PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED



Relaterede dokumenter
Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016

10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017

13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik 1. kvartal 2019

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik 3. kvartal 2018

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

1 2-9 Produktsorteringer. Oversigt over de produktsorteringer, som er grundlaget for estimationen af den toårige

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 2. kvartal 2014

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 1. kvartal 2014

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 4. kvartal 2013

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 3. kvartal 2014

BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE

Elprisstatistik juli 2007

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

BILAG TIL MARK UP AFGØRELSE

Statsrevisorerne Beretning nr. 7 Beretning om DONG Energy A/S' elpriser Offentligt 7/2012

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)

Beretning til Statsrevisorerne om DONG Energy A/S elpriser. Marts 2013

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

UDKAST TIL AFGØRELSE OM FASTSÆTTELSE AF MARK UP PÅ FORSYNINGSPLIGTIGE ELPRODUKTER FOR PERIODEN

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOT- PRISEN FOR KONKURSRAMTE KUNDER 2017

N O T AT 26. februar 2015

Hvad kostede strømmen i 2016? Prisundersøgelse af elprodukter til private og mindre virksomheder

Hvad kostede strømmen i 2016? Prisundersøgelse af elpodukter til private og mindre virksomheder

Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007

November Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

Tilsynet med priser og leveringsvilkår for tilbagefaldsprodukter

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

Hvad kostede strømmen i 2016? Prisundersøgelse af elprodukter til private og mindre virksomheder

Hvad kostede strømmen i 2017? Prisundersøgelse af elprodukter til private og mindre virksomheder

Dansk Energis kommentarer til Energitilsynets analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Elprisstatistik 4. kvartal 2011

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

UNDERSØGELSE AF PRODUKTFORDELING PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR EL

Resultater og udfordringer 2012

Elprisstatistik andet halvår 2018

Elprisstatistik andet halvår 2017 Erhverv

Hvad kostede strømmen i 2015? Prisundersøgelse af el til private og mindre virksomheder

Elprisstatistik første halvår 2018 Erhverv

Tilsynet med priser og leveringsvilkår for tilbagefaldsprodukter

FASTSÆTTELSE AF MARK UP PÅ FORSYNINGSPLIGTIGE ELPRODUKTER FOR PERIODEN

December Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Nets. Vi er rigtig glade for at kunne sende din årsopgørelse i en ny udformning. Den har vi udviklet på baggrund af input fra jer kunder.

Opkrævning for solcellekunder

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el

Resultater og udfordringer 2012

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

Elementer og udfordringer ved udformningen af brevet

Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/

Fjernvarmeprisen December 2018

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr )

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

NATURGASPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

Til Energitilsynet. Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal. Behov for API til indrapportering af data. Ingen faste produkter

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Nets. Vi er rigtig glade for at kunne sende din opgørelse i en ny udformning. Den har vi udviklet på baggrund af input fra jer kunder.

Behov for ændringer på detailmarkedet for el

KOPI. Vi er rigtig glade for at kunne sende din opgørelse i en ny udformning. Den har vi udviklet på baggrund af input fra jer kunder.

KOPI. Vi er rigtig glade for at kunne sende din opgørelse i en ny udformning. Den har vi udviklet på baggrund af input fra jer kunder.

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

Fjernvarmeprisen November 2017

Godkendelse af SE Elnet s ændring i betalingskadance

GAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato:

Forstå din elregning

Fleksibelt elforbrug eller

Elforsyningens tariffer & elpriser

Kick off for høring af ny elprisportal

KOPI. Vi er rigtig glade for at kunne sende din opgørelse i en ny udformning. Den har vi udviklet på baggrund af input fra jer kunder.

Vi er rigtig glade for at kunne sende din opgørelse i en ny udformning. Den har vi udviklet på baggrund af input fra jer kunder.

Elforsyningens nettariffer & priser

Gasprisstatistik første halvår 2017

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018

Årsopgørelse og 1. acontoregning

NATURGASPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2018

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

BILAG TIL PUNKT 5 FASTSÆTTELSE AF TILLÆG TIL SPOTPRISEN FOR KONKURS- RAMTE KUNDER 2016

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner

UDKAST TIL FASTSÆTTELSE AF TIL- LÆG TIL SPOTPRISEN FOR KONKURS- RAMTE KUNDER 2017

Transkript:

1. KVARTAL 2016 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

Side 1/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken publiceres i den nuværende form, da den slås sammen med elprisstatistikken for forsyningspligt, som er udgået pr. 1. april 2016. RESUMÉ Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge el-leverandør. For at øge gennemsigtigheden for forbrugerne introducerede Energitilsynet i 2014 denne elprisstatistik baseret på elhandelsprodukter. Tidligere var der kun en elprisstatistik baseret på el-forsyningspligtprodukter. El-handelsselskaberne kan frit sætte prisen på elhandelsprodukterne på det frie marked i modsætning til prissætningen på el-forsyningspligtprodukterne, som er reguleret af Energitilsynet. I 2015 modtager over 90 % af alle elforbrugere et elhandelsprodukt. Elpris.dk er en forbrugerportal, hvor forbrugerne kan se de gældende elpriser for alle typer af elprodukter. Elpris.dk giver alene et øjebliksbillede af udbudte elprodukter og priser. Disse priser træder først i kraft efter, at en forbruger har opsagt sit nuværende elprodukt, og opsigelsesvarslet er udløbet. Det er imidlertid først efter en given periodes afslutning, at forbrugerens faktiske omkostning ved det valgte elprodukt kan blive beregnet. Det skyldes, at priserne på elprodukter med variabel pristilpasning bliver ændret i løbet af leveringsperioden. Når der sker en sammenligning mellem fastprisprodukter med forskellig løbetid, kan der også være tale om prisændringer, fx når et fastprisprodukt med 6- måneders løbetid skal sammenlignes med et fastprisprodukt med 12-måneders løbetid. Forklaringen er, at en forbruger, der eksempelvis skal have leveret et elprodukt over 12 måneder, kan vælge et fastprisprodukt med 6-måneders løbetid og efter seks måneder vælge et nyt 6-måneders elprodukt, hvor den faste pris da kan have ændret sig i forhold til den oprindelige pris på det først valgte 6-måneders elprodukt. Dette kan sammenlignes med et 12-måneders fastprisprodukt, hvor prisen er fast for samtlige 12 måneder. Det er således først efter en periode på 12 måneder, at forbrugeren kan beregne en evt. gevinst eller tab ved at have valgt et 6-måneders produkt to gange i forhold til at have valgt et 12-måneders fastprisprodukt. BEREGNING AF PRISER Denne elprisstatistik vil kun omhandle listeprisen pr. kwh og abonnement (den samlede rene elpris), da forbrugeren kun kan påvirke disse størrelser gennem sit produktvalg. De øvrige elementer i den samlede elpris omfatter betaling for distribution af el (netbetaling), afgifter og moms. Forbrugeren kan ikke påvirke disse øvrige elementer, da hvert distributionsselskab har monopol i et afgrænset område, og ikke kan fravælges. En beregning af gennemsnitlig listepris og abonnement pr. måned sker på baggrund af priser for udvalgte elprodukter for husholdninger fra Elpris.dk, dvs. en

ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 2/13 sortering af elprodukter efter specifikke kriterier 1. Sorteringerne er sket efter elprodukter med hhv. variable og faste priser. En sortering for faste priser er yderligere begrænset til en leveringsperiode på under seks måneder. Derudover bliver der også lavet en sortering for alle produkter med klimaprofil. Der bliver således beregnet fire gennemsnitspriser i alt, jf. nedenfor. Variable priser (produktsortering 1) Der sker en beregning af en gennemsnitspris for alle elhandelsprodukter med variabel priser, som bliver udbudt på Elpris.dk. Denne beregning er valgt for at have et udtryk for markedet for elprodukter, hvor priserne er variable og en løbende pristilpasning i leveringsperioden finder sted. Alle faste priser (produktsortering 2) Der sker en beregning af en gennemsnitspris for alle elhandelsprodukter med faste priser, som bliver udbudt på Elpris.dk. Et elprodukt med faste priser er karakteriseret ved, at forbrugeren på forhånd kender prisen i en længerevarende periode, typisk 3, 6 eller 12 måneder. I modsætning til elhandelsprodukter med variable priser, hvor prisen kan blive ændret dagligt eller månedligt. Faste priser med kontraktperiode under seks måneder (produktsortering 3) Der sker også en beregning af en gennemsnitspris for alle produkter med faste priser og leverings-/kontraktperiode under seks måneder. Dette er en delmængde af den generelle fastprisberegning (produktsortering 2), idet der nu udelukkende betragtes elhandelsprodukter med leverings-/kontraktperiode under seks måneder. Hermed betragtes kun fastprisprodukter med relativ kort kontraktperiode. Fastprisprodukter med lang kontraktperiode kan indeholde en risikopræmie til elselskaberne eller være prissat i en periode med lave prisforventninger 2. Gennemsnitsprisen for elhandelsprodukter med relativ kort kontraktperiode på under seks måneder kan sammenlignes med gennemsnitsprisen for samtlige udbudte fastprisprodukter. Denne prissammenligning kan give en indikation af, hvor høj en risikopræmie en forbruger betaler for at vælge et fastprisprodukt med en relativ lang leveringsperiode. Alle klimaprodukter Der sker en beregning af en gennemsnitspris for alle elhandelsprodukter med klimaprofil på elpristavlen. Klimaprofil betyder at produktet indeholder mindst ét af følgende klimatiltag: - CO 2 -reduktion. - Bidrag til opstilling af vedvarende energianlæg. - Oprindelsesgaranti for vedvarende anlæg. Produkter med klimaprofil er generelt dyrere end andre, da man udover selve strømmen også betaler for noget ekstra, som er med til at hjælpe klimaet. 1 Der er udarbejdet en metodebeskrivelse for den ny elprisstatistik, hvor produktsorteringerne er nærmere beskrevet. Metodebeskrivelsen er offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside. 2 En risikopræmie udtrykker den merpris, som en el-udbyder vil tage for at låse prisen fast for en fremtidig leveringsperiode. Ved at tage en risikopræmie kan en udbyder reducere eller undgå tab på salg af et elprodukt, hvis prisen på el stiger i løbet af leveringsperioden.

Side 3/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Det skal dog bemærkes, at selv for produkter uden klimaprofil, kommer omkring 40 % af elforbruget fra vedvarende energianlæg (mere i Vestdanmark end i Østdanmark). Prisområder i Danmark Danmark er opdelt i to prisområder med forskellige priser. Grænsen mellem prisområderne går ved Storebælt. Derfor er statistikken fordelt på de to prisområder i Danmark, Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2). Beregning af listepris Listepris er angivet i øre/kwh på Elpris.dk. Listepris er beregnet som et simpelt gennemsnit af samtlige prisobservationer over samtlige handelsdage i en måned for hhv. Vest- og Østdanmark inden for en given produktsortering. Beregning af abonnement Abonnement er angivet i kr. pr. kvartal på Elpris.dk. Ligesom listeprisen kan abonnement blive ændret hver dag. Abonnement er for hver observation omregnet til kr. pr. måned ved at dividere den enkelte observation med 3. Herefter beregnes abonnement som et gennemsnit af den enkelte måneds observationer fordelt på hhv. Vest- og Østdanmark. Derefter bliver abonnement fordelt på et gennemsnitligt forbrug pr. måned på ca. 333 kwh, der er baseret på et gennemsnitligt forbrug for en husholdning på 4.000 kwh årligt. RESULTATER Tabel 1-4 viser gennemsnit for listepriser og abonnement pr. måned for de udvalgte produktsorteringer for perioden Januar 2016 til og med marts 2016. 3. I tabel 1 beregnes en gennemsnitspris for listepriser, abonnement pr. måned samt den samlede rene elpris for alle elhandelsprodukter med variabel pris for både Vest- og Østdanmark. Denne sortering er valgt for at have et udtryk for markedet for elprodukter, hvor priserne er variable og en løbende pristilpasning finder sted. 3 Listepris og abonnement udgør kun en andel af den samlede elpris. Dertil skal lægges betaling for distribution af el (netbetaling), afgifter og moms. En reduktion i den rene elpris medfører isoleret set ligeledes en reduktion i momsbetalingen.

ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 4/13 TABEL 1 VARIABEL PRIS FOR 1. KVARTAL 2016 (PRODUKTSORTERING 1) Øre/kWh Januar Februar Marts Vest. Listepris 22,2 23,5 22,1 Vest. Abonnement 3,2 3,3 3,3 Vest. Samlede rene elpris 25,4 26,8 25,4 Øst. Listepris 23,0 25,5 23,3 Øst. Abonnement 3,3 3,4 3,4 Øst. Samlede rene elpris 26,3 28,9 26,7 Note: Tallene er afrundede. Summen af listepris og abonnement udgør den samlede rene elpris. Den samlede rene elpris udgør kun en andel af den samlede elpris. Dertil skal lægges betaling for distribution af el (netbetaling), afgifter og moms. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år. Dvs. ca. 333 kwh pr. måned. I tabel 2 bliver der beregnet en gennemsnitspris for listepris, abonnement samt den samlede rene elpris for alle elhandelsprodukter med faste priser for både Vest- og Østdanmark. Et elprodukt med faste priser er karakteriseret ved, at forbrugeren på forhånd kender prisen i leveringsperioden i modsætning til tabel 1, hvor der kun er beregnet priser på baggrund af produkter med variable priser, hvor prisen kan blive ændret dagligt. TABEL 2 FAST PRIS FOR 1. KVARTAL 2016. ALLE LEVERINGS- OG KONTRAKTPE- RIODER (PRODUKTSORTERING 2)

Side 5/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Øre/kWh Januar Februar Marts Vest. Listepris 21,8 20,8 20,9 Vest. Abonnement 4,1 4,1 4,1 Vest. Samlede rene elpris 25,9 25,0 25,0 Øst. Listepris 23,2 22,0 22,0 Øst. Abonnement 4,6 4,5 4,6 Øst. Samlede rene elpris 27,8 26,5 26,5 Note: Tallene er afrundede. Summen af listepris og abonnement udgør den samlede rene elpris. Den samlede rene elpris udgør kun en andel af den samlede elpris. Dertil skal lægges betaling for distribution af el (netbetaling), afgifter og moms. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år. Dvs. ca. 333 kwh pr. måned. I tabel 3 er der beregnet en gennemsnitspris for listepris, abonnement samt den samlede rene elpris for alle elhandelsprodukter med faste priser og leverings- /kontraktperiode under seks måneder for både Vest- og Østdanmark. Dette er en delmængde af produktsorteringen i tabel 2, idet der nu udelukkende betragtes elhandelsprodukter med leverings-/kontraktperiode under seks måneder. Dette gøres for at kunne sortere fastprisprodukter med relativ lang kontraktperiode fra. Fastprisprodukter med lang kontraktperiode kan indeholde en risikopræmie til elselskaberne eller være prissat i en periode med lave prisforventninger. Ved at betragte elhandelsprodukter med relativ kort kontraktperiode på under seks måneder kan der ske en sammenligning til priserne i tabel 2, der omfatter samtlige udbudte fastprisprodukter. TABEL 3 FAST PRIS FOR 1. KVARTAL 2016. LEVERINGS- OG KONTRAKTPERIODE UNDER 6 MÅNEDER (PRODUKTSORTERING 3) Øre/kWh Januar Februar Marts Vest. Listepris 18,4 16,8 17,1 Vest. Abonnement 1,3 1,2 1,1 Vest. Samlede rene elpris 19,7 18,0 18,2 Øst. Listepris 21,6 20,4 19,3 Øst. Abonnement 1,2 1,0 0,9 Øst. Samlede rene elpris 22,8 21,4 20,2 Note: Tallene er afrundede. Summen af listepris og abonnement udgør den samlede rene elpris. Den samlede rene elpris udgør kun en andel af den samlede elpris. Dertil skal lægges betaling for distribution af el (netbetaling), afgifter og moms. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement

ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 6/13 er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år. Dvs. ca. 333 kwh pr. måned. I tabel 4 beregnes gennemsnitspris for listepriser, abonnement pr. måned samt den samlede rene elpris for alle klimaprodukter for både Vest- og Østdanmark. Denne sortering er valgt da priserne på klimaprodukter ikke er direkte sammenlignelige med priserne på andre elhandelsprodukter. TABEL 4 ALLE KLIMAPRODUKTER Øre/kWh Januar Februar Marts Vest. Listepris 23,6 23,3 23,1 Vest. Abonnement 6,4 6,3 6,3 Vest. Samlede rene elpris 30,0 29,5 29,4 Øst. Listepris 25,1 25,1 24,7 Øst. Abonnement 6,6 6,5 6,5 Øst. Samlede rene elpris 31,7 31,6 31,1 Note: Tallene er afrundede. Summen af listepris og abonnement udgør den samlede rene elpris. Den samlede rene elpris udgør kun en andel af den samlede elpris. Dertil skal lægges betaling for distribution af el (netbetaling), afgifter og moms. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år. Dvs. ca. 333 kwh pr. måned.

Side 7/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED UDVIKLINGEN I PRISER Udviklingen i elpriserne fra og med oktober 2013 for Vest- og Østdanmark for produktsorteringerne 1, 2 og 3 kan ses i figur 1 og 2. Det fremgår af figurerne, at produkter med variable og faste priser for alle leverings- og kontraktperioder generelt har ligget meget tæt prismæssigt, dog med et prisdyk for sommeren 2015 for faste priser i Østdanmark. Faste priser med en kontraktperiode på under 6 måneder ligger med et gab på 5-10 Øre/kWh under de 2 andre serier fra december 2014 og frem. Det ses yderliggere af figurerne, at produkter med variable priser har været faldende henover sommeren 2015. Dette skyldes bl.a. et lavt forbrug og en høj vindproduktion. Efter sommeren 2015 er den variable pris steget en smule igen,dog med et fald igen hen over vinteren.priserne er stadig væsentligt lavere end samme kvartal i 2014.

ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 8/13 FIGUR 1 UDVIKLINGEN I ELPRISERNE FRA OG MED OKTOBER 2013 Øre/kWh 40 Priser for Vestdanmark 35 30 25 20 15 Variable priser Faste priser. Alle leverings- og kontraktperioder Faste priser med kontraktperiode under 6 måneder Note: Figur 1 viser listeprisen inkl. Abonnement. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år og lagt til listeprisen.

Side 9/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED FIGUR 2 UDVIKLINGEN I ELPRISERNE FRA OG MED DECEMBER 2013 Øre/kWh 40 Priser for Østdanmark 35 30 25 20 15 Variable priser Faste priser. Alle leverings- og kontraktperioder Faste priser med kontraktperiode under 6 måneder Note: Figur 2 viser listeprisen inkl. Abonnement. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år og lagt til listeprisen. Udviklingen i elpriserne for alle klimaprodukter fra april 2014 kan ses i figur 3.

ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 10/13 FIGUR 3 UDVIKLINGEN I ELPRISERNE FOR ALLE KLIMAPRODUKTER Øre/kWh 40 Priser for alle klimaprodukter i Danmark 35 30 25 20 15 Alle klimaprodukter - Vestdanmark Alle klimaprodukter - Østdanmark Note: Figur 3 viser listeprisen inkl. Abonnement. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpris.dk. Abonnement er fordelt ud på et standard forbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år og lagt til listeprisen Udviklingen i elpriserne for Vest- og Østdanmark følger omtrent samme mønster for de tre gennemsnitspriser. Forklaringen er, at prisændringer på el-børsen bliver overvæltet samtidig i priserne for begge prisområder, idet priserne på detailmarkedet for el i stor udstrækning bliver påvirket af prisdannelsen på el-børsen. Den variable pris og den faste pris med kontraktperiode under 6 måneder for elhandelsprodukter er mere volatile end den faste pris for alle kontraktperioder. Der sker større prisændringer for elhandelsprodukter med variable priser eller faste priser med korte kontraktperioder. Udviklingen i de faste priser for alle leveringsog kontraktperioder er mere stabil over perioden. Imidlertid kan prissætningen af fastprisprodukter også ske på daglig basis, men prisudsvingene er ikke så store

Side 11/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED som for elprodukter med kort kontraktperiode 4. For de fleste måneder i perioden er den samlede faste pris højere end de faste priser for elprodukter med en leveringsperiode på højest seks måneder. En del af forklaringen på den relativt lave pris for faste priser med korte kontraktperioder skyldes, at sorteringen har en høj andel af elprodukter, hvor prisen er sat som et introduktionstilbud for at kapre nye kunder. Disse observationer resulterer samlet set i relativt lave gennemsnitspriser for elprodukter med faste priser med korte kontraktperioder. En anden forklaring er, at der i prissætningen af fastprisprodukter med relativ lang leveringsperiode bliver tillagt en risikopræmie. Figur 3 viser prisudviklingen for produkter med klimaprofil, hvor det ses, at som det generelt er tilfældet, er Østdanmark lidt dyrere end Vestdanmark. Udviklingen i prisen på klimaprodukter er en mellemting mellem udviklingen for faste og variable produkter. Dette giver god mening, da sorteringen med klimaprodukter både indeholder produkter med faste og variable priser. Det ses også, at prisen generelt ligger et stykke over de andre produkter men ellers følger den samme udvikling. Tabel 4 viser en opdeling af abonnement i intervaller for de elprodukter, der er omfattet af elprisstatistikken for 1. kvartal 2016 5. TABEL 1 ABONNEMENT I KR. PR. KVARTAL FOR 1. KVARTAL 2016 FORDELT PÅ INTERVALLET FOR HELE LANDET Interval Andel af produkter i interval 0 8,6 % 1-20 4,6 % 21-30 71,2 % 31-100 13,3 % > 100 2,4 % De fremførte figurer og tabeller i denne prisstatistik viser, at valget af det billigste elprodukt ikke er entydigt. Der er udsving i priserne for de enkelte produkter over 4 Ved køb af et fastprisprodukt med en given leveringsperiode bliver prisen på købstidspunktet låst fast for hele leveringsperioden. Selv om prisen på et fastprisprodukt kan blive ændret på daglig basis på Elpris.dk, har forbrugeren købt el til en fast pris i hele leveringsperioden. Ved køb af et el-produkt med variabel pris kender forbrugeren ikke prisen for leveringsperioden, idet prisen bestemmes på daglig basis. Forbrugerens Afregningspris for den forbrugte el i leveringsperioden er ved køb af et produkt med variabel pris givet ved et gennemsnit af de daglige elpriser i leveringsperioden. 5 Intervallerne i tabel 4 angiver den absolutte pris for abonnement, dvs. angivet i kr. pr. kvartal (den pris som kan aflæses af Elpris.dk). I tabel 1-3 er abonnement beregnet som et gennemsnit pr. måned af prisen pr. kvartal fra Elpris.dk.

ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 12/13 tid. Forbrugeren kan bruge denne prisstatistik til at få et overblik over prisudviklingen og på den måde blive bedre til fremadrettet at vælge det billigste produkt. TID OG TILGÆNGELIGHED Publicering Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken publiceres i den nuværende form, da den slås sammen med elprisstatistikken for forsyningspligt, som er udgået pr. 1. april 2016. De rene elpriser og abonnement for elhandelsprodukter bliver publiceret sideløbende med elprisstatistikken for elforsyningspligtprodukter. Statistikken bliver publiceret kvartalsvis med data fordelt på de enkelte måneder i kvartalet. Der er beregnet gennemsnitspriser fra og med januar 2011 og frem for produktsorteringerne 1-3. For produktsortering 4 er der beregnet gennemsnitspriser fra og med april 2014 og frem. Data bliver offentliggjort i et notat, som beskriver og kommenterer prisudviklingen. Notatet offentliggøres på sekretariatets hjemmeside. Databank Statistikken vil, som statistikken for el-forsyningspligtprodukter, blive offentliggjort i en Excel-fil på Energitilsynets hjemmeside, hvor data er fordelt på måneder i de enkelte kvartaler. Brugere har således mulighed for direkte at hente data til videre beregninger og præsentationer. Hyppighed Statistikken udkommer kvartalsvist. SAMMENLIGNELIGHED Sammenlignelighed med anden statistik Statistikken kan sammenlignes med prisstatistikken for forsyningspligtige elprodukter, der er offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside. Link: http://energitilsynet.dk/el/priser/prisstatistik/. Endvidere er godkendte forsyningspligtpriser for de enkelte forsyningspligtselskaber offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside. Link: http://energitilsynet.dk/el/priser/godkendte-forsyningspligtpriser/ Endelig kan statistikken sammenlignes med de gældende priser på Elpris.dk. Link: http://www.elpris.dk/ Ved eventuelle spørgsmål og kommentarer, kan der rettes henvendelse til: Søren Lorenz Søndergaard Tlf. 41715373, slrs@energitilsynet.dk

Side 13/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED ORDFORKLARING Husholdninger En husholdning bruger i gennemsnit 4.000 kwh pr. år. Ren elpris/listepris Ren elpris er den pris, der alene betales til el-leverandøren pr. kwh. Dertil skal lægges abonnement, betaling for distribution (netbetaling), afgifter og moms for at få den samlede forbrugerpris. Listepris er angivet i øre/kwh på Elpris.dk. Listepris er i statistikken beregnet som et simpelt gennemsnit af samtlige prisobservationer over samtlige handelsdage i en måned for hhv. Vest- og Østdanmark inden for en given produktsortering. Abonnement Abonnement er en fast betaling til elleverandøren. Abonnementet er en fast beløbsstørrelse pr. el-kunde. I statistikken er abonnement fordelt ligeligt ud pr. måned med et forbrug på ca. 333 kwh, hvilket svarer til et årligt gennemsnitsforbrug for en husholdning på 4.000 kwh pr. år. Den samlede rene elpris Den samlede rene elpris er summen af ren elpris og abonnement. Afregningspris Afregningspris er den pris som forbrugeren bliver afregnet med over for elleverandøren. Det svarer til den samlede rene elpris. Ved køb af et el-produkt med variabel pris kan prisen blive ændret på daglig basis. Afregningsprisen for et elprodukt med variabel pris er et gennemsnit af de daglige priser. Prisområde Danmark er opdelt i to prisområder med forskellige priser. Grænsen mellem prisområderne går ved Storebælt. Derfor er statistikken fordelt på de to prisområder i Danmark, Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2). Leveringsperiode Leveringsperioden er udtryk for kontraktperioden for køb af et el-produkt. Leveringsperioden kan være fast med en specifik kontraktlængde eller løbende. Elprodukt med variabel pris Et el-produkt med variabel pris er karakteriseret ved, at forbrugeren ikke på forhånd kender prisen i leveringsperioden, idet der kan ske en løbende pristilpasning i leveringsperioden. Elprodukt med fast pris Et el-produkt med fast pris er karakteriseret ved, at forbrugeren på forhånd kender prisen i hele leveringsperioden i modsætning til et el-handelsprodukt med variabel pris, hvor prisen kan blive ændret dagligt.