Udvidelse af Hanstholm Havn

Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 15 Bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna Oktober 2012 Udgivelsesdato : 25. oktober 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Kim Aaen, Signe Gammeltoft-Pedersen Kontrolleret : Bjarke Laubek, Simon Waagner

Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen 3 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold 4 2.2 Metodebeskrivelse 4 2.3 Eksisterende forhold 5 2.4 Miljøpåvirkninger 6 2.4.1 Terrestrisk natur 7 2.4.2 Bilag IV-arter og sæler 7 2.5 Afværgeforanstaltninger 9 2.5.1 Anlægsfasen 9 2.5.2 Driftsfasen 9 2.6 Overvågningsprogram 9 2.7 Kumulative effekter 9 2.8 Manglende oplysninger 9 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 11 3.1 Internationale naturbeskyttelsesområder 11 3.2 Bilag IV-arter 11 3.3 Beskyttede naturtyper 11 4 METODEBESKRIVELSE 13 4.1 Eksisterende data 13 4.2 Undersøgelser 13 5 EKSISTERENDE FORHOLD 14 5.1 Terrestrisk natur 14 5.1.1 Eksisterende data 14 5.1.2 Undersøgelser 21 5.1.3 Terrestrisk natur - opsamling 28 5.2 Bilag IV-arter og sæler 29 5.2.1 Eksisterende data 29 5.2.2 Undersøgelser 34 5.2.3 Bilag IV-arter - opsamling 36

Side 2 6 MILJØPÅVIRKNINGER 37 6.1 Terrestrisk natur 37 6.1.1 Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter 37 6.1.2 Natura 2000-områder 38 6.2 Bilag IV-arter 39 6.2.1 Havpattedyr 39 6.2.2 Bilag IV-arter på land 44 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 46 7.1 Anlægsfasen 46 7.2 Driftsfasen 46 8 OVERVÅGNINGSPROGRAM 47 9 KUMULATIVE EFFEKTER 48 10 MANGLENDE OPLYSNINGER 49 11 REFERENCER 50

Side 3 1 INDLEDNING Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen omfatter: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af vindmøller Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Denne tekniske baggrundsrapport omhandler bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna på land. 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen Havneudvidelsen medfører, at ca. 165 ha søterritorium og landarealer inddrages til havneareal. På land vil især området mellem den eksisterende havn og Roshage Mole ændre karakter som følge af havneudvidelsen. Baggrunden for undersøgelserne har således været at dokumentere områdets nuværende botaniske og faunistiske kvaliteter. Rapporten indeholder desuden en vurdering af eksisterende og indsamlede data og viden om bilag IV-arter i området samt en vurdering af havneudvidelsens potentielle påvirkninger af disse.

Side 4 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold Internationale beskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Beskyttelsen kaldes også Natura 2000-netværket. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsar-områderne er målsætningen, at beskyttelsen skal fremmes. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter indenfor områderne, men har også virkning overfor aktiviteter udenfor området, som kan medføre påvirkninger ind i det beskyttede område. Bilag IV-arter Habitatdirektivet forpligter medlemslandende til at sikre beskyttelsen af en række arter og deres levesteder. Det omfatter ikke nødvendigvis arter, der er sjældne eller truede i Danmark, men arter, der er truede på europæisk plan. I habitatdirektivets bilag IV opremses en række arter, der er særligt strengt beskyttede. I daglig tale omtaler man disse arter som bilag IV-arter. Beskyttelsen medfører, at kommunen ikke må give tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Hvis det er uundgåeligt, at man skader en bilag IV-art, er man forpligtet til at sikre, at man gør mest muligt for at begrænse skaderne. Det kan f.eks. være at lave nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. Beskyttede naturtyper En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven (Ref. 27). For disse områder, nærmere specificeret i lovens 3, er det faslagt, at der ikke må foretages ændring i tilstanden. Såfremt der planlægges aktiviteter, der medfører ændringer i tilstanden for et 3 område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. En sådan ansøgning vil ofte medføre krav om etablering af erstatningsnatur. 2.2 Metodebeskrivelse For at belyse de havnenære arealers botaniske og faunistiske interesser er der fremsøgt eksisterende data og foretaget feltundersøgelser af terrestriske naturtyper samt bilag IV-arter. Der er indhentet viden om forekomster af naturområder og fund af plante- og dyrearter inden for undersøgelsesområdet for naturundersøgelser i Miljøportalens Naturdatabase og Arealinformation.dk. Herudover er der søgt information i flere betydningsfulde databaser primært baseret på citizen science, dvs. frivillige observatørers registreringer i naturen. Disse databaser rummer især betydelige mængder af viden om dyre- og plantearter udbredelse i Danmark.

Side 5 Herudover er følgende feltundersøgelser er foretaget: Botanisk registrering og eftersøgning af markfirben ved feltbesigtigelse af landareal mellem Roshage Mole og den eksisterende Hanstholm Havn (nærværende baggrundsrapport) Eftersøgning af flagermus med detektor (nærværende baggrundsrapport). Fiskeundersøgelser afrapporteret i særskilt baggrundsrapport (Ref. 29). Dykkerundersøgelser (Ref. 2). OML-beregninger af kvælstofdeposition afrapporteret i særskilt baggrundsrapport (Ref. 35). 2.3 Eksisterende forhold Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Til havneprojektet inddrages ikke arealer, der er kortlagt som 3-beskyttede arealer eller fredskov. Nærliggende 3-områder består af kvælstoffølsomme naturtyper som overdrev og hede, der også inkluderer klitarealer. Fra Roshage Mole og halvvejs til havnen er der arealer med klitnatur med enkelte oplagsarealer ind imellem. Tættere på havnen er der kystbeskyttet med diverse betonbrokker. Arealet ovenfor kystbeskyttelsen fra havnen og halvvejs ud mod Roshage Mole har karakter af ruderat/strandoverdrev med spredt klitvegetation ind imellem. Selve stranden er en vegetationsløs stenstrand. En række sjældne plantearter og sommerfugle er kendt fra området omkring Hanstholm herunder skotsk lostilk, dansk kambunke og hvidgrå draba. Ifølge lokale naturinteresserede er der ikke kendskab til forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de arealer, der ligger mellem den eksisterende havn og Roshage Mole. Natura 2000-områder Der vil ikke forekomme direkte påvirkninger af Natura 2000-områder som følge af havneudvidelsen. Udpegningsgrundlaget for de to nærmeste habitatområder, indeholder overvejende kvælstoffølsomme naturtyper. Arealerne belastes især af atmosfærisk kvælstofdeposition (Ref. 17). Den øgede transportaktivitet som følge af havneudvidelsen vil medføre en øget deposition af kvælstof i forhold til dagens situation. Både for habitatnaturtyperne og 3- områderne ved Hanstholm gælder, at det er arealerne nærmest havnen, der modtager mest kvælstof, se Figur 13, Figur 14, Figur 15 og Figur 16. Bilag IV-arter Påvirkninger af følgende bilag IV-arter er vurderet i forhold til havneudvidelsen: Markfirben, arter af flagermus samt marsvin og hvidnæse. Teoretisk set kan odder forekomme under vandring, men lokaliteten kan udelukkes som potentielt yngle- og rasteområde. Bilag IV-padderne er ikke relevante, da projektet ikke griber ind i ynglelokaliteter eller interfererer med vandreruter, overvintringssteder eller lignende.

Side 6 I tabel 1 opsummeres i hvilket omfang farvandet ud for Hanstholm samt de havnenære arealer har betydning for bilag IV-arter. Art Betydning af farvand eller Vurdering havnenære arealer Marsvin* Uden væsentlig betydning som yngleområde. Nogen betydning om vinteren. Relativt få individer er observeret. Området vurderes ikke at have væsentlig betydning som yngleområde. Hvidnæse* Uden betydning Få individer er observeret ved Det Gule Rev. Arten kommer sjældent ind til kysten. Spættet sæl Uden væsentlig betydning Relativt få individer er observeret over en lang periode. Liggepladser påvirkes ikke af projektet. Gråsæl Uden betydning Få individer er observeret over en lang periode Liggepladser påvirkes ikke af projektet. Flagermus* Uden betydning Vurderes ikke at forekomme på de berørte arealer. Markfirben* Uden betydning Vurderes ikke at forekomme på de berørte arealer. Tabel 1 Betydningen af farvandet ud for Hanstholm samt de havnenære arealer for vurderede bilag IV-arter samt andre havpattedyr *bilag IV-art. 2.4 Miljøpåvirkninger Følgende potentielle påvirkninger af projektet på terrestrisk natur og bilag IV-arter beskrives i nedenstående: Anlægsfasen: Forstyrrelser og skader af marine pattedyr, som følge af støj fra anlægsarbjedet. Påvirkning af marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder på grund af bortskræmning af byttedyr som følge af støj og sedimentspredning. Driftsfasen: Forstyrrelser af marine havpattedyr som følge af støj fra vindmøller og øget skibstrafik. Påvirkning af marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder som følge af inddragelse af søterritorium og etablering af ydermoler. Ødelæggelse af beskyttet natur eller levesteder for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal. Øget næringspåvirkning af terrestrisk natur, som følge af atmosfærisk kvælstofdeposition.

Side 7 2.4.1 Terrestrisk natur Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Permanent arealinddragelse kan ødelægge terrestrisk natur, som desuden kan være levested for sjældne eller beskyttede arter. Der inddrages ikke areal med fredskov eller naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. De påvirkede arealer er besigtiget. De indeholder ikke væsentlige biologiske værdier, og der er ikke kendte forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de berørte arealer. Det vurderes således, at arealinddragelse som følge af havneudvidelsen ikke vil få negativ påvirkning på beskyttet natur eller sjældne og beskyttede arter. OML-beregninger af kvælstofdepositionen i afstande på op til 5 km fra Hanstholm Havn for 3-beskyttet natur viser en forøget deposition af kvælstof på under 0,06 kg N/ha/år som følge af havneudvidelsen. Denne merdeposition er langt under tærskelværdien på 0,6 kg N/ha/år, der er fastsat af det tidligere DMU (nu Aarhus Universitet), som grænse for en enkelt isoleret udledning. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen af 3-områder som følge af N-deposition vil være ubetydelig. Natura 2000 De naturtyper, som habitatområderne er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket af for høj næringsbelastning især i form af atmosfærisk kvælstofdeposition. En øgning i skibstrafik og øvrig trafik (aktiviteter på havnen) afsætter kvælstof til omgivelserne via omdannelse af udledt NO x. OML-beregninger af kvælstofdepositionen i afstande på op til 5 km fra Hanstholm Havn for habitatnatur viser en forøget deposition af kvælstof på under 0,06 kg N/ha/år som følge af havneudvidelsen. Denne merdeposition er langt under tærskelværdien på 0,6 kg N/ha/år fastsat af det tidligere DMU (nu Aarhus Universitet), som grænse for en enkelt isoleret udledning. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen af Natura 2000-områder som følge af N-deposition vil være ubetydelig. 2.4.2 Bilag IV-arter og sæler Havpattedyr I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. De to sælarter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres liggepladser, specielt i yngletiden. Havneudvidelsen påvirker ikke yngle/liggeplader for sæler. Hvidnæser ses undertiden ved Det Gule Rev, men arten kommer sjældent nær kysten.

Side 8 I anlægsfasen vil støj fra ramning af spuns potentielt påvirke dyrene over et meget stort område. Ramning af spuns vil foregå periodevis i anlægsfasen, og det antages, at de etablerede ydermoler i nogen grad vil fungere som støjbarriere. Området ved Hanstholm har nogen betydning for marsvin om vinteren. Det vurderes, at dyrene ved ramning i vintermånederne vil have mulighed for at søge føde i andre områder i perioder, hvor der etableres spuns. Med anvendelse afværgeforanstaltninger ved ramning (akustiske skræmmere og ramp-up, se nedenfor), vurderes det, at støj og forstyrrelser i forbindelse med havneudvidelsen, kun vil påvirke bestande af marsvin, spættet sæl og gråsæl i mindre grad. Påvirkning af fødegrundlaget, som følge af støj og sedimentspredning i anlægsfasen, for såvel sæler som marsvin, er af lokal karakter, midlertidig og reversibel. Denne indirekte påvirkning af områdets marsvin og øvrige havpattedyr vurderes derfor være meget begrænset. I driftsfasen vil støj fra vindmøller og øget skibstrafik præge undervandslydbilledet. Farvandet ud for Hanstholm er allerede i dag præget af skibstrafik til havnen, og det vurderes, at det øgede støjbidrag fra skibsfarten ikke vil få negativ betydning for områdets økologiske funktion for havpattedyr i området. Det inddragede søterritorium er vurderet at udgøre en ubetydelig andel for fiskesamfundene (og dermed havpattedyrenes byttedyr) overordnet set. Herudover vil de nye ydermoler biddrage med nye fødesøgningsområder. Det vurderes således, at udvidelsen af Hanstholm havn med ovennævnte afværgeforanstaltninger i forbindelse med ramning ikke vil få negativ betydning for områdets økologiske funktion for marsvin og øvrige havpattedyr i området hverken i anlægs- eller driftsfasen. Bilag IV-arter på land Permanent inddragelse kan ødelægge terrestrisk natur, som desuden kan være levested for bilag IV-arter. Blandt de terrestriske bilag IV-arter er der undersøgt for forekomster af markfirben samt arter af flagermus. Det er vurderet, at havneudvidelsen ikke berører potentielle leve- og yngleområder for odder og padder. De påvirkede arealer er besigtiget. De indeholder ikke væsentlige biologiske værdier. Der er ikke kendte forekomster af markfirben på de arealer, der påvirkes af havneudvidelsen, og området vurderes ikke at indeholde væsentlige egnede habitater for arten. Der foreligger ikke registreringer af flagermus i området, og det vurderes, at området ikke indeholder potentielle fouragerings- eller rasteområder for flagermus. Det vurderes således, at arealinddragelse som følge af havneudvidelsen ikke vil få negativ påvirkning af bilag IV-arter herunder markfirben og arter af flagermus.

Side 9 2.5 Afværgeforanstaltninger 2.5.1 Anlægsfasen I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl. Området vurderes at være uden væsentlig betydning for marsvin i yngleperioden, men kan have nogen betydning i vintermånederne. De to sælarter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres liggepladser, specielt i yngletiden. Havneudvidelsen påvirker ikke yngle/liggeplader for sæler. Hvidnæser ses undertiden ved Det Gule Rev, men arten kommer sjældent nær kysten. Der skal dog alligevel vælges en arbejdsmetode, som kan minimere påvirkningen på havpattedyrene. Ved ramning af spuns skal der af hensyn til marine pattedyr i området bør der anvendes: Akustiske skræmmere Ramp-up procedure Afværgetiltagene bør anvendes gennem hele den periode, hvor der rammes spuns. 2.5.2 Driftsfasen Der vurderes ikke at være behov for at iværksætte afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 2.6 Overvågningsprogram Som det fremgår af ovenstående er området omfattet af havneudvidelsen og nærområderne hertil ikke af stor betydning for havpattedyr herunder sæler og marsvin. Der vurderes derfor ikke behov for særskilt overvågningsprogram i hverken anlægs- eller driftsfasen. 2.7 Kumulative effekter Om end biddraget er minimalt, vil havneanlægget ved Hanstholm, både i anlægs- og driftsfasen, bidrage til det samlede støjmiljø i Nordsø-området. Nordsøområdet påvirkes i stigende grad af stadigt flere og større aktiviteter indenfor offshore gas og olie, vindmøller, råstofindvinding og fiskeriaktiviteter. I forbindelse med fiskeriaktiviteter anvendes pingere, som skal skræmme marsvinen væk fra fiskeredskaberne. De kumulerede effekter af disse mange støjpåvirkninger ift. især småhvalerne (marsvin) er dårligt kendte, men vurderes at have en kumulerende effekt. 2.8 Manglende oplysninger Der mangler generelt viden om marsvins sårbarhed og reaktioner på støj i forhold til forskellige typer af anlægsarbejder, samt skibstrafik og vindmøller i drift.

Side 10 Den manglende viden vurderes ikke at betyde noget for konklusionerne i nærværende rapport, da farvandet ud for Hanstholm ikke har stor betydning for marine pattedyr.

Side 11 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 3.1 Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder, der er udpeget i henhold til EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsar-konventionen. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Beskyttelsen af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder kaldes også Natura 2000--netværket. Alle de danske Ramsar-områder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder, og de indgår derfor også i Natura 2000-netværket. Beskyttelsen af de internationale områder er i Danmark reguleret efter bekendtgørelserne om internationale naturbeskyttelsesområder (Ref. 26 og Ref. 30). Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er jf. bekendtgørelsernes 4 at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsar-områderne er målsætningen, at beskyttelsen skal fremmes. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter indenfor områderne, men har også virkning overfor aktiviteter udenfor området, som kan medføre påvirkninger ind i det beskyttede område. 3.2 Bilag IV-arter EU har forpligtet sig til at sikre en rig natur indenfor det europæiske område. Derfor vedtog man tilbage i 1992 det såkaldte Habitatdirektiv, der forpligter medlemslandende til at sikre beskyttelsen af en række arter og deres levesteder. Det omfatter ikke nødvendigvis arter, der er sjældne eller truede i Danmark, men arter, der er truede på europæisk plan. I habitatdirektivets bilag IV, opremses en række arter, der er særligt strengt beskyttede. I daglig tale omtaler man disse arter som bilag IV-arter. Beskyttelsen medfører, at kommunen ikke må give tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Hvis det er uundgåeligt, at man skader en bilag IV-art, er man forpligtet til at sikre, at man gør mest muligt for at begrænse skaderne. Det kan f.eks. være at lave nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. 3.3 Beskyttede naturtyper En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven (Ref. 27). Det gælder for en række udpegede søer og vandløb samt heder, overdrev, strandenge, ferske enge og moser, der enkeltvis, tilsammen eller sammen med beskyttede søer har et areal større end 2.500 m 2. For moser, der er mindre end 2.500 m 2 gælder tillige, at de er omfattet af beskyttelsen hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller vandløb. For disse områder, nærmere specificeret i lovens 3, er faslagt, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af disse områder. Områder omfattet af lovens 3 betegnes 3-områder.

Side 12 Såfremt der planlægges aktiviteter, som medfører ændringer i tilstanden for et 3- område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. En dispensation vil ofte medføre krav om etablering af erstatningsnatur.

Side 13 4 METODEBESKRIVELSE For at belyse de havnenære arealers botaniske og faunistiske interesser er der dels fremsøgt og foretaget en sammenstilling af eksisterende data og dels foretaget undersøgelser i felten. 4.1 Eksisterende data Diverse datakilder er gennemgået med henblik på at indhente viden om forekomster af naturområder og fund af plante- og dyrearter inden for undersøgelsesområdet for naturundersøgelserne. Udover nedennævnte offentlige og private databaser er der søgt information i relevant litteratur, kortmateriale, orthofoto og ved kontakt til lokale naturinteresserede. Naturdata I Miljøportalens Naturdatabase og arealinformation.dk er der søgt DEVANOkortlægning af habitatnaturtyper, naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og fredskov samt information om registreringer af bilag IV-arter fra NOVANAprogrammerne. Øvrige databaser Herudover er der søgt information i såkaldt citizen science -databaser, hvor private personer registrerer observationer. Disse databaser rummer betydelige mængder af viden om dyre- og plantearters udbredelse i Danmark. Observationer af bilag IV-arter og rødlistede arter (i kategorierne NT, VU, EN og CR) er søgt i databaser hos følgende organisationer: Dansk Ornitologisk Forening, DOF-basen (Ref. 21) Danmarks fugle og natur, Naturbasen (Ref. 18) Biologisk Forening for Nordvestjylland, naturdata (Ref. 19) Sæler og hvaler i Danmark (Ref. 22) 4.2 Undersøgelser Følgende undersøgelser er foretaget: Botanisk registrering og eftersøgning af markfirben ved feltbesigtigelse af landareal mellem Roshage Mole og den eksisterende Hanstholm Havn(nærværende baggrundsrapport) Eftersøgning af flagermus med detektor (nærværende baggrundsrapport). Fiskeundersøgelser afrapporteret i særskilt baggrundsrapport (Ref. 29). Dykkerundersøgelser (Ref. 2). OML-beregninger af kvælstofdeposition afrapporteret i særskilt baggrundsrapport (Ref. 35).

Side 14 5 EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Terrestrisk natur 5.1.1 Eksisterende data Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Figur 1 viser udbredelsen af 3-beskyttet natur samt fredskov. Kortlægningen af 3- beskyttede arealer er vejledende, og det beror derfor på en individuel vurdering, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Ref. 25). De nærmeste kortlagte 3-arealer består af kvælstoffølsomme naturtyper som overdrev og hede, der også inkluderer klitarealer. Området, der ligger mellem de tre veje Kai Lindbergs Gade, Nordre Strandvej og Molevej er det 3 område, der ligger tættest på den kommende havn. Der bliver ikke inddraget arealer med fredskov til projektet. Nærmeste fredskovsarealer er Stængils Bakker syd for Kai Lindbergsgade. Figur 1 Beskyttede naturtyper jf. naturbeskyttelseslovens 3 og fredskov (Ref. 23).

Side 15 En række sjældne og fredede plantearter er kendt fra området omkring Hanstholm (Ref. 18 og Ref. 19) heriblandt: Skotsk lostilk, sjælden og totalfredet i Danmark Dansk kambunke, rødlistet i kategorien NT, næsten truet Hvidgrå draba, rødlistet i kategorien VU, sårbar Lokaliteter hvor der er gjort fund af de nævnte arter fremgår af nedenstående kort, se Figur 2, Figur 3 og Figur 4. Lokalisering af registrerede fund af rødlistede arter, hovedsageligt sommerfugle, fremgår af Figur 5. Der er søgt i databasen i perioden 1/1-1980 til 23/2-2012. Forekomsterne af de rødlistede arter er registreret mellem 2005 og 2010. Der er ikke registreret fund fra 1980 til 2005. Ifølge lokale naturinteresserede er der ikke kendskab til forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de arealer, der ligger mellem den eksisterende havn og Roshage Mole (Ref. 3). Figur 2 Fund af skotsk lostilk (Ref. 19).

Side 16 Figur 3 Fund af dansk kambunke (Ref. 19) Figur 4 Fund af hvidgrå draba (Ref. 19).

Side 17 Figur 5 Oversigtskort over registrerede fund af rødlistede arter i området omkring Hanstholm (Ref. 18). Forekomsterne er registreret mellem 2005 og 2010. Natura 2000-områder Syd og øst for Hanstholm ligger Natura 2000-område nr. 24, som består af habitatområderne Hanstholmknuden H220 samt Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø H24, samt fuglebeskyttelsesområde F22, se Figur 6. Habitatområderne er blandt andet udpeget på baggrund af store sammenhængende klitområder, der både har stor udstrækning og en forholdsvis uberørt karakter. På Hanstholmknuden øst for Hanstholm findes en af Danmarks længste sammenhængende kystskrænter med blottet kalkbund og veludviklede kalkoverdrev (Ref. 17). Udpegningsgrundlagene for områderne er listet i Tabel 2. De naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de to habitatområder, er overvejende kvælstoffølsomme naturtyper. Arealerne belastes især af atmosfærisk kvælstofdeposition (Ref. 17). Figur 7 viser Naturstyrelsens kortlægning af udbredelsen og naturtilstanden af habitatnatur indenfor habitatområderne H220 og H24. De nærmeste habitatnaturtyper både øst og vest for havnen udgøres af klithede (2140) og kalkoverdrev (6210).

Figur 6 Oversigtskort over Habitatområde H 24 og H 220 og Fuglebeskyttelsesområde F 22 (Ref. 17). Side 18

Side 19 Figur 7 Kortlagt habitatnatur tematiseret efter naturtilstandsklasser: 1: høj naturtilstand, 2: god naturtilstand, 3: moderat naturtilstand, 4:ringe naturtilstand, 5: dårlig naturtilstand (Ref. 14). Den fremtidige havn er markeret med gråt

Side 20 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H24 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) *Klithede (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Klitlavning (2190) Lobeliesø (3110) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Ege-blandskov (9160) *Skovbevokset tørvemose (91D0) *Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor vandsalamander (1166) Damflagermus (1318) Odder (1355) Liden najade (1833) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H220 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) *Klithede (2140) Klitlavning (2190) Kalkoverdrev (6210) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F22 Fugle: Nordisk lappedykker (T) Rørdrum (Y) Sangsvane (T) Sædgås (T) Kortnæbbet gås (T) Trane (Y) Hjejle (Y) Tinksmed (Y) Mosehornugle (Y) Tabel 2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 24: Habitatområde H24 Hanstholm Reservatet Nors Sø og Vandet Sø, H220 Hanstholmknuden samt Fuglebeskyttelsesområde F22 Hanstholm Reservatet (Ref. 17). *Prioriteret naturtype, T: trækfugl, Y: ynglefugl

Side 21 5.1.2 Undersøgelser Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Der er foretaget feltbesigtigelse af landarealet mellem Roshage Mole og den eksisterende Hanstholm Havn den 24-6-2010. Beregninger vedrørende næringsstofbelastning af de beskyttede arealer er præsenteret i følgende afsnit om Natura 2000- områder. Besigtigelsen dækker klit- og strandområdet fra Roshage Mole og ind til den eksisterende havn på nordsiden af Nordre Strandvej og fiskeskurene øst for havnen, se Figur 8. Fra Roshage Mole og ca. halvvejs ind til havnen er der arealer med klitnatur med enkelte oplagsarealer ind imellem (delområde A). Tættere på havnen er der kystbeskyttet med diverse betonaffald. Arealet ovenfor kystbeskyttelsen fra havnen og halvvejs ud mod Roshage Mole har karakter af ruderat/strandoverdrev med spredt klitvegetation ind imellem (Delområde B). Selve stranden er en vegetationsløs stenstrand (Delområde C). En samlet artsliste for områderne findes i Tabel 2. De besigtigede områder har zonestatus som byzone og er i Thisted Kommunes kommuneplan 2010-2022 udlagt til havneerhverv (rammeområder 3.E.35 og 3.E.36) (Ref. 16). Figur 8 Områder gennemgået for plantearter og markfirben (rød streg). Områderne svarer til de landområder, der kan blive direkte påvirket af havneudvidelsen. Desuden er områder registreret som 3 natur vist.

Side 22 Delområde A består af klitnatur lokalt domineret af sand-hjælme med enkelte oplagsarealer (betonaffald) ind imellem, se Figur 9 og Figur 10. Delområde B har karakter af ruderat/ strandoverdrev med spredt klitvegetation hovedsageligt bestående af sand-hjælme. Dele af arealet huser et større antal mindre fiskeskure og vegetationen bærer præg af slitage som følge af, at arealet anvendes til parkering, Figur 11. Delområde C er en vegetationsløs sand- og stenstrand, der strækker sig fra Roshagemole og til den eksisterende havn nedenfor den skrænt, der grænser op mod delområderne A og B. Området rummer ingen væsentlige botaniske eller øvrige biologiske interesser, Figur 12. Art Udbredelse Ager-Padderok Enkelte Ager-Tidsel Hist og her Almindelig Engelsød Enkelte Almindelig Kællingetand Hist og her Bidende Stenurt Hist og her Bittersød Natskygge Hist og her Engelskgræs Hist og her Fliget Vejbred Hist og her Følfod Hist og her Gåse-Potentil Enkelte Havtorn Enkelte Hvid-Kløver Hist og her Klit-Fladbælg Jævnt udbredt Klit-Svingel Jævnt udbredt Kruset Skræppe Enkelte Kæmpe-Bjørneklo Enkelte Lancet-Vejbred Enkelte Lav Ranunkel Enkelte Læge-Kokleare Enkelte Rundbælg Hist og her Rynket Rose Jævnt udbredt Sand-Hjælme Lokalt dominerende Sandkryb Jævnt udbredt Strand-Kamille Hist og her Strand-Vejbred Enkelte Tabel 3 Arter registreret i områderne vist i Figur 8.

Side 23 Figur 9 Delområde A. Klitvegetation ovenfor stranden umiddelbart vest for Roshage Mole. Figur 10 Delområde A. Oplag af betonaffald umiddelbart vest for Roshage Mole.

Side 24 Figur 11 Delområde B. Kystsikring med beton. Ovenfor skrænten på denne strækning har vegetationen karakter af ruderat. Figur 12 Delområde C. Vegetationsløs sten- og sandstrand umiddelbart vest for Roshage Mole

Side 25 Natura 2000-områder For at vurdere den mulige påvirkning af de kvælstoffølsomme naturtyper i området omkring Hanstholm Havn er der lavet en OML-beregning på depositionen af kvælstof i afstande på op til 5 km fra Hanstholm Havn. Der er lavet OML-beregninger for to scenarier: eksisterende forhold fremtidige forhold efter en havneudvidelse (resultater vises i afsnit 6.1.2) Der henvises til baggrundsrapport nr. 21 for detaljeret information om OMLberegningerne (Ref. 35). Ifølge Thisted Kommune er baggrundsdepositionen af kvælstof i de to habitatområder nærmeste Hanstholm Havn på 8,2 kg N/ha/år beregnet for 2010. Resultaterne af beregningen er vist i Figur 13, Figur 14, Figur 15 og Figur 16 sammen med udbredelsen af henholdsvis udpegede naturtyper i de nærmeste Natura 2000- områder og 3-områder. I Tabel 3 og Tabel 4 vises den maksimale deposition sammen med tålegrænserne for de respektive naturtyper. Habitatnaturtype Maksimal deposition Fremtidige forhold (kg N/ha/år) Maksimal merdeposition ift. eksisterende forhold (kg N/ha/år) Tålegrænse (Ref. 12) (kg N/ha/år) Grå/grøn klit* (2130) 0,0454 0,0076 10-20** Kalkoverdrev (6210) 0,4342 0,0559 10-20 Klithede* (2140) 0,1352 0,0226 15-25** Klitlavning (2190) 0,0246 0,0045 10-25*** Tabel 4 Maksimal samlet deposition og merdeposition af kvælstof på kortlagte habitatnaturtyper i de nærliggende habitatområder. Naturtypernes tålegrænser ifølge (Ref. 12) er desuden angivet. Baggrundsdepositionen fra 2010 er på 8,2 kg N/ha/år. * angiver, at naturtypen er prioriteret. ** Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N/ha/år) kan anvendes, hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. *** Tålegrænsen for oligotrofe søer (5 10 kg N/ha/år) benyttes for småsøer i klitlavninger.

Side 26 3 naturtype Maksimal deposition Fremtidige forhold Maksimal merdeposition ift. eksisterende forhold Tålegrænse (Ref. 12) (kg N/ha/år) (kg N/ha/år) (kg N/ha/år) Eng 0,0151 0,0031 15-25 Hede 0,4383 0,0554 10-25* Mose 0,0364 0,0064 5-25** Overdrev 0,3177 0,0271 10-25*** Sø 0,0130 0,0029 - **** Tabel 5 Maksimal samlet deposition og merdeposition af kvælstof på beskyttede naturtyper (NBL 3). Naturtypernes tålegrænser ifølge Ref. 12 er desuden angivet. Baggrundsdepositionen fra 2010 er på 8,2 kg N/ha/år. * tør hede 10-20, våd hede 15-25; ** højmoser 5-10, hængesæk, tørvelavninger 10-15, fattigkær og hedemoser 10-20, kalkrige moser og væld, rigkær 15-25; *** sure overdrev 10-20, kalkholdige overdrev 15-25; **** Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af habitatnaturtype 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks) kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kg N/ha/år bruges, hvis søen er kvælstofbegrænset. Figur 13 Beregnet samlet deposition af kvælstof (kg N/ha/år) fra den nuværende drift af Hanstholm Havn samt de forventede aktiviteter efter udvidelsen. Udbredelsen af kortlagte habitatnaturtyper i de nærliggende habitatområder (grøn streg) er vist.

Side 27 Figur 14 Beregnet samlet deposition af kvælstof (kg N/ha/år) fra den nuværende drift af Hanstholm Havn samt de forventede aktiviteter efter udvidelsen. Udbredelsen af beskyttet natur (NBL 3) er vist. Figur 15 Beregnet merdeposition af kvælstof (kg N/ha/år) fra de forventede aktiviteter efter udvidelsen af Hanstholm Havn. Udbredelsen af kortlagte habitatnaturtyper i de nærliggende habitatområder (grøn streg) er vist.

Side 28 Figur 16 Beregnet merdeposition af kvælstof (kg N/ha/år) fra de forventede aktiviteter efter udvidelsen af Hanstholm Havn. Udbredelsen af beskyttet natur (NBL 3) er vist. 5.1.3 Terrestrisk natur - opsamling Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Til havneprojektet inddrages ikke arealer med kortlagt 3 beskyttede arealer eller fredskov. Ved besigtigelse af landarealet mellem Roshage Mole og den eksisterende Hanstholm Havn blev der ikke registreret særlige biologiske interesser. Fra Roshage Mole og halvvejs til havnen er der arealer med klitnatur med enkelte oplagsarealer ind imellem (delområde A). Tættere på havnen er der kystbeskyttet med diverse betonbrokker. Arealet ovenfor kystbeskyttelsen fra havnen og halvvejs ud mod Roshage har karakter af ruderat/strandoverdrev med spredt klitvegetation ind imellem (delområde B). Selve stranden er en vegetationsløs stenstrand (delområde C). Forbuddet mod tilstandsændringer gælder ikke for bl.a. overdrev, hede- og klitarealer, der den 1. juli 1992 var beliggende i byzone (med undtagelse af tilstandsændringer til landbrugsformål). Den observerede klitnatur i område A og B er således ikke omfattet af beskyttelsen i forbindelse med havneudvidelsen (Ref. 25). En række sjældne plantearter og sommerfugle er kendt fra området omkring Hanstholm herunder skotsk lostilk, dansk kambunke og hvidgrå draba. Ifølge lokale naturinteresserede er der ikke kendskab til forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de arealer, der ligger mellem den eksisterende havn og Roshage Mole.

Side 29 Natura 2000-områder Syd og øst for Hanstholm ligger Natura 2000-område nr. 24, som består af habitatområderne Hanstholmknuden H220 samt Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø H24, samt fuglebeskyttelsesområde F22, se Figur 6. De naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de to habitatområder er overvejende kvælstoffølsomme naturtyper. Arealerne belastes især af atmosfærisk kvælstofdeposition (Ref. 17). For at vurdere den mulige påvirkning af de kvælstoffølsomme naturtyper i området omkring Hanstholm Havn er der lavet en OML-beregning på depositionen af kvælstof i afstande på op til 5 km fra Hanstholm Havn. Der er lavet OML-beregninger for to scenarier: eksisterende forhold fremtidige forhold efter en havneudvidelse (resultater vises i afsnit 6.1.2). 5.2 Bilag IV-arter og sæler 5.2.1 Eksisterende data I nedenstående afsnit beskrives de bilag IV-arter, der potentielt kan påvirkes af havneudvidelsen. Af marine arter beskrives forekomster af marsvin og hvidnæse. I dette afsnit medtages også forekomst af sæler (ikke bilag IV), da de potentielle påvirkninger af de to grupper af havpattedyr overvejende er de samme. Blandt de bilag IV-arter der forekommer på land beskrives forekomster markfirben samt arter af flagermus. Teoretisk set kan odder forekomme under vandring, men lokaliteten kan udelukkes som potentielt yngle- og rasteområde, da odder lever i tilknytning til vådområder som søer og moser med store rørkovsområder (Ref. 7). Denne art beskrives derfor ikke yderligere. Bilag IV-padderne (stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse) er ikke relevante, da det vurderes, at der ikke er potentielle ynglelokaliteter som søer og vandhuller indenfor minimum en kilometers radius af projektet. Paddernes ynglevandringer strækker sig almindeligvis over to- til trehundrede meter, stor vandsalamander kan dog tilbagelægge op til ca. 800 meter (Ref. 4). Det vurderes således at projektet ikke griber ind i ynglelokaliteter eller interfererer med vandreruter, overvintringssteder eller lignende. Disse arter beskrives derfor ikke yderligere.

Side 30 Havpattedyr Hovedparten af hvaler og sæler registreret i farvandet udfor Hanstholm er observeret i forbindelse med ornitologers havfugleobservationer fra Roshagemole (Ref. 21). Selvom der er mange ornitologer på Roshage Mole i sensommer og efterår er der registreret relativt få observationer af havpattedyr. Registreringerne i Ref. 18, Ref. 21 og Ref. 22 omfatter overvejende af observationer af marsvin og spættet sæl, se Tabel 5. Ingen af observationerne af hvaler indeholder oplysninger om unger, og der er kun registreret en enkelt observation af unge af spættet sæl. Dette indikerer, at farvandet ud for Hanstholm har mindre betydning som yngle-/opvækstområde for hvaler og sæler. Art Antal observationer Antal dyr Lokaliteter (antal observationer) Marsvin 27 53 Roshage (20) Hanstholm Havn (4) Hamborg ø.f. Hanstholm (3) Periode* 1990-2012 Hvidnæse 2 31 Roshage (2) 2008 Spættet sæl 19 22 Roshage (7) Hanstholm Havn (10) Hamborg ø.f. Hanstholm (2) 1998-2012 Gråsæl 2 2 Hanstholm Havn (2) 2001-2011 Tabel 6 Observationer af havpattedyr fra DOF-basen i perioden fra 1980 til ultimo 2011 (Ref. 21) * Den periode som observationerne er gjort indenfor. I Ref. 22 er der 1-2 indberetninger årligt om hvidnæser ved Det Gule Rev i perioden 2006-2011. I Ref. 18 er der enkelte observationer af marsvin, spættet sæl og gråsæl fra Hanstholm Havn og ved Roshage Mole samt et par observationer af hvidnæser ved Det Gule Rev. Marsvin Baseret på en større undersøgelse af marsvins vandringer, vha. 58 satellitmærkede dyr, anses de indre danske farvande med især bælterne og området ved Skagen som vigtige områder for marsvin, Figur 17. Her skal bemærkes, at der til undersøgelsen ikke er brugt marsvin mærket langs Jyllands Vestkyst, hvorfor den relative vigtighed af farvandet ved Hanstholm i undersøgelsen kan være fejlbehæftet (Ref. 4 og Ref. 5).

Side 31 Figur 17 Kort over kerneområder (Kernel home range) for 58 marsvin mærket i de danske farvande. Til beregningerne er der benyttet en position pr. dag pr. dyr. De fire blå farver viser sandsynligheden (25%, 50%, 75%, 90%) for, at marsvinene optræder i de pågældende områder, jo mørkere farve jo vigtigere er området for marsvin. (Ref. 4 og Ref. 5) Marsvin har ingen fast flokstruktur, men samles, hvor der er føde. Dyrenes parringssæson er fra juli til august, og ungerne fødes omkring 1. juli. Ovennævnte undersøgelse viser, at der er en sæsonmæssig variation i den geografiske forekomst af den såkaldte Skagerakgruppe af marsvin (Ref. 6). Skagerrakgruppen formodes at være den mest relevante i farvandet ved Hanstholm. Undersøgelsen viser, at Skagerakmarsvinene primært opholder sig nord for Hirtshals i parrings- og yngletiden (juliaugust). Om vinteren har farvandet omkring Hanstholm en vis betydning for Skagerakgruppen, om end marsvinene optræder noget mere spredt denne periode, se Figur 18 (Ref. 6).

Side 32 Figur 18 Sæsonmæssig fordeling af marsvin mærket i indre danske farvande (IDW) (grøn) og i Skagerrak (blå). Tæthederne af marsvin i farvandet omkring Hanstholm er større om vinteren (D) altså udenfor yngletiden. A: forår, B: sommer, C: efterår, D: vinter. En sort streg omkring et område indikerer områder med høje tætheder af marsvin. Jo mørkere farve desto vigtigere er området for marsvin. (Ref. 6). Med baggrund i ovenstående vurderes farvandet omkring Hanstholm Havn ikke at være af væsentlig betydning som parrings- og yngleområde for marsvin. Området ved Hanstholm har dog nogen betydning om vinteren, idet der er relativt høje tætheder af marsvin omkring Hanstholm på denne årstid (Ref. 6). Bestanden forekommer dog spredt over et noget større område end om sommeren, hvilket tyder på at dyrene ikke benytter området ved Hanstholm intensivt. Hvidnæse De hvidnæser, der forekommer i de danske farvande, er en del af en større bestand i Nordsøen og Skagerrak. Hvidnæse lever i åbent farvand og kommer sjældent nær kysten, men de ses undertiden ud for Hanstholm ved Det Gule Rev (Ref. 7, Ref. 20 og Ref. 22). Det vurderes på denne baggrund, at området nær Hanstholm Havn ikke har stor betydning for arten.

Side 33 Sæler Både spættet sæl og gråsæl træffes jævnligt i de danske farvande. De to arter er særligt sårbare for forstyrrelse på deres yngle/hvilepladser på land. I farvandet ud for Hanstholm Havn er der jævnlige observationer af marsvin og spættet sæl samt enkelte observationer af gråsæl (Ref. 18 og Ref. 21). Området omkring Hanstholm vurderes ikke at have betydning som yngleområde for hverken spættet sæl eller gråsæl, da der ikke er registreret yngle/hvilepladser nær Hanstholm, eller er regelmæssige forekomster af de to arter på land omkring Hanstholm Havn (Ref. 7). Nærmeste område med liggepladser er i den centrale del af Limfjorden ca. 30 km sydøst for Hanstholm (område C på Figur 19), (Ref. 15), Figur 19 Liggepladser for spættet sæl samt sælreservater i Danmark. De røde cirkler angiver antallet af sæler kortlagt ved flyundersøgelse i 2010. Bogstaverne henviser til lokaliteterne angivet i højre side, og romertallene henviser til forvaltningsområder (Ref. 15). Bilag IV-arter på land Flagermus Der foreligger ikke observationer fra Hanstholm af flagermus hverken i offentlige databaser eller i citizen science -databaserne. Generelt trives flagermus ikke godt på åbne arealer præget af barske vejrforhold. Hanstholm Havns beliggenhed helt ud til Vesterhavet udelukker således muligheden for store forekomster af flagermus. Der er foretaget en søgning i Ref. 7 efter registreringer af flagermus i området. Damflagermus, vandflagermus og troldflagermus er registreret for 10 x 10 km UTMkvadratet for Hanstholm. Kortlægningen er ikke særlig præcis vedrørende forekomster af flagermus i på de berørte arealer ved havnen, hvorfor der også er foretaget to natlytninger (se afsnit 5.2.2).

Side 34 Markfirben De nærmeste kendte forekomster af markfirben er ved Hamborg (ca. 2,5 km øst for Roshage) samt i Hanstholm Vildtreservat. Figur 20 viser forekomster af markfirben registreret i Ref. 19. Der er desuden registreret et par yderligere observationer i Ref. 18, Ref. 21 og Ref. 24 i perioden 1/1-1980 til 23/2-2012 i Habitatområde H24. Lokale naturinteresserede har ikke kendskab til forekomster af markfirben på arealerne, der kan blive direkte påvirket, mellem den eksisterende havn og Roshage Mole (Ref. 3). Figur 20 Fund af markfirben (Ref. 19). 5.2.2 Undersøgelser Havpattedyr I forbindelse med fuglestudierne er der holdt øje med forekomster af marsvin og sæler. Der blev observeret enkelte individer af marsvin og gråsæl, hvilket understøtter vurderingen i afsnit 5.2.1 af, at dyrene forekommer i området, men at farvandet ud for Hanstholm Havn sandsynligvis ikke har stor betydning for marsvin og sæler som yngleområde eller for hvidnæser generelt. Bilag IV-arter på land Flagermus Der er foretaget to natlytninger med detektor efter flagermus i området omkring havnen d. 3/4-2011 og d. 1/5-2011, se Figur 21. Der blev ikke registreret nogen arter. Resultatet af natlytningerne understøtter vurderingen i afsnit 5.2.1 om, at arealerne, der inddrages til den kommende havn, ikke indeholder egnede fourageringsområder primært på grund af det blæsende klima.

Side 35 Figur 21 Lytterute for flagermusregistreringer. Markfirben Ved feltbesigtigelse af landarealet mellem Roshagemolen og den eksisterende Hanstholm Havn d. 24/06-2010 blev der ud over botanisk registrering foretaget eftersøgning af markfirben. Der blev ikke registreret markfirben i det berørte område. På baggrund af eksisterende data (se afsnit 5.2.1) og feltundersøgelsen vurderes det, at der ikke er egnede habitater til markfirben i det område, som inddrages i forbindelse med havneudvidelsen.

Side 36 5.2.3 Bilag IV-arter - opsamling I nedenstående Tabel 6 opsummeres i hvilket omfang farvandet ud for Hanstholm samt de havnenære arealer har betydning for bilag IV-arter. Art Betydning af farvand eller Vurdering havnenære arealer Marsvin* Uden væsentlig betydning som yngleområde. Nogen betydning om vinteren. Relativt få individer er observeret. Området vurderes ikke at have væsentlig betydning som yngleområde. Hvidnæse* Uden betydning Få individer er observeret ved Det Gule Rev. Arten kommer sjældent ind til kysten. Spættet sæl Uden væsentlig betydning Relativt få individer er observeret over en lang periode. Liggepladser påvirkes ikke af projektet. Gråsæl Uden betydning Få individer er observeret over en lang periode Liggepladser påvirkes ikke af projektet. Flagermus* Uden betydning Vurderes ikke at forekomme på de berørte arealer. Markfirben* Uden betydning Vurderes ikke at forekomme på de berørte arealer. Tabel 7 Betydningen af farvandet ud for Hanstholm samt de havnenære arealer for vurderede bilag IV-arter samt andre havpattedyr *bilag IV-art

Side 37 6 MILJØPÅVIRKNINGER Følgende potentielle påvirkninger af projektet på terrestrisk natur og bilag IV-arter beskrives i nedenstående: Anlægsfasen: Forstyrrelser og skader af marine pattedyr, som følge af støj fra anlægsarbejdet. Påvirkning af marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder på grund af bortskræmning af byttedyr som følge af støj og sedimentspredning. Driftsfasen: Forstyrrelser af marine havpattedyr som følge af støj fra vindmøller og øget skibstrafik. Påvirkning af marine pattedyrs fødesøgningsmuligheder som følge af inddragelse af søterritorium og etablering af ydermoler. Ødelæggelse af beskyttet natur eller levesteder for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal. Øget næringspåvirkning af terrestrisk natur, som følge af atmosfærisk kvælstofdeposition. 6.1 Terrestrisk natur 6.1.1 Beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Nærmeste fredskov og 3-arealer er henholdsvis Stængils Bakker syd for Kai Lindbergsgade og området, der ligger mellem de tre veje Kai Lindbergs Gade, Nordre Strandvej og Molevej. Der inddrages ikke fredskov eller 3-arealer til projektet. Landarealet, der påvirkes direkte af projektet er besigtiget. Det vurderes, at området ikke indeholder sjældne eller beskyttede arter. Potentielle påvirkninger: Ødelæggelse af beskyttet natur eller levesteder for beskyttede eller sjældne arter som følge af inddragelse af landareal. Øget næringspåvirkning af terrestrisk natur, som følge af atmosfærisk kvælstofdeposition. Permanent arealinddragelse kan ødelægge terrestrisk natur, som desuden kan være levested for sjældne eller beskyttede arter. Der inddrages ikke areal med fredskov eller beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens 3. De påvirkede arealer er besigtiget. De indeholder ikke væsentlige biologiske værdier, og der er ikke kendte forekomster af sjældne eller beskyttede arter på de berørte arealer. Det vurderes således, at arealinddragelse som følge af havneudvidelsen ikke vil få negativ påvirkning på beskyttet natur eller sjældne og beskyttede arter.

Side 38 I anlægsfasen vil der være et merbidrag af kvælstof fra maskiner samt både og pramme, der transporterer og udlægger materialer. Denne påvirkning er af midlertidig karakter, og det vurderes, at den samlede påvirkning vil være væsentlig mindre end merbidraget i driftsfasen, hvor havnen modtager større og flere skibe end den gør i dag. Der lavet OML-beregninger på depositionen af kvælstof i afstande på op til 5 km fra Hanstholm Havn for 3-beskyttet natur. Der vil forekomme øget deposition af kvælstof på 3-områder som følge af havneudvidelsen, se Figur 16 i afsnit 0. Den maksimale merdeposition i forhold til eksisterende drift vil være på under 0,06 kg N/ha/år, se Tabel 5. Denne merdeposition er langt under tærskelværdien på 0,6 kgn/ha/år, der er fastsat af det tidligere DMU (nu Århus Universitet), som grænse for en enkelt isoleret udledning (Ref. 13). Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen af 3-områder som følge af N-deposition vil være ubetydelig. I Error! Reference source not found. vises en oversigt over projektets potentielle påvirkninger i anlægs- og driftsfasen på beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter Anlægs- og driftsfasen Geografisk udbredelse Varighed Påvirkningsgrad Påvirkningens betydning Inddragelse af landareal Ingen Lokal Varig Ingen Øget næringspåvirkning Lille Lokal Varig Ubetydelig Tabel 8 Oversigt over projektets potentielle påvirkninger på beskyttet natur samt sjældne og beskyttede arter 6.1.2 Natura 2000-områder Syd og øst for Hanstholm ligger Natura 2000-område nr. 24, som består af habitatområderne Hanstholmknuden H220 samt Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø H24, samt fuglebeskyttelsesområde F22. De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, er kvælstoffølsomme naturtyper. Arealerne belastes især af atmosfærisk kvælstofdeposition (Ref. 17). Potentielle påvirkninger: Øget næringspåvirkning af terrestrisk natur, som følge af atmosfærisk kvælstofdeposition. I anlægsfasen vil der være et merbidrag af kvælstof fra maskiner samt både og pramme, der transporterer og udlægger materialer. Denne påvirkning er af midlertidig karakter, og det vurderes, at den samlede påvirkning vil være væsentlig mindre end merbidraget i driftsfasen, hvor havnen modtager større og flere skibe end den gør i dag.