Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg
BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus Fødes som persisterende virus udskillere (PI) Øget sygdomspres i hele besætningen, som medfører tab for landmanden
BVD- saneringer 500 Uvikling i BVD Overvågning på antistoffer Antal smittede ejendomme 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 01-08-2000 01-12-2000 01-04-2001 01-08-2001 01-12-2001 01-04-2002 Mælkelev. 01-08-2002 01-12-2002 01-04-2003 01-08-2003 Ikke mælkelev. 01-12-2003 Som udgangspunkt bør dyrene IKKE have antistoffer Ved fund af antistoffer vurderes hver gang, om disse må være der. Hvis antistofferne ikke kan forklares, skal yderligere prøver tages i besætningen
BVD- saneringer fortsat først forsøger man at indkredse et smittetidspunkt eller smittetidsrum vurderer i hvert enkelt tilfælde om smitten kommer udefra eller er i besætningen. hundyr som har været 0-5 måneder inde i en drægtighed, er risiko dyr. ( mulig PI kalv) vil ofte vælge at blodprøve ned til 3 måneders alderen.
Hvor lang tid tager det? minimum 12 måneder fra fund af PI dyr eller fra den dato man fastsætter som sidste smitte mulighed. hvis der tages prøver prækolosteralt, kan man afkorte 3 måneder. MEN enhver abort eller dødfødt kalv i saneringsperioden, er mulige PI dyr, så der kan gå længere tid.
FORANSTALTNINGER risikokøer må ikke kælve i nærheden af lavdrægtige dyr fostervand og efterbyrd indeholder meget virus, hvis det er en PI kalv der fødes isoler alle risikokalve indtil blodprøve har frikendt dem, dvs. småkalve 0-3 måneder i eget stald afsnit, fodres til sidst.
EKS. FRA VIRKELIGHEDEN En tidligere inficeret besætning(pi sep.2000) som har gennemgået en handlingsplan, og er blevet fri under 2 år, i efteråret 2002 Ved en status 12 måneder senere, - findes uforklarlige antistoffer. Opklarende prøver tages af kalve ned til 3 måneder. 2 PI dyr født i hhv. 20 og 21 april findes Ny handlingsplan udarbejdes
Alle kalve prøves nu prækolostralt af landmanden. 17 januar findes nyt PI dyr, kalv fra en kvie De to PI kalve, født i april, er indsat i ungdyrs stalden i juli. De findes og aflives i december. Alle lav drægtige kvier som har stået i ungdyrs stalden i denne periode, er i fare for at få PI kalve Frem til maj kan vi risikere at finde flere PI kalve.
Salmonella Dublin Bakterie, overlever nemt i miljøet Zoonose Medfører dødsfald hvert år hos mennesker Medfører tab for landmænd ( aborter, sygdom v. kliniske udbrud) Svær at behandle med antibiotika
Salmonella Dublin Alle aldersgrupper kan i princippet smittes Størst risiko ved kalve og kælvekvier, samt dyr som er stresset. Dyr som har været syge, kan udvikle sig til raske smittebærere, som udskiller bakterier Viderefører smitten i besætningen
Salmonella Dublin Procent ikke-frie ejendomme 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udvikling i Salmonella Dublin 01-11-2002 01-02-2003 01-05-2003 01-08-2003 01-11-2003 Mælkelev. 01-02-2004 Overvågning på antistoffer. Varigt højt niveau af antistoffer indikerer smitte i besætningen med Salmonella Dublin. At der sandsynligvis er mange raske smittebærere. Bakterien opfører sig forskelligt i forskellige besætninger. Ingen punktfast saneringsplan
Salmonella- Dublin saneringer Besætningen gennemgås. Hvor er der risiko for smitte? Hvordan spredes infektionen? Hvor kan vi gribe ind og forbedre? Hvor hurtigt skal det gå? Hvor mange penge vil vi ofre?
FORANSTALTNINGER Kælvningsmanagement Kalve og ungdyr flyttes i hold Optimer hygiejnen Opdeling af staldafsnit Udsætning af raske smittebærere,på baggrund af blod eller mælkeprøver Video K Krogh
EKS. FRA VIRKELIGHEDEN Besætningen lå på ODC% 60-70 på tankmælk Ingen fund af bakterier (gødning+gylle) Eneste tiltag var forbedret hygiejne omkring kælvning samt ved småkalve (en ko/boks, rengøring mellem hver kælvning, kalven tages fra straks, rigelig råmælksforsyning, GOD hygiejne i kalvestald)
Blodprøve resultater
Blodprøve resultater
SMITTESPREDNING AKTIV SMITTESPREDNING -handel -fællesgræs -udstillinger/dyrskuer -transport m.dyr fra andres besæt. -smitteoverføring v.personer
SMITTESPREDNING PASSIV SMITTESPREDNING -genstande -tøj -fodtøj -gødningsrester på vognhjul
Hvad er farligst? Resten af nævnte faktorer
SMITTEBESYTTELSE største risiko for smitte er ved handel! køb fra så få besætninger som muligt flyt direkte fra sælger til købers besætning tjek/spørg til sælgers status (paratb, salmonella, bvd, yver og klovlidelser) hvis status er ved at udløbe, så forlang en ny status inden køb
isoler nyindkøbte dyr i 3-4 uger og tjek evt status efter 3 uger en adgangsvej til stalden overtrækstøj og støvler til rådighed til besøgende tænk i smittebeskyttelse når der bygges eller laves om, så kan meget besvær undgås i tilfælde af sygdomsudbrud undgå gødnings forurening af foder
ren afdeling flowdiagram tøj skift risiko afd tøj skift.
KONKLUSION smittebeskyttelse indenfor besætningen -god ide altid at praktisere da det VIRKER forebyggende -nødvendighed under sanering smittebeskyttelse mellem besætninger -god ide altid at praktisere da det ER forebyggende -nødvendighed under sanering