Fotografering til motorløb I forbindelse med foto ved motorløb, er der lidt at være påmærksom på. De vigtigste ting har jeg forsøgt at skrive kort om her samt et par tips til at få billeder med hjem. Autoværn. Man skal ikke læne sig op af eller sætte sig på autoværnet. Tasker og udstyr skal man heller ikke placerer op af eller på et autoværn. Skulle det ske at en bil kører i autoværnet forplanter hele trykket sig rund i autoværnet om man, eller ens udstyr, risikerer at få en ordentlig en over fingerne fra autoværnet. Ikke at vende ryggen til udgang af sving. Det er ganske enkelt dødens farligt. En bil, der fortsætter ud af et sving kommer så hurtigt at man ikke kan nå at flytte sig inden det er for sent. Sid ikke ned, heller ikke på hug ved udgangen af et sving. Samme problem som ved at vende ryggen til. Man har ikke en chance, hvis en bil kører af banen. Til Classic Race, hvor vi ikke er på indercirklen, er det måske ikke det helt store problem, men de skriver at de arrangerer løbet så publikum kommer helt tæt på, så det er nok værd at tænke over alligevel, så ingen kommer galt afsted. Sidst, men ikke mindst, så er en racerbane, som til airshow, en åben plads, uden garanti for skygge. Er man der en hel dag, er det en god ide med solcreme, vand og måske en fiks lille hat. Og som til airshow kan det være en ide med høreværn, det kan blive en lang dag med meget larm uden.
Panorering 1/60 sek, f/18, ISO100, 235mm Panorering er en ret typisk metode for at få fart i billedet. Hovedmotivet, i dette tilfælde bilen, skal helt eller delvist, være i fokus, mens baggrunden trækkes ud af den korte lukkertid. Tricket består i al sin enkelthed i at finde den rette lukkertid i forhold til afstand til motivet og den fart motivet bevæger sig med. Start med en relativt hurtig lukkertid, og arbejd ned til en langsomere lukkertid. Jo hurtigere lukkertid, jo større sansynlighed for et skarpt billede, så på denne måde vil der være større sansynlighed for at komme hjem med et godt billede, i stedet for at satse på en meget kort lukkertid fra starten. Hvor man starter og slutter afhænger af hvor øvet man er, og selvfølgelig afstand og hastighed på motivet. Til racerløb kan man sagtens starte med en lukkertid på omkring 1/200 sek. og ende på en lukkertid på omkring 1/60 sek, eller endda langsommere endnu, hvis man har øvet sig lidt først. 1/125 sek, f/16, ISO100, 100mm
Kameraet sættes på AI-servo (Canon), program TV eller manuel. Da der bliver brugt en langsom lukkertid kan man godt gå ret langt ned i ISO. Er der bare lidt lys kan man nemt slippe af med iso100. Lav ISO vil give en større blænde, så det skal lige tages med et forbehold for afstand til motiv og baggrund, og i hvor høj grad man vil kunne se langtrukne linjer fra baggrunden eller om man er ude efter en mere sløret baggrund. Er det første tilfældet, skal man gå efter en lille blænde (stort tal). Det får man ved at skrue op for ISO. Jo større blænde, jo mere utydelig en baggrund vil der være. Stil dig med front til der, hvor du tror det bedste billede vil være. Drej overkroppen i den retning motivet kommer fra, og forsøg at følge motivet sådan at motiv og objektiv bevæger sig med samme hastighed. I det øjeblik objektiv og motiv har samme hastighed, vil motivet bliver skarpt. Tag serier på flere billeder, hver gang. Det giver rigtigt mange billeder på kortet, og forbered dig på at slette rigtigt mange uskarpe billeder. Bruger man denne teknik meget, lærer man hutigt at sætte pris på at vi har digitalkameraer og ikke skal betale film og fremkaldelse. Luft i kørselsretningen Klassik komposition når der er ting, der bevæger sig, er at lade motivet bevæge sig ind i billedet og ikke ud af det. Det opnår man ved at sørge for at der er mere luft foran motivet end der er bag motivet. Men husk at regler er til for at blive brudt men helst være bevidst. 1/80 sek, f/14, ISO100, 100mm
Flere biler i samme foto. Billeder, hvor man kan se at der er kamp om pladserne er som regel et hit. Et typisk eksempel på det er billeder, hvor bilerne ligger så tæt at man kun kan se lidt af den, eller de, bagerste biler. 1/800 sek, f/9,0, ISO400, 105mm I kurver Hvis der er en S-kurve på banen, hvor man kan se flere biler, der er ved at drevej hhv. ind og ud af sving, så de krænger hver sin vej, har man også fat i noget, der viser at der er kamp om pladserne, og at der bliver kørt stærkt. 1/800 sek, f/9,0, ISO400, 105mm
Tilt kameraet Prøv at tilte kameraet lidt. Til hvilken side afhænger af hvor bilerne kommer fra og hvilken vej de kører. Husk at motivet hellere må køre ind i billedet end ud af det. 1/640 sek, f/8,0, ISO800, 250mm Luft under bilen Hvis bilerne kommer over en bakketop og der er mulighed for at fange bilen, så man kan se himlen under bilen er det et sikkert hit og et meget typisk billede fra eks. rallyløb. Det handler bare om at finde en bakke der er tilpads stejl så man kan se under bilen, huske at der skal være action i billedet og så trykke af på det rette øjeblik.
1/1250 sek, f/8,0, ISO250, 365mm Baggrund Mange billeder fra motorløb kommer til at ligne en fin racerbil på en almindelig vej. Det ser mere racerløbsagtigt ud hvis man kan få lidt autoværn, tilskuerpladser, reklameskilte osv. med i baggrunden. 1/800 sek, f/7,1, ISO200, 210mm Gå en tur i pitten, der er masser af detaljer!
1/800 sek, f/6,3, ISO400, 210mm I pitten er der masser af detaljer. Et macro eller vidvinkel er ikke en dårlig ide her, men alt kan i princippet bruges. Tele objektiver er som regel gode til at isolerer et motiv fra omgivelserne. Pol filer kan være en fordel, hvis det er solskinsvejr. Polilteret kan fjerne reflektioner i blanke overflader (men det er ikke et mirakkelmiddel trods alt). Det kan være i bilens karroseri, men det kan også gøre at man kan se ind gennem en rude selvom solen står lige på. Det kan være lidt bøvlet med polfilter, men brugt rigtigt giver det god gevinst. Det handler ganske enkelt om at finde den rette vinkel på filteret i forhold til lyset på motivet. Husk at et pol filter tager lidt lys, så langsommere lukkertid, mindre blænde eller højere iso når pol filteret er på. Husk også at netop reflektioner kan være med til at give billedet karakter, så gå ikke efter efter at fjerne reflektioner for enhver pris. I pitten plejer kørere og mekanikere at være flinke til at vise deres biler andet grej frem, og mange af dem er med på at få taget billeder af sig selv også. Det er en god ide at spørge om lov, og et par visitkort i lommen, så de kan sende dig en mail for at få lov at se, eller få, deres billede er ikke en helt tosset ide. Placering på banen Det afhænger helt af hvilket billede man vil have, men tænk lyset (solen) direkte ind på det du gerne vil have billeder af. Er det billeder, hvor bilen tager en tur rund i et et sving, så find et sving hvor lyset kommer ind på den side af bilen som du også er på. Er det på vej ud af et sving, så find et sted, hvor lyset rammer forsiden af bilen. Regler er til for at blive brudt, men en hel serie af billeder i modlys er måske lige lidt trist når man kommer hjem og kigger billeder, så husk lyset og glemt ikke sikkerheden.