RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

Relaterede dokumenter
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Nye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

Psykologi B valgfag, juni 2010

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Eksamen og eksamensbilag :

Psykologi B valgfag, juni 2010

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Klare MÅL. Fysik F/E

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Naturvidenskabelig faggruppe

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

NYHEDER FRA MINISTERIET

Eksamensbestemmelser

FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Store skriftlige opgaver

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

prøven i almen studieforberedelse

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Faglig udvikling i praksis

Første del af Grundforløbet

Eksamensprojekt

Projekt om genetiske sygdomme

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Eksamensbestemmelser

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

Innovation B valgfag, juni 2010

Eksamensbestemmelser

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

International økonomi A hhx, juni 2010

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Nyt fra fagkonsulenten april 2012

Rammer AT-eksamen 2019

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

International økonomi A hhx, august 2017

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i matematik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

VUC Nordjylland, Aalborg

Eksamensprojekt

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag, niveau G

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Samfundsfag B stx, juni 2010

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Eksamensbestemmelser

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense PRØVEN I KS

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Eksamensreglement. for elever på de merkantile erhvervsuddannelser på EUC Nordvest. Handel, kontor og detail. Center for Uddannelse og Erhverv

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

HHX EKSAMENSREGLEMENT

EUX EKSAMENSREGLEMENT

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Mundtlig eksamen i fysik C, prøveform a) med 24 timers forberedelse

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Transkript:

1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se læreplan og vejledning her https://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/fag-og-laereplaner/fag-paa-valgfag/psykologi-valgfag Det er muligt at forberede en synopsis i grupper, men eksamen er individuel. Eksaminander der har forberedt sig i gruppe, kan aflevere en identisk synopsis. Eksaminander der læser efter forsøgslæreplanen med innovation på psykologi B har mulighed for at vælge gruppeprøve. Eksamen i psykologi B afholdes på baggrund af læreplanen i psykologi B samt eksamensbekendtgørelsen. Undervisningsbeskrivelsen for det enkelte hold giver censor mulighed for at se, hvad eksaminationsgrundlaget er. Det er vigtigt, at undervisningsbeskrivelsen er udført efter reglerne, da man i psykologi ikke længere har et pensum, fordi undervisningens tilrettelæggelse er forpligtet på læreplanens kerne-og supplerende stof samt de faglige mål for B. Censors mulighed for at checke, om de tilsendte eksamensspørgsmål rent faktisk afspejler eksamensgrundlaget, er undervisningsbeskrivelsen, så den skal være i orden. Ministeriet kan forlange, at undervisningsbeskrivelser indsendes. Vær opmærksom på at man ikke er forpligtet til at bruge skabelonen, som ligger på ministeriets hjemmeside. Den er et tilbud, men kravet er, at der skal være tilstrækkelige oplysninger om undervisningens indhold i en undervisningsbeskrivelse. Det er censors opgave at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i psykologi. Det er også censors opgave at indberette til skolen, hvis der er mangler ved den forudgående undervisning (jvf. 29, stk. 1 og 2 i eksamensbekendtgørelsen). Det er derfor i alles interesse at lave en udtømmende undervisningsbeskrivelse, så censor har mulighed for at udføre sin del af opgaven. PSYKOLOGI B SOM OVERBYGNING PÅ C OG EKSAMEN Hvis der er tale om et hold på B-niveau, som bygger oven på et afsluttet C-niveau vurderes eksaminanderne på baggrund af de faglige mål på psykologi B. Psykologisk viden fra de faglige forløb der er gennemgået på C kan naturligvis indgå i eksaminandernes analyse af bilagenes psykologiske problemstillinger. Hvis der er tale om det samme hold, der er løftet fra C til B, kan bilagsmaterialerne tage udgangspunkt i temaer, der er gennemgået på C. Hvis holdet på B er sammensat af elever fra forskellige hold, vil det være hensigtsmæssigt at prøvematerialet tager udgangspunkt i de fælles temaer, der er gennemgået på B. KORT OVERSIGT OVER REGLER VEDR. EKSAMEN PÅ B Undervisningen skal tilrettelægges temabaseret, hvor de enkelte temaer afspejler kernestoffet og giver mulighed for at honorere de faglige mål på psykologi B. Undervisningsbeskrivelsen skal udfyldes i en sådan grad, at censorer kan se, hvad der er arbejdet med indenfor de forskellige temaer og hvordan. Det er altså ikke nok at referere til en enkelt bog i en undervisningsbeskrivelse. Censorernes arbejde er 1

2 bl.a. at medvirke til kvalitetssikring, og det er deres opgave at påpege, hvis der er mangler i undervisningsbeskrivelsen og eksamensspørgsmål. Karaktergivning sker udelukkende på baggrund af de faglige mål i læreplanen for psykologi B. Se også beskrivelserne af nogle karakterer i vejledningen, samt bekendtgørelse om karakterskala (jvf. kapitel 3, 12-13 i karakterbekendtgørelsen). Der er tale om absolutte karakterer. Vær opmærksom på, at der skal gives en bedømmelse, hvis prøven er påbegyndt med mindre der er tale om sygdom eller bortvisning, jvf. Kapitel 3, 11 i karakterbekendtgørelsen Eksaminationstiden indholder tid til votering og karakterfastsættelse (jvf. 16 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). For psykologi B er eksaminationstiden ca. 30 minutter, og der er ingen forberedelsestid udover de 24 timer til forberedelse af elevens synopsis. Eksaminanden udleverer en kopi af den forberedte synopsis til både censor og lærer, når eksaminationen starter. Synopsen danner udgangspunkt for elevens eksamination, men den indgår ikke i bedømmelsen af elevens præstation. PRØVEMATERIALET TIL EKSAMEN PÅ B Prøvematerialet skal bredt repræsentere de gennemgåede temaer. Meget korte temaer kan evt. udelades. Bilagene består af if. vejledningen af "ukendt stof" indeholdende såkaldt 'aktuelt stof' (fx materiale fra aviser, blade, cases, filmklip, uddrag af radioudsendelser, psykologiske undersøgelser). Hvis der indgår filmklip eller radioudsendelser, skal eksaminator sørge for, at eksaminanden rent faktisk kan få adgang til de pågældende bilag. Det anbefales, at eksaminanderne har mulighed for at sætte sig ind i bilagsmaterialet på ca. 2 timer. Det forventes, at bilagsmaterialet er aktuelt, dvs. relativt nyt, især hvis det gælder avisartikler og lignende. Et givent prøvemateriale (eksamensspørgsmål) består af en overskrift der knytter an til et kendt tema samt bilagsmateriale på max 8 sider. I psykologi er der ikke tale om normalsider. Der formuleres ikke egentlige spørgsmål til eksamen på B, sådan som det sker på C. Eksaminanden har kun overskriften på prøvematerialet samt de dertil hørende bilag. Helt overordnet skal et eksamensspørgmål på B-niveau give eksaminanden mulighed for at leve op til de faglige mål i psykologi på B-niveau. På baggrund af prøvematerialet skal eksaminanden forsøge at indkredse den eller de psykologifaglige problemstillinger, som prøvematerialet lægger op til. Overskriften på prøvematerialet skal angive et tematisk forløb fra undervisningen, og det forventes at eksaminanden selv skal udvælge og anvende relevant psykologifaglig viden (fx undersøgelser eller teori) til at undersøge den valgte problemstilling. De faglige mål på B lægger op til, at eksaminanden kan forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag. Hermed menes fx, om en given teori eller undersøgelse kan beskrive eller forklare de rejste psykologiske problemstillinger. Det er en god ide også at inddrage psykologiske undersøgelser i bilagsmaterialet. På psykologi B er der et særligt fagligt mål om metode, så det må forventes, at eksaminanderne ikke bare inddrager konkrete psykologiske undersøgelser fra undervisningen men også er i stand til at forholde sig kritisk til dem. Det er problematisk at se bilagsmateriale som 'tekster', der skal analyseres ved hjælp af psykologiske begreber alene uden at sætte disse begreber ind i en teoretisk ramme. Eksaminanderne skal i stedet se på 2

3 bilagsmaterialet som eksempler på psykologiske problemstillinger, der skal belyses gennem relevant psykologifaglig viden, herunder også undersøgelser og deres forskellige metoder. NOGLE EKSEMPLER PÅ EKSAMENSSPØRGSMÅL PÅ B Eksempel 1: Eksamensspørgsmål relateret til et tematisk forløb om gruppeprocesser og ondskab med særligt fokus på mobning, mobbere og mobbeofre. Overskrift på prøvematerialet: Gruppeprocesser og ondskab - mobbere, mobbeofre og gruppen. Bilag 1: Mobning kan føre til selvmord. Psykolog Nyt, 16, 2009. Bilag 2: Mobning er et symptom på social angst. Videnskab.dk 13.2.2009 http://videnskab.dk/kultursamfund/mobning-er-et-symptom-pa-social-angst Bilag 3: Willumsen og Malmstrøm: Uddrag af mobning i skolen (21.7.2006) http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/mobning-i-skolen Eksempel 2: Eksamensspørgsmål relateret til et tematisk forløb om ludomani - årsager, konsekvenser og muligheder for behandling Overskrift på prøvematerialet: Ludomani - årsager, konsekvenser og muligheder for behandling Bilag 1: Politiken 2.2.2010: Et er spænding - noget andet er at regulere den. Bilag 2: Politiken 2.2.2010: Jeg tror, det er arveligt Bilag 3: Information 15.7.2009. Spilmani - spilproblemer tages ikke seriøst nok. Bilag 4: Forskningsnyt fra Psykologi (2001). Psykologisk hjælp til ludomaner. MERE OM PRØVEMATERIALE (EKSAMENSSPØRGSMÅL) PÅ B Prøvematerialet (dvs. eksamensspørgsmålene) skal altid afspejle undervisningen. Det betyder bl.a. at det er problematisk at overtage andres prøvematerialer uden at ændre dem i forhold til ens egen undervisning. Alle bilag skal være forsynet med kildeangivelse, og de skal være læselige. Meget gamle og ulæselige kopier er ikke i orden. Prøvematerialet skal sendes til censor i god tid, så censor får mulighed for at gennemlæse prøvematerialet og godkende det. Censor skal have mulighed for at kontakte eksaminator, hvis der er behov for justeringer af prøvematerialet. Typisk skal materialet være censor i hænde fem dage før eksamen. Det kan være en fordel at sende prøvematerialet elektronisk. Alt prøvemateriale (dvs. samtlige eksamensspørgsmål) skal foreligge på den første eksamensdag, dvs. den dag eksaminanderne trækker deres spørgsmål. Det er ofte skolen, som arrangerer eksaminandernes træk af eksamensspørgsmål ved synopsiseksamen, og trækning af eksamensspørgsmål kan ligge forskudt, da der skal være ca. 24 timers forberedelse til alle. Der skal i alt være så mange eksamensspørgsmål, at den sidste elev kan vælge mellem fire spørgsmål (jfr. Eksamensbekendtgørelsens 11 stk. 4). Bilag til eksamensspørgsmål på B udgør max. 8 sider. Der er ikke et krav om normalsider mht. bilagsmaterialet i psykologi. 3

4 Bilagsmaterialet skal være ukendt, dvs. eleven skal ikke have set det før. Spørgsmålene til bilagene er også ukendte, men overskriften på temaer er kendt for eksaminanderne, da det afspejler de gennemgåede temaer. Et givent prøvemateriale (eksamensspørgsmål) må gå igen tre gange. Prøvematerialet (dvs. eksamensspørgsmålene) skal udformes på en måde, så de (1) bredt dækker de gennemgåede temaer, (2) giver eleverne mulighed for at honorere de faglige mål i psykologi B. SYNOPSIS PÅ PSYKOLOGI B I vejledningen s. 23 karakteriseres en synopsis som "en tekst der ikke kan stå alene men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog". Det betyder, at synopsen ikke skal ses som en fuldstændig besvarelse af en opgave men tjener som en dokumentation for eksaminandens arbejde samt en struktur for eksaminandens fremlæggelse. Synopsen danner ligeledes udgangspunkt for den efterfølgende faglige dialog. Typisk vil en synopsis if. vejledningen indeholde følgende: kortfattet præsentation af et emneområde og en redegørelse for eksaminandens selvstændigt afgrænsede psykologifaglige problemstilling (problemformulering). redegørelse for relevant psykologisk viden, dvs. teori, undersøgelser og andet af relevans, der inddrages til at belyse den formulerede problemstilling fagligt begrundet stillingtagen til den anvendte psykologiske viden, fx hvorfor netop den valgte viden anses for relevant og en vurdering af, i hvilket omfang den valgte viden giver svar på de rejste problemstillinger. vurdering af mulige andre forklaringer eller perspektiver på de rejste problemstillinger GENERELT OM EKSAMINATION PÅ PSYKOLOGI B Det er vigtigt, at eksaminanderne er gjort opmærksom på, at oplæsning af en synopsis under eksaminationen ikke i sig selv bidrager til et godt eksamensresultat, idet der netop lægges vægt på, at eksaminanden kan fremlægge resultatet af sit arbejde og dernæst indgå i en faglig dialog på baggrund af synopsen. Eksaminanden starter selv med en gennemgang af sin synopsis, herunder en præsentation af problemformulering og de psykologiske problemstillinger, som bilagsmaterialet lægger op til. Typisk vil eksaminanden præcisere, hvilken psykologisk viden, der er udvalgt samt begrunde dette i form af relevans i forhold til problemstillingerne. Se nærmere om synopsis indhold ovenfor. Sidste del af eksaminationen foregår som en faglig samtale, hvor eksaminator bl.a. kan spørges ind til punkter i eksaminandens gennemgang eller dele af synopsen. Det forventes, at eksaminanden i løbet af den selvstændige præstation udfolder den psykologiske viden i et vist omfang bl.a. for at kunne honorere de faglige mål om at kunne "demonstrere et indgående kendskab til fagets stofområder" samt "redegøre for samt kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier begreber og undersøgelser". Det er vigtigt at slå fast, at analyse og diskussion i psykologifaget består i at anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger for at demonstrere viden om, hvordan 4

5 man gennem den faglige viden kan opnå en forståelse af disse problemstillinger. Derfor er det vigtigt, at eksaminationen ikke blot indeholder redegørelse og forklaring af hhv. teori og undersøgelser men også en kritisk vurdering af den valgte psykologiske viden, hvis præstationen skal vurderes i den højere ende af karakterskalaen. Kritisk tænkning kan fx indebære, at eksaminanden præsenterer alternative forklaringer på den rejste problemstilling og/eller vurderer, om der er empirisk belæg for en teori. På B er det ligeledes vigtigt, at at eksaminanden demonstrerer viden om psykologisk metode, fx gennem kommentarer til de undersøgelser, der indgår i undervisningsbeskrivelsen og/eller bilagsmaterialet, da psykologisk metode er en del af kernestoffet på B. KARAKTERGIVNING Karakteren for en præstation gives på baggrund af de faglige mål på psykologi B. Vær opmærksom på at uenighed om karakterer eller andet i forbindelse med eksamen skal løses på stedet. Man kan afgive hver sin karakter, og hvis man er uenig er det gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Det er censors karakter, der er udslaggivende i forhold til den endelige karakter, jvf. eksamensbekendtgørelsen 14 stk. 2 og stk. 3: "Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem de to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til "Bestået" eller "ikke bestået", er censors bedømmelse afgørende". På den følgende side er der henvisning til vejledning vedr. undervisningsbeskrivelser, regler for eksamen samt eksaminators og censors rolle under eksamen. Link til karakterbekendtgørelsen findes ovenfor på side 2. Links til ministeriets vejledning vedr. undervisningsbeskrivelser, reglerne for eksamen, herunder censors rolle Man kan få nærmere vejledning vedr. undervisningsbeskrivelser på ministeriets hjemmeside https://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/proever-ogeksamen/undervisningsbeskrivelser-for-gymnasiale-uddannelser Eksamensbekendtgørelsen med bl.a. censors og eksaminators rolle (opdateret 2016) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179722 Jette Hannibal, fagkonsulent i psykologi (maj 2016) 5