Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 1 Offentligt

Relaterede dokumenter
Transportudvalget L 133 Bilag 1 Offentligt

Transportudvalget L 53 Bilag 1 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber 1)

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforslaget:

Trafikomlægninger. Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Notat. Oplæg - Trafikhåndtering ifm. ledningsomlægninger

2015/1 BTL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 15. marts Betænkning.

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter

Høringsnotat. Bekendtgørelse om klageadgang og tilsyn med transportører og forvaltningsorganer for busterminaler m.v.

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Notat. Fremtidige opgaver og ressourcer i Ring 3 s Gravekontor

Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3

I det følgende refereres de modtagne høringssvar efter emne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer følger i kursiv.

Der overføres 1,0 mio. kr. til Anlægsprojekter på jernbanen til anlæg af Stilling og Laurbjerg stationer.

Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet:

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé

Status for Letbane på Ring 3 Trafikkundepunkter V/ projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet 10. april 2014

Høringsnotat. Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen. 1.

Punkt nr. 1 - Energibesparende projekter på to hospitaler i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 2

brug af ny anlægsbudgettering

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner

Konsekvensen forventes at blive, at linjen i stedet får endestation på Brøndbyøster Station.

Kommissorium VVM-undersøgelse for udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N

Konsekvenser ved at udskyde tilpasningen af busdriften med 1 år

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Ekstraordinært møde :45 REGIONSRÅDSSALEN

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Transportudvalget L 52 Bilag 1 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om trafikselskaber

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget L 98 Bilag 1 Offentligt

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Til ØU 4. december Sagsnr

Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber

Transport- og Bygningsudvalget L 33 Bilag 1 Offentligt

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september.

Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 52 Bilag 1 Offentligt

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan Indstilling: Administrationen indstiller,

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

N O T A T Om Polweb-spørgsmål fra Karsten Andersen vedr. letbanen

HØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Dansk Elbil Alliance

HØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Energi- og Olieforum. Dansk Elbil Alliance

Forslag. Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber 1)

Informationsmøde om letbaneprojektet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ingen bemærkninger til det fremsendte.

Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om status på byggeriet af Cityringen. November 2014

Besvarelse af spørgsmål 192 alm. del stillet af udvalget den 29. januar 2019 efter ønske fra ikke medlem af udvalget Rasmus Prehn (S).

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Transportudvalget L 141 Bilag 3 Offentligt

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Danske Anlægsentreprenører, HOFOR, DONG Energy TDC Københavns kommune

a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til følgende:

Tillægsbetænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 26. marts Tillægsbetænkning. over

Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Glostrup Kommune april 2017

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principiel tilladelse til opfyldning i Fordgraven, Københavns

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej

Notat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Tilladelse til flytning af et udløb i Sluseholmen i forbindelse med anlæggelse af ny metrostation i Sydhavnen i Københavns Havn.

Trafikudvalget L 86 Bilag 2 Offentligt

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Standard: Afgørelse i henhold til Metroloven

2015/1 LSF 102 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september Forslag. til. (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden m.v.

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport?

Letbane på Ring 3 Besigtigelsesforretning Gladsaxe Kommune juni 2017

Lov om letbane på Ring 3

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Notat. Til: Albertslund Kommune. 22. februar Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen - Albertslund Kommune. Resumé

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Aftale mellem Transportministeriet, Københavns Kommune og By & Havn, om løsninger til forbedrede adgangsforhold til Nordhavn station.

Kommunalbestyrelsen. Referat. 19. maj 2016 kl. 16:00. Kantinen 5. sal. Indkaldelse

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Status på letbanen og trafikale investeringer i Gladsaxe Erhvervsby

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Høringsnotat. Årlig vurdering samt udkast til revidering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier. 1. Indledning

Q&A om Hovedstadens Letbane opdateret 25. September 2017

Letbane borgermøde 31. maj 2018 Brøndby Kommune

HØRINGSNOTAT. Resultat af offentlig høring over lovforslag vedr. udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station

Transkript:

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 13. januar 2016 2015-4655 Høringsnotat vedr. L 102 Forslag til lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden mv.) 1. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber blev den 23. oktober 2015 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Advokater, Brøndby Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk byggeri, Dansk cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap forbund, Danske handicaporganisationer, Dansk jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik DTL, Danske Regioner, DI Transport, DSB, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund, Friluftsrådet, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hovedstadens Letbane I/S, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Håndværksrådet, Ishøj Kommune, KL, Landsorganisationen i Danmark, Lyngby-Taarbæk Kommune, Movia, NOAH-Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik, Region Hovedstaden, Rigsrevisionen, Rødovre Kommune, Trafikselskaberne i Danmark og Vallensbæk Kommune. Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen. Høringsfristen udløb den 23. november 2015. Transport- og Bygningsministeriet har modtaget 20 høringssvar, som er vedlagt som bilag til høringsnotatet. Transport- og Bygningsministeriet har modtaget høringssvar fra: Brøndby Kommune Dansk Erhverv Danske Handicaporganisationer Dansk Industri Dansk Ledningsejerforum Dong Energy DSB Energinet DK

Friluftsrådet Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune HMN Naturgas Hovedstadens Letbane I/S Lyngby-Taarbæk Kommune Movia Region Hovedstaden Rigsrevisionen Rødovre Kommune Et fælles høringssvar fra 10 kommuner samt Region Hovedstaden Side 2/10 I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra de indkomne høringssvar. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Høringssvarene Dansk Erhverv og Rigsrevisionen har oplyst, at udkastet til lovforslag ikke har givet dem anledning til at komme med bemærkninger. Hastigheder for biltrafikken på Ring 3 Brøndby Kommune anfører, at de grundlæggende er uenige i, at hastigheder behandles i lovforslaget. Transport- og Bygningsministeriet har lagt afgørende vægt på, at den samlede tværgående trafik i regionen og dermed fremkommeligheden i den samlede hovedstad, kan fastholdes på et højt niveau - også efter letbanens etablering, - af hensyn til befolkningens mobilitet og dermed udnyttelsen af områdets potentialer og for at sikre områdets nuværende og fremtidige vækstmuligheder. Samfundets investeringer i infrastruktur bør udnyttes bedst muligt. På den baggrund er de forudsatte hastighedsnedsættelser forud for udarbejdelsen af lovforslaget blevet vurderet på ny, herunder hvilke der kan begrundes ud fra hensynet til anlægget af letbanen. Forslaget til anlægslov skal således alene behandle de hastighedstilpasninger, der er nødvendige af hensyn til at kunne anlægge letbanen som forudsat teknisk og økonomisk. Transport- og Bygningsministeriet har præciseret lovforslaget, således at det klart fremgår, at lovforslagets bilag indeholder en oversigt over de hastigheder, som Ring 3 dimensioneres til, samtidig med at vejen skal rumme en letbane. Konkrete ønsker om afvigelser fra den dimensionerede hastighed vil herefter frem mod projektets åbning skulle behandles efter de procedurer, der er fastlagt herfor i vejloven og i færdselsloven mm.

Herlev Kommune ønsker hastigheden fastsat til 50 km/t gennem Herlev. Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at Herlev Kommunes ønske har været drøftet mellem kommunen og Vejdirektoratet med Hovedstadens Letbane som observatør. Side 3/10 Det er på baggrund af disse drøftelser Hovedstadens Letbane og Vejdirektoratets vurdering, at fremtidige snævre vejforhold samt snævre nabobebyggelsesforhold som følge af letbaneprojektets arealkrav kun gør sig gældende på den centrale strækning mellem Herlev Hovedgade og Hjortespringvej på Herlev Ringvej, og at det således alene er på denne delstrækning, at en hastighedsnedsættelse kan begrundes ud fra hensynet til letbanen. Vejdirektoratet har således også accepteret, at der etableres smallere vognbaner og fastsættes en lavere hastighedsbegrænsning på denne strækning under forudsætning af, at hastigheden på den resterende strækning gennem Herlev Kommune fastholdes på 70 km/t. Gladsaxe Kommune ønsker, at kommunerne som vejmyndigheder, efter en forudgående høring af Vejdirektoratet og andre berørte vejmyndigheder, gives øgede muligheder for langs Ring 3 at afvige fra de generelle hastighedsgrænser. Lovforslaget om letbanen på Ring 3 er bilagt en oversigt over de hastigheder, som Ring 3 dimensioneres til samtidig med, at vejen skal rumme en letbane. Eventuel justering af disse hastigheder må herefter frem mod letbanens åbning håndteres efter de normale procedurer, som indebærer at de forskellige vejmyndigheder drøfter ønskerne. To statslige projekter med tilknytning til letbanen Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S samt det fælles kommunale høringsvar, anfører, at de lægger vægt på, at henholdsvis udbygningen af Glostrup Station og flytningen af Herlev Stationer, herunder at der i lovforslaget bør refereres til projekternes afgørende betydning for letbanen. Transport- og Bygningsministeriet har tilrettet lovforslaget, således at begge projekter er nævnt i lovforslagets bemærkninger. Transport- og Bygningsministeriet skal understrege: at det med politisk aftale af 12. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikal Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler er besluttet at afsætte. 9 mio. til et beslutningsgrundlag for udbygning af Glostrup Station samt at afsætte 4 mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag, der belyser mulighederne for at flytte Herlev Station til en placering tættere på Ring 3 Letbanen. at begge projekter dermed er på undersøgelsesstadiet, at der endnu ikke er truffet beslutning om at gennemføre disse projekter og ikke er afsat finansiering hertil samt

at projekterne ikke er en del af letbaneprojektet. DSB anfører, at såfremt anlægsarbejdet indebærer sporspærringer på S-banen og for Glostrups vedkommende også på fjernbanen, må det forudsættes, at sporspærringerne etableres efter forudgående aftale med DSB og i henhold til de af Banedanmark fastsatte varslingsterminer. Side 4/10 Transport- og Bygningsministeriet forudsætter i givet fald, at både DSB og Banedanmark på behørig vis vil blive inddraget i planlægningen af nødvendige sporspærringer. Genhusning og støjgrænser Brøndby Kommune forudsætter, at det i alle tilfælde er Hovedstadens Letbane I/S, der afholder samtlige udgifter i forbindelse med en eventuel genhusning, jf. lovforslagets 3 f. Transport- og Bygningsministeriet kan bekræfte, at det vil være tilfældet. Herlev Kommune bemærker, at økonomien i en kompensationsordning efter lovforslagets 3 f bør belyses. Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelserne om kompensation kun vil finde anvendelse, hvor det kan godtgøres, at håndtering af miljøforholdene efter den gældende miljøretlige regulering vil medføre en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget i forhold til de forudsætninger for anlæg og tidsplan, der er lagt til grund for projektet. Det er yderligere en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen: at anlægsarbejderne medfører en så kraftig støjpåvirkning af et større antal boliger, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, at det er et anlægsprojekt af længere varighed, end det er normalt for anlægsarbejder, og at anlægsarbejderne er stationære, dvs. at de ikke på samme måde som ved anlæg af vej eller jernbane flytter sig langs strækningen, efterhånden som arbejderne skrider frem, at der arbejdes i snævre byrum, flere steder facade til facade og at den daglige arbejdstid udvides til at omfatte aften- og/eller natarbejde På den baggrund er det ikke muligt på forhånd at beregne økonomien i eventuel kompensationsordning. Herlev Kommune ønsker at få oplyst om der vil der være tale om anvisning af midlertidige eller permanente boliger til genhusning og om det vil være regler tilsvarende byfornyelseslovens 62, der vil være gældende ved anvisning. Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i 3 f, stk. 2, at der er tale om midlertidig genhusning. Det kan endvidere oplyses, at byfornyelseslovens 62 ikke finder direkte anvendelse. Såfremt det bliver nødvendigt at tage bestemmel-

sen om genhusning i anvendelse vil Hovedstadens Letbane I/S lave konkrete aftaler med de pågældende kommuner om procedurerne for anvisning af boliger. Side 5/10 Lyngby-Taarbæk Kommune anfører, at de har forstået det således, at bestemmelserne om kompensation kun skal tages i brug såfremt der er brug for at sikre projektets fremdrift. Hovedstadens Letbane I/S foreslår, at det tydeliggøres, at anvendelse af en støjhåndteringsplan er den primære fremgangsmåde, og at den foreslåede hjemmel til ministeren til at fastsætte støjgrænser kan betragtes som en tilbagefaldsmulighed Transport- og Bygningsministeriet kan bekræfte, at bestemmelserne om støjgrænser og kompensation kun vil blive taget i brug såfremt en håndtering af miljøforholdene efter den gældende miljølovgivning vil medføre enten en væsentlig fordyrelse eller en væsentlig forsinkelse af anlægget. Lovforslagets bemærkninger til 3 f er uddybet såedes, at det understreges endnu tydeligere, at bestemmelserne kun vil finde anvendelse i helt særlige og ekstraordinære situationer. Ledningsomlægninger Dansk Ledningsejerforum, Dong Energy, Energinet DK, HMN Naturgas anfører, at projektet ikke er ordentlig udredt samt at ledningsarbejderne burde finde sted parallelt med anlægsarbejderne. Desuden anfører de på baggrund af, at det fremgår af den gældende lov 4, stk. 2, at endelig beslutning om at gennemføre anlægget af letbanen først træffes efter, at udbudsprocessen er afsluttet at de, såfremt projektet opgives efter udbudsprocessen er afsluttet, forbeholder de sig ret til erstatning, for de ledningsomlægninger, som i mellemtiden måtte være foretaget uden grund. Hovedstadens Letbane har vurderet, at det drejer sig om ledningsarbejder for op imod 500 mio. kr. Transport- og Bygningsministeriet har på baggrund af ledningsejernes høringssvar tilrettet lovforslagets bemærkninger, således, at det fremgår, at igangsætning af ledningsomlægningerne udskydes til foråret 2017, når ejerne på grundlag af resultatet af udbudsprocessen - har truffet endelig beslutning om gennemførelsen af letbaneprojektet. Det sker for at Hovedstadens Letbane I/S og dets ejere ikke risikerer at skulle bære en omkostning på omkring 500 mio. kr., hvis interessenterne mod forventning skulle vælge at opgive projektet efter at udbudsprocessen er afsluttet. Det er således vurderingen, at ledningsejernes krav om erstatning i givet fald vil være velbegrundet, da betingelserne for at anvende gæsteprincippet ikke vil være opfyldt i en situation, hvor projektet ikke gennemføres.

Efter udbudsprocessens afslutning vil ledningsejernes planlægning og projektering kunne koordineres med anlægsentreprenørernes detailprojektering efter kontraktindgåelse, hvorefter ledningsomlægningerne vil kunne igangsættes i begyndelsen af 2018. Ledningsomlægningerne vil fortsat skulle foregå adskilt fra anlægsarbejderne, med mindre ledningsejerne og anlægsentreprenørerne ad frivillighedens vej kan blive enige om en integration af dele af arbejdet. Side 6/10 Udskydelsen af ledningsomlægningerne vil forsinke letbaneprojektet, således at det må forventes, at åbningen af banen først kan ske i 2023 med risiko for forlængelse til 2024. Endvidere vil projektets anlægsøkonomi på grund af det større sammenfald mellem projekteringen og gennemførelsen af ledningsomlægninger og anlægsopgaverne - blive udsat for øgede risici på op til 100 mio.kr. ud over de risici, som i øvrigt findes på projektets nuværende stade. Denne risiko vurderes at være væsentlig mindre end ved allerede at igangsætte ledningsomlægningerne før udbudsprocessen. Den øgede risiko vil endvidere kunne holdes inden for de afsatte reserver, og vil i den videre proces blive søgt reduceret mest muligt. Dansk Ledningsejerforum, Dansk Industri, Dong Energy, Energinet DK, HMN Naturgas anfører, at når gæsteprincippet finder anvendelse, er det ganske store beløb, som ledningssejerne skal bruge på ledningsomlægninger og derfor er det afgørende, at det beløb, der angives i lovforslaget, er i overensstemmelse med de forventede udgifter for ledningsejerne. De anfører, at ledningsomlægninger, der skal finde sted efter gæsteprincippet i forbindelse med anlæg af letbanen på Ring 3, vil overstige 1 mia. kr. Transport- og Bygningsministeriet har anmodet Hovedstadens Letbane I/S om at genoverveje det i lovforslaget angivne beløb på 750 mio. kr. Hovedstadens Letbane I/S vurderer fortsat, at de skønnede omkostninger på 750 mio. kr. er et realistisk bud på omkostningerne, men at skønnet er behæftet med usikkerhed. Med henblik på at afklare disse spørgsmål har Transport- og Bygningsministeriet besluttet at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af Vejdirektoratet (formand), ledningsejerne, Hovedstadens Letbane, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Resultaterne af udvalgets arbejde forventes afleveret til Transport- og Bygningsministeriet senest 1. februar 2016, så det kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget. Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund tilrettet bemærkningerne til lovforslagets således, at det fremgår, at der er tale om et skønnet beløb, som er behæftet med usikkerhed.

Dansk Ledningsejerforum anfører, at det er ledningsejernes opfattelse, at anlægsmyndigheden på sædvanligvis må forestå den nødvendige koordinering, der er en forudsætning for, at ledningsejerne kan udføre de ledningsomlægninger, der er nødvendiggjort som følge af projektet. Side 7/10 Transport- og Bygningsministeriet er helt enig i denne betragtning og har tilføjet dette i lovforslagets bemærkninger. Trafikale gener i anlægsfasen, herunder for busser Dansk Industri understreger, at det bør sikres, at generne i anlægsfasen minimeres mest muligt, herunder, at virksomhederne i de berørte områder informeres om generne i god tid. Hovedstadens Letbane I/S vil i hele anlægsfasen sørge for, at de beboere, virksomheder m.fl. som bliver påvirket af anlægsarbejdet i god for inden arbejdet påbegyndes, bliver informeret herom. Movia finder, at lovforslagets bemærkninger om fremkommelighed under anlægsfasen bør justeres således, at buspassagerer nævnes på lige fod med fodgængere og cyklister. Gladsaxe Kommune fremhæver behovet for, at der i anlægsfasen tages et særligt hensyn til afvikling af busdriften. Transport- og Bygningsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse med Movias forslag. Diverse miljøforhold Friluftsrådet anfører, at der bør sikres de størst mulige hensyn til arealer med fredskov. Transport- og Bygningsministeriet skal hertil anføre, at lovforslagets bemærkninger er blevet justeret, således at det nu fremgår, at arealer med fredskov, som varigt inddrages til projektformål erstattes med genplantning af skov i forholdet 1:2, så vidt muligt i nærheden af projektområdet. Friluftsrådet er bekymret over fjernelse af muligheden for at klage over en kommunal eller en statslig myndigheds afgørelse i henhold til lov om naturbeskyttelse. Transport- og Bygningsministeriet har af hensyn til anlægsprojektets fremdrift, og fordi projektet passerer igennem 8 kommuner fundet det nødvendigt at indsætte bestemmelsen om fjernelse af den normale klageadgang.

Brøndby Kommune mener, at der en uoverensstemmelse i beskrivelsen af Co2 konsekvenserne i lovforslaget. Side 8/10 Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at Letbanen på Ring 3 giver anledning til en betydelig udvidelse i antallet af rejser med den kollektive trafik, som ligger ud over den overflyttede trafik fra bus og bil. Samlet betyder det at CO2 udledningen pr. passagerkilometer bliver mindre, uanset at udledningen af CO2 fra produktionen af el til drift af letbanen bliver marginalt større end CO2-besparelsen fra reduktionen i bil- og bustransport, som følge af letbanen. Region Hovedstaden anfører bl.a., at regionen forudsætter, at eventuelle udgifter, forbundet med at transport- og bygningsministeren overtager kompetencen efter lov om forurenet jord, afholdes af transport- og Bygningsministeriet. Rødovre Kommune anfører, at lovforslaget kan komme i konflikt med den godkendte Fælles jordhåndteringsplan for Letbanen på Ring 3. Gladsaxe Kommune bemærker, at muligheden for at efterlade restforureninger forudsætter en konkret vurdering i forhold til betydningen af grundvandsinteresser. Transport- og Bygningsministeriet skal hertil anføre, at bestemmelsen om, at transport- og bygningsministeren overtager kompetencen efter lov om forurenet jord, udgår af lovforslaget. Årsagen hertil er, at Transport- og Bygningsministeriet har været i dialog med Miljøstyrelsen om bestemmelsen, og på den baggrund vurderes det, at der ikke kan opnås, det ønskede med bestemmelsen. Det er herefter Transport- og Bygningsministeriets forventning, at både Region Hovedstaden og kommunerne vil indgå i en konstruktiv dialog med Hovedstadens Letbane I/S om håndteringen af jord, således at sagsbehandlingen af disse sager kan foregå på en smidig måde, så projektet ikke forsinkes pga. sager om jord. Det er ligeledes forventningen, at den fælles jordhåndteringsplan kan videreudvikles og danne grundlag for den fortsatte konstruktive dialog om dette emne. Det må således forventes, at Hovedstadens Letbane I/S i god tid inden der skal håndteres flytning af jord, har sørget for at indhente de fornødne tilladelser. Rødovre Kommune anfører, at Harrestrup Å ikke er indtegnet på kortbilaget. Transport- og Bygningsministeriet har ændret på bilag på 2, så Harrestrup Å fremgår af kortbilaget. Fælles gravekontor Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune foreslår, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at kommunerne kan overdrage myndighedsansvar til kommunernes fælles gravekontor. Rødovre Kommune anfører, at det fælles gravekon-

tor fortsat skal håndtere dialogen med graveaktørerne og koordineringen af trafikafviklingen, men at myndighedskompetencen skal forblive hos de enkelte kommuner. Side 9/10 Transport- og Bygningsministeriet har ikke indsat en bestemmelse om et fælles gravkontor, idet det ikke har været et udtalt ønske fra kommunernes side at kunne afgive myndighedskompetence på dette område. Det skal dog understreges, at det fælles gravekontor fortsat kan varetage dets nuværende opgaver. Ekstern kvalitetssikring af anlægsøkonomien Lyngby-Taarbæk Kommune og Herlev Kommune forudsætter, at resultatet af den eksterne kvalitetssikring af anlægsøkonomien kommer til at indgå i det endelige lovforslag. Transport- og Bygningsministeriet har tilføjet følgende passus til lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser for det offentlige: Den eksterne kvalitetssikring har konkluderet, at der ikke er vægtige grunde til, at projektet ikke kan gennemføres. Desuden har Hovedstadens Letbane I/S på baggrund af den eksterne kvalitetssikring og en ændret strategi for ledningsomlægninger vurderet, at åbningen af letbanen først vil ske i 2023 med risiko for forlængelse til 2024. Letbanen og passagerer med handicap Dansk Handicapforbund og Gladsaxe Kommune påpeger vigtigheden af at inddrage hensyn til tilgængelighed såvel som sikkerhed i forbindelse med valg af togmateriel og udformning af stationer Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at projektet vil gennemgå en fornyet vurdering af tilgængeligheden for at sikre, at handicappede vil være i stand til at orientere sig, bevæge sig på langs og på tværs af anlægget, samt komme frem til letbanestationerne på en sikker måde. Dansk Handicapforbund anfører, at der bør etableres ledelinjer med tilhørende opmærksomhedsfelter mellem perroner og andre togforbindelser og busholdepladser i overensstemmelse med anvisningerne i Færdselsarealer for alle. Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at ledelinjer mellem letbanestationerne og andre kollektive transportformer ikke en del af letbaneprojektet. 3. Lovforslaget Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Derudover er der foretaget andre mindre justeringer i lovforslaget. Side 10/10