DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

i DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK NUMMER 10 OKTOBER 1952 29.ÄRGANG BARBER GREENE udiægninqmaskine. håndudlægnina IIfra PHØ Veien, Ko1dng, In merva Hadersev amt), Vetle. Hzbp ;orresundbv Oddesmd, Cdenç- treberi)(ssund Her!ev PHØNIX PHØNIX PHØNIX MEXAS PHØNIX PHØNIX stålslagger bitugranit bitural 1X asfaltemulsion cutbacktj ære vejtj ære DANSK VEIMATERIALEFABRIK. FREDERIKSSUNt TLF 303 h KØBENHAVNS VEIMAFERIAIÆFABRIK TLF YRSA 0) FYENS VEJMATERIALEFABRIK ODENSE TLF 683 2483 VEJEN

crj FORHANDLERE I OVERALT A/ DANSK CEMENT CENTRAL Udrøres med vand og påføres andre byggematerialer. Fås i er lysægfe, holdbar, vandaf farvepulver på cement-basis. med hvidfekost eller sprøjte pistol. Kan bruges på puds og befonflader samt mur flader af så godt som alle flere farver, smitter ikke af, visende, let anvendelig og billig i -. MURFARVE

Amaliegade 15 - København Hjulsæt Lejer Spiger originale Salg Motorlokomotiver Nye bager m. v 214 218 220 224 Ludvigsen 205 212 223 Knud P. Dana 201 Side INDHOLDSFORTEGNELSE DANSK VEJTIDSSKRIFT Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske veje Fra ministerierne og at foroge interessen for vejsporgsmålets teknik og økonomi Vejenes renholdelse Oversigt over fordelingen af forskud på motorafgift Amtsvejinspektor Soren Ellert. Af amtsvejinspektor Telf. 1370 Telf. 1286 K. - Central 6388 AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI Kursus 228 tilladelser til overkorsler ved vejene (sluttes) Oversigt over amtsrådenes regler for meddelelse af ingeniør Axel 0. Bohn sistent Carl Frederiksen Et besøg på Esso Raffinaderiet i Hamburg. Af civil Autostradan Malmo-Lund. Af vejingenior Morten Læsseapparat for grusspredetromler. Af amtsvejas asfaltemulsion - vejtjære cutbacktjære - asfalttjære Telf. 5010 Telf. 1241 Kastrup Vejle Aalborg Nakskov CivVingenior. Central 11392. Gothersgade 158. København K. _.1.1.J Q -r i Maskiner Alt Entreprenorrnateriale og Udlejning. og Bolte. F I E Skinner i.. Stampemaskiner og Dieselrambukke svenske.

RASMUSSEN & SCHIØTZ Civilingeniører & Enfreprenører * Fabrik er er: Asfaltemulsion,,DAN BIT Pulverasfalt Asfaif beton Udfører: Enfreprenørarbejder og Vejarbejder af enhver Art KØBENHAVN V. HJØRRING Myr,,tervej 19 Sct. Knudsby C. 11431 HJrrIng 876 II

Redaktionelle DANSK VEJTIDSSKRTFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJJNSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK REDAKTION Redaktør: Professor, civilingeniør H. H. RAVN, Øster Voldgade 10, Kobenhavn K. - Telefon PAlæ 6670. medarbejdere: Amtmand P. CHR. v. S T E M A N N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. G A R D E E KS P E ø II I 0 N : Teknisk Forlag V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9288 NUMMER 10 OKTOBER 1952 29. ÅRGANG Amtsvejinspektør Søren Ellert. født 4. sept. 1877 død 28. sept. 1952. Kort efter sin 75-årsdag døde fhv. amtsvejinspektør S. Ellert den 28. sept. efter et par måneders sygdom skiftevis på forskellige hospitaler og i sit hjem i Hellerup. Indtil sygdommen satte ind, var Ellert rask og rørig i enhver hense ende, og selv om det er 10 år siden, han trak sig tilbage, så var han stadig fuld af aktivitet og interesse for sit felt: vej bygningen. Han følte selv, at han endnu havde meget at udrette, og for os, der kendte ham, står han som den betydelige personlighed, der blev en anerkendt fore

Dér blev Ellert 11904 gift med Anna Neergaard, der sammen med York. Han blev polyteknisk kandidat i 1902 og rejste efter bl. a. et års ar Amtsvejinspektør Ellert var født d. 4. sept. 1877 i Vallebo by ved optaget af den. telegrafbestyrerinde ved Fakse Ladeplads telegrafstation. 202 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 på vejene i Ringkøbing amt, men det blev ved forsøgene. I Holbæk amt startede Ellert overfladebehandlingen med tjære i 1922, forbedrede hurtigt metoderne, begyndte i 1925 på toplagsfyldninger efter i 1923 han indtil 1909 arbejdede ved 3 forskellige jernbaneselskaber i New og de kollegiale opgaver, men det er, som om først hans virke som sit præg på udviklingen af Danmarks vejnet, og som til det sidste var gangsmand inden for dansk vejvæsen, en mand, der så afgjort har sat ninger til vejene, som først efter krigen er overgået i penge, dog ikke store Ringkøbing amt med bopæl i Holstebro. De 11 år, Ellcrt beklædte god tid 65 år gammel at han kunne stille sin tilværelse om. Fakse, hvor hans far var førstelærer ved Hvileholt skole og hans moder amtsvejinspektor i Holbæk amt bragte ham på den rette plads, som allerede fra 1. april 1909 i en alder af 3 1 år blev amtsvejinspektør i det tre sønner overlever ham. Han brød af og rejste til Danmark, hvor han bejde hos ingeniørfirmaet Saabye og Lerche i 1904 til Amerika, hvor han bestred fra 1. april 1920 til han 30. sept. 1942 tog sin afsked i så denne stilling, var lærerige år, hvor han med iver gik op både i de lokale tillid, han skabte om sig blandt menneskene på sin barndoms ø, holdt modne tidspunkt med rigeligere pengetilgang til vejvæsenet og af den både af hans dygtighed og evne til at få sat tingene i gang, af det vist også i Ellerts liv. en ny tid med Ellert sit indtog inden for Holbæk amts vejvæsen og Ellert i spidsen for den stærke udvikling, der fandt sted i hans tid, og han var i høj grad med til at forcere den frem. veje forsynet med støvfri belægninger. De havde en jævnhed, der gav indsats, og nåede i 1930 det foreløbige mål: at have alle amtets lande og 24 at have udført de første betonbelægninger, alt med stor personlig Ellert ry kndet over. Det var en stor indsats, der medførte skatteudskriv Med aldrig svækket ildhu og optimisme og teknisk dygtighed gik I Holbæk amt kom Ellert til at øve sin manddoms gerning. Betinget Allerede i 1911 begyndte han at anvende varm centrifugeret tjære

sidste 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 203 i værdi, men den gav et resultat, som efterhånden anerkendtes højt af amtets befolkning. Ellert havde bag sig et forstående amtsråd, der havde tillid til ham, og han støttede sig til dygtige medarbejdere, som han forstod at drage med sig i sine bestræbelser. Naturligvis udvikledes maskinparken stærkt i denne periode, ellers havde tempoet ikke været muligt. Så snart det første mål var nået i 1930, gik Ellert i gang med yder ligere jævnhedsforbedringer gennem anvendelsen af tæppebelægninger, og navnlig med emulsionbetonen Goudex nåede han resultater, der ikke blev overgået andre steder. Også betonveje byggede han mange af. Udpræget orden var der altid på Ellerts veje. Samarbejdet mellem sognekommunerne og amtsvejvæsenet vedrø rende vejvæsen og andre tekniske anlæg fik Ellert stærkt udbygget i sin tid, og også andre ting tog form. I det første 10-år var det kun få reguleringer af de krogede og bak kede veje, der kunne gennemføres, men det sidste 10-år af Ellerts virke i Holbæk amt blev præget af reguleringer af gamle og anlæg af nye veje med vejfondstilskud. Krigen standsede dette arbejde, der dog nåede at præge en del af vejnettet, og den standsede også bygning af Munk holmhroen, som Ellert gennem mange år havde ofret stor interesse. Det glædede ham at være med ved broens indvielse i foråret gang han besøgte sit gamle amt og blive hyldet som den drivende kraft også i dette anlæg. Fra 1920 1936 var Ellert tillige amtsvandinspektør i Holbæk amt, og han bevarede sin interesse for afvandingsarbejder gennem medlems skab i afvandingskommissionerne for Holbæk og Sorø amter fra 1936 til sin død. E]Ierts dygtighed og initiativ bragte ham hurtigt i forgrunden blandt danske vejbyggere. I 1911 var han medstifter af Amtsvejinspektørfor eningen, fra 1911 33 var han medlem af foreningens bestyrelse og fra 1940 42 dens formand. Som bestyrelsesmedlem var han foreningens flittige sekretær, der redigerede årsberetningerne, redigerede og delvis skrev de kvartalsvis udsendte,,meddelelser fra 1929 24 i en periode, hvor kontakten angående arbejdsudførelsen var særlig påkrævet. Også den første udgave af,.amtsvejinspektørs Staten var han mester for, ligesom han skrev mange tidskriftartikler og holdt mange foredrag, altid optaget af det sidste nye på sit område.

blev han 204 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 Mange impulser tilførte Ellert vejvæsenet gennem sin kontakt med udlandet. Han deltog bl. a. i de internationale vejkongresser i London (1913), Sevilla (1923), Washington (1930) og Haag (1938) og fore tog i 1923 sammen med professor E. Suenson for vejkomiteen en rejse i Amerika og England for at studere betonveje, hvorom de skrev en god og nyttig bog. Dette speciale medførte, at Ellert blev rådgivende for betonvejsanlæg mellem Malmö og Lund, og i det hele havde han en nær kontakt med kolleger i Norden og var fra 1935 47 medlem af Nordisk vejteknisk forbunds danske styrelse. Ellert var fra 1922 47 et virksomt medlem af den af ministeriet for offentlige arbejder oprettede vejkomité og formand for flere af dennes udvalg, han var medlem af samme ministeriums vejregeludvalg fra 1939 47 og medlem af bestyrelsen for Dansk ingeniørforenings ar bejdsgruppe for vejbygnirig og byplanlægning fra 1930 42, de to sidste år som formand. Det ses heraf, at Ellert ikke sparede sig ej heller helt op i sit otium, hvor han yderligere var medlem af ingeniørforeningens trafik linieudvalg for Nordsjælland, skrev flere afhandlinger af vejhistorisk karakter og i det hele levede med i de gamle baner samtidig med, at han havde mere tid tilovers for sin hustru og sine børn og dyrkede gamle interesser for sport og skak var fra 1911 20 formand for 2. kreds i Dansk skakunion og for Holstebro skakkiub. Ellert var de store liniers mand og bidrog stærkt til at fremhæve dem i den stående debat, hvor han aldrig holdt sig tilbage. Han var derfor også af og til en omstridt mand, men han vandt gennem sit venlige og hensyntagende væsen, sin dygtighed og foretagsomhed sine kollegers og mange fleres anerkendelse og agtelse. Som chef var Ellert dertil meget inciterende og forstående. Hans medaibejdere deriblandt jeg hans venner, der er ham megen tak skyldige. Ellert var ridder af dannebrog og dannebrogsmand. Ellert levede et rigt liv med arbejde og resultater, med almenhedens respekt, med sine venners hengivenhed og med et lykkeligt hjem bag sig. De mange, der har kendt amtsvejinspektor Ellert, vil ære hans minde og bevare det med de taknemmeligste følelser. Holbæk, den 6. oktober 1952. Knud P. Danø.

FABRIKEN PANKAS AKTIESELSKAB ANKA AS FALTSTE N EMULSION VEJTJÆRE ASFALTPULVER IPAN- BETON Kastruphibriken: Hans Nissensvej 12 Telefon Kastrup 1228 Norclhavnsfobriken: Siubbelobgode 20, ø Telefon Ryvang 6227 Hovedkontor: HANS NISSENSVEJ - KASTRUP TELEFON KASTRUP 1228 III

Jævne, S t a b i I e, Sl idsfærke Asfaif- belægninger udægges med fidens mesf moderne maskine HOLBÆK TELEFON * 1213 e LLLLIJ ROS Kl L.DE TELEFON 2523 VALD. HANDBERG S StenIzuggerier & Sten brud A/S Hovedkontor: DANTES PLADS 33 KØBENHAVN V Indehaver af Hammerens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm Bros! en Kun (sten Skterver - Stenmel etc. Telefon C. 3051 Teefon C. 3059 IV

lægskontoret i Åkarp, hvor overingeniør Robert von Bahr holdt et orien planlægning med Ca. 90 deltagere en ekskursion for at bese bygningen ter ankomst til Malmö kl. Ca. 9,30 blev deltagerne i busser kørt til an af den Ca. 10 km lange motorvej i Skåne mellem Malmö og Lund. Ef Den 17. september foretog DIF s arbejdsgrupe for vejbygning og by DK. 625.711.3 Af vej ingeniør Morten Ludvigsen. Autostradan Malmø- Lund. 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 205 Arbejdets omgang og organisation m. v. Motorvejens længde er som nævnt ca. 10 km. Den skal betjene den gennemgående motortrafik, der andrager Ca. 6.000 køretøjer pr. døgn, mentgjuteriets gæster ved en lunch på..de tre Musketörer i Åkarp. holdt orienteret om, hvad der foregik. Deltagerne var A/B Skånska Ce med en 3 m bred midterrabat og 2,5 m brede rabatter ved siderne. Der og den udføres med to 18 cm tykke 7 m brede betonkørebaner, adskilt skal således udføres ca. 140.000 m2 betonbelægning svarende til Ca. 30.000 m3 beton. Alle skæringer med sideveje skal ske ude af niveau, lobsledninger, der ofte lægges i så stor dybde som 5 6 m. Talt skal der km, ligesom der i forbindelse med anlægget skal udføres ca. 20. km af hvorfor der i forbindelse med vejanlægget udføres 15 broer. De niveaufri skæringer medfører omlægning af sideveje på en længde af Ca. 12 terende foredrag om arbejdet, hvorefter de forskellige stadier af ar bejdet besås, idet deltagerne af overingenioren fra en radiovogn blev ved motorvejens anlæg flyttes ca. 700.000 m3 jord. Prisen for arbejdet har fået arbejdet i hård konkurrence med bl. a. tyske firnaer. entreprenorfirmaer, nemlig AB Armerad Betong, Nya Asfalt AB, AB Skånska Cementgjuteriet og AR Vägförbättringar. Dette konsortium ialt Ca. 50 ingeniører og arbejdsiedere. gelserne være færdigt ved årsskiftet 1952/53, og denne strenge tidsfrist (ekskl. ekspropriationer) andrager godt 1 mill, sv. kr. pr. km. har nødvendiggjort en meget omfattende organisation, der muliggør, de, jordarbej de. ledningsarbejde, belægningsarbejde m. v. omfattende at de forskellige faser af arbejdet følger hurtigst muligt efter hinanden. Arbejdet udføres af et konsortium bestående af 4 af Sveriges største Arbejdet, der sattes i gang den 19. maj i år, skal i henhold til betin Under overingenioren findes således særskilte afdelinger for broarbej

99% af alt arbejde var akkordarbejde. 150 chauffører, 60 traktor- og gravemaskinførere samt maskinister, 190 betonstobere, jernarbejdere, forskallingstomrere og grovarbejdere. ingeniør, til at tage sig af besøgende; det her refererede besøg var dog tog sig af det. Arbejdsstyrken var som følger: i henhold til udtalelse af overingeniør v. Bahr så prominent, at han selv Som en detalje kan nævnes, at der er ansat en særlig demonstrations I 50 60 m. Kapaciteten er ca. 400 m pr. skift (8 timer). med bulldozer, idet muldjorden, er oplagt langs vejens sider til senere flytteafstand er indtil 350 400 m. Kapaciteten er ca. 300 m pr. skift. Tournapuils, ved hvilke den okonorniske flytteafstand er indtil 12 Muldjordsafrømningen, der omfatter ca. 100.000 m3, er foretaget Bulldozers, (fig. 1) ved hvilke den økonomiske flytteafstand er indtil 1300 m. Kapaciteten er ca. 300 m pr. skift. er større end 1500 rn. Kapaciteten er ca. 500 m pr. skift. Graz e maskiner og lastbiler, ved hvilke den økonomiske flytteafstand Traktortrukne gravevogne (scrapers), ved hvilke den økonomiske Fig. 1. Bulidozer i arbejde på en tilkørselsvej til motorvejen. gende maskiner: Jordarbejdet. 90% af jorden udgøres af moræeler. Til jordarbejdet er anvendt føl 206 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

J cl) cl) cl) -e ci b b cl) cl) cl), L61 cl) b) cl) cj) cc) cl) b o - cli b) cl) -- cl) cl) 0-0 b cl) cl) b LL. 0 cl) II) cl) d b d cl) cl) -b cl) -b., - - -b cl) cl)> cn,0 * WI-

ASFALTOLIE BITUMEN - FABRIKATION OG SALG AF ASFALTPRÆPARATER TIL VEIBRUG HANS UULDMANN A/ (NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY AIS) ASFALTFABRIK :: KØBENHAVN KONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF. 4101-4301 RENOLD k æ (let ræk til enhver kraffoverføring * Foilu iig * ENEFORHANDLER E1 T. GREW As Rådmnndng. 43 København N TI!. Ægir 700 VI

1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 207 anvendelse ved beklædning af skråninger og rabatter. Forsøg har vist, at vejhøvle er mindre efektive og dyrere ved dette arbejde. Længdeflytning i linien er, afhængig af flytteafstanden (jfr. ovenfor), foretaget med bulldozer, gravevogn eller tournapull. Fyld fra sideudgravninger er taget med gravemaskine og lastbil. Jordarbejdet for ledninger er foretaget med specielle gravemaskiner. Da jordarbejdet var på sit højeste (ca. 14 dage før besøget) var ca. 20 gravemaskiner og Ca. 20 traktorer i arbejde. Den gennemsnitlige pris for jordarbejdet i timen ligger på ca. 5 sv. kr./m 3. Fig. 2.,,Euclid transportvogn ved anven delse til komprimering af fylden i en dæm ning på motorvejen. Kornprirnering af fylden foretages med en stor.,euclid transport vogn med.4 m brede luftgummihjul (fig. 2). Hjultrvkket i fuld lastet stand er 9/ t, halv lastet 7 t. Fvlden udlægges i 40 cm tykke lag, der afjævnes med en bulldozer. Efter komprimeringen foretages afjæv ning med en vejhovl. Komprimeringskontrol udøves af Väg- och Vatten byggnadsstyrelsen. Den gennemsnitlige tæthed for den komprimerede fyld er fundet til 1,89 kg/i; i naturlig aflejring er tætheden 1,81 kg./1.

208 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 Bærelag al grus. Under betonbelægningen udlægges et bærelag af grus, hvis tykkelse, afhængig af underbunden, gøres fra 25 70 cm. Den samlede mængde grus udgør Ca. 125.000 m3. Gruset tages med gravemaskine i 3 grusgrave beliggende Ca. 18 km fra vejen, hvortil det køres med lastbil. Gruset udlægges i 25 35 cm tykke lag, udjævnes med en buildozer, kompri meres med en eenvalset Pedershåb Vibrationstromle, og finreguleres med en vejhøvl med en tolerance på 0 til 3 cm. Den eenvalsede trak tortrukne Pedershåb vibrationstromle ansås for særdeles velegnet til komprimering af gruset; dens vibrationer slår igennem et 50 cm tykt komprimeret gruslag. Fig. 3. De to 1500 i Kaiserblandemaskiner ved det store blandeanlæg. Betonens fremstilling. Al beton til belægningen blev fremstillet på en central blandestation fra de to blandeanlæg, et mindre såkaldet Sawo-anlæg med i stk. 1500 1 Kaiserblander og et større anlæg med 2 stk. 1500 1 Kaiserblandere (fig. 3). I Sawo-anlægget vejes 4 fraktioner af tilslagsmaterialet og ce menten automatisk i hver sin vej esilo; i det større anlæg, som er frem stillet af AR Skånska cementgjuteriet, vejes materialerne manuelt til samme silo. Som nævnt anvendes 4 fraktioner tilslagsmateriale, nemlig fint sand, groft sand, fine skærver og grove skærver; maximums korn-

AALBORG Telef. 1688 Ingeniører og Entreprenorer JERNBETON A/ WRIGHT, THOMSEN & KIER VEJBYGNING JORDARBEJDER K Ø B E N H AV N Central 4160 AARHUS Telef. 4646 SPILDEVANDSRENSNING VII

mere skridsikkert mere slidfast mere elastisk RubifQwnin og Stobeasfalt Pulverasfalt VIII GL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - 0EUTES Eneforhandler: Vejbaneafretter BARB[II- GH[[[ NYSTED Østre Teglgade - A/ DANSK ASFALTFABRIK PULVERASFALT - STØBEASFALT - MACADAMASFALT Tlf. 1188 KØBENHAVN Tlf. 5582 SV. - AARHUS ODENSE Tlf. 16848 Tlf. 3681 TELF. C. 1090

2. 2 og 28 dogns bøjningstrækstvrke, 50 1952 DANSK \7EJTIDSSKRIFT 209 kg/cm 28 døgns trykstvrke, 450 kg/cm 750 i betonbiandemaskiner. pumpet til siloerne, idet cementen bliver gjort,,flydende ved hjælp af størrelse er 40 mm. Cementen tilkores i los ægt og bliver fra lastbiler Betonens udlægning og komprimering m. v. kornprimeret luft. Den største kapacitet ved begge anlæg tilsammen er lerance på ± 2 mm. Mellem formene afrettes underlaget med sand, der samtidig på to steder. Der anvendes stålforrne af engelsk fabrikat, der opsættes med en to finreguleres og trorriles med en glatvalset tromle og vandes umiddelbart før betonens udlægning. blanding, således at den tåler transport med lastbil /2 time mellem et luftindhold på 4%. Ved Darextilsætningen modvirkes betonens af med en betjening på 6 mand, 450 m3 pr. skift. Betonen fremstilles med 315 kg cement pr. m3; der anvendes en til sætning af Darex på 0,01% af cementvægten, idet der herved tilstræbes fremstilling og udlægning. Også beton til broerne fremstilledes ved cementblandestationen i to De 7 m brede korebaner udstobes på een gang og udstobning foregår Ved udlægningen anvendes følgende materiel: konsistens svarende til 10 12 Vehegrader. Følgende styrker opnåedes: Der arbejdedes med et vandcementtal på 0,48, og der tilstræbtes en Fig. 4. Betonudlæggeren i arbejde.

kører til ved siden af kørebanen. vibreringen sættes i en svag vuggende bevægelse. Vibrationerne slår gennem 25 cm beton. and Pitt, Ldt. Den tyske maskine anses for bedst; den har en særlig udformet mollefordeler, og dens vibratorbjælke kan samtidig med,,abg, ved det andet udlægningssted af engelsk fabrikat,,slother 2. Vibreringsmaskine, ved det ene udlægningssted af tysk fabrikat på tværs af kørebanen, og som fyldes fra lastbiler med bagtip, der 1. Betonudlægger (fig. 4), bestående af et kar uden bund, der føres I halvfuger. Ved alle fugér indlægges svejste dybelkonstruktioner (fig. 5). Fuger udføres for hver 17 m, hver 3. fuge er en rumfuge, de øvrige primeringen foretages på hele tykkelsen under eet. Det var forsøgt også at udlægge hele tykkelsen under eet, idet armeringen da på forhånd var forladt som mindre egnet. Vibreringsmaskinen går kun een gang over betonen; flere overgange anses for uheldigt, da der derved vibreres for sådan måde, at hvert punkt af betonoverfladen bliver bearbejdet 4 gan ge hermed. meget slam op i overfladen. Lougitudinal Finisher ne arbejder på en ophængt mellem formene i sin rigtige stilling, men denne metode var hvilke anbringes en revnearmering af færdigsvejste rundjernsnet. Kom er ingen fortykkelse langs kanterne. Betonen udlægges i to lag, mellem Betonbelægningen udføres som nævnt med en tykkelse på 18 cm; der anbragt på en bro, der kører på indfatningerne. og betonoverfladens efterpudsning foretages. et fugejern vibrerer en rende i betonen, hvori et foreløbig indlæg an 4. Å Iaskine til fremstilling af tværfuger, bestående af en bro, hvorfra glatter til fremstilling af længdefugen. Til denne maskine er fæstet en vibrerende kniv efterfulgt af en af,,zig-zag bevægelse i vejens længderetning. med, at den føres fra den ene indfatning til den anden, foretager en bringes. rettes med en i vejens længderetning orienteret bjælke, der samtidig 3. Longitudinal Finisher (fabrikat Koering), med hvilken betonen af 5. Overdækket arbejdsbro, hvorfra den endelige tildannelse af fugerne 6. 5 stk, rullende tage hver på Ca. 5 m længde. 7. Rulle med 50 m sækkelærred til afdækning af betonen. Rullen er 210 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

IKA KI Asfaltemulsion * Pulverasfalt fra varmeisoleret silo * Støbeasfalt * KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI Als Frederlksholms Havnevej Kebenhavn SV Telefon Central 1383 o 11383 IX

Edslev PEGSON Jordstampere Stenknusere ALCO Selvsugende Pumper RECORD Taljer - Dunkrafte VOGELE Asfaltudlæggere ZETTELMEYER Motortromler Dumpers ALLAM Betonvibratorer ALVALINE Færdselsstribe.r STEMPELPUMPER Entreprenørmodel. Entreprenør- & Spormateriel MUNCH & LERCHE Sct. Knudsvej 21. København V. *Vester 9340 - ASFALTEREDE STEN M AT E R Ih t. ER til Haandudlægning eller Udlægning med vore moderne Udlægningsmaskiner. CLAS V[JMATERIALEA/s - København V Kampmannsgade 2 - Fabrikker i: Nørre Sundby - Løgstør Viborg - Djeld Horsens - Give Over Jerstal - Kvistgaard Undløse - Herfølge - Tjørnernarke Maribo x Telefoner *13440.13413 - Herning - - - København-Valby - - - Nykøbing F.

1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 211 Når betonen er færdigafbundet afdækkes den med sand, der holdes vedvarende fugtigt. Langs hele anlægget er lagt en vandledning med hane for hver 75 m. Med hvert maskinsæt kan fremstilles betonbelægning (dobbelt kørebane) til i km vej pr. uge. Der stilles følgende krav til betonbelægningens jævnhed bedømt ved en 5 m retskede: På 100 m må højst forekomme 15 ujævnheder større end 4 mm og ingen ujævnhed må overstige 8 mm. Fig. 5. Dybelkonstruktion ved rumfuge. Andre arbejder. Af hensyn til de godsejere, der har jord på begge sider af motorvejen udføres visse steder fægange med tværsnit 2 X 2 m under vejen. Under broerne på motorvejen er den frie højde 4 m; lastbiler med højere læs end svarende hertil må benytte den gamle Malmø Lund landevej, som bibeholdes. Ramper og sideveje befæstes med makadam og en asfaltbelægning. På motorvejen afbrydes betonbelægningen 15 20 m fra broerne og her skal foreløbig udføres en asfaltbelægning, der senere skal udskiftes med beton. På alle ramper skal anbringes Dansk Auto Værn (DAV).

212 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 Læsseapparat for grusspredetromler. Af amtsvejassistent Carl Frederiksen. DK 625.73 1.2.08 Randers amts vejvæsen udlægger hver sæson 1200 1600 ts cutback asfalt eller vejtjære til overfladebehandling af veje, hovedsagelig sogneveje, i amtet. Overfladebehandlingen foregår ved hjælp af tankbil, der afhenter asfalten i varm tilstand på fabriken, i,,weir efterløber, 2 grusspredetromler til afdækning med ærtesten, samt i traktorfeje maskine. Af mandskab til hjælp ved udlægningen har der tidligere foruden i formand og 1 chauffor været beskæftiget ii mand, hvoraf de 6 mand hovedsagelig var beskæftiget ved læsningen af ærtesten på grussprede tromlerne. Da det ved ustadigt vejr, hvor udlægningen standses i kortere eller længere tid af dagen, er dyrt med en så stor arbejdsstyrke, har man her ved amtsvejvæsenet længe efterlyst et læsseapparat, hvormed læs ningen af ærtestenene kunne foregå. Kravene man måtte stille til et sådant læsseapparat var følgende: Apparatet skulle selv kunne opsamle ærtestenene fra oplagspladsernes dynger, og kunne læsse i m3 på 3 minutter. Oplagspladsernes størrelse er Ca. X 20 m (landevejens rabat og grøfteareal).

XI Dansk Auto-Værn i kantstensudforelse på hovedvej i Roskilde. DANSK AUTO-VÆRN Svejagervej 12 øst for storebælt: Civilingeniør Jes Skovgaard-Petersen DANSK AUTO-VÆRN Telefon Silkeborg 637 Hellerup Tlf. Helrup 4152

maal og foretager (mod Godtgørelse af Udgifterne) samt af Jordarters Egnethed i Vejbygningen. Undersøgelser af Vejmaterialer og Vejbelægninger besvarer Forespørgsler vedrørende vejtekniske Sporgs XII Grusgrav: 3850x Roskilde Telf. 681 Grus - Singels - Bundsten m. m. LEVERING at VEJMATERIALER fra LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV HARRY JENSEN i - Vejen Tlf. (3 Lastvogne til 6 Tons) AL KØRSEL Indgiv venligst De Fra 1/2 51 har vi overtaget Poul Tholstrups Halmsneskærmefabrik og Sorø 352 Patent No. 58464 d. I.1 I i Ii res Ordre i god Tid 238 Telefon anbefaler dette Hegn til alle saavel gamle som nye Kunder Type 3 Filial for Træhegn Havehegn Type 4 Fab:ik bruges over hele Landet af Baner, Amter og Kommuner %oro %takitfabriks %nc%kærnae 0ter Voldgade 10, Op. G. København 1(. - Telefon Palæ 4656 Dansk Vejlaboratorium

kunne holde langs vejsiden. benzinmotor, kører på to drejelige gummihjul, medens den øverste ende vejbanen. Da et sådant apparat ikke fandtes på markedet, har amtsvejvæsenet af transportbåndet hviler på et drejeligt leje på grusspredetromlens kant. Apparatet måtte ikke optage mere plads end at grusspredetromlen Apparatet skulle kunne betjenes af i mand, og være let at manøvrere kapacitet ikke er formindsket. 1952 DANSK VEJTIDS SKRIFT 213 hjælp af grusspredetromlen, og apparatet styres af en mand, der sam tidig kan hæve eller sænke kopelevatoren efter oplagspladsens eventu elle ujævnheder. Under stilstand eller transport sænkes et tredie gummihjul, der er ophængt under transportbåndets øverste ende, ned mod len med 4 m3 ærtesten på 12 à 15 minutter. Læsseapparatet har nu selv i forbindelse med ingeniør Poul Helbo, Aarhus, ladet konstruere et og transportere. udlæggerhold været formindsket med 4 mand, ligesom udlæggerholdets arbejdet tilfredsstillende i 2 måneder, og i den tid har amtsvejvæsenets læsseapparat som vedstående fotografier udviser. Læsseapparatet, hvis kopelevator og transportbånd drives af en lille Under læsningen sker apparatets fremforing mod grusdyngen ved Læsseapparatet har kostet 5800 kr., og det kan læsse grusspredetrom

Navnet Ebano stammer fra jordoliedistriktet Ebano i Meksiko. op blev for 80% s vedkommende ødelagt under krigen. I dag er det genopbygget, og dets produktion er større end førkrigsproduktionen. før krigen havde betydelige leverancer af asfaltbitumen til Danmark Esso Raffinaderiet i Hamburg, det tidligere Ebano Raffinaderi, som DK 625.7.061 A Af civilingeniør Axel 0. Bohn. Et besøg på Esso Raffinaderiet i Hamburg. zuelansk råolie og desuden råolie fra Orienten. I raffinaderiets første år isolationsmasser, gummivarer og lakker. fra Rumænien og Ungarn, medens der nu igen forarbejdes mest vene jordolie fra Venezuela. Under krigen var det tysk jordolie og jordolie råolie pr. år, men man er ved at udvide raffinaderiet, så at det får en anvendtes der i 1938 600.000 ts i hele Tyskland, og i 1950 var forbruget for Vesttyskland 400.000 ts. Hovedanvendelsesområdet er til vejbygning, men der anvendes alligevel ca. 50% til andre formål: tagpapfabrikation, den kan modtage selv de største tankskibe. ved man får bankebestandig benzin, gasolie og fyringsolie. Af bitumen produktion på 1,4 millioner ts. can Oil Company). Den venezuelanske råolie underkastes en destjllatjon bestanddele fra Aramcoolien. Aramco råoljen destilleres først, og derpå underkastes de tungere bestanddele en krakning, for at forøge benzinudbyttet. Også den ved destillationen vundne tungbenzin krakkes, hvor en kapacitet på op til 15000 ts. Man agter at gøre havnen dybere, så at fremstilles af Esso-Raffinaderiet. betydningsfuld; 40% af den bitumen, der anvendes i Vesttyskland, og Lagunillas og desuden Aramco råolie (Aramco-arabian and Ameri andre raffinaderiprodukter. Bitumenfremstillingen er dog stadig meget Raffinaderiet skal forarbejde to typer venezuelansk råolie: Tja Juana var asfaltbitumen hovedproduktet, men nu fremstilles der en mængde Raffinaderiet har eget havneanlæg, hvor der kan sejle tankskibe med Raffinaderiet har i øjeblikket en kapacitet paa 630000 ts forarbejdet rindelig forarbejdede raffinaderiet meksikansk jordolie, senere blev det ved atmosfæretryk og i vakuum, og den tjener hovedsagelig til frem stilling af snioreolie og bitumen. De ved destillationen fremkomne lavtkogende bestanddele (benzin og gasolie) forenes med de lavest kogende 214 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 215 Til fabrikken hører et moderne laboratorium, som også skal udvides betydeligt. Jeg talte her med dr. W. Becker og dr. Schmidt, som begge har beskæftiget sig meget med adhæsionsproblemer. Fig. 1. Destillationskolonne. (Esso fot.). I Tyskland er det indirekte påbudt at sætte klæbeforbedrere til cut backasfalt. I DIN 1996 stod der, at cutbackasfaltomhyllede Iinzer normal-basaltskærver skulle bestå den simple vandlagringsprove U 38. Dette kunne cutbackasfalterne kun, hvis de var tilsat klæbeforbedrere. Esso brugte en 0,75% tilsætning (0,50% var egentlig nok til at klare U 38 s krav) af Haftmittel F 4 fra Goldschmidt, Essen. Klæbeforbedrer tilsætningen forøgede prisen på cutbacksfalt med ca. 7%. Man havde sammenlignet adskillige klæbeforbedrere, men F 4 havde været bedst. 0,75% var nok til at gøre cutbackasfalten så god, at den kunne omhylle