Hvilke ansættelsesvilkår gælder for IGU? Uddybende forklaring på løn- og ansættelsesvilkår i IGU
Indledning Denne folder beskriver, hvilke løn- og ansættelsesvilkår en flygtning eller familiesammenført, der gennemfører en IGU, skal have, jf. det lovforslag, der er fremsat den 4. maj 2016. Lovforslaget bygger på den trepartsaftale, der blev indgået torsdag den 17. marts 2016. Det er planen, at Folketinget vedtager IGU-loven senest den 3. juni 2016, så reglerne kan træde i kraft den 1. juli 2016. Folderen er skrevet under forudsætning af, at Folketinget vedtager lovforslaget i denne form. Da aftalen fastsætter vilkår for IGU ved at hente satser og vilkår fra de enkelte overenskomstområder og i øvrigt fastsætter regler for overenskomstdækkede virksomheder samt virksomheder uden overenskomst, skal DA på sædvanlig vis tage et generelt forbehold for fortolkningen af enkeltelementer i aftalen. Helt overordnet gælder følgende, som bliver uddybet i folderen: IGU skal aflønnes efter de EGU-satser, der er aftalt i den på virksomheden gældende overenskomst. Hvis der ikke er aftalt EGU-satser i virksomhedens overenskomst, skal virksomheden uanset elevens alder aflønne med elevsatsernes trin 1 i det første år og trin 2 det efterfølgende år. Hvis virksomheden ikke er omfattet af overenskomst, skal den bruge elevsatsernes trin 1 og 2 i uddannelsesområdets overenskomst. Det vil sige den overenskomst, som skal bruges for erhvervsuddannelseselever. IGU-eleven er i øvrigt omfattet den overenskomst, som gælder for det pågældende arbejde på virksomheden. Det vil sige regler om arbejdstid, genebetaling, opsigelse m.v.
1. Virksomheder, der er omfattet af overenskomst med EGUsatser Her bliver IGU aflønnet med de aftalte EGU-satser. Hvis der er aftalt særlige trin eller aldersgrupperinger for EGU-elever, gælder disse også. Hvis der for EGU-elever blot er henvist til de almindelige elev- og lærlingesatser, gælder elev- og lærlingesatserne trin 1 og 2, medmindre andet specifikt er aftalt for EGU-elever. 2. Virksomheder, der er omfattet af overenskomst uden EGUsatser Her bliver overenskomstens elevsatser trin 1 og 2 brugt. Med trin 1 og 2 menes trin 1 og 2, uanset om der er praksis på den enkelte overenskomst for at slutte på højeste sats. Derudover gælder princippet fra erhvervsuddannelsesloven om uddannelsesområdets overenskomst. Det betyder: 1. hvis overenskomsten, der gælder på virksomheden, ikke samtidig er uddannelsesområdets overenskomst, og 2. elevsatserne i virksomhedens overenskomst er lavere end uddannelsesområdets overenskomst, så kan eleven have krav på forskellen mellem satserne Det svarer til gældende praksis på erhvervsuddannelsesområdet. 3. Virksomhed uden overenskomst Her skal virksomheden bruge den overenskomst, der gælder på uddannelsesområdet for erhvervsuddannelseselever. Uddannelsesområdets overenskomst er den eller de overenskomster, som er indgået af de arbejdsmarkedsparter, der sidder i det pågældende faglige udvalg. En liste over de faglige udvalg kan ses her. Der bliver aflønnet efter elevsatsernes trin 1 og 2 i uddannelsesområdets overenskomst.
4. Hvor kan virksomhederne aftale IGU? Forudsætningen for at aftale en IGU er, at der til den stilling, som virksomheden opretter, kan knyttes enten en EGU-sats eller en elevsats. Hvis der med andre ord kan ansættes en EGU-elev eller en erhvervsuddannelseselev i tilsvarende stilling, kan der blive oprettet en IGU. IGU kan benyttes til ufaglært arbejde, som f.eks. rengøring, lager- og chaufførarbejde. Formålet med IGU er, at den enkelte via en kombination af praktisk arbejde, sproglig opkvalificering og AMU-kurser rustes til at kunne fortsætte på ordinære vilkår i et ufaglært job eller påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Det ligger i aftalen, at det job, som den enkelte kan varetage på virksomheden som led i et IGU-forløb, kan varetages uden faglige eller sprogslige forudsætninger. For ufaglært arbejde som for andet arbejde under en IGU forudsætter det, at der på området er aftalt EGU-satser eller elevsatser, som kan danne grundlag for aflønningen. Der kan derfor være områder, hvor der ikke kan oprettes IGU, fordi arbejdet hverken er dækket af overenskomst, der indeholder EGU-satser, eller fordi der ikke findes relevante uddannelsesoverenskomster. Det vil sige: hvis der på virksomheden gælder en overenskomst, der indeholder en EGU-sats, kan virksomheden inden for denne aftale en IGU hvis virksomheden har en overenskomst med elevsatser, kan virksomheden inden for denne overenskomst aftale en IGU hvis virksomheden ikke har overenskomst, kan den aftale en IGU inden for et af de faglige områder på erhvervsuddannelsesområdet
5. Arbejdstid og uddannelse Et IGU-forløb på 24 måneder består af uddannelse og praktik. Uddannelsesdelen varer 20 uger af 37 timer i gennemsnit over hele forløbet. Det vil sige, at udlændingen skal gennemføre 740 timers uddannelse i forløbet. Placeringen af uddannelsen bliver aftalt mellem udlænding og virksomhed med udgangspunkt i begges behov og henset til udbuddet af relevant uddannelse (sprogkurser, AMU og AVU). Når udlændingen er på uddannelse, får vedkommende ikke løn, men en skolegodtgørelse, der svarer til integrationsydelsen fra kommunen. Virksomheden skal ikke betale eventuelt deltagergebyr og lignende for uddannelsen. De nærmere detaljer for skoleundervisningen afventer et arbejde, som regeringen iværksætter sammen med arbejdsmarkedets parter. Praktikdelen skal være på mindst 25 timer om ugen i gennemsnit og maksimalt 37 timer. Praktikarbejdstid og uddannelse kan maksimalt udgøre 37 timer i gennemsnit. Det betyder, at hvis praktiktiden bliver aftalt til 37 timer om ugen, skal uddannelsestiden indgå heri. Bliver uddannelsestiden placeret uden for almindelige arbejdstid, skal arbejdstiden korrigeres, så den samlet ikke udgør mere end 37 timer i gennemsnit over hele forløbet inklusive uddannelsestid. 6. Øvrige vilkår IGU er omfattet af den overenskomst, der gælder på virksomheden for øvrige vilkår, såsom arbejdstid, genebetaling og opsigelsesvarsler m.v. Bortset fra lønsatser skal IGU betragtes som almindelige medarbejdere, ikke som elever. En IGU skal indgås tidsbegrænset i en periode på op til 24 måneder. Det er ikke muligt at aftale en kortere periode, men aftalen kan opsiges med de opsigelsesvarsler, der fremgår af overenskomsten det vil sige opsigelsesvarslet for tilsvarende fastansatte (og ikke for elever). IGU er ikke uopsigelig og kan opsiges efter de varsler og regler, der gælder i den relevante overenskomst.
En IGU-elev skal have pension efter samme regler som øvrige overenskomstdækkede medarbejdere (typisk efter 2 måneder). Det er ikke elevreglerne, der gælder for pension. Ferieregler, sygeløn m.v. er ligeledes de overenskomstregler, der gælder for almindelige medarbejdere og ikke for elever. Virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomst, henter overenskomstens vilkår på samme måde som for erhvervsuddannelseselever. 7. Skal have en standardkontrakt Det er aftalt, at DA og LO udarbejder en elektronisk standardkontrakt for IGU. Denne standardkontrakt danner grundlag for ansættelsesforholdet, for registreringen af IGU og for udbetalingen af bonus til virksomheden. Tanken er, at virksomheden kun skal udfylde én blanket. Når standardkontrakten er udarbejdet, bliver der udsendt særskilt information herom. 8. Bonusordninger til virksomhederne Det er aftalt, at virksomheder, der opretter IGU-forløb, kan modtage bonus på op til 40.000 kr. Den første bonus på 20.000 kr. bliver udbetalt, når IGU-eleven har været ansat i 6 måneder. Den sidste bonus, som også er på kr. 20.000, bliver udbetalt, når forløbet er fuldført. De nærmere detaljer afventer lovgivningsarbejdet. Det er f.eks. uafklaret p.t., hvad der ligger i begrebet fuldførelse af IGU. Er det, når eleven har fået 20 ugers opkvalificering, når eleven er dimittendberettiget, eller når der er gået 24 måneder? DA arbejder på at sikre, at virksomheden får sin bonus, når praktikdelen er overstået. I tilfælde af, at flygtningen tidligere har været i et IGU-forløb på en anden virksomhed, men forløbet f.eks. ikke er afsluttet pga. afskedigelse har en anden virksomhed mulighed for at ansætte flygtningen og få udløst den sidste bonus, når IGU-forløbet er afsluttet.
9. Lovhjemmel Det ligger i lovforslaget, at lovgiver vurderer, at IGU udgør en undtagelse i overensstemmelse med forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2, hvorved den enkelte virksomhed dermed opnår hjemmel til at aftale IGU ud fra beskæftigelsesmæssige hensyn. Dermed får virksomhederne hjemmel til at indgå disse aftaler, også selv om det måtte vise sig, at indgåelsen af sådanne aftaler i praksis ville kunne udgøre indirekte forskelsbehandling. 10. Virksomheder kan få sygedagpengerefusion Arbejdsgiverne er berettiget til at modtage refusion for sygedagpenge efter de almindelige regler (i de situationer, hvor arbejdsgiveren udbetaler sygeløn under fravær, og vedkommende er berettiget til sygedagpenge). 11. Afgrænset målgruppe for IGU Målgruppen er personer med folkeregisteradresse i under 5 år. Der er p.t. ikke påtænkt et egentligt bevis, som flygtningen bliver udstyret med, så det er klart, at flygtningen er i målgruppen for IGU. DA arbejder for, at der bliver udstedt et form for bevis til flygtningen, som denne kan medbringe ved ansøgning af et job. 12. Bevis for fuldførelse af det samlede forløb Når IGU-forløbet er gennemført skal virksomheden udarbejde et bevis herfor til flygtningen. Der er ikke formkrav til beviset. Der bliver udarbejdet en skabelon, som virksomhederne er velkomne til at anvende. 13. Kan starte fra virksomhedspraktik En flygtning kan forud for ansættelsen have haft en virksomhedspraktik i samme virksomhed. Det er ikke tilladt, at personen har haft job på ordinære vilkår i samme virksomhed. Det er tilladt at ansætte en flygtning i IGU-ordningen, hvis vedkommende har haft et job til ordinær løn på en anden virksomhed.
14. Maks. et forløb pr. flygtning Det er kun muligt at fuldføre et IGU-forløb pr. flygtning. Dog er der undtagelsesbestemmelser, hvis f.eks. flygtning er i et forløb, der bliver afbrudt som følge af virksomhedslukning eller afskedigelse. 15. Bonus for andre typer af stillinger, som ikke er omfattet af IGU Der vil være ordinære stillinger, som ikke kan oprettes som IGUstillinger, da de ikke er omfattet af denne ordning. Her har virksomheden mulighed for at søge kompensation i form af en generel bonusordning, der bliver udmøntet i integrationsloven. Denne bonusordning træder også i kraft den 1. juli 2016. Der bliver samtidigt etableret en ny bonusordning for virksomheder, der etablerer EGU-elevpladser. Denne bonusordning træder også i kraft den 1. juli 2016.