Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration"

Transkript

1 Trepartsforhandlinger 2016 Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte skal ses i sammenhæng med, at vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil efterfølgende fortsætte trepartsdrøftelserne om andre væsentlige udfordringer for arbejdsmarkedsintegrationen af andre grupper, herunder temaer som tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge Såfremt Danmark skal håndtere den voksende integrationsudfordring, er det afgørende, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og på denne måde bliver en del af fællesskabet. Og det skal ske hurtigere end i dag. Nogle vil kunne træde ind og få deres kompetencer i spil på det danske arbejdsmarked kort efter, de har fået opholdstilladelse, mens andre har brug for en effektiv integrationsindsats målrettet ordinær beskæftigelse. Nogle vil være klar til at tage en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår og vil derigennem kunne opnå en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Og nogle vil blive klar til uddannelse i takt med, at de for eksempel tilegner sig det danske sprog. Med denne aftale er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om rammerne for den fremtidige beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Initiativerne skal understøtte, at alle parter kommuner, virksomheder og medarbejdere får de bedste rammer for at bidrage til en vellykket integration, og at flygtninge og familiesammenførte er motiverede for at arbejde, når de kommer ud på virksomhederne i fx ordinære stillinger, virksomhedspraktik, løntilskud eller bliver ansat i andre oplæringsstillinger. De skal samtidig understøtte, at det er nemt for virksomhederne at deltage i indsatsen. Kommunerne har ansvaret for en effektiv integrationsindsats og for at opsøge de muligheder, der er på virksomhederne. Kommunerne kan samtidig kun løse opgaven, hvis virksomhederne og deres medarbejdere åbner deres døre og dermed påtager sig et ansvar for at medvirke til at løse integrationsudfordringen. Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde. Initiativerne i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration peger mod samlet at realisere regeringens sigtelinje.

2 Side 2 af 15 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Der er overordnet set behov for et paradigmeskifte i integrationsindsatsen for de flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme finder beskæftigelse i Danmark. Derfor skal indsatsen begynde tidligere og i højere grad end i dag foregå ude på virksomhederne. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at kun 28 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (i alderen år) i 2014 var kommet i arbejde efter 3 års deltagelse i integrationsprogrammet. Klart jobfokus i integrationsindsatsen Indsatsen i integrationsprogrammet skal have et klart fokus på, at den enkelte skal ud på en virksomhed for at lære arbejdsmarkedet og derigennem sproget at kende og hurtigst muligt levere et bidrag til det danske samfund. Bedre brug af asyl- og overgangsfasen En hurtigere integration kræver, at en screening af uformelle og formelle kompetencer foretages allerede i asylfasen, og jobmulighederne tænkes ind, når der meddeles asyl, og det besluttes, i hvilken kommune den enkelte skal boligplaceres. Samtidig kan ventetiden i overgangsfasen, hvor den enkelte flygtning venter på at blive flyttet fra asylcenter til kommune, benyttes bedre til at vurdere den enkelte flygtnings formelle kompetencer og forberede den enkelte på et ordinært job eller indsats i kommunen. 1. Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse af information fra asylcenter til kommune. Screeningen skal blandt andet indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring. 2. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen til kommunen med henblik på at bringe den enkeltes kompetencer hurtigt i spil på det danske arbejdsmarked. 3. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til grund.

3 Side 3 af Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger. 5. Der skal ske en bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer fx sprog, uddannelse, erhvervserfaring mv. fra asylcentret til kommunen med henblik på, at kommunen, herunder ved eventuel inddragelse af anden aktør, kan forberede indsatsen, allerede når kommunen får besked om, at en asylansøger får asyl. 6. Der skal ske en ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asylcenter til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervisningen i denne periode. Flygtninge skal mødes som jobparate Mange flygtninge har i deres hjemlande været vant til at forsørge sig selv. Tilrettelæggelsen af kommunernes integrationsindsats skal tage udgangspunkt i, at flygtninge kan og skal arbejde, når de kommer til Danmark. Det gælder også, selvom den enkelte flygtning ikke fra første dag kan dansk. 7. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet fremover som udgangspunkt skal mødes som jobparate og dermed møde et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Kun i de tilfælde, hvor flygtninge og familiesammenførte helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats pga. sociale eller helbredsmæssige problemer (eksempelvis på grund af stærk traumatisering), skal de visiteres aktivitetsparate. Herudover kan kommunen, som i dag, give unge under 25 år et uddannelsespålæg. 8. De nuværende krav om at flygtninge og familiesammenførte skal tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV i Jobnet, kan være en barriere ift. at blive vurderet jobparat. Kravene forudsætter således i praksis, at den enkelte kan dansk, eller at kommunen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på håndholdt at hjælpe den enkelte med udfyldelse af CV mv. Kommunerne skal derfor have mulighed for at fritage flygtninge og familiesammenførte midlertidigt fra disse krav. Kommunerne skal fortsat understøtte, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at benytte Jobnet. Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job Integrationsprogrammet leder i dag i for ringe grad til, at flygtninge kan deltage på arbejdsmarkedet og dermed ordinær beskæftigelse. Virksomhedsrettede indsatser, såsom virksomhedspraktik og løntilskud, har erfaringsmæssigt bedre beskæftigelseseffekter end anden aktivering.

4 Side 4 af 15 På trods heraf deltager kun godt hver tredje i virksomhedsrettede tilbud. Endvidere er der betydelige forskelle i kommunernes anvendelse af de virksomhedsrettede tilbud. For at løfte indsatsen skal der også være mulighed for at tage udgangspunkt i lokale indsatser med fokus på fx brancherettede forløb. For nogle kan det at starte selvstændig virksomhed være vejen til selvforsørgelse. Indsatsen skal ses i sammenhæng med den refusionsomlægning, der trådte i kraft ved årsskiftet. Den indebærer, at kommunerne har fået et væsentligt styrket incitament til at få flygtninge og familiesammenførte hurtigt i beskæftigelse og dermed også et incitament til hurtigt at opsøge virksomhederne, som er vejen til et job. 9. Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det understøtter den kortest mulige vej i beskæftigelse. Kommunen skal fortsat være forpligtet til i op til 5 år at tilbyde relevant og gratis danskundervisning, uanset om den pågældende deltager i virksomhedsrettede tilbud eller er i beskæftigelse. Er den enkelte klar til at starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår fx i takt med, at de tilegner sig det danske sprog kan det være vejen til en stabil arbejdsmarkedstilknytning. 10. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven. Det er også en forudsætning for at få et bedre udbytte af sprogundervisningen. Ambitionen er, at den enkelte deltager i integrationsindsatsen på fuld tid, såfremt det understøtter den hurtigste vej i job. 11. Aktivitetsparate flygtninge (ikke-jobparate) får mulighed for at starte den virksomhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på senere ordinær beskæftigelse. Forforløbet kan blandt andet bruges til at afdække den enkeltes udfordringer i forhold til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud og introducere den enkelte til en dansk arbejdsplads. En del af aktiviteten i forforløbet bør som udgangspunkt foregå på en virksomhed. Den konkrete model vil skulle udvikles. 12. Alle flygtninge og familiesammenførte vil ligesom i dag have pligt til at deltage i den virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved ulovlig udeblivelse herfra.

5 Side 5 af 15 En mere erhvervsrettet danskundervisning For mange flygtninge og familiesammenførte går vejen til arbejdsmarkedet via både virksomhedsrettet indsats og sprogundervisning. Det er derfor ikke nødvendigvis en forudsætning, at den enkelte flygtning kan sproget, før vedkommende kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at sprogundervisningen og den virksomhedsrettede indsats koordineres, så danskkundskaber i højere grad anvendes i virksomhedens praksis og samtidig bidrager til, at flygtninge og familiesammenførte hurtigere kommer i beskæftigelse. Samtidig skal undervisningen kunne tilrettelægges, så der tages højde for variationen i krav til sprogkundskaber inde for forskellige fagområder. 13. Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og at flygtninge i videst muligt omfang skal arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan foregå uden for arbejdstiden, og i det hele taget indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Der iværksættes en analyse med henblik på at afdække, om der i praksis er barrierer for flygtninges deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. i den måde, undervisningen tilrettelægges på i dag. 14. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sproglige krav i job og samtidig så vidt muligt tager højde for, at flygtningene vil skulle varetage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det væsentligt for integrationen, at flygtningen også tilegner sig sproglige kompetencer, der giver grundlag for at deltage bredt i det danske samfund. 15. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning. 16. Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv. Der skal derfor fastsættes nærmere regler i danskuddannelsesloven herom. Arbejdsmarkedets parter vil blive hørt i forbindelse med eventuelle ændringer heraf. Undervisningen skal fortsat sigte mod sprogtest og de afsluttende danskprøver.

6 Side 6 af Samtidig skal der sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte moduler og består de afsluttende danskprøver. En styrket virksomhedsservice For at understøtte en hurtig og fokuseret virksomhedsrettet indsats for flygtninge og familiesammenførte, så de får de kompetencer, der er nødvendige for at blive en del af det danske arbejdsmarked, er det en forudsætning, at virksomhederne møder et professionelt, effektivt og velkoordineret beskæftigelsessystem. Kommunerne har i de senere år styrket den virksomhedsopsøgende indsats. For at nå ambitionen om at få flere flygtninge og familiesammenførte i job er der brug for en ekstraordinær indsats, hvor jobcentrene er opsøgende, samarbejder på tværs af kommunegrænser om at besætte jobordrer, kontakter relevante virksomheder og hjælper med at matche borgere i integrationsprogrammet til ordinære job og virksomhedsrettede forløb i den enkelte virksomhed. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at: 18. Kommunerne skal som en integreret del af deres servicekoncept for virksomheder, jf. beskæftigelsesreformen, gennemføre en opsøgende virksomhedsindsats med henblik på at medvirke til at sikre flere ordinære jobs og virksomhedsrettede forløb også til flygtninge og familiesammenførte. Jobcentret skal fx med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov finde kandidater i integrationsprogrammet til et ordinært job eller et virksomhedsrettet forløb, vejlede om de muligheder, der er for støttet beskæftigelse, støtte til sidemandsoplæring mv. samt fastsætte procedurer for en hurtig og effektiv sagsbehandling, herunder også hvis der opstår problemer under en ansættelse eller et praktikforløb. 19. Målet er, at flere flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt skal i job eller uddannelse. Det kræver ikke mindst en markant styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. Vejen til at nå dette mål er, at kommunerne allerede nu skal indrette deres organisering og indsats herefter. Der opstilles indikatorer for dette arbejde, som løbende kan monitoreres. Aftaleparterne er enige om, at den virksomhedsrettede indsats skal være på niveau med de i dag mest effektive kommuners indsats. 20. Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal kommunerne sikre enten gennem tværgående samarbejde eller gennem Jobservice Danmark at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service samt information herom på tværs af kommunegrænserne.

7 21. Virksomheder og arbejdstagerorganisationer kan indgå aktivt i rekrutteringen af frivillige mentorer til Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration med henblik på at støtte flygtninge i virksomhedsforløb og derigennem bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Der kan ligeledes etableres et forsøg, hvor frivillige med for eksempel ledelseskompetencer kan inddrages i den opsøgende virksomhedskontakt. Side 7 af 15

8 Side 8 af 15 Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge Flygtninge og familiesammenførte skal, når de kommer til landet, kunne tilbyde deres arbejdskraft og blive selvforsørgende. Det kræver, at det er en nemt at få adgang til det danske arbejdsmarked. Derfor skal der med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behovet for arbejdskraft være målrettede indgange til arbejdsmarkedet for flygtninge og familiesammenførte såvel som for andre grupper af ledige. Samtidig skal der være gode vilkår for de virksomheder, der gerne vil bidrage til integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked. Effektive veje til det ordinære arbejdsmarked ny integrationsgrunduddannelse Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse. Det afspejler sig også i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af arbejdsmarkedet. For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke med det første kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, kan det imidlertid være vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overenskomstmæssig dansk løn. Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår. På baggrund af ovenstående har DA og LO udarbejdet et fælles og ambitiøst forslag til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU), jf. bilag om aftale og forståelsespapir. Integrationsgrunduddannelsen indebærer en 3-årig forsøgsordning og skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.

9 Side 9 af Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om at tilslutte sig LO og DA s forslag i sin helhed om etablering af en ny integrationsgrunduddannelse som et væsentligt bidrag til at løse integrationsudfordringen. IGU indskrives i lovgivningen og kræver ikke yderligere implementering i kollektive overenskomster, idet lønsatserne er aftalt til de til enhver tid gældende EGU-/elevsatser på de pågældende overenskomstområder, og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive kollektive aftaler, der allerede gælder. I udmøntningen, hvor der bliver tilvejebragt en klar hjemmel til, at virksomhederne af beskæftigelsesmæssige hensyn i relation til forskelsbehandlingsreglerne, kan indgå aftaler om IGU-forløb, lægges følgende præciseringer endvidere til grund: a. Målgruppen for at påbegynde en IGU er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år under integrationsloven. b. Der indføres en IGU-skoleydelse, som IGU-eleven modtager under opkvalificering, der finder sted i arbejdstiden. Skoleydelsen svarer til integrationsydelsen, hvor der tages højde for, om eleven er forsørger. c. Regeringen igangsætter et arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter med henblik på at afgrænse de forskellige muligheder for opkvalificering under IGU. Afsættet for arbejdet er, at den gennemsnitlige udgift til uddannelse ikke overstiger de nuværende udgifter til uddannelse i et 20-ugers forløb under integrationsprogrammet, og at omfanget af danskundervisning ligger på et uændret niveau. Arbejdet skal færdiggøres før sommerferien 2016 med henblik på at muliggøre igangsættelse af IGU fra juli d. Arbejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete initiativer at understøtte stor volumen i IGU, fx gennem vedvarende oplysningsarbejde over for arbejdspladserne. e. Der foretages en årlig opfølgning på antallet af IGU-forløb og økonomien i ordningen med henblik bl.a. på at vurdere, om der er behov for ændringer, som kan sikre volumen. Senest et halvt år før aftalens udløb tager parterne stilling til aftalens mulige forlængelse. Der opstilles indikatorer for dette arbejde, som løbende kan monitoreres i overensstemmelse med aftalens pkt. 19, herunder hvorvidt IGU fører til fortsat ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. f. Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ordning for flygtninge og familiesammenførte ikke forringer andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som fx erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

10 Side 10 af 15 Der er enighed om, at formålet er, at flest mulige flygtninge og familiesammenførte opnår ordinær beskæftigelse, og at IGU ligeledes er et helt centralt redskab i den forbindelse enten til direkte ordinær beskæftigelse eller en erhvervsrettet uddannelse. Parterne vil aktivt arbejde for og følge op på, at IGU får det nødvendige omfang. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at alle parter skal foretage et ambitiøst oplysningsarbejde om alle ordninger, der kan bidrage til arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og familiesammenførte. Kompetenceafklaring til beskæftigelse Den enkelte flygtnings kompetencer, herunder uddannelse og erhvervserfaring, skal afklares hurtigere end i dag, så kvalifikationer og kompetencer er synlige for arbejdsgiverne. Kommunerne skal, når de modtager flygtninge og familiesammenførte, hurtigt bygge oven på den viden om den enkeltes formelle og uformelle kompetencer, der er etableret inden ankomsten til kommunen (i asyl- og overgangsfasen). Målet er, at flygtninges kompetencer anvendes hurtigst og bedst muligt til gavn for den enkelte og for det danske samfund. Der er allerede mulighed for afklaring i forhold til uddannelse, hvor den enkelte kan få foretaget en vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer, eksempelvis gennem AMU-systemets individuelle kompetenceafklaring (IKV). Men i forhold til beskæftigelse mangler der et værktøj til at afklare den enkelte i forhold til arbejdsmarkedet, så integrationsindsatsen fra første færd målrettes job. 23. Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrette den beskæftigelsesrettede indsats, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt. 24. Værktøjet skal bidrage til, at de metoder, der anvendes til jobrettet kompetenceafklaring i integrationsindsatsen, i højere grad systematiseres og ensartes på tværs af kommuner. Endvidere skal det sikres, at værktøjet baseres på den tidlige screening af flygtninge og familiesammenførte, som er aftalt skal ske i asylog overgangsfasen, så der er tale om en sammenhængende styrket kompetenceafklaring. 25. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udviklingen af kompetenceafklaringsværkstøjet og bidrage til, at det kan anvendes til at matche den enkeltes kompetencer til arbejdsmarkedet og konkrete jobåbninger.

11 Side 11 af 15 Med værktøjet vil kommunerne kunne kortlægge, hvilke ordinære jobs den enkelte flygtning på baggrund af sine formelle og uformelle kvalifikationer og kompetencer vil kunne varetage eller alternativt, hvilke virksomhedspraktik- eller løntilskudsforløb, der skal sættes i gang samt evt. supplerende kort erhvervsrettet opkvalificering. Serviceeftersyn af jobpakker I forbindelse med firepartsaftalen i 2006 mellem den daværende regering, arbejdsmarkedets parter og KL blev der udviklet i alt 12 jobpakker bestående af målrettede forløb på en virksomhed kombineret med uddannelse. Jobpakkernes klare sigte er ordinær ansættelse. Indholdet i de enkelte brancherettede jobpakker er aftalt mellem overenskomstparterne i de enkelte brancher og er etableret i samarbejde mellem AMU-centre og kommunerne. Brancherettede jobpakker opleves af mange kommuner og af arbejdsmarkedets parter som et godt redskab i integrationen af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet. Jobpakkerne har den fordel, at det er klart, hvad der skal ske, hvornår det skal ske og baggrunden herfor. Det gælder også for den enkelte flygtning, som får en tydelig målrettet vej til arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om, at 26. Overenskomstparterne på de enkelte brancheområder inden sommeren 2016 gennemfører et serviceeftersyn af de eksisterende jobpakker med henblik på at afklare, om der er behov for at justere og eventuelt udvikle nye målrettede forløb i lyset af den nye situation. Jobpakkerne kan både rettes mod den private og offentlige sektor. Målrettede veje ind på det danske arbejdsmarked Flygtninge og familiesammenførte skal i højere grad have anvist konkrete veje ind på det danske arbejdsmarked, så de med den rette opkvalificering kan varetage et job og blive selvforsørgende. Der findes allerede i dag mange muligheder for opkvalificering i AMU-systemet. Arbejdsmarkedsuddannelserne kan sammensættes eller er allerede sammensat til forskellige branchepakker. AMU-branchepakkerne kan give de nødvendige kompetencer til at udføre en specifik arbejdsopgave og kan enten være introducerende eller specialiserende. AMU-branchepakkerne kan anvendes til opkvalificering af ledige som et led i den aktive beskæftigelsesindsats. Derudover findes en række særlige arbejdsmarkedsuddannelser, som skal styrke tosprogedes vej til arbejdsmarkedet.

12 Side 12 af 15 Mange kommuner har gode erfaringer med at etablere målrettede forløb for flygtninge med udgangspunkt i AMU-branchepakker. 27. Der skal gennemføres en informationsindsats over for kommunerne om mulighederne ved brug af branchepakker i den lokale beskæftigelsesindsats over for flygtninge og familiesammenførte, bl.a. ved formidling af gode eksempler. Informationsindsatsen vil også sætte fokus på, at arbejdsmarkedsuddannelser om nødvendigt kan gennemføres på andre sprog end dansk, ligesom det synliggøres, at AMU-branchepakkerne kan suppleres med danskundervisning og udbydes fleksibelt. 28. Der skal efter behov udvikles nye supplerende AMU-branchepakker, der matcher de lokale beskæftigelsesbehov for målgruppen. AMU-branchepakkerne kan anvendes som en del af kommunens samlede beskæftigelsesindsats og i kombination med de øvrige redskaber, ligesom de også vil kunne anvendes af kommunens øvrige målgrupper af ledige. AMU-branchepakker vil i relevant omfang kunne afkorte uddannelsesforløbet i en erhvervsuddannelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter lægger vægt på, at flygtninge og familiesammenførte, der pga. forudgående uddannelse og beskæftigelse hurtigt kan opnå en dansk erhvervsuddannelse eller anden relevant kompetencegivende uddannelse, også har mulighed for det. Kommunerne kan som en del af integrationsprogrammet rekvirere målrettede opkvalificeringsforløb hos uddannelsesinstitutionerne, som bl.a. kan give en hurtig vej ind på en erhvervsuddannelse eller anden relevant kompetencegivende uddannelse. 29. Regeringens nedsatte ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad også kan matche flygtninge og indvandrere med ringe danskkundskaber. Bedre vilkår for virksomheder, der bidrager til integrationen af flygtninge Flygtninge og familiesammenførte skal hurtigere ud på danske virksomheder og danske arbejdspladser, end det er tilfældet i dag. De fleste flygtninge, der kommer til landet, kan ikke det danske sprog og mangler de kvalifikationer, der typisk kræves på alle dele af det danske arbejdsmarked.

13 Side 13 af 15 Der er derfor behov for at give de virksomheder, der vil åbne deres døre og bidrage til integrationen på den enkelte arbejdsplads, en ekstra håndsrækning. Derfor indføres en bonusordning til private virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte i ordinær ustøttet beskæftigelse i de første to år efter, de har fået opholdstilladelse i Danmark. Bonusordningen skal indeholde følgende elementer: a. Bonusordningen skal indføres som et forsøg for ansættelser i perioden 1. juli 2016 til 30. juni b. Bonussen udbetales efter henholdsvis 6 og 12 måneders sammenhængende beskæftigelse på over 19 timer om ugen for både tidsbegrænsede og permanente ansættelser. c. For virksomheder, der ansætter flygtninge, som har fået opholdstilladelse under 1 år før ansættelsen, udbetales kr. efter 6 måneders ansættelse og kr. efter 12 måneders ansættelse. For virksomheder, der ansætter flygtninge, som har fået opholdstilladelse mellem 1 og 2 år før ansættelsen, udbetales kr. efter 6 måneders ansættelse og kr. efter 12 måneders ansættelse. d. For så vidt angår flygtninge og familiesammenførte, der fik opholdstilladelse i perioden 1. juli 2014 til 1. juli 2016 og dermed inden bonusordningen træder i kraft, vil en ansættelse udløse samme størrelse bonus som dem, der får ophold pr. 1. juli 2016 (altså kr. efter henholdsvis 6 og 12 måneder, såfremt de ansættes i perioden 1. juli juni 2017). Ansættelsen skal dog fortsat ske indenfor de første 2 år efter opholdstilladelse. e. Bonusordningen understøtter også IGU-ordningen. I IGU-ordningen udbetales en bonus på hhv kr. efter 6 måneders ansættelse og kr. ved forløbets fuldførelse til virksomheder, der etablerer IGU-forløb. Mere gennemsigtighed i reglerne Det er vigtigt, at der er klarhed om relevante lovbestemmelser, når virksomheder medvirker i den aktive beskæftigelsesindsats, herunder i forhold til at styrke integrationen på arbejdsmarkedet af flygtninge og familiesammenførte. Nogle virksomheder efterlyser mere oplysning om forskelsbehandlingslovens regler, ligesom nogle efterlyser initiativer, der understøtter, at virksomheder ikke uforvarende kommer til at overtræde udlændingeloven.

14 Side 14 af Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren En tværministeriel arbejdsgruppe har siden efteråret 2014 arbejdet med at afklare, hvordan arbejdsgiverne kan hjælpes, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven. Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i 2. kvartal 2016, og regeringen forventer således at fremlægge initiativer inden sommerferien. 31. Arbejdsmarkedets parter høres om de initiativer, der sættes i værk på baggrund af arbejdsgruppens arbejde. Bedre muligheder for at flygtninge og familiesammenførte kan etablere sig som selvstændige Nogle flygtninge og familiesammenførte etablerer sig med egen virksomhed, når de kommer til Danmark. I indsatsen for, at flere flygtninge bliver selvforsørgende, er der behov for at understøtte alle muligheder på arbejdsmarkedet. 32. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan indsatsen for at blive selvstændig kan forbedres, sådan at flygtninge og familiesammenførte, der har evnerne til at etablere sig som selvstændige, nemmere kan opfylde de krav, som myndighederne stiller mv, uden at det stiller andre grupper på det danske arbejdsmarked ringere.

15 Side 15 af 15 Øvrige aftaleelementer Regeringen vil hurtigst muligt søge tilslutning blandt Folketingets partier til at gennemføre ovenstående initiativer. Trepartsaftalen holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer i overensstemmelse med de fastlagte rammer i kommissoriet for arbejdet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det danske arbejdsmarked skal være karakteriseret af gode løn- og arbejdsvilkår og vil fortsætte trepartsdrøftelserne om emnerne, som nævnt i regeringsgrundlaget om arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Herunder temaer om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og flere praktikpladser til unge, samt hvordan vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der holdes opstartsmøde d. 15. april.

16 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 Bilag J. Nye muligheder for ansættelse i integrationsstillinger Marts 2016 Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse. Det afspejler sig også i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af arbejdsmarkedet. For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked, kan det imidlertid være vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overenskomstmæssig dansk løn i den første tid i Danmark. Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter beskæftigelsen og bidrager til et væsentligt løft i antallet af jobåbninger for flygtninge og familiesammenførte. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår. Der inden for rammerne af den danske model skal indføres en ny integrationsgrunduddannelse (IGU) for flygtninge og familiesammenførte baseret på følgende principper: a. Ansættelsen skal være midlertidig og udgøre en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Den nye IGU skal være tidsbegrænset med en varighed på op til 24 måneder med henblik på at give adgang til ordinær beskæftigelse eller skabe grundlag for at fortsætte i en erhvervsrettet uddannelse. IGU skal fungere som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering. IGU er ligeledes et supplement til særskilte overenskomstaftaler om integrationselevordninger m.v. IGU-forløbet aftales direkte mellem virksomheden og den enkelte. Der bliver udarbejdet en elektronisk aftaleformular, der både danner grundlag for ansættelsesforholdet, registrering af IGU og udbetaling af bonus. b. Virksomheden skal informere og høre samarbejdsudvalget Virksomheder, der vil gøre brug af IGU, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring. c. Registrering og monitorering af aftaler IGU registreres elektronisk. Hvert år udarbejder REU blandt andet på baggrund af registreringerne en monitoreringsrapport, som drøftes i trepartskredsen med henblik på at evaluere ordningen. d. Løn- og ansættelsesvilkår skal afspejle målgruppens kvalifikationer. Virksomheden betaler de overenskomstaftalte EGU-satser. På virksomheder,

17 Side 2 af 3 hvor der ikke er aftalt EGU-satser, eller på virksomheder hvor der ikke er overenskomst, benyttes elevsatserne for første og andet år og opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst, jf. princippet i erhvervsuddannelsesloven. Opkvalificering i form af AMU- og sprogkurser m.v., der finder sted i arbejdstiden, honoreres med integrationsydelse pr. time. IGU er i øvrigt omfattet af den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden, for så vidt angår arbejdstid, genebetaling, opsigelsesvarsler m.v. e. Der skal være gode rammer for opkvalificering. Virksomheden og IGU-eleven planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalificerer den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær beskæftigelse eller erhvervsrettet uddannelse. Forløbet består for eksempel af skoleundervisning, AMU- og sprogkurser m.v. i et omfang på 20 uger, som kommunen afholder udgifterne til. For at understøtte et kvalificerende indhold i forløbene, kan REU/VEU tilvejebringe et overblik over de relevante AMUkurser m.v., ligesom overenskomstparterne kan bidrage hertil. f. A-kassebestemmelser. Gennemførelse af et IGU-forløb giver på samme betingelser som EGU ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår. g. Målgruppen for IGU. Målgruppen for IGU er personer mellem 18 og 40 år under integrationsloven. h. Bonusordning til virksomhederne Der indføres en bonusordning for IGU-forløb, som udbetales efter henholdsvis 6 måneder og ved udstedelse af uddannelsesbevis. Satserne for bonussen fremgår af bilag G (Forslag til integrationsbonus til virksomheder). i. Forsøgsordning IGU indføres som en forsøgsordning, der bortfalder tre år efter ikrafttrædelse. IGU, der er aftalt inden for den treårige forsøgsperiode, fortsætter til den aftalte ophørsdato. j. Implementering IGU indskrives i lovgivningen og kræver ikke yderligere implementering i kollektive overenskomster, idet lønsatserne er aftalt til de allerede gældende EGU- /elevsatser og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive kollektive aftaler, der allerede gælder. Den kommende lov skal tillige tilvejebringe en klar hjemmel til, at virksomhederne af beskæftigelsesmæssige hensyn i relation til forskelsbehandlingsreglerne kan indgå aftaler om IGU-forløb.

18 Side 3 af 3 Der er enighed om, at en af de største udfordringer for det danske arbejdsmarked i de kommende år er at sikre tilstrækkelig og kvalificeret faglært arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge. De nye IGU-forløb bidrager til at løse denne udfordring, da forløbene blandt andet skaber grundlag for påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse. For at sikre balance i indsatsen for EGU-elever anbefaler parterne, at der indføres en tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres EGUforløb. Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte skal ses i sammenhæng med, at vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og for at imødegå fremtidens mangel på faglært arbejdskraft er det vigtigt at sikre flere praktikpladser og løbende kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil fortsætte trepartsdrøftelserne om blandt andet disse emner.

19

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Nina Svanborg, Styrelsen for International Rekruttering, Integrationsministeriet og Helle Aaen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Orientering om toparts- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet 2016

Orientering om toparts- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet 2016 Punkt 8. Orientering om toparts- og trepartsforhandlinger på integrationsområdet 2016 2016-016937 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om toparts-

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge Regeringen KL Dato 18/3 2016 Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge Nyt kapitel Danmark står i disse år over for en stor udfordring med at modtage og integrere et ekstraordinært højt antal

Læs mere

DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet

DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (sab@uibm.dk og sox@uibm.dk) DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram

Læs mere

Udkast til. Forslag. til

Udkast til. Forslag. til Udkast 5. april 2016 Udkast til Forslag til Lov om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge,

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober 2016, v. Peter Svane Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Brønderslev, d. 26. oktober, v. Peter Svane Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter den kommunale integrationsopgave under pres Ca. 11.000 flygtninge fik

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

NOTAT. Strategi for for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Tillæg til. Jobvækst Thy

NOTAT. Strategi for for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Tillæg til. Jobvækst Thy NOTAT Strategi for for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 2016-2019 Tillæg til Jobvækst Thy 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Den nuværende beskæftigelsesrettede integrationsindsats...

Læs mere

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder

Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Rammer og muligheder for at rekruttere og integrere flygtninge i virksomheder Jobcenter Holbæk og Jobservice Danmark Program- og afdelingsleder Jette Ammar Kristoffersen Integrationskoordinator Anette

Læs mere

VI SKAL HAVE ALLE MED - Inspirationskatalog

VI SKAL HAVE ALLE MED - Inspirationskatalog VI SKAL HAVE ALLE MED - Inspirationskatalog Det Lokale Arbejdsmarkedsråds fællesseminar 2016 Rammen: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i Rebild afholdt februar 2016 seminar med deltagelse af medlemmerne fra

Læs mere

En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse

En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplan 2016 er i sin form og i sit indhold reduceret i forhold til tidligere år. I planen fokuseres der i år alene på 3 udvalgte indsatsområder, som Jobcentret

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Indslusning af flygtninge/indvandrere på det danske arbejdsmarked Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Dok ID: 68376 Kort fortalt Der er i dag en række indslusningsordninger

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Byggesten til en inkluderende arbejdsplads

Byggesten til en inkluderende arbejdsplads Byggesten til en inkluderende arbejdsplads Efter trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration pr. april 2016 Den Offentlige Gruppe Indledning Ved udgangen af 2014 var der, ifølge FN s flygtningeorganisation,

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune

Læs mere

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER KORT FORTALT Denne folder beskriver de forskellige ordninger, der kan hjælpe nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ind

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

TAL, INDSATS OG IGU KONFERENCE OG GENERALFORSAMLING I INTEGRATIONSFAGGRUPPEN DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING MIDDELFART TORSDAG DEN 16.

TAL, INDSATS OG IGU KONFERENCE OG GENERALFORSAMLING I INTEGRATIONSFAGGRUPPEN DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING MIDDELFART TORSDAG DEN 16. TAL, INDSATS OG IGU KONFERENCE OG GENERALFORSAMLING I INTEGRATIONSFAGGRUPPEN DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING MIDDELFART TORSDAG DEN 16. MARTS 2017 V. RIE MARTENS, KL Flygtningesituationen i tal Flygtninge

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE

DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE Hotel Nyborg Strand den 27. september 2016 Specialkonsulent Sara Glahder Lindberg, KL Temaer jeg vil komme ind på Aktuelle tal på flygtningeområdet Politiske aftaler og ny

Læs mere

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration Sagsnr. 50.10-05-619 Vores ref. MLK/kfr Deres ref. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Den 4. november 2005 Kommentarer til forslag

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Nordfyns Kommune Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Forord... 2 Udfordringer... 3 Mål 2016... 4 Strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats...

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Lokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats

Lokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats Lokal udmøntning af LBR-strategien for nytteindsats Indholdsfortegnelse sidetal 1. Formål 3 2. Målgrupper 4 3. Varighed og tilbud 5 4. LBR s opgave og arbejde med nytteindsatsen 6 5. Tillidsrepræsentanternes

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Hvilke ansættelsesvilkår gælder for IGU? Uddybende forklaring på løn- og ansættelsesvilkår i IGU

Hvilke ansættelsesvilkår gælder for IGU? Uddybende forklaring på løn- og ansættelsesvilkår i IGU Hvilke ansættelsesvilkår gælder for IGU? Uddybende forklaring på løn- og ansættelsesvilkår i IGU Indledning Denne folder beskriver, hvilke løn- og ansættelsesvilkår en flygtning eller familiesammenført,

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration

AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration Ved specialkonsulent Anna Raundahl Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling DEG-L s konference

Læs mere

Oplæg til 3-partsforhandlinger

Oplæg til 3-partsforhandlinger Oplæg til 3-partsforhandlinger 11. februar 2016 Arbejdsmarkedets opbygning og indretning er afgørende for både samfundsudviklingen og den enkeltes hverdag. Alternativet ser derfor frem til de kommende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1

Norddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1 Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 4. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil

fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil 23. maj 2002 ) OOHVNRQNOXVLRQVSDSLU fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" s. 2/28,QGKROGVIRUWHJQHOVH,,QGOHGQLQJ,,0nORJXGIRUGULQJHUIRULQWHJUDWLRQVLQGVDWVHQ

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Vejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer

Vejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer Vejledning om anvendelse af bevillingsrammer og aktiveringspuljer Version: 1.0 Den 8. januar 2016 Baggrund Når sagsbehandleren skal oprette en aktivitet for en borger i Min Plan, skal sagsbehandleren angive

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 1. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Rødovre Jobcenter 26-10-2015 Rødovre Kommune Indhold Beskæftigelsesplan 2016 for Rødovre Kommune... 2 Arbejdsmarkedet... 3 Nye retninger i beskæftigelsesindsatsen.... 3 Prioriterede

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse

Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse Beskæftigelsesrettet integration - IGU og danskuddannelse Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge, d. 8. december 2016, Scandic Copenhagen v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3

Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3 Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3 Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Beskæftigelsesstrategi

Beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesstrategi Sønderborg Kommune 2016-2018 0 Forord Ingen kan være i tvivl om, at beskæftigelsesområdet er og har været præget af store forandringer og skift særligt gennem de seneste år. Der

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem:

Partnerskabsaftale mellem: Partnerskabsaftale mellem: Dansk Industri Rybners Handelsgymnasiet Ribe - Esbjerg Kommune Indledning: Parterne bag denne aftale, ønsker et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Esbjerg Kommune,

Læs mere

Integration af medarbejdere

Integration af medarbejdere Opdateret september 2019 Integration af medarbejdere Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken

Læs mere

Branchepakker -den bedste integration

Branchepakker -den bedste integration Integrationsafdelingen Kontaktoplysninger Branchepakker -den bedste integration Matthias Danielsen 9845 7226 madi@frederikshavn.dk Pia Reetz 9845 5641 pire@frederikshavn.dk Tina Heilemann 9845 7244 tihi@frederikshavn.dk

Læs mere

Integration af udlændinge

Integration af udlændinge Opdateret september 2018 Integration af udlændinge Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration

Strategi for modtagelse og integration Strategi for modtagelse og integration - Opfølgningsnotat september 2016 Dette notat er et oplæg til form og indhold i den planlagde kvartalsvise opfølgning på implementeringen af Strategi for modtagelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere