UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE
2
3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed først eleverne om at byde ind med sætninger, hvor de bruger ordet grænser. Anerkend elevernes bud, og tal ud fra deres forslag. Grænser kan nemlig betyde flere ting. Spørg eleverne: Hvad betyder det at have grænser? Hvordan kan man mærke sin grænse? 15 minutter Formål: At styrke elevernes bevidsthed om deres egne grænser og øge deres bevidsthed om, hvornår andre overskrider deres grænser, eller hvornår de selv kan komme til at overskride andres grænser. Materialer: Ingen. 1. Alle står i en cirkel med god plads omkring sig. 2. Eleverne strækker deres arme ud til siderne. Dette markerer deres personlige rum. 3. Fagpersonen fortæller eleverne, at alle har et personligt rum, som er usynligt, og som går ca. til der, hvor deres arme når ud. 4. Eleverne går rundt mellem hinanden på en måde, så de respekterer både eget og andres usynlige rum. 5. Fagpersonen spørger eleverne, hvordan det var at gå rundt mellem hinanden på denne måde. Kom nogen for tæt på? Hvordan kunne det mærkes? 6. Eleverne strækker armene så højt op i luften, de kan. Bed dem mærke efter, hvor højt de kan strække deres arme, uden at det gør ondt. 7. Herefter sætter alle sig i en cirkel. 8. Fagpersonen spørger eleverne, hvad de kunne mærke (det gjorde ondt i kroppen). 9. Fagpersonen spørger eleverne, hvorfor ikke alle mærkede det samme, og hvad det betyder (at vi har forskellige grænser). 10. Fagpersonen taler med eleverne om: At alle har forskellige grænser, og at det at sidde tæt på hinanden (som i cirklen) kan føles svært for nogen, hvis de sidder tæt på en, de ikke kender så godt, og dejligt for dem, der sidder tæt på nogen, de kender godt og er trygge ved. At vi har forskellige grænser inden for mange ting - fx hvor meget søvn vi har brug for, hvor mange legeaftaler vi har lyst til at have, og hvilke lege, vi synes, er sjove at lege. Vi har også forskellige grænser inden for hvilket sprog, vi synes er ok, hvor meget støj vi kan lide, om der skal være lys eller ikke lys, når vi skal falde i søvn osv. Lad eleverne komme med egne eksempler, hvis de har lyst.
4 ER DET OKAY? 15 minutter Formål: At styrke elevernes bevidsthed om deres egne og andres grænser, og at grænserne nogle gange kan ændre sig afhængig af omstændighederne. Materialer: Kridt til at tegne på gulvet med, print af udsagn. 1. Fagpersonen laver tre baser i klassen ved at tegne tre store cirkler på gulvet med kridt. Den ene cirkel er en okay -cirkel. Den anden cirkel er en ikke okay -cirkel. Den sidste cirkel er en ved ikke -cirkel. 2. Fagpersonen læser nogle udsagn op, som eleverne skal forholde sig til. De elever, der synes, at udsagnet er okay, stiller sig i okay -cirklen. De elever, der ikke synes udsagnet er ok, stiller sig i ikke okay -cirklen, og de elever, der ikke kan tage stilling, stiller sig i ved ikke -cirklen. 3. Når eleverne har placeret sig i cirklerne, læses teksten med kursiv højt for eleverne. Derefter får elever, der ønsker det, lov til at skifte cirkel. Spørg nysgerrigt ind til, hvorfor eleverne skifter cirkel. 4. Brug følgende udsagn: En af dine klassekammerater sparker til din taske (fordi den stod i vejen for ham). Din lærer svarer dig ikke på dit spørgsmål (fordi han var ved at hjælpe en anden). Din bedste ven spytter en fra klassen i hovedet (fordi han var vred). Din storebror giver dig skylden for noget, du ikke har gjort (fordi han selv vil slippe for skældud). På din fødselsdag glemmer din bedste ven at sige tillykke til dig i skolen (men han ringer til dig om aftenen i stedet for). En i klassen slår dig i ryggen (fordi hun er sur). En i klassen kalder din lærer lort (fordi han er sur). En i klassen beskylder dig for at have taget klassens bold, hvilket du ikke har (men han så dig bære den ind dagen før). Din bedste ven kommer ikke hjem til dig efter skole, som I har aftalt (han var væltet på cyklen og kørt med ambulance til skadestuen). En dreng fra 5. klasse skubber til dig, så du falder (fordi han havde travlt). Fagpersonen runder øvelsen af med en snak i klassen om, at nogen ting bare ikke er ok, mens andre ting er ok, når man kender baggrunden for det, der sker. Spørg eleverne hvilke af udsagnene, der ikke var okay uanset grunden. Hvilke udsagn fandt eleverne omvendt forståelse for, da de fik baggrunden? VE D IKKE IKKE OKAY OKAY
5 NETVÆRKSBLOMST 30 minutter Formål: At styrke elevernes bevidsthed om, hvem der er nære voksne i deres liv, som de kan søge hjælp hos, hvis deres grænser bliver overtrådt. Materialer: A4 papir (hvidt), A4 papir (farvet), farveblyanter, tusser, blyanter, saks. Fagpersonen indleder øvelsen med at tale med eleverne om betydningen af ordet netværk og om, at alle mennesker har brug for et netværk. Eleverne kommer med bud på, hvem der er med i deres netværk, og fagpersonen spørger konkret ind til personer, som eleverne evt. ikke selv kommer på (pædagoger, lærere, skoleleder, forældre, bedsteforældre, naboen m.fl.). Fagpersonen taler med eleverne om, at ikke alles netværk er ens også her er vi forskellige. Nogen kan have et netværk, som mange personer er en del af, mens andre kan have få personer i sit netværk. Understreg, at størrelsen på netværket ikke er vigtigt, men det vigtige er at blive opmærksom på sit netværk. 1. Fagpersonen tegner en blomst på tavlen. Hvert blad på blomsten skal symbolisere en person, der er en del af netværket. Fagpersonen skal derfor være opmærksom på kun at lave fx tre blade på sit tavleeksempel, da der kan sidde elever i klassen, der kun vil kunne finde ganske få vigtige personer i sit netværk. Det vil også være fint, at fagpersonen inddrager sit eget netværk i den blomst, der laves på tavlen, så eleverne mærker fagpersonens ærlighed og engagement. 2. Fagpersonen skriver eksempler på navne, der vil kunne optræde i elevernes netværk, på tavlen: mor, far, mormor, morfar, farmor, farfar, nabo, onkel, moster, tante, søster, bror, lærer, pædagog. Dette for at give eleverne et redskab til at skrive efter fra tavlen. 3. Hver elev skal bruge et stykke papir, en blyant og evt. farveblyanter. 4. Eleverne tegner en blomst på papiret, ligesom fagpersonen gjorde det på tavlen. På bladene skriver de navnene på deres netværkspersoner. De kan bruge navnene på tavlen som hjælp. 5. Eleverne får 20 minutter at arbejde i, hvorefter alle sætter sig i en cirkel på gulvet. 6. Tegneøvelsen evalueres: Hvad synes eleverne var godt ved øvelsen? Hvilke personer går igen på tegningerne? Hvorfor kan det være godt at tale om, hvem der er vigtige i vores liv? Hvilke eksempler kan I komme i tanke om, hvor det er godt at have et netværk?