Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

Transkript

1 Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

2 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages. Ergoterapeuter skal tilnærme sig enhver klient med respekt og tage hensyn til dennes individuelle situation. Ergoterapeuter må aldrig diskriminere nogen klient på baggrund af race, hudfarve, handicap, national oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk overbevisning eller status i samfundet. Fysioterapeuterne: Patienter har krav på at deres integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Lægeløftet: at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.

3 Vejledernes etik (FUE, 2006) Respekt: Grundlaget er respekt for borgeren og anerkendelse af borgerens ret til selvbestemmelse. Ligeværdighed: Borgeren mødes med anerkendelse, ligeværdighed og uden fordomme overfor køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund, sociale status og uddannelsesmæssig baggrund. Uafhængighed: Vejledningen skal varetage borgerens interesse og skal være neutral og uafhængig af politiske interesser, institutioners interesser eller andre særinteresser. Åbenhed: Det skal gøres klart for borgeren i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer og vilkår, vejledningen foregår. Tillid: Vejledningen skal bygge på et gensidigt tillidsforhold og nærvær mellem borger og vejleder.

4 Uddannelsespligt og FUU Uddannelsespligt: Andre udviklende aktiviteter end egentlig uddannelse, fx beskæftigelse, virksomhedspraktik, højskole eller udlandsophold, frivilligt arbejde, særlige talentudviklingsforløb (herunder elitesport, musik mv.) eller alternative undervisnings- eller beskæftigelsesforløb aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen. Ungepakke 2 FUU: Uddannelsesansvarlig skole 2-3 år Udlandsophold Egne projekter Uddannelsesplan Vejleder 2 ud af 3 elever FUU: kvinder Flest mellem 17 og 20 år 30% af eleverne over 20 år 88% af FUU-eleverne havde ikke nogen uddannelse ud over folkeskolen (1997)

5 9,4 & 33,4-7 Opfyldelse af undervisningspligten: 9, stk. 4 Undervisningsforløb for elever med særligt behov herfor Tilpasses den enkelte elev eller grupper af elever Praktisk og teoretisk indhold Herunder introduktion og brobygning til ungdomsuddannelser Opfyldelse af undervisningspligten: 33, stk. 4, 5, 6 og 7 Særligt tilrettelagte forløb Hel/delvis opfyldelse af u-pligt ved erhvervsmæssig udd Hel/delvis opfyldelse af u-pligt ved erhvervsmæssig beskæftigelse mhp at afklare elevens uddannelsesvalg Afsluttet 7. klassetrin Helt særlige tilfælde

6 og så skal både bedre vejledning og nye optagelsesformer bidrage til at mindske frafaldet. Nogle punkter fra Et Danmark der står sammen (2011, s 13-19) Løfte kompetencer og kvalifikationer, særligt hos ufaglærte. Flere gennemføre en uddannelse i form af såvel faglærte uddannelser som videregående uddannelser 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og 60% en videregående uddannelse i 2020 Flere uddannelsespladser - og at kvaliteten af uddannelserne bliver bedre En bedre folkeskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen, og giver børnene lyst til og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Flere uddannelsespladser til unge; uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne med sikkerhed for praktikpladser Bedre kvalitet i ungdomsuddannelserne mhp at begrænse det alt for store frafald Højere kvalitet på de videregående uddannelser Hurtigere igennem uddannelserne Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse

7 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af den fleksible ungdomsuddannelse Fremsat af Anne Baastrup (SF), Christine Antorini (S), Carsten Hansen (S), Margrethe Vestager (RV) og Majbrit Berlau (EL) Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om en ny fleksibel og individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse med det formål, at den unge erhverver almene, faglige og personlige kompetencer til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse, at den unge modnes og sættes i stand til at lære med henblik på senere uddannelse, eller at den unge sikres stabil beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Målgruppen skal være alle unge uden ungdomsuddannelse mellem 15 (efter 9. klasse) og 25 år, der af forskellige årsager ikke er parate til at gå direkte i gang med de eksisterende ungdomsuddannelser, eller som har måttet opgive en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Uddannelsen skal være fleksibel, individuelt tilrettelagt, SU-berettiget og valgt på baggrund af en vejledning udført af en uddannelsesansvarlig. Uddannelsen varer normalt 2 år og skal sammensættes af mindst tre indbyrdes forskellige uddannelsesdele. Uddannelsesdelene kan bestå af skolebaseret undervisning, praktik og projektarbejde og med mindst halvdelen af elevugerne som skolebaseret undervisning. Det skal være en uddannelsesansvarlig, som sammen med eleven tilrettelægger uddannelsen og er ansvarlig herfor. Til at forestå uddannelsen skal bestemte uddannelsesinstitutioner kunne være ansvarlige med en erfaren eller uddannet vejleder.

8 Grundlæggende Ungdomskommissionen (1946) om vejledningens principper: "... (Vejlederen) maa aldrig lægge Pres paa den unge eller optræde paa en saadan Maade, at den unge føler sig bundet til hans Raad. Tværtimod maa Erhvervsvejlederen gaa den mere besværlige Vej at søge at klarlægge Situationen for den unge selv og hans Forældre, men overlade selve Valget til dem, som Sagen mest angaar, nemlig den unge selv og hans Forældre. En videregaaende Fremgangsmaade vil efter Kommissionens Opfattelse være uforsvarlig, ogsaa allerede af den Grund, at man ikke raader over Hjælpemidler til at stille en sikker Diagnose om den unges Evner og Karakter, eller en sikker Prognose for Udviklingen paa Arbejdsmarkedet." (Ungdomskommissionen, 1946, s. IX)

9 Munter, tilmed? (Jeg håber at) disse erhvervsvejledere bliver af den ikke alt for tørre og kedelige type; de må gerne en gang imellem være en lille smule muntre at høre på (Folketinget, 1953, spalte 3870).