Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Transkript

1 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

2 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Herudover skal uddannelserne have et højt fagligt niveau. Til forskel fra gymnasierne skal erhvervsskolerne optage de elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasser. Få erhvervsuddannelsesretninger har adgangsbegrænsning.

3 Undervisning i erhvervsuddannelserne I de danske erhvervsuddanneler modtager eleverne både skoleundervisning og er i praktik i en virksomhed. Ph.d.-projektet omfatter skoledelen af uddannelsen, hvor 35 % af uddannelsen forløber. Eleverne undervises i værkstedsbaseret undervisning og i teori. Flere af eleverne er bogligt svage. Elever i EUD foretrækker den praktisk orienterede værkstedsundervisning fremfor den teoretiske undervisning.

4 Spørgsmål, der besvares i oplægget Hvordan forhandles faglighed i erhvervsskolesammenhænge, og hvordan kan denne faglighed føre til inklusion og eksklusion af elever? Hvilke inklusions-og eksklusionsprocesser kan forløbe i en stærkt lærerstyret undervisning? Hvilke inklusions-og eksklusionsprocesser kan forløbe i svagt lærerstyret undervisning? Hvordan bidrager forhandlinger mellem elever til, at nogle elever bliver inkluderet, og andre elever bliver ekskluderet?

5 Teoretisk ramme Pierre Bourdieu: Felt, habitus og kapital Basil Bernstein: Klassifikation og rammesætning. Begge teorier bidrager til at kunne forstå inklusions-og eksklusionsprocesser i en pædagogisk praksis.

6 Empiri Videoobservationer af 4-5 dages sammenhængende undervisning påto grundforløb påhenholdsvis bygningsmaler-og frisøruddannelsen. Videointerviews med de observerede lærere Interviews baseret påfoto med eleverne. Af de i alt 8 elevinterviews, blev 2 gennemført med udgangspunkt i en interviewguide. Der blev interviewet lige mange elever fra hver uddannelse.

7 Et repræsentativt eksempel på, hvordan elever forholder sig til teoriundervisningen For eksempel siger frisøreleven Sofia om teoriundervisningen pågrundforløbet: Det er fint nok. Altså, det er selvfølgelig lidt kedeligt i forhold til, når man laver noget, men jeg synes, at det er fint nok, når man interesserer sig for det, såer det ok. Det står i kontrast til hendes udtalelse, når hun taler om klipning: Det er fedt. Det er fedt at komme i gang med en klipning. Det er jo det, man elsker ved frisør [-faget]. Klipningen og farvningen er det bedste ved det hele.

8 Beskrivelse af undervisningsekemplet fra malerskolen Undervisningen er stærkt lærerstyret. Malerlæreren Bo underviser i det teoretiske fag arbejdsmiljø. Dagens emne er brug af Wienerstiger. Bo udleverer et kompendium med et tilhørende spørgsmålsark, som eleverne skal besvare parvist. Da eleverne selv har arbejdet med materialet, beder Bo hvert elevpar besvare et af de stillede spørgsmål. Bo vurderer svarerne. I undervisningen har Bo inddraget en stige, hvorpåhan demonstrerer forskellige arbejdsstillinger.

9 Hvad er indholdet af den malerfaglighed som læreren formidler, og hvad betyder det for inklusion og eksklusion af elever? Da malerlæreren er tidligere malermester, er faget meget til stede i undervisningen. Malerlæreren finder det problematisk, hvis eleverne ikke kæmper for at blive dygtigere til faget. I den stærkt lærerstyrede undervisning definerer malerlæreren hvad malerfagligheden er. Det er kun den viden, der kan besvare lærerens spørgsmål, der er relevant i undervisningen. I undervisningen tales der udelukkende om, hvordan professionelle malere skal håndtere stiger. Malerlæreren bidrager til elevernes faglige identitet ved, at han gør dem opmærksomme på, hvordan de adskiller sig fra ikke uddannede malere.

10 Hvad er indholdet af den malerfaglighed som læreren formidler, og hvad betyder det for inklusion og eksklusion af elever? Malerlærerens undervisning tilgodeser primært eleverne med læsefærdigheder. Desuden søger han at tilgodese de læsesvage elever ved at inddrage en stige i undervisningen, hvor han praktisk viser eleverne hvilke forhold, som de skal være opmærksomme på. Malerlæreren prøver at tilgodese læsesvage elever ved at lade eleverne samarbejde i par omkring spørgsmålsbevarelser. Dette kan bidrage til inklusion af de læsesvage elever. Ved at eleverne arbejder i grupper, bliver undervisningen differentieret. Malerlæreren taler nedsættende om teoretisk undervisning, hvilket kan styrke elevernes faglige stolthed.

11 Hvilke former for inklusions-og eksklusionsprocesser kan forløbe i en stærkt lærerstyret undervisning? Den stærkt lærerstyrede undervisning bidrager til at eleverne ved, hvad der forventes af dem. Dette virker inkluderende for elever, der har svært ved at begåsig i mere diffuse rammer. Pånetop maleruddannelsen er der mange svage elever. Når læreren evaluerer de parvise elevbesvarelser i plenum, gør han det eksplicit, hvor de forskellige elever befinder sig i hierarkiet.i denne sammenhæng er det de bogligt svage elever, der oplever nederlag. For at være en elev med høj status skal eleven være dygtig til faget uden at stræbe efter det for åbenlyst. Herudover gavner det elevens position at have humoristisk sans. Elever med læreplads har mere status end elever uden. Da en læreplads vidner om, at de er ved at blive inkluderet i faget.

12 Undervisningseksemplet fra frisørskolen Undervisningen er svagt lærerstyret. I det teoretiske fag kundebetjening sætter frisørlæreren Susanne gruppevist eleverne til at arbejde med rollespil, hvor kundebetjening er omdrejningspunktet. I hvert rollespil skal der være en kunde samt frisørmedarbejdere, der skal betjene kunden. Eleverne får en time til selv at indholdsudfylde rollespillet. I denne proces blander læreren sig ikke i elevernes arbejde. Eleverne opfører rollespillene for hinanden. Da rollespillene er opført, faciliterer frisørlæreren en diskussion om, hvad god kundebetjening er påbaggrund af rollespillene og elevernes egne erfaringer.

13 Hvilke inklusions- og eksklusionsprocessor kan forløbe i en svagt lærerstyret undervisning? Frisørlæreren oplever, at det er blevet lettere at undervise efter, at der er kommet adgangsbegrænsning på uddannelsen. Ved den svagt lærerstyrede undervisning bliver det i høj grad op til eleverne selv at fånoget ud af undervisningen. Ligeledes er de med til at definere indholdet af undervisningen. Ved at eleverne er kropsligt aktive i rollespillet, bliver eleverne tilgodeset, da de foretrækker at gøre noget praktisk frem for, at tilegne sig viden på abstrakte måder. Med rollespillet lærer eleverne at være synlige, ligesom de skal være i frisørsallonner. Generte elever vil ikke synes om at opføre rollespillet.

14 Hvordan bidrager forhandlinger mellem eleverne til, at nogle elever bliver inkluderet, og at andre bliver ekskluderet? Når elever selv danner grupper, vælger de at arbejde sammen med nogle, der er påsamme faglige niveau som dem selv. Det betyder, at fagligt svage elever bliver valgt fra. De elever der bliver fravalgt, kan gradvist blive ekskluderet. For at eleverne kan blive positivt vurderet i den rollespilsbaserede undervisning, kræver det, at de er i gruppe med elever, der har gode kompetencer. Dette kan bevirke, at nogle elever er taktiske i valg af hvem, som de samarbejder med. I grupperne kæmper eleverne indbyrdes om, hvem der får de bedste roller. Ved at eleverne spiller en fremtrædende rolle, får de vist, at de er udadvendte, hvilket er en del af frisørfagligheden.

15 Hvordan forhandles frisørfagligheden, og hvordan kan denne faglighed føre til inklusion og eksklusion af elever? Efter hvert opført rollespil vurderer læreren præstationen. Læreren forventer, at eleverne kan optræde, hvilket en elev ikke formår. Da rollespillene er opført danner de udgangspunkt for en diskussion af, hvordan forskellige kundetyper skal behandles. Mange elever deltager i diskussion. Eleverne er således med til at definere, hvad kundebetjening kan være i en frisørfaglig sammenhæng. I undervisningen kommer frisørlæreren med eksempler fra frisørsaloner, hvilket bidrager til at frisørfaget er meget til stede i undervisningen.

16 Hvilke inklusions-og eksklusionsprocessor kan forløbe i en svagt lærerstyret undervisning Mange af eleverne synes om den rollespilsbaserede undervisningsform i det teoretiske fag, da de fandt den sjovere end anden teoriundervisning, hvor de har katederundervisning. Der er ogsåeksempler påelever, der ikke kan lide den rollespilsbaserede undervisning. De elever der ikke kan lide rollespillet kan opleve at blive ekskluderet, idet der fra lærerens side bliver lagt vægt på, at eleverne skal kunne lide at være på.

17 Opfølgning på muligheder og begrænsninger ved hhv. stærkt lærerstyret teoriundervisning i EUD I den stærkt lærerstyrede undervisning møder eleverne: klare krav lidt indflydelse på indhold i undervisningen og definition af faglighed. mulighed for at samarbejde med en holdkammerat. skolastisk tradition og med inddragelse af praktiske eksempler. begrænset krav om deltagelse Elever, der bliver inkluderet i denne undervisning, er de bogligt dygtige. Bogligt svage elever kan være til stede i undervisningen, men de kan kun i begrænset omfang opleve succes, da det kræver korrekt besvarelse af lærerens spørgsmål og læsefærdigheder. Erhvervsskoleeleverne foretrækker praktisk orienteret undervisning. Det er derfor spørgsmålet om teoriundervisningen med fordel kunne organiseres anderledes?

18 Opfølgning på muligheder og begrænsninger ved hhv. svagt lærerstyret teoriundervisning i EUD I den svagt lærerstyrede undervisning møder eleverne: diffuse krav meget indflydelse på indhold i undervisningen og definition af faglighed. forhandlinger med holdkammerater om roller en undervisningsform, hvor de er kropsligt aktive krav om aktiv deltagelse dagen igennem Elever, der bliver inkluderet i denne undervisning, er de udadvendte elever, der kan lide at fåopmærksomhed. Generte elever vil ikke opleve undervisningen som behagelig. Eleverne fik i diskussionen af kundebetjening mulighed for at trække påegne erfaringer og i denne forbindelse var de med til at definere, hvad kundebetjening kan være. Eleverne foretrækker praktisk orienteret undervisning. Derfor er der et potentiale ved at inddrage praktiske øvelser som fx rollespil i teoriundervisningen.