N O T A T Om Polweb-spørgsmål fra Karsten Andersen vedr. letbanen

Transkript

1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Vej og Parkering Journalnr. : G Dato : Skrevet af : HELLJ N O T A T Om Polweb-spørgsmål fra Karsten Andersen vedr. letbanen Spørgsmål 1: Det er tidligere oplyst i svar til Dorthe la Cours forespørgsel af 10. august 2017 spørgsmål 13, at der vil blive tale om en betalingsløsning mellem hovedstadens Letbane (projektet) og forsyningsselskabet for den omkostning, der skal afholdes for at vandet afledes fra letbanen til vejafvandingen. Det ønskes oplyst, hvor stor en økonomisk forpligtelse, som forsyningsselskabet skal afholde? Endvidere ønskes oplyst, om det stadig kun forventes at være sikret til en 5 års hændelse og om det er det, der ligger til grund for det udbud, som er gennemført? Hvis det efterfølgende viser sig, der skal ske ændringer på et senere tidspunkt, er det så forsyningsselskabet der alene skal betale for ændringen? I udbudsmaterialet beskrives en letbane, der er sikret til en 5 års hændelse. Det er efterfølgende blevet kortlagt, hvordan projektet kunne tilpasses, således at dette blev en 10 års hændelse. Da Lyngby-Taarbæk Forsyning sideløbende arbejder med klimasikringsprojekter, som bl.a. Fæstningskanalen og det har været muligt at tilpasse letbaneprojektet uden ekstra omkostninger, har der ikke været behov for tilkøbsprojekter i Lyngby sammen med Forsyningsselskabet for at sikre til en 10 års hændelse. Og dermed har der ikke været behov for tilkøbsydelser, som beskrevet i svaret til Dorthe la Cour. Afvandingen af letbanen sker ved at projektet får en udledningstilladelse til regnvandseller spildevandsledningen af forsyningsselskabet, lige som ved vejafvanding. Da letbanen som udgangspunkt placeres på vejareal er afvandingsbehovet cirka samlet det samme som for det eksisterende vejareal. Spørgsmål 2: Hovedstadens Letbane har udarbejdet en Støjhåndteringsplan den Af denne fremgår det, at der forventes et støjniveau på op til 70 DB mellem op til meter fra arbejdsstedet og op til 55 DB op til 545 meter fra arbejdsstedet afhængigt af hvilke arbejder der udføres. Der er ingen støjgrænser i Lyngby Taarbæk kommunes støjforskrifter efter hvad der står i Støjhåndteringsplanen. Er der efterfølgende udarbejdet specifikke retningslinjer i Lyngby Taarbæk kommune for støjgrænser, og påregner man, at der i kommunen skal afsættes midler til afhjælpning (støjgeneomkostninger)? Lyngby-Taarbæk Kommune har en Forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder mm. i Lyngby-Taarbæk Kommune den kan ses her: eri/forskrift_for_midlertidige_bygge-_og_anlaegsarbejde_ pdf Der er ingen grænseværdier for støj i forbindelse med anlægsarbejder i forskriften. Med miljølovningen kan miljømyndigheden give påbud om standsning af arbejder ved særligt generne forhold som f.eks. urimelige støjforhold. Side 1 af 5

2 Støjpåvirkningen ved letbaneprojektet kan sammenlignede med de øvrige lednings- og vejarbejder, der løbende gennemføres på kommunens veje. Undtagelsen er det konstruktionsarbejde, der skal gennemføres for at skabe en ny forbindelse under Omfartsvejen og S-banen. Spørgsmål 3: Som jeg har forstået det, er der ingen restriktioner i udbudsbetingelserne om at der ikke må arbejdes uden for de i kommunernes støjforskrifter angivne tidspunkter. Der står i Støjhåndteringsplanen, at det er den enkelte kommune, der skal give de fornødne dispensationer til at arbejde udenfor de tidspunkter den enkelte kommune har. I Lyngby - Taarbæk kommune er det hverdage lørdage Da de indkomne tilbud, som jeg har forstået det, er underforudsætning af, at der kan arbejdes, når de der skal stå for arbejdet ønsker det, kan der opstå situationer, hvor Lyngby Taarbæk kommune, hvis der ikke gives dispensation, skal afholde de ekstraomkostninger der er forbundet med, at den udførende part ikke kan udføre arbejdet som ønsket. Det vil sige, at det bliver et tilkøb for kommunen. Er det ikke korrekt? Støjhåndteringsplanen blev netop udarbejdet for at sikre så meget viden som muligt inden entreprenørerne skulle afgive tilbud. Det vil være kommunens miljømyndighed, der på sagligt og fagligt grundlag vurderer, om entreprenøren kan opnå eventuelle dispensationer. De primære årsager til dispensationerne skal vurderes på baggrund af arbejdsmetode, men også i forhold til de trafikale gener arbejder i bl.a. kryds vil medføre, hvis de gennemføres i myldretiderne. Hvis kommunen ikke kan give den ansøgte dispensation og det dermed vil være fordyrende for projektet, vil omkostningen som udgangspunkt ikke være tilkøb for den enkelte kommune, men være en omkostning som skal finansieres af hele ejerkredsen. Spørgsmål 4: Er det korrekt forstået, at kommunen har ansvaret for, de eventuelle afledede skader som kunne opstå i omgivelserne omkring dels etablering af letbanen og når letbanen er i drift, hvis det ikke er oplyst til letbaneselskabet inden udbuddet er udsendt? Har kommunen lavet undersøgelser på letbanestrækningen, som går gennem kommunen for at afdække mulige risici for skader og hvad har det givet anledning til? Der er udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af virkninger på miljøet), der bl.a. kortlægger påvirkning og konsekvenserne for omgivelserne både under anlæg af banen og når letbanen er i drift. Kommunen har ikke gennemført yderligere konsekvensvurdering af letbanen. VVM-redegørelserne kan ses her (bemærk at der er to VVM-redegørelser, da projektets linjeføring blev ændret): Spørgsmål 5: Hvis der opstår vibrationsskader i forbindelse med anlæggelsen af letbanen på omgivelserne (der er ingen grænser i kommunens forskrifter ifølge Hovedstadens Støjhåndteringsplan), hvem afholder omkostningerne for disse skader? Side 2 af 5

3 Som ved alle øvrige anlægsarbejder på offentlig vej, vil entreprenøren være erstatningspligtig, hvis arbejdet måtte medføre vibrationsskader. Der er i støjhåndteringsplanen beskrevet forskellige udførselsmetoder netop for at sikre fokus på minimering af eventuelle skader eller gener. I Lyngby-Taarbæk Kommune vil udførelsen af en ny underføring under omfartsvejen og S-banen afvige fra de normale vejarbejder, der gennemføres på kommunens veje. Derfor er der for denne lokalitet beskrevet udførselsmetoder, der mindsker generne herunder ikke vibrerende værktøjer, opstilling af monitoreringsudstyr mm. Dette er valgt for at sikre brokonstruktionerne samt bl.a. højhuset på Lehwaldsvej. Spørgsmål 6: Har kommunen foretaget undersøgelser af de eventuelle konsekvenser af de vagabonderende strømme, der opstår ved drift af letbanen, og har man udarbejdet forhåndsregler og forbyggende arbejder udover de ledningsomlægninger, som der er taget højde for? Der er ikke udpeget problemstillinger i forhold til vagabonderende strøm, som ikke bliver håndteret i forbindelse entreprenørens detailprojektering af projektet eller i forbindelse med ledningsomlægningerne. Herudover er en konsekvens ved en elektrisk bane, at der kan opstå elektromagnetiske felter. Dette kan påvirke meget fint følsomme udstyr eller instrumenter. På letbanestrækningen er udpeget tre lokaliteter, hvor denne problemstilling allerede bliver håndteret de to hospitaler og på DTU. Spørgsmål 7: Er det undersøgt, om anlæggelsen af letbanen forbi rådhuset, i anlægsfasen kan give skader på rådhuset? De anlægsarbejder der skal pågå ifm. letbaneprojektet ved rådhuset kan sammenlignes med de øvrige lednings- og vejanlægsarbejder, der løbende gennemføres på kommunens veje. Kommunen gennemfører altid sammen med entreprenøren en gennemgang af eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger for at sikre bygninger, tekniske anlæg mm. I forbindelse med arbejde ved rådhuset forventes, der ikke behov for afværgeforanstaltninger. Hvis der mod forventning skulle opstå skader på bygninger, tekniske anlæg eller lignende, er den udførende entreprenør erstatningspligtig, hvilket også gør at entreprenørerne i de fleste tilfælde ønsker at gennemføre afværgeforanstaltninger, hvis dette er nødvendigt. Herudover kan nævnes, at der løbende pågår en generel koordinering mellem letbaneprojektet og renoveringsprojektet for rådhuset. Spørgsmål 8: Det fremgår af letbanens hjemmeside m.m., at det ikke er besluttet, om Letbanetogene skal indeholde flexzoner til kørestole, barnevogne og evt. cykler. Er det på nuværende tidspunkt blevet besluttet? og i givet fald, giver det ekstraomkostninger (tilkøb) for kommunen til at sikre adgangsforhold for kørestole uden for stationen? Side 3 af 5

4 Det er en uheldig formulering af tekst på hjemmesiden som hurtigst muligt vil blive rettet. Det er besluttet, at hvert tog skal indeholde minimum en flexzone til kørestole, barnevogne mm. Det der endnu ikke er truffet en endelig beslutning omkring er muligheden for medtagelse af cykel. Om dette skal være tilladt eller måske med undtagelse af myldretiderne som kendt fra bl.a. Metroen. Alle perronerne bliver udformet tilgængeligt for alle, således at ud- og indstigning kan ske uhindret for bl.a. kørestolsbruger, barnevogne og gangbesværede. Herudover bliver adgangen fra perronerne til fortove eller lignede også udført med ramper, således at tilgængeligheden er sikret. Spørgsmål 9: Nu da linjeføringen er fastlagt - vil det give yderligere omkostninger for kommunen, hvis stationen bliver flyttet fra Cirkel K-området til neden for højhuset på Lundtoftegårdsvej? Det er ikke muligt at ændre letbanens linjeføring eller stationernes placering indenfor den gældende anlægslov og VVM-redegørelse og dermed heller ikke en flytning af Fortunbyen station. En flytning af stationen vil derfor kræve et nyt lovgrundlag og dermed en fornyet drøftelse af de økonomiske konsekvenser. Spørgsmål 10: Som jeg har forstået det, er detailplanlægningen endnu ikke endelig. Forventes det at detailplanlægningen kunne aflede yderligere omkostninger for kommunen og i givet fald hvilke? Det er korrekt at detailprojekteringen gennemføres af den valgte entreprenør og derfor ikke er udarbejdet endnu. Projektet udføres som vist på de projekttegninger Teknik- og Miljøudvalget fik forlagt 16. august Som udgangspunkt vil vejene få samme visuelle udtryk med samme materialevalg som i dag. På den baggrund vil der som udgangspunkt ikke være ekstra omkostninger i forbindelse med detailprojekteringen af letbaneprojektet for kommunen. Ekstra omkostninger vil opstå, hvis kommunen af forskellige årsager, f.eks. ved udbygningsprojekter der endnu ikke kendes, ønsker at fravige det godkendte projekt. Spørgsmål 11: Forventes det, at der skal tilkøbes yderligere rillespor, hvilket i givet fald vil være et tilkøb for kommunen? Dette spørgsmål vil blive drøftet/besluttet på henholdsvis Økonomiudvalgets møde 18. januar 2018 og Kommunalbestyrelsens møde 25. januar Spørgsmål 12: I bilag om sporspærringsbehov for hovedstadens letbane fra Letbaneselskabet er angivet, at der er 2 perioder hvor der skal afspærres spor. En periode på 90 døgn, hvor spor 1 og spor 2 spærres og en periode på 100 dage, hvor spor 3 spærres. Letbaneselskabet angiver at, på nuværende tidspunkt er det ikke aftalt med banestyrelsen. Har kommunen foretaget tiltag og undersøgelser som afdækker hvorledes Side 4 af 5

5 det berører vores borgere og hvem der skal bære omkostningerne for eventuelle alternativ transport? Hovedstadens Letbane har aftalt de nødvendige sporspærringer af S-togsbanen med Banedanmark. Sporspærringsperioderne på henholdsvis 90 og 100 dage er også allerede nævnt i Banedanmarks Netredegørelse 2019, som beskriver sporspærringerne i periode 9. december 2018 til 8. december Disse tidsperioder er også oplyst til de bydende entreprenører, således at de kan indpasse de relevante arbejder i forhold til de aftale perioder. Sporspærringsperioderne er kombineret med perioder, hvor Banedanmark og DSB alligevel skal gennemføre anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på S-banen. Det vil derfor være DSB, der afholder udgifter til alternativ bustransport til passagerne i de pågældende perioder. Ligesom det vil være DSB, der forestår planlægning og gennemførelse af denne bustransport. Spørgsmål 13: Er der udarbejdet planer for trafikafviklingen i kommunen i anlægsperioden af letbanen? og er der i den forbindelse beregnet trafikantgeneomkostninger? Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet endelige trafikafviklingsplaner for anlægsfasen. Projektet er udbud som Design and Build. Dette medfører, at det er den udvalgte entreprenør, der skal planlægge arbejdet i samarbejde med Hovedstadens Letbanen og de berørte myndigheder. Da entreprenøren først kendes efter ejerkredsbeslutning, opstartes den endelige planlægning herefter. Kommunen og Hovedstadens Letbane har dog allerede drøftet og besluttet udvalgte bindinger for entreprenøren. Disse bindinger er indført i udbudsmaterialet som forudsætninger, bl.a. for at sikre en acceptabel trafikafvikling lokalt og i sammenhæng med motorvejsnettet. Herudover blev der i forbindelse med VVM-redegørelsen (Vurdering af virkninger på miljøet) beskrevet letbanens generelle konsekvenser for trafikken både i anlægsfasen og i drift. VVM-redegørelserne kan ses her (bemærk at der er to VVM-redegørelser, da projektets linjeføring blev ændret): (Trafik beskrives side ) (Trafik beskrives side 23-39) Spørgsmål 14: Er tilkøb i forbindelse med letbanens etablering helt, delvist eller slet ikke omfattet af anlægsloftet? Letbaneprojektet og de tilkøb, der gennemføres i forbindelse med letbaneprojektet, er ikke omfattet af kommunens anlægsloft. Side 5 af 5