Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Transkript

1 Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne trives og er motiverede igennem hele skoleforløbet?

2 Baggrund Samfundsmæssige problemer med uddannelse 46 pct. af de elever, der i dag går på en erhvervsfaglig uddannelse, vil falde fra. Kilde: Undervisningsministeriet, her fra Information 09/08/2011.

3 Baggrund: Ungdomsuddannelse til alle Hvis udviklingen fortsætter - hvor hver femte unge ikke får en ungdomsuddannelse og hver fjerde ingen erhvervsuddannelse - vil det danske arbejdsmarked se sådan ud i 2020: ufaglærte vil være i overskud faglærte vil mangle med korte videregående uddannelser vil mangle med mellemlange videregående uddannelser vil mangle med lange videregående uddannelser vil mangle Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomiske tendenser 2010

4 Leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson De unge vil gerne uddannes!»der er ingen unge i dag, som ikke gerne vil have en uddannelse. Alle mener, at uddannelse er vigtigt, og alle vil gerne. Men det er langtfra alle, der magter det«.»de føler ikke, de kan leve op til omverdenens krav. Mange af dem har flere grundforløb bag sig, men føler ikke, de magter det. Den ene del er altså en svaghed ved de unge. Den anden del handler om, at der er for få praktikpladser, og det forhindrer dem i at blive færdige«.» Men for at det kan lade sig gøre, er det afgørende, at den unge bliver mødt fagligt og socialt. De er nødt til at føle sig som en del af et fællesskab. De er nødt til at føle sig velkomne«.»og så er vi nødt til at gøre op med den meget snævre boglighed, vi har. Man burde kunne skrue uddannelserne sammen på en mere afvekslende måde«.

5 UTA projektet Staten og udvalgte kommuner Fokus på øgning af antallet og fastholdelse af unge i ungdomsuddannelser. Samordning af kommunale indsatser over for unge, hurtig indgriben, koordination og opfølgning. Forebyggelse over for risikogrupper Nye uddannelses-tilbud

6 Skoleproblemer er også mobning mv. Næsten ½ af børn i folkeskolen har oplevet mobning (2001). 8% været udsat for mobning min. 2 gange inden for de seneste måneder; 5% er blevet mobbet hver eneste uge (2007). 4-8% af årige føler sig ensomme. Koch, I. (2009): Mistrivsel og marginalisering blandt store børn og unge, s. 7-24,, I: Walther, L. red. (2009): Unge i mistrivsel Viden og metoder i arbejdet med udsatte unge. Forlaget Jurainformation.

7 UTA: Folkeskolen skal åbne sig mod ungdomsuddannelserne For stor systemmæssig og kulturel afstand mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, især for de mest udsatte unge. Perspektivet i de ældste klasser skal integreret i undervisningen rette sig mod senere deltagelse i ungdomsuddannelse. Fra: Frem mod 95% en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless. Center for Ungdomsforskning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet. Del 2, 2010, s. 20.

8 UTA anbefalinger til folkeskolen: Indsats mod fravær En tidlig og forpligtende indsats overfor pjæk og fravær. Lektie-cafe Etableringen af lektiecaféer på skolen og/eller i de miljøer, hvor de unge færdes. Alternativ skole i skolen Der er gode erfaringer med at etablere alternative skoleformer/tilbud for unge, der mistrives i folkeskolens normalforløb, inden for folkeskolens ramme. Differentieret vejledning, målrette særlige behov Bred opsøgende indsats på de unges præmisser

9 Generel forståelse af frafald: Håndtering af en række dilemmaer Frafaldsproblemer er så komplekse, at der ikke findes enkle løsninger. Derfor kan en indsats der reducerer en type frafald, bidrage til at øge en anden type frafald. Denne erkendelse kan være anledning til at tænke indsatser mod frafald på en ny måde, nemlig som håndtering af en række dilemmaer i stedet for optimering af gennemførelsen via generelle politikker Christian Helms Jørgensen red (2011): Frafald i erhvervsuddannelserne, Roskilde Universitets Forlags. s24.

10 Motivation og skole Skolens styrke er at der er muligheder for læring i et komplekst samfund. Skolens svaghed er, at den er adskilt fra resten af samfundet. Transfer-problemet Motivationsproblemet

11 Forsøg på at løse skolens problem: At åbne skolen over for resten af verden verden ind i skolen, skolen ud i verden. Jo større overlap jo større transfer Såkaldt naturlig evaluering giver motivation Jerome Bruner, f.1915 og Situeret læringsteori/mesterlære, Lave & Wenger.

12 Unge i den moderne verden Identitet handler om hvem du er i verden omkring dig. Du skal ikke bare forstå dig selv men forstå verden. Informationsteknologi, magt og mening Reflektere over hvad du har brug for af ekspetertise Du skal kunne opbygge en social sammenhæng At opretholde sikkerhed og hele tiden møde nyt Motivation udvikles i de sammenhænge du befinder dig i.

13 Dit liv, dit ansvar, din succes Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse ønskes med længsel af mange unge men det er også en kritisk overgang. Riskoadfærd rummer en afstand-tagen fra de krav om ansvarlighed, opbyggelighed, fremtidsorientering som de unge møder. Et forsøg på at møde nu-et. Udfordringen er, at få de unge med i fællesskaber, der mindsker presset, men også mindsker risikoadfærden!

14 Problemer For stort pres på sårbare unge og vi kan ikke forudsige hvem de er De unge styrkes gennem deltagelse i Skoleliv Organiseret fritidsliv Det frie ungdomsliv

15 Kvalificering og demokrati Det moderne liv er på sin vis mere frit og selvom det kræver kvalificering kan man sige at der er sket en demokratisering. Uheldigt at adskille disse processer det er ikke nok at vælge en gang for alle de to processer må indtænkes løbende. Mørch & Laursen (1998): At lære at være ung! Individualiseringens udfordring.

16 Skolen læring og motivation Et optimalt læringsmiljø opnås, når der er: Gensidigt engagement. Fælles opgaver og Fælles repertoire (for eksempel rutiner, redskaber, genrer og måder at gøre tingene på. Wenger, E, 2004, Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag

17 Hvad gør generelt undervisning virkningsfuld? Klar struktur i undervisningen i et positivt læringsorienteret klima. Klarhed over indholdet og forståelsesorienteret kommunikation. Brugen af flere undervisningsformer samt individualiserede krav. Øvelser med gennemskuelige forventninger i gennemtænkte omgivelser. Moss, L. et al. (2005) Evidens i uddannelse, i: Social kritik, no 102, s. 56.

18 Opsamling At sikre elevernes motivation kan ikke løses med én strukturel ændring. At arbejde med motivation til læring er en grundlæggende del af skolens virksomhed og ikke noget man overstår. Man kan ikke én gang for alle løse motivationsproblemet ved at lade eleverne vælge. At udvikle sikkerhed, sociale kompetencer og læring kræver former for stabilitet, kontinuitet og fælles regler og opgaveformer. Unge styrkes ved at deltage i alle ungdomsfelterne, skole, organiseret fritidsliv og det frie ungdomsliv Sårbare og marginaliserede unge skal straks tages hånd om.