavn, den 1ste October 1856. O. N. Olsen. Et Exemplar af Kaartet illnmineret med Hensyn til Tydeliggjörelsen af Vandet og de hydrographiske Forhold.. 6 Rbmk. Et Exemplar illumineret med Hensyn paa Inddelingen i Amter, Herreder, adelige Distrieter og Kjöbstedsgrund 8 Et Exemplar illnmineret i physisk-geographisk Henseende efter Jordbund og Yegetation, forsaavidt samme er antydet paa Kaartet 8 Samtlige trende Illuminationer udfor te paa eet og samme Exemplar 10 529