FREDNINGSNÆVNET FOR MIDTJYLLAND, VESTLIG DEL

Relaterede dokumenter
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 11. Ændring af byvækstsgrænsen for Vemb

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1 til opførelse af sommerhus

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune

Dispensationen vedrører alene naturbeskyttelsesloven 3. Tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendig.

Etablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Høje Gladsaxe Park. Domme. Taksatio ns kom miss ionen.

Landzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.

Tove Clausen og Bjarne Elgaard V. Breumvej 9 V. Breum 7870 Roslev. 8. september V. Breumvej 9 - Landzonetilladelse til sø

Skive Kommune har modtaget ansøgning om etablering af en sø med overfladeareal på 600 m2, beliggende på matrikel nr. 8e, Grinderslev By, Grinderslev.

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Tilladelse til opsætning af badebro på matr. nr. 3n, Amtoft By, Arup beliggende på adressen Furvej 26, 7742 Vesløs

Opførsel af transformerstation

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb

Ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelse om skovbyggelinje 1, da den ligger indenfor 300 meter fra Tisvilde Hegn.

Dispensation og tilladelse til Placering af skulptur i Gudenåen

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Det beskyttede vandhuls placering er markeret med gul stjerne på nedenstående

Vedr. sløjfning af markvej

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Holbækmotorvejen. Bondehøjvej. Ring 5. Roskildevej. år: Kommuneplantillæg. Tillæg nr 30 til Kommuneplan Forslag

Afgørelse om reduktion af åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr. 311 i Rebild Kommune

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 35 i Varde Kommune

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune -herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende.

Dispensation til at opføre en tilbygning til enfamiliehus indenfor skovbyggelinjen

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Naturforvaltning J.nr. SVANA Ref. APJEN Den 1. november Silkeborg Kommune Att.: Peter Magnussen

Fredninger i Skovvænget ved Farum Sø Af Lisbet Heerfordt, Danmarks Naturfredningsforening Furesø.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Resumenotat. Til: Sagsnr.: Vedr.: Holstebro Byråd P

Billund Kommune giver dig hermed dispensation til at opføre tilbygningen indenfor skovbyggelinjen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag.

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 98 og lokalplan nr i Hedensted Kommune

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Resumenotat. Holstebro Byråd

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Lokalplanen fastlægger hovedretninger for områdets anvendelse. REDEGØRELSE FOR FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

Keld Arne Nielsen Ejstrupvej Hampen. 7. november Godkendelse af anmeldelse af rydning af skov

Roslev Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Møllebuen Roslev. Att.: Erik Pedersen, 19. december 2017

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014

Lokalplan Boldfælleden ved stranden

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Ove Munch Thomsen Projektkoordinator NOE Service Skivevej Holstebro. Projekt 1 DATO JOURNALNUMMER

LOKALPLAN Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

at højden på de trin, der fortsat er synlige hæves med ca. 15 cm, og således at højden på gelænderet langs trappen hæves tilsvarende.

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr Ødis i Kolding Kommune

Afgørelse om reduktion af sø- og åbeskyttelseslinjerne inden for området for lokalplan nr. 143 i Billund Kommune

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Fredningen vedrører: Fredning vedr. udstykning og bibeholdelse af beplantning

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

Afgørelse om reduktion af åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr. 299 i Vejen Kommune

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Troense Kyst. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 377 i Syddjurs Kommune

shelter. Baggrunden for tilladelsen gives, da der er tale om eksisterende lovlig campingplads.

Dispensation fra skovbyggelinje til garage Dato:

Vedr. Smedebakken 1, 8400 Ebeltoft - Landzonetilladelse til at opføre en m² stor kold hal

Dispensation til genopførelse af ejendom skyttelseslinien på Lillenæs 65 og 69, Fredericia

Hvidbog: Tillæg til Planstrategi 16 Sommerhusområder.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

VVM-screening i henhold til bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet

Dispensationen er givet på baggrund af oplysningerne i ansøgningen og det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet heri.

FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN

Sendt pr. mail til:

Dispensation fra åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje til opførelse af tilbygning

Der er ikke foretaget naboorientering i sagen, da det ansøgte er vurderet at være af underordnet betydning for naboerne.

Tilladelsen meddeles på vilkår af, at saunaen fjernes fra området i perioden fra den 1. maj til den 31. august hvert år.

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå.

retableringsplan for matr.nr. 5ao Tebbestrup By, Haslund af 27. november 2017 se

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling.

Høring af forslag til reguleringsprojekt, rørlægning af 25 m privat vejgrøft langs Makholmvej

Sagsnr A

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Transkript:

FREDNINGSNÆVNET FOR MIDTJYLLAND, VESTLIG DEL Afgørelse af 5. maj 2008 om ændring af Fredningen J. nr. FRD 40 2007 RETTEN I HERNING, 2. AFDELING Nygade 3, 7400 Herning Tlf. 97 22 22 00 E-mail: f-naevn@mail.dk

Afgørelse af 5. maj 2008 om ændring af Fredningen J. nr. FRD 40 2007

Udgiver: Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlige del Retten i Herning Nygade 2 7400 Herning Udarbejdet af: Miljøministeriet Miljøcenter Ringkøbing Holstebrovej 31 6950 Ringkøbing Udgivelsestidspunkt: Maj 2008 Oplag: 70 Sidetal: 20 Nøgleord: Fredning af Struer Kommune Forsidebillede: Foto af Vedrørende kortmateriale uden reference: Grundmaterialet tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen. Supplerende information er udarbejdet og påført af Miljøcenter Ringkøbing. Kortene er udelukkende til tjenstligt brug hos offentlige myndigheder og må ikke gøres til genstand for forhandling eller distribuering til anden side uden særlig tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Fredningskendelse Side 4

1. FORMÅL OG BAGGRUND 1.1 BAGGRUNDEN FOR EN ÆNDRET FREDNING har været fredet siden 1937. Det fredede område fremgår med grøn afgrænsning på kortet. I 2006 blev der i Struer Kommune arbejdet på at muliggøre etablering af et Center for Vandsport ved. En del af centret ville blive etableret indenfor den sydligste del af det fredede område. Der blev udarbejdet et forslag til lokalplan, og der blev sendt ansøgning til Fredningsnævnet for Ringkjøbing Amt om dispensation til bebyggelse indenfor det fredede område. Fredningsnævnet afslog at meddele tilladelse til etablering af bebyggelse indenfor det fredede område. Fredningsnævnet henviser i afslaget til at søge gennemført en ændring af fredningen. Dette skal ifølge Naturbeskyttelsesloven ske ved indsendelse af et fredningsforslag til fredningsnævnet. Som det vil fremgå af de kommende afsnit er der, udover at muliggøre etablering af et vandsportscenter, et grundlæggende behov for en modernisering af fredningen og en præcisering af fredningens afgrænsning. Afgrænsning af eksisterende fredning Afgrænsning af ændret fredning Opdeling i det sydlige og det nordlige område Matrikelafgrænsning Fredningskendelse Side 5

1.2 FREDNINGEN FRA 1937 Ved fredningsnævnets kendelse af 12. januar 1937, som blev stadfæsted af Overfredningsnævnet den 23. juni 1937, blev et areal ved fredet. Formålet med fredningen er i kendelsen beskrevet således: Da det findes at være af stor Betydning for Struer Kommunes Beboere og til Dels ogsaa for Holstebros Beboere, at det ommeldte Areal erhverves til Badestrand for disse Kommuner, og da den Ordning, som Parterne nu er enige om, i det væsentlige falder sammen med det af Nævnet selv tidligere fremsatte Kompromisforslag, er Nævnets Medlemmer nu enige om, at en Fredning bør finde sted. Selve fredningsbestemmelsen er formuleret således: Det fredede Areal udlægges som Badestrand saaledes, at det er frit tilgængeligt for alle og enhver til alle Aarets Tider. Det skal derfor blive henliggende saaledes som det nu er, bevokset med Græs, og der maa ikke på nogen maade fortages Ændringer i Jordmonnets Karakter, udover at nogle Huller i Arealet maa opfyldes. Fredningens formål er kort sagt at området uhindret skal kunne benyttes som badestrand. Baggrunden for fredningen i 1937 kan man få et indtryk af ved at læse indlæg af Johannes Buchholtz i Danmarks Naturfredningsforenings Aarsskrift 1936-1937. Her skriver Buchholtz på de første sider: Det eneste rigtige, retfærdige og rationelle er, at hver By og hver Egn i Danmarks Land faar et Sted, hvor Folk frit kan slaa Lejr, lege og tumle, dase og bade det sidste er jo desværre en Fordring, som ikke altid er let at gennemføre.. Struer havde det paa samme Maade som de fleste andre af Danmarks Kystbyer: Masser af Vand til alle sider. Men ingen Adgang til det. For 25 Aar siden kunde man bade frit ved alle strande, men efterhaanden som Byen voksede, spærrede Ejerne. Jo flere Folk, des mindre Strand. Man kunde følge det fra Aar til Aar: Nu den Skov, nu den Strandeng, nu den frie Passage, nu den Bakkeskraaning Pigtraad og Granpæle - Pigtraad og Granpæle. I begyndelsen gik Hegnene langt ud i Vandet for at Kreaturerne ikke skulde vade udenom. Det var slemt, for der var som Regel hverken Stente eller Mølle, men det blev værre endnu, da Ejerne gik over til at sætte Pigtraad langs med den for Plantevæksten blottede Strandbred. Det vil nemlig ved Limfjorden sige ud til daglig Vande. Det var hæsligt, men lovligt. Paa det allerværste Tidspunkt havde Struers 6000 Indbyggere ikke én Meter Strand, hvor de med fuld Ret kunde smide Tøjet og gaa i Vandet, medmindre man vilde bade i Nærheden af Udløbet fra et Slagteri eller fra et Stenglacis. Nu er Bremdalfredningen gennemført ved Amtsnævnets Kendelse af 14. januar 1937, og de, som gennem 15-20 Aar har arbejdet for Løsningen af denne sag, trækker befriet Pusten. 1.3 FORMÅLET MED ÆNDRING AF FREDNINGEN 1.3.1 BEFOLKNINGENS STRAND Uddraget fra Buchholtz indlæg giver et godt indtryk af forholdene på tidspunktet for fredningsnævnets kendelse. Der var slet og ret behov for et sted, hvor befolkningen kunne bade, og det står klart, at fredningen ikke har baggrund i, at området har særlige kvaliteter af landskabelig eller naturmæssig karakter. Fredningen bør derfor ikke være en hindring for aktiviteter, der i dag hører naturligt til ved en bynær strand. er i dag en værdifuld og meget benyttet strand, og hensigten med oplæg til ændring af fredningen er ikke at ændre på dette forhold. Tværtimod ønskes der givet forbedrede muligheder for befolkningens benyttelse af området til rekreative formål. Befolkningens forståelse af et Sted, hvor Folk frit kan slaa Lejr, lege og tumle, dase og bade for at bruge Buchholtz formulering, har ændret sig betydeligt siden 1937, og det er Struer Kommunes holdning, at fredningen ikke skal være en hindring for befolkningens benyttelse af stranden både hvad angår at dyrke fritidsaktiviteter, der har relation til strand og vand, og til at etablere de faciliteter, der er behov for ved dyrkelse af disse fritidsaktiviteter. Endvidere skal stranden byde på muligheden for at gå en tur og at opleve ro og rekreation i et smukt landskab. Fredningskendelse Side 6

1.3.2 FREDNINGENS AFGRÆNSNING I forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for Nordvestjysk Center for Vandsport blev det klart, at der forelå forskellige afgrænsninger af det fredede område. Ringkjøbing Amts indtegning af det fredede område er vist med rødt på kortet nederst på siden til højre (den blå afgrænsning viser strandbeskyttelseslinien). Afgrænsningen er digitale data overført fra amtet. Det er denne afgrænsning amtet og Struer Kommune i en årrække har taget udgangspunkt i ved behandling af sager i området. Et brev fra Fredningsnævnet for Ringkjøbing Amt af 23. marts 2000, R.A.F. 31/00 viser ligeledes, at Fredningsnævnet også har administreret efter amtets indtegning af områdets afgrænsning i en årrække. I processen for udarbejdelse af dette forslag til ændring af fredningen er det imidlertid blevet klarlagt, hvilket område der er omfattet af fredningen fra 1937. Den korrekte afgrænsning af det fredede område er afgrænsningen, der frem- går af kopi af kort nederst på siden til venstre. Af kortet fremgår det, at det er Udfærdiget til brug ved Tinglysning af Fredningsnævnets Kendelse og underskrevet den 12. april 1937 af O.K. Stampe-Danielsen, Landinspektør. Der er siden 1937 sket mange udstykninger af det omkringliggende område, men det kan med rimelig sikkerhed fastslås, at den smalle vej til venstre på kortet svarer til adgangsvejen til parkeringsarealet ved det eksisterende klubhus og indgangen til stranden. Fredningskortet viser områdets matrikler. Fredningen er tinglyst på matr. nr. 2 kb, Strandbjerggård Hgd., Humlum, der udgør selve stranden og skrænten. Den offentlige sti ovenfor toppen af skrænten ligger for størsteparten indenfor matr. nr. 2 a, Strandbjerggård Hgd., Humlum. Den eksisterende fredning er ikke tinglyst på dette matrikel nummer. Det ligger med baggrund i ovenstående nu klart, at størstedelen af matr. nr. 2 kb, Strandbjerggård Hgd., Humlum, undtagen parkeringspladsen, indgår i det fredede område. Med rødt er vist den afgrænsning af det fredede område, der i adskillige år er administreret efter i Ringkøbing amt og Struer Kommune. Den blå markering viser strandbeskyttelseslinien. Bygningen vist med rødt nederst på kortet er klubhuset for Struer Roklub og Struer Kajakklub. Af kortet fremgår det, at det er Udfærdiget til brug ved Tinglysning af Fredningnævnets Kendelse og underskrevet den 12. april 1937 af O.K. StampeDanielsen, Landinspektør Fredningskendelse Side 7

2. FREDNINGSOMRÅDET 2.1 OMRÅDETS BELIGGENHED Som det fremgår af kortet på side 7, grænser bymæssig bebyggelse op mod Bremdal strand. Det i dag fredede område udgør en strækning på ca. 800 meter. På stranden, umiddelbart syd for det fredede område, ligger klubhus for Struer Kajakklub og Struer Roklub. Nordvest for stranden ligger Bremdal Camping og Struer Vandrerhjem. En kombination af et levende hegn, en bygning og trådhegn danner fysisk adskillelse mellem stranden og campingpladsen. Længere mod nord grænser boligområder helt op til det fredede område. Ovenfor skrænten, der danner afgrænsning mellem villahaver og stranden, ligger en offentlig sti. Stien grænser således op til villahaverne. Kortbilag 2 Afgrænsning af det fredede område Afgrænsning mellem det sydlige og det nordlige område Skraldespand Bord/bænk Andet udstyr Fredningskendelse Side 8

2.2 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Stranden er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, beskyttede naturtyper. Stranden er et artsfattigt strandoverdrev, hvor der er hyben, tusindfryd, lancetbladet vejbred, røllike, rødknæ, hvidkløver, gul snerre, mælkebøtte, engelsk græs, men ingen sjældne planter. En handicapsti bestående af græsarmeringssten fører fra toiletbygningen på campingpladsens areal ned til stranden. Den offentlige sti ovenfor skrænten har forløb fra Vibevej, der ligger nord for campingpladsen, og videre helt ud til de dyrkede marker nord for Bremdal. Stien følger terrænet og bugter sig derfor op og ned for at følge de små slugter, som fremgår af kortet på modstående side. Færdsel på stiens stigninger og fald er lettet ved etablering af trin. Fra stien er der adskillige steder adgang til stranden eller boligområdet vest for stien. Der findes ved forelæggelse af fredningsforslaget 2 badebroer ved det fredede område. I den nordlige ende er en bådebro med plads til fortøjning af et mindre antal småbåde. Indenfor det fredede område er der opstillet borde/bænke og skraldespande. Deres placering fremgår af kortbilaget på side 8. Områdets stier, trapper, adgange m.m. fremgår ligeledes af kortbilaget side 8. 2.3 BRUGEN AF OMRÅDET er en meget benyttet strand. Dette skyldes formodentlig dens beliggenhed, som stort set må betegnes som midt i byen. Endvidere er stranden børnevenlig, og der er toilet og badebroer. Stranden er samtidig kommunens handicapvenlige strand med adgang for handicappede helt frem til vandkanten og med handicaptoiletter. Stranden er i mange år blevet tildelt Friluftsrådets Blå Flag. Det Blå Flag tildeles strande eller lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard. Det er særligt den sydlige del af stranden, der benyttes til badestrand. Dette skyldes bl.a., at denne del af stranden ligger tæt på parkeringsmuligheder, at den ligger ud for campingpladsen,og at der er badebroer. Endvidere er den sydlige del af stranden bredere end den nordlige. Stranden benyttes endvidere af brugerne af klubhus for Struer Kajakklub og Struer Roklub og af surfere. Et bådelaug har etableret sig med en lille bådebro i den nordlige del af området. Endvidere ligger der en flydebro ved stranden ud for stien i forlængelse af Tornskadevej. I den nordligste del af området ligger enkelte små joller på stranden. Fredningskendelse Side 9

3. FORSLAG TIL ÆNDRET FREDNING 3.1 HOVEDTRÆK I ÆNDRET FREDNING Struer Kommunes oplæg til en ændret fredning er, at der gennem en ændret fredning sker en præcisering af fredningens afgrænsning, og en modernisering af fredningens bestemmelser, således at de tilpasses nutidige forhold at området opdeles i to delområder det sydlige område, der er den primære offentlige badestrand, der byder på gode bademuligheder og mulighed for fritidsaktiviteter, der har relation til beliggenheden ved vandet det nordlige område, som er det mere rolige område, der udover badning vil byde på mulighed for en afslappende gåtur i naturskønne omgivelser. 3.2 OMRÅDETS AFGRÆNSNING Fjordvejen Bremdalvej Vibevej Mejsevej Fasanvej Sneppevej Tornskadevej Lærkevej Ternevej Sydlige område Nordlige område Med redegørelsen i afsnit 1.3.2, fastslås det hvilket område, der i dag må betragtes som fredet. Med den ændrede fredning foreslås det, at der foretages en reduktion af områdets afgrænsning i den sydligste del af fredningen, og at stien oven- for skrænten inddrages i det fredede område. Det fredede område reduceres således med ca. 2.400 m² mod syd og udvides med ca. 1.800 m2 ind mod boligområdet. 3.2.1 REDUKTION AF DEN SYDLIGE DEL Reduktionen i den sydlige del af området giver mulighed for etablering af et vandsportscenter udenfor det fredede område. Adgangen til stranden både for kørende, gående og kørestolsbrugere sikres med lokalplan nr. 291, der har været i offentlig høring i juni til august 2006. Med lokalplanen sikres det dermed, at reduktionen af det fredede område ikke får negativ indflydelse på adgangen til stranden. 3.2.2 UDVIDELSE PÅ LANGS AF FREDNINGEN Som det fremgår af afsnit 1.3.2 Fredningens afgrænsning, indgår stien ovenfor skrænten ikke i det fredede areal. Størstedelen af arealet, som stien har forløb hen over, er ejet af kommunen. En strækning på ca. 40 meter er privat ejet. Det må formodes, at der er vundet hævd på offentlighedens ret til at færdes på stien, da den har været benyttet af gående tilbage i 1950 erne og måske endnu længere tilbage. Både det forhold, at der er vundet hævd på stien, og at størstedelen af den er offentlig ejet, gør, at stiens inddragelse i fredningen praktisk set ikke vil medføre nogen ændring. Det forekommer imidlertid naturligt, at stien indgår i det fredede område, da stien udgør et væsentligt element i områdets rekreative værdi og i oplevelsen af området. Forslag til områdets fremtidige afgrænsning fremgår af fredningskortet. Endvidere fremgår den foreslåede opdeling i et sydligt og et nordligt område af kortet. Fredningskendelse Side 10

3.3 OMRÅDETS FREMTIDIGE BENYTTELSE Hensigten med ændringen af fredningen er, som det fremgår af afsnit 1.3.1, at stranden skal leve op til det oprindelige formål - at fungere som badestrand for befolkningen. Fredningen ændres således, at fredningen, i tråd med de hidtidige intentioner, i højere grad skal sikre befolkningen muligheder for benyttelse frem for at være en hindring. Ud over faciliteter til rekreative formål gives der f.eks. mulighed for, at der kan foretages sandfodring, således at stranden bliver mere indbydende som badestrand. 3.3.1 DET SYDLIGE OMRÅDE Den sydlige del af det fredede område, det vil sige arealet der ligger nedenfor campingpladsen og hen forbi badebroen vest for Vibevej, skal være den del af stranden, hvor der skal være mulighed for at etablere toilet- og omklædningsfacili- teter for badegæster og andre faciliteter som f.eks. en beach-volley bane og udlejning af vandcykler. Den ændrede fredning skal fortsat hindre aktiviteter, der ikke har relation til strand og vand. 3.3.2 DET NORDLIGE OMRÅDE Den resterende del af stranden, der ligger nedenfor bymæssig bebyggelse skal fortsat være badestrand, som det er hensigten i den eksisterende fredning. Der skal dog ikke kunne etableres faciliteter til fritidsformål eller toilet- eller badefaciliteter på denne del af stranden. Fredningen sikrer, at byen ikke yderligere overtager stranden. Det præciseres, at der ikke kan etable- res yderligere adgang til stranden eller foretages terrænændringer osv. Adgang til stranden skal ske via de eksisterende stier og adgange. I denne del af det fredede område kan der ligge mindre joller på stranden. En eksisterende bådebro og flydebro indenfor området kan opretholdes. Fredningskendelse Side 11

3.4 NATURTYPER OG LEVESTEDER 3.4.1 VURDERING I FORHOLD TIL NATURA 2000 OMRÅDE Fredningsområdet har afstand på ca. 1,5 km til EF-habitatområde nr. 55, Venø, Venø Sund og til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 40, Venø, Venø Sund. Udpegning som habitatområde er sket på grundlag af blandt andre arterne stavsild og spættet sæl. Udpegning som fuglebeskyttelsesområde er sket på grundlag af ynglefuglene klyde og dværgterne og trækfuglene lysbuget knortegås, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger. Det vurderes at projektet ikke vil få negativ indflydelse på udpegningsgrundlaget. Fredningskendelse Side 12

3.4.2 VURDERING I FORHOLD TIL ARTER PÅ HABITATDIREKTIVETS BILAG IV I henhold til habitatdirektivets artikel 12 må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i eller omkring Struer kommune. Småflagermus dækker over flere arter. En egentlig registrering af de enkelte flagermusarter er vanskelig og kan med sikkerhed kun foretages af specialister, hvorfor gruppen nu er medtaget i overvågningen under det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen NO- VANA. Viden om de danske arters udbredelse og forekomst er stadig temmelig mangelfuld. Kommunen har derfor ikke nøjagtig kendskab til, hvilke arter der forekommer i det aktuelle område. Småflagermus vurderes ud fra deres levevis ikke at blive negativt påvirket. Birkemus er sjælden i Danmark. Omkring den vestlige del af Limfjorden er arten kun registreret omkring Lemvig. Artens udbredelse i Danmark er meget dårlig kendt, men det må på det foreliggende materiale fra DMU antages, at arten ikke findes i eller omkring fredningsområdet. Odder er registreret i tilknytning til Bredkær Bæk og ved Kilens østlige ende. Den er ikke registreret i projektområdet. Odderen lever i nærheden af vandløb og søer og lever af fisk og smådyr. Den påvirkes ikke af projektet. Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men bestandene vurderes at være i tilbagegang uden at situationen endnu er alvorlig. Markfirben findes primært, hvor der er sydvendte skråninger, som de kan grave deres æg ned i. Det vurderes, at de ikke vil blive påvirket af fredningen. Stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse. Der foreligger ingen aktuelle oplysninger om forekomster i nærområdet, og der er flere km til nærmeste lille vandhul. De påvirkes ikke af fredningen. Konklusion: Ud fra nuværende viden vurderes det, at ændringen af fredningen ikke vil medføre negativ påvirkning af arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Fredningskendelse Side 13

4. NÆVNETS SAGSBEHANDLING Efter modtagelsen af fredningsforslaget blev der indrykket sædvanlig annoncering i Statstidende, Jyllands-Posten og Dagbladet Holstebro-Struer. Fredningsnævnet afholdt endvidere et offentligt møde den 3. oktober 2007. Mødet startede med en besigtigelse af de af forslaget berørte arealer og fortsatte på Struer Grand Hotel. Under nævnets behandling har den eneste berørte private lodsejer fremsat et erstatningskrav på 10.000 kr., men har i et brev af 2. september 2007 foreslået, at erstatningen blev brugt til dækning af omkostninger ved et mageskifte med Struer kommune, så kommunen fik overdraget den del af det fredede område, der er beliggende på hans ejendom mod, at han får overdraget et andet tilstødende areal, der ikke foreslås fredet. Struer kommune har tilkendegivet, at man ønsker fredningen fremmet uden at afvente mageskiftet. Kommunen vil efter afslutning af fredningen betale alle omkostninger ved et mageskifte som foreslået af lodsejeren, hvorfor lodsejeren alene bør tilkendes en sædvanlig erstatning. By og Landskabsstyrelsen har den 2. oktober 2007 fremsendt kommentarer til fredningsforslagets bestemmelse om bonusvirkning. Fredningsnævnet har på den baggrund justeret bonusvirkningen, så den alene omfatter mindre forhold som opstilling af skilte, borde/bænke, skraldespande og lignende samt forbedringer og vedligehold af stier og trapper. Afgrænsningen af det af fredningsforslaget omfattede område er vist på fredningskortet og ejerfortegnelsen. Fredningsnævnet udtaler: Da fredningsforslagets formål må anses for at være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 1, finder et enigt nævn, at betingelserne for at frede området er til stede. Der fastsættes for fredningen følgende fredningsbestemmelser : 5. FREDNINGSBESTEMMELSER FREDNING AF BREMDAL STRAND 1 FREDNINGENS FORMÅL Fredningens formål er: at sikre befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i området samt forbedre mulighederne for friluftslivet at sikre at området kan anvendes rekreativt til badestrand, gåture og aktiviteter i øvrigt, der kan relateres til strand og vand, og at beskytte områdets naturmæssige og landskabelige værdier. Fredningskendelse Side 14

2 OMRÅDETS AFGRÆNSNING 2.1 Det fredede område afgrænses som vist på det vedhæftede fredningskort og omfatter del af matr. nr. 2 kb, 2 a og 2 h, alle Strandbjerggård Hgd., Humlum. 2.2 Området opdeles i det sydlige og det nordlige område som det fremgår af fredningskortet. 3 BENYTTELSE AF DET FREDEDE OMRÅDE Fælles for begge områder 3.1 Det fredede område skal bevares som et bynært naturområde til rekreativ benyttelse for befolkningen. Det sydlige område Det nordlige område 3.3 Området kan benyttes til aktiviteter, der har relation til beliggenheden ved vandet. Der kan dog ikke etableres anlæg til aktiviteter og bebyggelse jf. 4.6 og 4.7. 3.2 Området kan benyttes til aktiviteter, der har relation til beliggenheden ved vandet. Der kan dog ikke etableres bådebroer eller ligge private joller på denne del af stranden. 4 BYGNINGER, ANLÆG OG MINDRE ELEMENTER Det sydlige område 4.1. Der kan etableres mindre bygninger til faciliteter såsom toiletter, brusere, puslerum m.v. Den nærmere placering og udformning skal dog forinden godkendes af Fredningsnævnet. 4.2 Fredningen er ikke til hinder for, at der kan etableres beach-volley bane, badebroer og lignende faciliteter, der kan benyttes til aktiviteter, der har relation til beliggenheden ved vandet. Den nærmere placering og udformning af disse skal dog forinden også godkendes af Fredningsnævnet. 4.3 Benyttelse af faciliteterne må ikke være begrænset til en særlig gruppe alene, men skal være tilgængelig for alle. 4.4 Struer Kommune kan på særlige vilkår give tilladelse til, at der i sommerhalvåret kan ligge vandcykler og lignende i området med henblik på udlejning. 4.5 Der kan ikke etableres bådebroer eller ligge joller på denne del af stranden. Det nordlige område 4.6 Der kan ikke etableres bygninger i dette område. 4.7 Der må ikke etableres de i 4.1 og 4.2 nævnte anlæg og elementer på denne del af stranden. 4.8 Eksisterende bådebro til mindre joller og eksisterende flydebro kan opstilles som hidtil i sommerhalvåret. Placeringen fremgår af kortet side 8. 4.9 Struer Kommune kan på særlige vilkår give tilladelse til, at der i begrænset omfang kan ligge mindre joller med fast skrog på stranden. Fælles for begge områder 4.10 Ved skiltning i området skal informationerne så vidt muligt placeres samlet, så skiltningen i både opstilling og udseende fremstår som en samlet helhed. 4.11 Kommunen kan opstille borde/bænke, skraldespande og lignende. 4.12 De enkelte elementer skal så vidt muligt placeres i grupper, så et rodet og tilfældigt indtryk undgås. Fredningskendelse Side 15

5 TERRÆNÆNDRINGER Der må ikke foretages terrænændringer. Undtaget er terrænændringer i forbindelse med etablering af faciliteter, der kan relateres til rekreativ benyttelse af området, herunder etablering af de i 4.1 nævnte bygninger, kystbeskyttelse og strandfodring. 6 ADGANGE, STIER OG TRAPPER 6.1 Der kan ikke etableres flere trapper eller adgange til stranden end de, som fremgår af kortet side 8, og som allerede findes ved fredningens ikrafttræden. 6.3 Stien og diverse trapper til stranden kan forbedres, vedligeholdes og sikres, således at gående kan færdes på stien størstedelen af året. 6.2 Den eksisterende offentlige sti, der har forløb ovenfor skrænten, må ikke nedlægges. 7 TILLADELSER EFTER ANDEN LOVGIVNING Ovenstående fredningsbestemmelser træder i stedet for tilladelser efter naturbeskyttelseslovens 3 og 15 hvad angår: skiltning, opstilling af borde/bænke, skraldespande og lignende, forbedringer, vedligehold og sikring af adgange til stranden, den offentlige sti og trapper. 8 OPHÆVELSE AF TIDLIGERE FREDNINGER Overfredningsnævnets kendelse af 23. juni 1937, vedrørende fredning af en strandbred af Gaarden Brændal, matr. nr. 2 a, Brændal, Humlum Sogn, ophæves. 9 DISPENSATION Dispensation fra ovenstående fredningsbestemmelser kan meddeles af Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Fredningskendelse Side 16

Erstatning: Erstatninger udmåles sædvanligvis på grundlag af faste takster. Dette gælder også for fredning af stier med offentlig adgang. Nævnet er dog enige om, at der fastsættes en minimumserstatning på 2.000 kr. til den eneste berørte private lodsejer, Preben Christensen, Sneppevej 37, Struer, selvom en takstmæssig erstatning ville udgøre et mindre beløb. Frands Bjerg Henrik S. Stamp Karen Barfod Denne afgørelse kan jfr. Naturbeskyttelseslovens 43 inden for 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, påklages skriftligt til Naturklagenævnet, Vermundsgade 38 B, 2100 København Ø, af ejere og brugere af ejendomme, der helt eller delvist er omfattet af fredningen, enhver, der under sagen har givet møde for fredningsnævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Udskriftens rigtighed bekræftes. Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig Del, den 5. maj 2008. P.n.v. Henrik S. Stamp Fredningskendelse Side 17

EJERFORTEGNELSE 1. Matr. nr. 2kb, Strandbjerggård Hgd., Humlum: Struer Kommune Østergade 13 7600 Struer 2. Matr. nr. 2a, Strandbjerggård Hgd., Humlum: Struer Kommune Østergade 13 7600 Struer 3. Matr. nr. 2h, Strandbjerggård Hgd., Humlum: Preben Christensen Sneppevej 37 7600 Struer Fredningskendelse Side 18

Sneppevej Fredningskort Gøgevej Bremdalvej Strandbjerggård Hgd., Humlum Tornskadevej 2h 2a Lærkevej 2kb Vibevej Mejsevej Del af Strandbjergård Hgd., Humlum Struer kommune Udfærdiget i februar 2008 af Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing Signaturforklaring Fredningsgrænse Fjordvejen Strandbyggelinie Eksisterende sti Campingplads Copyright COWI 0 100 200 meter Fredningskendelse Side 19

Fredningskendelse Side 20