In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne Brobygning Aalborg 8. november 2012 Lektor ph.d. Lene Larsen ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
Laura fortæller: O det er jo lidt ligesom at sige, nu vil jeg gerne løbe et maraton i morgen! Som om det kommer til at ske! Jeg har rygerlunger, så det kommer ikke til at ske! Der har de en eller anden form for, at det bliver deres maraton, og de skal nå det her indenfor det vil de! Det er også fint nok, men det er måske bare lige lovlig optimistisk, fordi hvad de ikke tænker over er, at der er rigtig mange unge derude, der har det rigtig svært
Citatets pointer O De politiske krav om målrettethed og effektivitet skaber vanskeligheder for nogle unge O Ønsket om uddannelse bliver fremmedbestemt O Unge vil gerne have en uddannelse men på ordentlige og egne præmisser
Sårbarheder i forhold til uddannelse O Strukturelle sårbarheder O Institutionaliserede sårbarheder O Institutionelle sårbarheder O Interaktionelle sårbarheder
Strukturelle sårbarheder O Der er uddannelsespligt O - men få praktikpladser O - men uddannelsessystemet må ikke bruges som afklaringssted O - man kan ikke blive fri for at vælge
Strukturelle sårbarheder O Uddannelsesvalg: Strukturelle forandringer bliver til den enkelte unges individuelle ansvar O Uddannelsesplan: Et problem gøres til et problem angående selvets forhold til sig selv
Uddannelsesvalget som ret og pligt O Vi startede som murere og tømrere og mekanikere og malere.vi var også maskinet-eller-andet- Vi var sådan hele vejen rundt næste. Og der var det sådan så finder man hurtigt ud af---ej, jeg skal nok ikke være tømrer, jeg skal nok heller ikke være maler. Kasper om et brobygningsforløb i 10. klasse
O Ja, for det bed mig ligesom der. Så tænkte jeg det må jeg prøve! Så lærte jeg lidt om metal og svejsning og sådan noget så smuttede jeg fra det igen. Så nu ved jeg lidt om alting. Kasper om smedeuddannelsen
O Kasper synes der er for meget teori på teknisk skole og holder op på smedeuddannelsen efter et år O Prøver kokke, bager og tjeneruddannelsen O Kasper arbejder i et supermarked til han fylder 18 år og bliver fyret O Herefter kommer han på produktionsskole
O Begynder på gartnerlinjen men har ikke de fornødne kompetencer siger læreren O Begynder på pædagoglinjen O Kommer på værkstedslinjen Det er noget værre lort! Men det er en god skole Kasper om produktionsskolen
O Kasper har skiftet skole mange gange O Kasper er blevet mobbet i skolen O Kategoriserer sig selv som outsider O Kasper får positive erfaringer med fælleskaber på produktionsskolen
O Ja, lad os nu se. Jeg har et fast arbejde, som jeg er ret tilfreds med, jeg har en lille lejlighed eller et hus, alt efter hvor mange penge jeg tjener, ja selvfølgelig en bil det skal jeg have og selvfølgelig en kæreste. Men først og fremmest et godt stabilt job vil jeg mene, som jeg er glad for. Kasper om sine fremtidsplaner
Institutionaliserede sårbarheder O Den institutionaliserede og standardiserede ungdomsbiografi betyder: O Gymnasiet som normalforventning O Gymnasiet som symbolsk distinktion O Gymnasiet øverst i uddannelseshierarkiet O Gymnasiet har (også) en sorteringsfunktion O Gymnasiet har kun få tilgængelige elevpositioner
Institutionelle sårbarheder O Institutionelle klassifikationer indebærer: O At unge ses forskelligt af forskellige systemer O At unges sociale identiteter må omdefineres til et format, der afspejler de institutionelt fastlagte personkategorier (patient, klient, elev) O At en central forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse er, at der etableres mulighed for at indtage en position som elever, der giver mening subjektivt og socialt
Institutionelle klassifikationer som barriere O Mathias er 21 år og på førtidspension O Han er tidlige blevet indplaceret i sociale stereotyper (socialt udsat, mv.) O Han har meget tidligt fået stillet diagnosen ADHD O Han har gået i specialklasse i hele grundskolen, er blevet mobbet og har ikke taget folkeskolens afgangsprøve O Kommer på efterskole
O Der var jeg sådan den populære type, fordi at jeg lavede meget sjov, og folk de ville gerne være sammen med mig. Så ja, det har vendt 180 grader så de to år på efterskole var jo luksus på efterskolen har jeg lært at opføre mig som et normalt menneske. Mathias om efterskolen
O Mathias forsøger at komme ind på en erhvervsuddannelse uden afgangsprøve forhandlingerne med kommunen varer et år O Han kommer på et afklaringsforløb, hvilket ifølge Mathias ikke fører til noget O Han søger af egen drift ind på et grundforløb på EUD
O Ja, det var rigtig lækkert, jeg elskede det, fordi at jeg elskede at føle, at man ligesom var blandt normale mennesker igen. O Mathias dumper (sammen med stort set resten af holdet) O Kommunen vurderer, at han ikke kan uddanne sig/arbejde på normale vilkår
O Sidder derhjemme. Går en tur ned til byen det gør jeg hver eneste dag for at få rørt mig. Så ja, jeg laver ikke så meget lige nu. Det har jeg ikke gjort i et halvt år nu, så nu skal jeg også bare i gang igen. Jeg keder mig som bare fanden. Mathias om sin hverdag.
Klassifikationer betyder O Diagnoser = specialiseret behandling, men barriere for uddannelse O Sociale identiteter indenfor det medicinske og sociale system får/har overordnet status og underordner andre identiteter O Det er meget vanskeligt at komme ud af disse overordne klassifikationer og kategoriseringer O Diskrepansen mellem unges selvbillede og det offentlige billede udgør en stigmatiseringsproces, der er identitetsnedbrydende og sårbarhedsskabende
Interaktionelle sårbarheder O Medlemsskaber af både faglige og sociale fællesskaber er nødvendige for at kunne forhandle sin (elev)identitet O Kvaliteten af relationerne eleverne imellem og lærernes tilgængelighed er vigtig for etableringen af sådanne medlemsskaber O Medlemsskaber af fællesskaber i grundskolen er afgørende vigtige for det videre uddannelsesforløb
Afsluttende pointer O Det synes vigtigere, at de unge er i gang med noget end, at de er i gang med noget, de kan identificere sig med O Der mangler vejledningsmæssige svar og tilbud til unge, der ikke kan træffe et valg O Er modstillingen mellem boglig og praktisk en hensigtsmæssig tænkeramme? O Er det faglige og det personlige hinandens modsætninger?
O Når inklusionskriteriet er eksklusion, og det fællesskabende er sårbarheder, fastholdes eleverne så i en problemidentitet? O Hvordan skabes den nødvendige sammenhængskraft i uddannelses- og fastholdelsesindsatsen? O Mentorfunktionen: hjælper, livline, advokat, mor osv. Er mentorstøtte socialt arbejde?
Brobygning O Fra overførselsindkomst til selvforsørgelse O Fra klient til elev O Fra matchgruppe til individ O Fra arbejdssamfund til uddannelsessamfund O Fra krav til commitment